16. Åbne læringscentre: For hvem?

En gennemgang af de seks cases samt litteraturen vedrørende åbne læringscentre afslører visse skævheder i brugergrupperne.

Uden at basere sig på et bredt udbud af statistikker eller undersøgelser er der fremkommet et klart billede af brugerne gennem interviewene og besøgene. Det kan anskueliggøres i nedenstående diagrammer.

Modenhed og lærerens tillid

Der er en tendens til, at det er de ældre uddannelsessøgende, der udnytter læringscentrenes ressourcer mest. Dette gælder i relativ forstand - de 20-årige bruger centret mere end de 16- årige - hvilket blandt andet hænger sammen med næste diagram.

Nogle af de interviewede påpegede dog også, at der skal en vis modenhed til, for at eleven kan kapere at blive sendt ud i et åbent læringsmiljø. Dette skal angiveligt have noget at gøre med evne til selv at motivere sig, selvdisciplin og evnen til at overskue mange forskellige ressourcer samt - og måske allervigtigst - lærerens tro på, at eleven har disse evner.

Studiekompetencer

Der er også en udpræget tendens til, at jo højere uddannelsesniveauet er (og derved normalt alder), jo mere bruger man læringscentrenes ressourcer. Udover de oven for nævnte grunde til at anvende centrene, er der givetvis også en sammenhæng mellem forventninger til studieform (fra de uddannelsessøgendes side) og studiekompetence (fra undervisernes side). Men, som casene understreger, er det stadigvæk et spørgsmål om lærernes evne og vilje til at inkorporere ressourcerne i under-visningen.

Uddannelsens faglige indhold

Endnu en faktor, som hænger sammen med næste diagram, er graden af "almenindholdet" i pågældende uddannelse. Elever og studerende fra uddannelser med et stort indhold af sprog, samfundsfag osv. bruger centrene mere end uddannelsessøgende fra uddannelser med mere praksisorienterede fag som omdrejningspunkt.

Der er endnu en tendens, som gør sig gældende i brugerprofilerne, nemlig arten af fag.

Læreren som barriere?

Elever fra uddannelser præget af de tekniske fag - specielt de traditionelle "lærlingeuddannelser" - bruger centrene mindre end elever fra de merkantile eller almene fag. Igen hænger dette nok sammen med alder, studiekompetencer og tradition.

Men måske specielt her er det en lærerafgørelse.

Lærerens studiekompetencer

Til trods for mange andre kvaliteter, har de færreste faglærere selv en uddannelsesmæssig baggrund byggende på deciderede studiekompetencer. Og i modsætning til fx underviserne på hhx/htx og kvu - så vil de givetvis have sværere ved at tage sådanne undervisningsformer til sig.

Indsatsområder

Det er forfatteren magtpåliggende at understrege, at de oven for beskrevne tendenser ikke er statiske. Skolen bestemmer i høj grad selv, hvem der bruger læringscentret, beskrivelsen skal blot identificere nogle mulige indsatsområder.

Forståelse og forudsætninger

Skolen skal dels sørge for, at alle interessenter er indforstået med det pædagogiske grundlag, som læringscentret er et synligt udtryk for, dels at medarbejderne - såvel undervisere som andet personale involveret i centret - har de nødvendige forudsætninger og kompetencer til at gøre brug af ressourcerne.

Dette gælder selvfølgelig også for eleverne. De uddannelsessøgende skal også have mulighed for at forstå formålet med denne måde at organisere læring på, ligesom de nødvendigvis må tilbydes en veltilrettelagt introduktion til centret og ressourcerne.

Herefter skal skolens medarbejdere, både i og uden for centret, kunne tilbyde den vejledning, som eleven måtte have brug for.

Relevante og aktuelle ressourcer

I alle tilfælde spiller det også en rolle, hvor bevidst centrets personale er på at sørge for, at der er relevante og aktuelle ressourcer til brugerne uanset alder, uddannelse eller fag. Det være sig ressourcer, der understøtter læringsforløb fx adgang til Internettet, bøger eller videoer eller egentlige læringsressourcer såsom lær-selv-programmer eller andre former for selvinstruerende papir- eller IT-baserede manualer.

Rammernes betydning

Andre faktorer såsom indbydende arkitektur og indretning, god plads (også til bare at sidde og tale sammen) samt overskuelighed er også med til at fremme brugen af centret uanset den uddannelsessøgendes tilhørsforhold.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 16 af 28
© Undervisningsministeriet 2000