11. Case: Fagspecifikke centre på EUC-Midt

Skoleprofil

EUC Midt er en teknisk skole med ca. 800 årselever primært fordelt på erhvervsuddannelser, htx og en lang række amu-kurser.

Inspiration fra England

Ideen til EUC Midts åbne læringscentre opstod i 1998 med udgangspunkt i såvel pædagogiske som økonomiske overvejelser.

Skolens center har hentet inspiration i England, specielt ved besøg på Barnsley College. I flere omgange har ledere og lærere fra alle skolens afdelinger besøgt forbilledet i England.

Uddannelseschefen tillagde disse besøg, hvor lærere og ledere kunne tale med ligestillede kolleger, stor vægt i EUC Midts bestræbelser på at få alle interessenter bevidstgjorte om centrets muligheder.

LUU positive

Ifølge uddannelseschefen, som p.t. har det direkte ansvar for Flex-centret, er de lokale uddannelsesudvalg positive over for ideen med læringscentre. Centrene giver principielt også mulighed for at imødekomme et af udvalgenes ønsker, nemlig en 37-timers uge for eleverne.

Pædagogik eller besparelse

Etableringen af centrene har medført enkelte fagpolitiske reaktioner, som uddannelseschefen dog mener er et overgangsfænomen, indtil lærerne er blevet fortrolige med mulighederne.

Nogle lærere så centrene som rene besparelsesforanstaltninger, men de fleste er nu overbevist om den pædagogiske værdi.

Uddannelseschefen kunne dog godt forestille sig, at læringscentrene - set i erhvervsuddannelsesreformens og den nye arbejdstidsaftales lys - kunne få den betydning, at enkelte lærere, der er bedst egnede til det, kunne få 37 timer i åbne værksteder.

IT-integrering

I starten havde ledelsen mødt udsagn som: "Al ting kan ikke løses ved IT" og "Eleverne skal have et stykke værktøj i hånden".

Begge dele er rigtige, og heldigvis fandt lærerne selv frem til løsninger, hvor såvel det praktiske som det IT-baserede er integreret i projekter.

Hårdt arbejde

Selvom EUC Midt har et meget flot tilbud til eleverne, påpegede en af lærerne, at "det kræver en hel del benarbejde at få det til at fungere".

Flere centre

EUC Midt opererer med flere typer af centre. Det, der umiddelbart ligner det traditionelle åbne læringscenter, betegnes "Flex-centret". Herudover findes decentrale enheder i afdelingerne, der kaldes "Flex-rum". Sidste skud på stammen er et naturvidenskabeligt center og et humanistisk center. Sidstnævnte er dog endnu på planlægningsstadiet.

Pædagogisk udgangspunkt

EUC Midt har et klart pædagogisk udgangspunkt for at etablere sine åbne læringscentre. Dette er beskrevet i "Den pædagogiske ramme for undervisningen". Heri fremhæves:

• At eleverne skal inddrages i undervisningen som aktive medansvarlige
• At eleverne skal påtage sig et ansvar for egen læring, herunder tilrettelæggelse af uddannelsen
• At der skal udvikles fleksible læringsmiljøer
• At erhvervslivets ændrede organisationsformer stiller krav til elevernes arbejdsform på skolen
• At der stilles store krav med hensyn til udnyttelse af informationsteknologien.

Med baggrund i Kolb og Gardner har skolen ønsket at tilbyde henholdsvis studie-, formidlings- og praksisrum, som måtte appellere til forskellige læringspræferencer. Hertil kommer et ønske om at kunne tilbyde ressourcerne på en så fleksibel måde som muligt. Heraf navnet Flex-center.

Dialog er vigtig

Den interviewede htx-lærer mente således, at det at have haft grundige drøftelser om det pædagogiske grundlag var meget vigtigt.

Flex-center-tanken skulle altså give eleverne mulighed for at lære, når de selv vil. Blandt andet kan eleverne hente hjælp uafhængig af tid (i modsætning til forelæsningssitutionen). Det er også htx-lærerens opfattelse, at det er mere legalt at spørge om råd i centrene, hvilket betyder, at de svagere elever vil kunne få bedre hjælp.

"Læringsstimulerende"

Oprettelsen af naturvidenskabscentret og det kommende humanistiske center har også baggrund i praktiske erfaringer, hvor de studiekompetencegivende fag "forsvandt" i helhedsorienteringen.

Centrene anses for at være "læringsstimulerende", idet de giver mulighed for at lære på andre måder end hidtil.

Større faglig integration

Htx-læreren så dog gerne større faglig integration i naturvidenskabscentret, der rummer matematik, naturfag, fysik, kemi og biologi. Dette kan medføre, at læreren ikke behøvede strikt at følge det aftalte timetal for det enkelte fag, men kan bruge mere tid på netop det fag, som eleven har behov for. Ligeledes kan man forestille sig elevgrupper fra forskellige uddannelser og/eller niveauer, men her er lærerkvalifikationskravet en hindring.

