13. Case: En overkommelig løsning i Svejseafdelingen

Skoleprofil

ErhvervsUddannelsesCenter NORD (EUC NORD) er en ny erhvervsskole i Vendsyssel og resultatet af en fusion mellem Handelsskolen I Hjørring, TEKNISK SKOLE HJØRRING og Frederikshavn tekniske skole og tekniske gymnasium. Skolen udbyder et bredt spektrum af merkantile og tekniske uddannelser på alle niveauer. Der er ca. 3.500 årselever.

Spredte ressourcer

EUC NORD har mange forskellige ressourcerum spredt ud over hele skolen, herunder både biblioteker, IT-lokaler og -caféer samt "åbne datastuer". Disse ressourcer er mere eller mindre tænkt ind i undervisningen, men noget decideret åbent læringscenter kan man næppe tale om p.t. Et område udfordrer dog alligevel definitionen på et åbent læringscenter, nemlig svejseafdelingen i Frederikshavn.

Åbent værksted

For fire år siden blev det besluttet at indføre et åbent værksted inden for svejseefteruddannelserne. Dette indebar, at kursister i princippet kunne tilmelde sig når som helst til hvilket som helst svejsekursus og på hvilket som helst niveau. Dette indebar klart nogle konsekvenser både i organiseringen og i pædagogikken.

Faglæreren definerer begrebet Åbent Værksted som: "En organisering af undervisningen, hvor deltagerne med samme lærer(e) og i samme lokaler deltager på forskellige uddannelser inden for et område og i nogle tilfælde på forskellige trin af samme uddannelse. Deltagerne optages successivt, når der er ledige pladser".

Pædagogiske konsekvenser

Faglærer Erland Kristensen har udarbejdet en rapport om Åbent Værksted-modellen, hvori han skriver:

"Pædagogiske konsekvenser ved overgang til Åbent Værksted:

• Man skal være klar over, at man går mere fra instruktion til selvinstruktion
• Der sker en overgang fra lærercentreret til deltagercentreret styring
• Det medfører, at kursister skal arbejde mere selvstændigt
• Lærerne bliver i højere grad konsulenter/vejledere
• Det kræver en strammere undervisningsplanlægning
• Det stiller større krav om/til løbende evalueringer
• Det stiller større krav til vort UV-materiale på den måde, at kursisterne selv kan arbejde med det
• Logbøger der sikrer bedst mulig overlevering ved lærerskift.

Krav til underviseren

Stigende krav til underviseren:

• Det stiller større krav til vores faglige og pædagogiske kunnen og viden
• Vi skal være i stand til at overskue mange læreprocesser på én gang
• Vi skal have evne til at vurdere indlæringen gennem vejledning/evalueringer
• Vi skal kunne håndtere en deltagerstyret og selvinstruerende undervisning
• Vi må foretage løbende evalueringer
• Vi må turde tage springet og give slip på "det gamle"

Udbyttet

Noget man kan glæde sig over:

• Deltagere og virksomheder får langt bedre muligheder
• Undervisningen differentieres og gøres mere aktiverende for kursisterne
• Kursisterne får også indblik i andre kurser
• Det kan medvirke til at udvikle deltagernes almene og faglige kvalifikationer
• Lærerne kommer til at fungere som et team
• Skolen får bedre muligheder for at "samle" kursister/hold".

Sammenhæng med eud-reform

Forholdene ligner de nye krav til erhvervsuddannelserne: Modulisering, deltagercentrering og individualisering. Hertil kommer fleksibilitet og nytænkning med hensyn til tid og sted samt ressourcer. Herudover vil de nye hovedforløb også få et samspil med efteruddannelsesaktiviteterne, og svejseafdelingen er allerede begyndt at tilbyde eleverne "kursusmoduler" inden for bestemte svejsediscipliner. Derfor er den måde, man har organiseret læringen på, relevant at undersøge i denne forbindelse.

Faglæreren gjorde opmærksom på, at det er meget krævende at skulle håndtere undervisning i mange forskellige svejsediscipliner og på flere forskellige niveauer samtidigt. Hertil kommer en ny rolle som konsulent samt IT-vejleder.

