12. ÅLC indtænkt fra starten i Randers

Skoleprofil

Handelsskolen i Randers udbyder et bredt sortiment af handelsuddannelser spændende fra hg og hhx til kvu og fjernundervisning.

Der er 215 fuldtidsbeskæftigede og 1.900 fuldtidsstuderende.

Skolen har afdelinger fire steder i Randers.

En udviklingsorienteret skole

Også denne skoles åbne læringscentre er engelsk inspireret.

Direktøren var blevet bekendt med læringscenter-begrebet ved studieture til England, men havde siden også besøgt lignende faciliteter på handelsskolerne i Åbenrå og Vejle. Direktøren betonede, at skolens kultur blandt andet er baseret på at være udviklingsorienteret, og at dette blandt andet kommer til udtryk ved, at IT inkorporeres i undervisningen. Dvs. at der er lagt vægt på IT som redskab og ikke som fagdisciplin.

Handelsskolen i Randers har valgt at kalde sine centre for "Open Learning Centres". Denne engelsksprogede betegnelse volder givetvis ingen problemer, når man tager brugergruppen in mente. Det understreger desuden skolens internationale orientering.

Skiltningen i den besøgte afdeling henviste dog til "Læringscenter".

Lære- og researchsted

Handelsskolen i Randers har ingen formel definition eller formål på et læringscenter. Centrene er opstået på baggrund af den pædagogiske udvikling (krav om individuel og fleksibel læring, PPU, AFEL etc.). Brugerundersøgelser viste også behov for fleksible ressourcer. I forhold til de studerende bliver centrets uddannelsesmæssige formål præciseret ved introduktionskurser.

Her defineres centret som et lære- og researchsted. På grund af afdelingens målgruppe, går afdelingsforstanderen ud fra, at de studerende kender læringscenterbegrebet og dets funktioner, og dette blev bekræftet af de studerende.

Større fleksibilitet

Det var dog den interviewede underviser/systemadministrator, der påpegede, at etableringen af centret også har ressourcemæssige konsekvenser. Centret gav en meget større fleksibilitet med hensyn til brug af pc'erne i forhold til traditionelle ITlokaler.

På baggrund af erfaringerne, var det dog nu et ønske at få to pc'er placeret i hvert grupperum, idet der ikke er et tilstrækkeligt antal i centret.

Behov for grupperum

Systemadministratoren gjorde opmærksom på, at centrets funktionalitet ville øges, hvis der var et lokale i umiddelbar nærhed, som kun blev anvendt til gruppearbejde. De studerende gav eksempler på, at centret blev uhensigtsmæssigt brugt, fordi der ikke var plads til andet end pc'erne. Fx kunne man risikere, fortalte de, at man ikke kunne komme til pc'erne, fordi bordene blev brugt til at samle projekter.

Information

Open Learning Centret præsenteres på to sider i afdelingens velkomstpjece. Her er beskrevet centret, dets indhold, adgangsbetingelserne for såvel centret som pc'er samt generelle regler og IT-regler. Desuden nævnes, at der vil blive afholdt kurser i informationssøgning.

Flere centre

Alle skolens fire afdelinger har et læringscenter, dog af varierende beskaffenhed. Det første center blev etableret i 1995.

Dette center blev betegnet som en "IT-café" med en afdeling for såvel elever som lærere. Denne adskillelse er nødvendig, fordi lærerne har brug for at kunne arbejde væk fra eleverne, fx når der skal udarbejdes eksamensopgaver, men det forekommer, at lærere også sidder og arbejder i "elevernes" del af centeret.

Lektiecafé

I skolens hovedafdeling var centret mindre struktureret, idet det bestod af tre fysisk adskilte funktioner, som ikke oprindeligt var indtænkt i bygningen. Hovedafdelingens center består af en Lektiecafé med edb-faciliteter, et edb-rum, som frit kan benyttes inden for normal undervisningstid dog uden adgang til vejledning og et IT-baseret sproglaboratorium.

Indtænkt fra starten

Centret, som er den primære genstand for denne case, findes i kvu-afdelingen, Det danske Erhvervsakademi, og betegnes af lederne som skolens mest avancerede. Centret var indtænkt i bygningen fra starten og har nu fungeret i to år.