"Selvforklarende" opgaver

En øget fleksibilitet kan også opnås ved, at eleverne selv henter opgaver, når de har brug for dem. Der er dog behov for en betydelig investering for at gøre dette for alle uddannelser, idet det er meget svært at lave "selvforklarende" opgaver.

Forelæsning og fordybelsestimer

En særlig karakteristika ved EUC Midts indtænkning af specielt det naturvidenskabelige center i det pædagogiske arbejde er forholdet mellem forelæsning og fordybelsestimer. Her veksler eleverne mellem større grupper, hvor der gives fælles information og mindre grupper, hvor eleverne kan arbejde mere selvstændigt med læreren i konsulentrollen. Htx-læreren havde erfaring med, at denne form passer bedre til nogle elever end andre.

Mens htx-læreren ikke mente, at htx-eleverne har så meget at bruge selve Flex-centret til - blandt andet fordi htx råder over tilfredsstillende faciliteter selv, både auditorium og IT-lokalervar den interviewede htx-elev af en anden mening. Dog mente han, at der var behov for bedre IT-kvalifikationer hos personalet.

Modvilje mod at "slippe tøjlerne"

Htx-læreren fortalte, at når eleverne bruger Flex-centret, er det som regel med egen lærer, hvorved formålet var lidt diffust.

Han mente dog, at brugen af centret vil blive optimeret på sigt. Det vil dog kræve, at uddannelsen er mindre pensum- og eksamensstyret. Det skyldes, at der endnu er en vis modvilje mod at "slippe tøjlerne" (både med hensyn til faglighed og tid), når der er så stram en plan for uddannelsen.

Økonomien

En af de oprindelige bevæggrunde for etableringen af centrene var et ønske om at kunne opretholde de forholdsvis små klassekvotienter i de traditionelle undervisningssituationer. Ifølge uddannelseschefen er indførelsen af centrene i sig selv ikke en billigere løsning, men det ville have været endnu dyrere at lade være.

Sammenhæng med den øvrige skole

Skolen har nedsat et pædagogisk råd, som primært består af vejledergruppen, men som også har to medlemmer fra Flexcentret for at sikre, at disse ressourcer indtænkes i nye initiativer.

Indførelsen af centrene har betydet et behov for yderligere opkvalificering af lærerstaben inden for IT-området.

Rammerne

Flex-centret består af to separate rum, hvoraf det ene er et forholdsvis traditionelt om end meget stort IT-lokale, og det anden er et rum, der inkorporerer bibliotek, IT-faciliteter, plads til gruppearbejde og samvær af mere social karakter.

Flex-centret står også for klassesætsudlån, hvilket er med til at gøre centret til en del af lærernes dagligdag.

Ressourcerne

Flex-centret har 50 stk. 500 mhz pc'er med 64 MB RAM. Det har været muligt at skaffe disse pc'er, da de ikke længere skulle anvendes til fjernundervisning. Pc'erne indeholder Office-pakken, Internetadgang, og matematik lær-selv-programmer. Der findes også gode programmer inden for levnedsmiddelområdet.

Eleverne udtrykte tilfredshed med udbuddet.

Centret indeholder også et traditionelt bibliotek samt tidsskriftssamling.

I forbindelse med centret er der mulighed for fotokopiering og scanning.

Miljøet

Flex-centret er i umiddelbar nærhed af kantinen. Den ene ende af centret er åben mod kantinen, hvilket giver en fornemmelse af mere rum og mulighed for at gå til og fra centret.

I umiddelbar tilknytning til Flex-centret findes det naturvidenskabelige center, ligesom det kommende humanistiske center vil blive bygget i tæt tilknytning. Der er et vist samspil mellem de forskellige centre. Således kan eleverne godt forlade det naturvidenskabelige center - efter aftale med læreren - og bruge de ressourcer, der findes i Flex-centret.

Husk de svageste

Blandt de nye kompetencer, som det naturvidenskabelige center kræver af lærerne, er forelæsningsformen. Faglæreren fortalte, hvor vigtigt det er at huske alle informationer, mens alle er samlet. Uden for forelæsningsrummet, hvor der er plads til gruppearbejde og forsøg, er det til gengæld vigtigt at huske de svageste elever. Som faglæreren sagde: "De dygtige laver jo altid spændende ting". Faglæreren påpegede, at indtil videre brugte hun meget mere tid på undervisningen. Det skyldes blandt andet, at der er flere niveauer på samme tid, men dette voldte til gengæld ingen faglige problemer hverken i horisontal eller vertikal retning.

