17. Barrierer

Indsatsområder

Indførelsen af åbne læringscentre - og de pædagogiske og organisatoriske forandringer, som hører med - vil uvægerligt blive mødt med nogen modstand. Ser man på nedenstående eksempler på forhold, der befordrer og hæmmer forandringer i læ-rings og undervisningsformer, kan man måske finde nogle indsatsområder, hvor skolens ledelse kan afhjælpe disse barrierer.

Vær realistisk

Flere af disse aspekter må man nødvendigvis se i øjnene. Eleverne bliver ikke ligesom i "gamle dage". Der er det antal elever, der er. Samfundet har sat kvalitetspørgsmålet og effektiviseringer på dagsorden - og det er skatteborgerne i deres gode ret til at gøre. Omvendt er der ingen grund til at kaste sig ud i nye initiativer, bare fordi de andre gør det. Men det kunne være, at der er en grund.

Valid økonomisk argument

Set ud fra et lærersynspunkt kan begrundelserne for etablering af et læringscenter være domineret af økonomiske hensyn. Der er ingen grund til ikke at indrømme, at det også spiller en rolle. Misforståelsen sker som regel, fordi lærerne opfatter læringscentrene som rene besparelsesforanstaltninger. Dette blev modsagt flere gange på de skoler, som casene beskriver.

Der er tale om en omfordeling af omkostningerne fra de traditionelle lektioner til andre former for læringsressourcer.

Flere typer af opgaver

Rimeligvis kan dette umiddelbart opfattes som en trussel mod de lærere, som ikke ser sig selv i anden rolle end hidtil. Der vil dog stadigvæk være brug for undervisere, der kan mestre de traditionelle undervisningsformer - både af teoretisk og praktisk karakter. Der vil også være stort behov for lærere, der tør give sig i kast med at udarbejde nye undervisningsforløb og -materialer, der er tilpasset den pædagogik, som er en konsekvens af læringscentrene.

Kulturen skal understøtte

Skolernes organisationskultur kan understøtte traditioner og inerti. Traditioner behøver selvfølgelig ikke være af det onde, men medfører de en barriere i forhold til den pædagogiske udvikling, må ledelsen sætte spørgsmålstegn ved værdien.

Strategisk konsistens

De mange reformer - af såvel pædagogisk som organisatorisk art - som skolerne skal leve op til, kan betyde, at der opstår en inerti med udgangspunkt i manglende overskuelighed. Skolerne må derfor sikre sig konsistens i deres strategier, således at der kan opnås synergieffekter. De mange forskellige projekter må også gøres overkommelige gennem planlægning, ligesom der må sikres den optimale dialog om forandringerne.

Dialogen

Dialogen skal sikre, at lærerne ikke opfatter målene som uklare.

I så tilfælde vil det både medføre ineffektive løsninger og skabe grobund for frygt for forandringerne. Lad alle parter deltage i formuleringen af målene og strategier. Det giver det bedste resultat på langt sigt.

Tryghed i det kendte

Som ledelse skal man ikke være blind for, at grundlæggende lærer- og elevopfattelser af, hvad undervisning egentlig er, spiller en afgørende rolle i deres forandringsparathed. I bogen "Den lærende organisation" (1995) fortæller van Hauen om, hvordan han som nyansat direktør i en virksomhed forsøgte sig med en alternativ rolle. Efter kort tid blev han af medarbejderne bedt om at opføre sig som "en rigtig direktør".

Nye roller for begge parter

Sådan har mange elever det også. De har mange års erfaring med at blive undervist, og de har klare forventninger til, hvad det indebærer. Specielt for de usikre elever er det ikke befordrende, hvis de pludseligt bliver mødt med "den nye lærerrol-le" i fuld flor. Og dette spiller tilbage på underviseren, der måske heller ikke føler sig godt tilpas med en mere eller mindre påduttet "ny" rolle.

Interessentinvolvering

Under alle omstændigheder giver det en god undskyldning, og hvis eleverne ikke siger det, så kan læreren altid henvise til mesteren. Han vil sikkert heller ikke bryde sig om alle disse nye initiativer - i hvert tilfælde ikke, hvis han ikke har fået en ordentlig forklaring. Derfor skal ledelsen sørge for, at der er tid til, at alle interessenter får mulighed for at sætte sig ind i intentionerne med den pædagogik, der udspringer af lærings-center ideen.

Ledelsens opgave

I samme ombæring bør skoleledelserne tage deres egne antagelser op til overvejelse. Hvis læring er skolens raison d'etre, må dette også komme til udtryk i medarbejderudviklingen, investeringerne, bygningsplanerne og andre prioriteringer.

Behov for medarbejderudvikling

Generelt kunne man tro, at teknofobi eller i hvert tilfælde afmagt over for teknologien hørte fortiden til på erhvervsskoler.

Det viser sig dog, at ikke alle undervisere er lige begejstret for eller kompetente inden for specielt IT. Selv lærere, der har fulgt godt med igennem flere år, kan blive overrumplede af den hast, med hvilken IT udvikler sig. Skolernes ledelse skal derfor gøre sig klart, at de står over for en betydelig medarbejderudviklingsindsats, hvis de satser på en strategi, der indbefatter åbne læringscentre.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 17 af 28
© Undervisningsministeriet 2000