Differentiering

Kursisterne tilbydes at deltage i nogle teorilektioner, der gennemføres på traditionel vis på bestemte tider. Det er frivilligt, om deltagerne vælger denne form. Imellem disse kan kursisterne bede om individuel eller gruppevis vejledning for at få et bestemt emne uddybet. Et behov, som de måske har opdaget ved at bruge de IT-baserede ressourcer.

Kursernes indhold og derfor også de fysiske rammer er domineret af praksisrum. Der er dog også teorilokaler og et IT-lokale.

Selvom ressourcerne i dette lokale er begrænset, er det det væsentlige i denne sammenhæng.

Ressourcerne

Her findes tre pc'er, printer, kopimaskine og papirbaserede ressourcer. Pc'erne tilbyder Office-pakken, Internetforbindelse samt enkelte fagspecifikke programmer. Sidstnævnte inkluderer multimedia-programmet "Svejseteknik", spørgeprogrammet "Svejsning i multiværksted" samt en database af fagrelevante spørgsmål.

"Svejseteknik" er et omfattende opslagsværk med mulighed for at få stillet spørgsmål efter hvert afsnit. Spørgeprogrammet tilbyder ganske enkelt en multiple-choice spørgeprogram, der giver mulighed for at differentiere mellem svejseprocesser, materialer samt sværhedsgrader. Office-pakken bliver p.t. mest brugt til at skrive ansøgninger og cv'er, hvilket dog også er et relativt nyt fænomen inden for denne verden.

Informationssøgning

Faglæreren fortalte om et igangværende projekt med at lave en informationssøgningsøvelse, hvor kursisterne skulle besvare forskellige spørgsmål, som de kunne finde svarene på ved at søge hos forskellige leverandører på Internettet.

Der er endnu ikke elektroniske teoriprøver, men faglæreren forventede, at det ville ske snart. Kursusevalueringen foregår dog allerede via computeren.

Disse IT-baserede ressourcer suppleres med forskellige håndbøger, standarder, øvelseshæfter og lignende. Hertil kommer kursistens egen portfolio til opbevaring af diverse materialer.

Kursisterne må selv bestemme, hvornår de vil bruge computerne - dog inden for "almindelig" undervisningstid. Hvis de slet ikke gør det, spørger underviserne hvorfor og hjælper dem i gang eller skriver eventuelt opgavesættene ud, så kursisterne kan arbejde med dem som papirudgaver.

Målgruppen

Målgruppen er lidt atypisk i forhold til tidligere nævnte læringscentre, og det bør derfor nævnes, at ikke alle er lige begejstrede for IT. Kursisterne er mellem 20 og 60 år, og en tidligere undersøgelse viste, at ca. 40% af dem ikke var vant til at bruge en pc'er - primært blandt de ældste deltagere.

Læringsmuligheder

Det er dog faglærerens opfattelse, at de fleste synes, at det er en god måde at lære på. Det giver mere frihed i kurset til selv at planlægge, det er en lidt mere interessant måde for nogen, og man lærer samtidigt også noget om IT. Hertil kommer, at mange kan lide, at de straks får at vide, om de har svaret rigtigt eller forkert på et givet spørgsmål.

Kursistsynspunkt

De interviewede kursister var ambivalente med hensyn til denne læringsform og ressourcerne. Den ene synes, at traditionel klasseundervisning - sådan som han kendte det fra skoletidenvar mere tryg. En anden kursist mente, at det var rart, at man selv kunne bestemme, og at det var godt at kunne veksle mellem forskellige aktiviteter, når man selv havde behov og lyst.

Større bevidsthed om AFEL

Faglæreren understregede, at: "Der er ingen tvivl om, at man bliver mere bevidst om at tage et ansvar for egen læring, når man arbejder på denne måde". Med hensyn til kvaliteten af læringen, kan det konstateres, at der er større beståelsesprocenter inden for teorien, efter at åbent værkstedsprincippet blev indført.

Nogle af konsekvenserne af åbent værkstedsprincippet for kursisterne ses i svejseafdelingens velkomstpjece. Et uddrag heraf findes i bilag 6.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 13 af 28
© Undervisningsministeriet 2000