Målgruppen

Det er vigtigt at påpege, at målgruppen er kvu-studerende og derfor må formodes at have en anden tilgang til brug af sådanne faciliteter end yngre erhvervsuddannelseselever. Det blev også fremhævet, at de studerende indgydes en kollektiv bevidsthed om at være på et studium, og at undervisningen primært er projektorganiseret og opgavestyret.

"Den ultimative differentierede undervisning"

I forhold til "ikke-boglige"-elever, mente afdelingsforstanderen dog, at det netop er vigtigt at tilbyde alternative læringsformer og -strategier, og at et læringscenters arbejds- og læringsmiljø kan være en motivationsfaktor i sig selv for denne elevgruppe.

Afdelingsforstanderen betegnede tilbuddet om anvendelse af et læringscenter som, "den ultimative differentierede undervisning".

Direktøren påpegede dog også, at unge mennesker, der ofte har erhvervsarbejde ved siden af skolen, har svært ved at nå at bruge centret. Disse aspekter uddybes andetsteds.

Åbningstider

Det danske Erhvervsakademis Open Learning Centre har åbent 24 timer i døgnet alle dage. Der skal anvendes en personlig adgangskode, som indtastes ved hoveddøren, for at få adgang uden for normal undervisningstid (ca. kl. 16 - 08). De studerende synes, at dette er et vigtigt gode, specielt når projekter skal afleveres.

Adgang

Systemadministratoren mente, at det er nødvendigt at begrænse adgangen til centret til skolens egne studerende, med mindre skolen ville bemande centret. Systemadministratoren foreslog, at hvis centret skulle åbnes for offentligheden, kunne skolen eventuelt få en offentlig instans til at betale.

Adgang

Adgangskoden giver mulighed for at udarbejde statistikker for anvendelsen af centret, men det er endnu ikke sket. Til trods for, at afdelingen ikke kender de nøjagtige belægningsprocenter, var de - på baggrund af observationer - af den overbevisning, at centret blev benyttet meget også uden for normal undervisningstid. Der er principielt også mulighed for at lave statistik over de studerendes brug af pc'er og programmer, når de logger på. Det blev dog fremhævet af personalet, at centret er et tilbud til de studerende, og at der ikke føres kontrol.

Tillidssag

Det blev understreget, at de studerendes brug af centret i høj grad bygger på tillid og fælles moral. Ligeledes blev det påpeget, at der kræves en stram edb-disciplin - det er fx forbudt at spille på maskinerne - og de studerende skal skrive under på centrets reglement. Det har dog været nødvendigt at bortvise en enkelt studerende, der ikke fulgte skolens retningslinier ved at videregive sin adgangskode til uvedkommende. Skolens reglement for brugen af centret gengives i bilag 5.

Det, at skolen valgte at bygge et center, der er åbent 24 timer i døgnet, betyder, at det er fysisk placeret som en sidefløj til bygningen. Herved kan det anvendes uafhængigt af resten af afdelingen.

Bemanding

Der er ikke tilknyttet undervisningspersonale, vejledere, bibliotekar eller lignende til centret. Der er tilknyttet en systemadministrator i 1.100 timer om året. De 550 timer er beregnet til teknisk assistance, de andre 550 timer til pædagogiskteknisk hjælp. Det første handler primært om maskinernes opsætning, installation af programmer osv., det andet handler primært om anvendelse af programmer.

Denne differentiering betyder, at der findes hjælp til at anvende ressourcerne - og derved til at lære om brugen af demmen ikke til at lære selve det faglige. De studerende kan hente hjælp hos lærerne inden for normal undervisningstid, men underviserne har ikke en specifik funktion i forhold til centret.

Hjælpen

Det blev dog nævnt, at der sidder en edb-lærer tæt ved centret, og at han i praksis også fungerer som vejleder. Systemadministratoren fortalte, at hans fysiske placering, som er et stykke vej fra centret, var helt bevidst. Det medførte, at de studerende selv prøvede at løse problemer, inden de henvendte sig. De studerende bekræftede, at det også fungerede sådan. Opstod der et problem, som de ikke selv kunne løse, prøvede de først at hente hjælp hos andre studerende.

