14. Hvad skal der til?

Mangfoldigheden

Som det ses af de beskrevne cases, findes der ingen endegyldige svar på, hvordan et åbent læringscenter kan se ud, hvad det kan indeholde eller tilbyde. Til trods herfor gives nedenstående et bud på en mulig konfiguration.

Lokaler

• Åbent læringscenter, indeholdende
  - Bibliotek
  - Mediatek
  - IT-center
  - Videokonferencerum
  - Sproglaboratorium
  - Studieområder (individuelt og grupper)
  - Område til socialt samvær
  - Mødelokale(r)
  - Gruppelokale(r)
  - Informationscenter for fx virksomhedsprofiler
  - Reception/udlån
  - Sekundære lokaler fx kontorer, reprografisk rum og lagerplads
• Faglæringscentre (centre tilegnet fagspecifikke områder fx naturvidenskab og humaniora eller metal- og handelsfagene).

Placeringen

Se nedenstående vedrørende fordele og ulemper ved at etablere et centralt læringscenter og/eller flere decentrale, fagspecifikke læringsområder. Skolen skal også være opmærksom på betydningen af den geografiske placering af et læringscenter. For at det skal fungere optimalt, er det tilrådeligt at etablere det centralt i bygningskomplekset eller ved hovedindgangen.

Eventuelt tilknyttede aktiviteter

Periferiydelser

• Design af læringspakker og andre IT-baserede læringsressourcer
• Uddannelses- og erhvervsvejledning
• Praktikpladskontor
• Specialpædagogisk støtte
• Bogudsalg
• Kantine
• Automater til forfriskninger.

Ovennævnte tilknyttede aktiviteter har både betydning for anvendelsesgraden og for studiemiljøet.

IT-ressourcer

Teknologiske muligheder

• Computere
• Printere
• Scannere
• Fotokopimaskine
• Videokonferencesystem
• Telefon
• Telefax
• TV og video
• Internet
• Intranet
• E-mail
• Cd rom/DVD’er (eventuelt i netværk)
• Generelle og fagspecifikke programmer
• Adgang til databaser, herunder andre biblioteker
• Læringspakker
• Adgang til "Managed Learning Environments".

Skolen skal være opmærksom på, at der ikke kun er tale om en forholdsvis stor investering ved oprettelsen, men der skal også vedligeholdes, udvikles og nyanskaffes.

Andre fysiske ressourcer

Traditionelle kilder

• Bøger, både almene og fagspecifikke samt fiktive og faktiske værker
• Tidsskrifter
• Aviser
• Manualer
• Videoer
• Kassetter
• Papir-baserede læringspakker fx lær-selv-manualer og arbejdshæfter
• Klassesæt.

Kun elektronisk?

Det kan være en god idé at holde styr på, hvor meget sådanne ressourcer bruges. Nogle skoler skifter fx aviser og tidsskrifter ud eller opsiger abonnementet, når de konstaterer, at anvendelsen daler. Jo mere der digitaliseres, jo mindre vil behovet være for sådanne ressourcer, men man skal ikke se bort fra, at det også kan være dyrt, hvis alt for meget skal printes ud, fordi tekster ikke er særlig læsbare på en skærm.

Lærerkontakt

Hvis læringscentret bestyrer beholdningen af videoer, klassesæt og lignende, giver det skolens undervisere lejlighed til at komme i centret.

Menneskelige ressourcer

Personalet

• Bibliotekar(er)
• Tutor(er)
• Speciallærer(e)
• IT-support
• Systemadministration
• AV-tekniker
• Læringspakke-designer(e)
• Administrativt personale.

Teamarbejde

Hvilken sammensætning, skolen vælger, vil afhænge af hvilken måde, man vil organisere sig på. Vælger man en model med et centralt læringscenter - alene eller i samspil med decentrale læringsområder - skal ledelsen under alle omstændigheder huske, at bemandingen ikke kan være tilfældig. Medarbejderne skal kunne fungere som et team, for at de uddannelsessøgende kan få den optimale betjening.

Generalister og specialister

Ud fra casene kan man vove den påstand, at et generalist læringscenter kan bemandes med generalister fx bibliotekarer og IT-supportere, som suppleres med fagspecialister i en tutorrolle.

Omvendt i de fagspecifikke centre kan bemandingen basere sig på fagfolkene, som suppleres med hjælp fra forskellige servicemedarbejdere.

Begge dele er dog under forudsætning af, at der i det hele taget skal være en bemanding. Hvis det ikke er tilfældet, skal skolen nøje vurdere brugergruppens behov og evner til at begå sig såvel fagligt som socialt i et sådant forum.

Centerleder

Hvis centret har tilstrækkeligt volumen, bør ledelsen også nøje overveje ansættelse af en daglig leder for centret. Mens det står rimeligt klart, at det er vigtigt, at centret refererer til en af skolens øverste ledere for at sikre konsistens og dynamik i skolens pædagogiske tilbud, så kan der være gode grunde til at udnævne en driftsansvarlig.

Arbejder på tværs på skolen

Denne skal være i besiddelse af gode interpersonelle evner, idet der ofte vil være behov for at gå på tværs i organisationen både for at skaffe finansiering og for at finde de rigtige medarbejdere. Den driftsansvarlige skal også kunne fungere som teamleder, ikke mindst hvis centret bemandes med flere forskellige faggrupper med varierende tilknytning.

Åbningstider og adgang

Ressourceoptimering

De fleste åbne læringscentre har åbent ud over den almindelige skoletid. Det giver selvfølgelig god mening at optimere anvendelsen af ressourcerne, og det er et godt tilbud til eleverne. Udover det studiemiljø, der kan skabes i et center, kan det også være et supplement til aktiviteterne for skolehjemselever.

Offentlig adgang

Åbningstiden hænger sammen med adgang. Alle centre giver adgang for skolens egne uddannelsessøgende, men nogle også for offentligheden. Det kan der være flere gode grunde til:

• PR for skolen
• Optimere ressourceanvendelsen
• Skolen kommer i kontakt med flere potentielle brugere
• Skolen bliver en aktiv del af lokalsamfundet.

Kontrol nødvendigt

Dette stiller dog også krav til centret. I det eneste tilfælde, hvor skolen har åbent hele døgnet, anså man det ikke for realistisk at give adgang for andre end de elever, som har et elektronisk adgangskort, således at skolen har styr på, hvem der bruger centret hvornår. Hvis centret skulle være åbent for offentlighed, ville det kræve, at der var bemanding døgnet rundtselvom en mellemvariant vel kunne tænkes. En medarbejder på pågældende skole foreslog dog, at omkostningen ved en sådan bemanding måske kunne dækkes af en offentlig instans fx kommunen.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 14 af 28
© Undervisningsministeriet 2000