Udlejning

Virksomheder og organisationer kan leje centret for 250 kr. pr. maskine pr. dag. Dette ses som et led i skolens PR og fastholdelse af de eksterne interessenters engagement i forhold til skolen.

Det blev påpeget, at det er en balancegang mellem de studerendes behov og ønsket om udlejning, men at skolen selvfølgelig primært varetager de studerendes behov.

Afdelingens Open Learning Centre er i to etager, hvor der er skemalagt undervisning - gennem et bookingsystem - på 1. sal og fri adgang i stueetagen. Set ud fra de studerendes synspunkt, er den øverste etage "bare" et IT-lokale, hvorimod den nederste etage betragtes som et "læringscenter". Centret kan lukkes af fra resten af bygningen, ligesom etagerne kan lukkes af selvstændigt.

Rammerne

Læringscentrets to etager er principielt ens (se skitse omstående).

Der er ca. 96 m 2 på hver etage. Hertil kommer et værksted på ca. 13 m 2 samt en forgang. Det store rum er delt på midten af flytbare bogreoler og små arbejdsborde. Der er seks sekskantede borde med hver fire pc'er i hvert rum. Der er fire kontorstole, men de studerende henter flere, hvis der er behov.

Der blev givet udtryk for, at det kunne være ønskeligt med en lav adskillelse mellem de seks borde. Som i hele bygningen er der meget gedigne møbler, hvilket var et bevidst valg for at højne studiemiljøet.

Da centret blev etableret, havde man valgt at have borde hele vejen rundt langs væggene. Dette blev dog fundet uhensigtsmæssigt grundet en ringe pladsudnyttelse.

Planlægning

Der er således i alt 48 pc'er til rådighed i selve Open Learning Centret. Lederen af Sport- og fritidsuddannelserne gjorde opmærksom på, at det gav planlægningsproblemer på grund af for få pc'er, specielt når de studerende skal skrive hovedopgaver.

Det samme gælder, når maskinerne sættes op til eksamen, idet det blokerer for andet brug.

Socialt aspekt

Pc’erne er multimediemaskiner med headset, således at den enkelte bruger ikke forstyrrer de andre. De studerende fortalte, at headsettene primært blev brugt til at høre musik med fra medbragte CD'er. De betragtede dog dette som en væsentlig mulighed, idet det betød, at man kunne isolere sig i forhold til de øvrige aktiviteter i rummet. Den samme begrundelse blev givet til spørgsmålet om, hvorfor de var glade for de nuværende sekskantede borde i modsætning til tidligere, hvor de sad ved siden af hinanden langs væggen. Som de sagde: "Det føles næsten som om, man sidder for sig selv".

IT-ressourcer

Pc'erne i centret er udstyret med Internet, Office-pakken NT, AutoCAD, Navigator, elektroniske ordbøger, diverse lær-selvsprogprogrammer, statistikprogrammer mv. De studerende har egen e-mail-adresse og fri adgang til Internettet. De studerende udtrykte stor tilfredshed med ITressourcerne.

Sprogprogrammerne blev ikke brugt ret meget ifølge systemadministratoren.

De studerende bekræftede dette og påpegede, at det føltes pinligt at sidde og tale med sig selv ind i et headset.

Både sprogprogrammerne og de øvrige er dog blevet købt på baggrund af ønsker fra de studerende og/eller underviserne.

De ellers relative dyre elektroniske ordbøger er indkøbt gennem en fælles aftale i HFI.

Der er ikke cd rom'er til rådighed, men lærere og/eller ledere har disketter med programmer, som udlånes. Der er kun enkelte fagspecifikke programmer installeret. Det blev fremhævet, at maskinerne er sat op enkeltvis, således at man undgår, at det hele går ned samtidigt. I forbindelse med selve centret findes et værksted. Her forefindes scannere, fotokopimaskine, fax, printere og telefon. I forgangen findes desuden automater med drikkevarer, slik osv.

Bibliotekssamarbejde

Der findes principielt intet bibliotek i forbindelse med centret, da der er etableret et samarbejde med Randers Bibliotek, hvor skolens grundbogssamling findes. Biblioteket er online fra Open Learning Centret. Besøget i centret viste dog, at der faktisk er en mindre håndbogssamling, som bestod af diverse ordbøger, statistisk årbog, enkelte fagspecifikke bøger med mere.

Der var desuden en større tidsskriftssamling primært inden for IT-området samt aviser. De studerende kunne godt tænke sig flere bøger, men var selv opmærksom på, at dette ville kræve en eller anden form for overvågning.

Evalueringer

Handelsskolen i Randers foretager regelmæssige evalueringer af undervisningen, faciliteterne osv. Disse inkluderer Open Learning Centret. Ifølge afdelingsforstanderen er de studerende glade for centrets muligheder, dog klager de over overbooking.

Netop fordi der er tale om kvu-studerende, har skolen mulighed for at opkræve en materialeafgift på 450 kr. Afgiften dækker telefon- og kopikort samt adgang til faciliteterne.

Sammenhæng med øvrige rammer

Selve Open Learning Centret skal dog ses i sammenhæng med resten af bygningen. Nogle af de faciliteter, som andre centre har som en del af centret, findes som alternative læringsmiljøer rundt omkring på Det danske Erhvervsakademi.

Det må siges, at der er tale om meget attraktive omgivelser såvel arkitektonisk som indretningsmæssigt. Planlægningen af bygningen startede med workshops for alle involverede, og der blev lagt vægt på at skabe et godt studiemiljø. Hele bygningen er således gennemtænkt og fremstår særdeles flot og inspirerende, men to områder skal specielt fremhæves, da de har indirekte betydning for læringscentret.

Lærerrum

Der er kun et beskedent lærerværelse i forhold til antallet af medarbejdere. Det er et bevidst valg, idet skolen har prioriteret, at medarbejdernes arbejdspladser skal være en del af studiemiljøet. Der findes til gengæld mange lærerkontorer for to til tre lærere. Dette har såvel organisatoriske som pædagogiske konsekvenser for lærer- og læringsmiljøet.

Læringsrum

Lærerkontorerne findes i de sektioner, som bygningens undervisningsdel kan deles op i. I hver sektion er der ud over lærerkontorer to til fire deciderede undervisningslokaler. Lokalerne er beregnet til 20-30 studerende. Nogle af dem er adskilt ved en foldevæg. Klasseværelserne har et meget fleksibelt system til ophæng af whiteboard, tavle, flipover osv., som kan hænges op overalt i lokalerne og tages med ud til grupperummene på den anden side af gangen, hvor der er lignende muligheder for at hænge dem op. Der er ligeledes edb-stik i alle lokaler.

"Workstations"

Over for undervisningslokalerne findes små klynger, der består af tre grupperum eller "workstations". De to er indrettet med en skydedør, og den sidste, som er placeret mellem de to "lukkede" workstations, er åben ud til gangen. Alle studerende var dog ikke lige begejstrede for disse grupperum, da de mente, at de var "små og klaustrofobiske". Endelig skal det også nævnes, at bygningen indeholder et auditorium med alle tænkelige elektroniske hjælpemidler, herunder et videokonferencesystem.

Øget kvalitet

De interviewede medarbejdere gav udtryk for at være fuldt ud overbevist om læringscentrets positive betydning for de uddannelsessøgendes læringsmuligheder og kvaliteten af skolens tilbud.

Integration af ÅLC

De studerende var også positive, men mente, at der var forholdsvis få undervisere, der bevidst inkorporerede centrets ressourcer i deres planlægning af undervisningen. De udtalte, at blandt andre systemadministratoren, der også underviste, var en af de bedre til at inkorporere centrets tanker i undervisningen.

Elevsynspunkter

Af negative ting ved centret blev nævnt, at der til tider kunne være for meget støj, hvis man selv skulle have tid til fordybelse.

Derudover kunne de studerende ønske sig en bedre planlægning og timing af projektarbejdet fra lærernes side, idet det tit medførte, at alle skulle aflevere projekter samtidigt, hvilket der ikke er ressourcer til. Set ud fra et undervisningssynspunkt, betød centret, at projektarbejde-ideen var blevet fremmet, og underviserrollen var blevet af en mere konsultativ karakter.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 12 af 28
© Undervisningsministeriet 2000