Det naturvidenskabelige center indeholder et forelæsningsrum i midten af centret. Her findes både digitale overheadprojektorer, videokonferencesystem mv. Rundt om forelæsningsrummet findes forskellige former for arbejdspladser

Størrelsen

EUC Midt råder over i alt 15.000 m 2 , og det påregnes i alt at anvende ca. 1.000 m 2 til centrale læringsmiljøer. Det naturvidenskabelige center er på 250 m 2 . Det er beregnet til at rumme gennemsnitligt 50 elever, men rummer tit flere, og man har allerede måttet sande, at centret er for lille i forhold til ambitionsniveauet.

Organiseringen

For at sikre anvendelsen af de centrale centre har skolen besluttet, at fire lektioner er skemalagt i centrene hver uge. For at nå dertil er alle uddannelsesbekendtgørelser blevet gennemgået for at finde de fag, som vil nyde godt af tilbuddet. Htx har fået mulighed for at disponere over centret hele onsdagen til teknik- og teknologifagene.

I princippet er ambitionen, at centrene er frit tilgængelige, men endnu er der behov for at finde en balance mellem "tvungen" tid og fleksibilitet. Derfor har hver afdeling en halv dag at råde over dog undtaget ovennævnte hele dag.

Didaktiske overvejelser

Faglæreren påpegede, at det ville være nødvendigt at give køb på det fagrelevante, hvis eleverne skal kunne komme i det naturvidenskabelige center, når de selv vil. Ligeledes er der et dilemma mellem faglighed og generelle kvalifikationer. Dette søges løst gennem projekter, der tager udgangspunkt i det faglige.

På samme måde vælger elever øvelser efter faglighed, men med udgangspunkt i fælles forelæsninger.

Efter faglærerens vurdering ansporer åben læringscenter-konceptet eleverne til at påtage sig et ansvar for egen læring. Dette er dog ikke uproblematisk, idet han udtaler: "De stærke elever er vilde med det, men de svageste har svært ved det".

Ændring af undervisningsformen

Selve naturvidenskabscentrets indretning er således med til at ændre undervisningsformen. Eleverne organiserer sig på en anden måde. Bare det, at de sidder om et rundt bord, fremmer deres brug af hinanden i læringsprocessen. Åbenheden har også medført, at der er eksempler på elever, der frivilligt kommer for at få ekstra matematikundervisning. Faglæreren mente, at elevernes oplevelser i centrene vil smitte af på resten af skolen,

fordi de motiveres til at stille nye og anderledes krav til undervisningen i afdelingerne.

Vejledning eller undervisning

Det understreges, at tilbuddet i Flex-centret er vejledning, i modsætning til naturvidenskabscentret, hvor der er tale om decideret undervisning. Når en lærer sender sine elever i Flexcentret, har læreren dog stadigvæk ansvaret for eleverne.

Bemanding

Såvel de centrale som de decentrale centre er bemandet i hele åbningstiden. Flex-centret er bemandet med to bibliotekarer, hvis funktion inkluderer IT-support. Der er også to lærere med baggrund fra henholdsvis htx og erhvervsuddannelserne. Den ene af lærerne har derudover en baggrund i fjernundervisning.

Underviserne har dog stadigvæk tilknytning til deres afdelinger, da det anses for vigtigt, at de har et holdepunkt der.

I tilknytning til Flex-centret er der en læselærer - og der er planlagt en opnormering til to - og studievejledningsfaciliteter.

Elevsynspunkter

Eleverne er bevidste om, at der er tale om vejledning i Flexcentret.

Som en af dem udtrykker det: "De kan hjælpe dig med at sætte det op, men selve matematikken kan de ikke".

Eleverne påpegede dog, at centret betyder, at de er mere tilbøjelige til at prøve at finde frem til løsninger selv. Hvis det ikke lykkes, spørger de andre elever og eventuelt derefter medarbejderne.

EUC Midt har p.t. ingen statistikker over brugen af centrene, men indfører et elektronisk kortsystem for eleverne til august 2000, hvorefter den mulighed vil være til stede.

ÅLC og skolehjemmet

Eleverne gav udtryk for at være meget glade for de muligheder, som centrene giver dem. I det hele taget skal Flex-centret også ses som et gode for skolehjemseleverne. Eud-eleven, som boede på skolehjemmet, så dog gerne længere åbningstider. Han fortalte fx, at det gav ham mulighed for at holde kontakten til kæresten via e-mail, mens han var på skole. Efter centrets officielle åbningstid kunne pc’erne også bruges til at "surfe" og "chatte". Herudover var centrets tilbud vigtigt for ham, da han ikke selv havde en pc.

Anvendelsen

Flex-centrets tilbud blev brugt til at skrive projekter, lære at anvende IT samt til informationssøgning. Dertil kommer, at centret giver adgang til "Tek-komm"-serveren, hvorfra der altid kan hentes opgaver i forbindelse med uddannelsen.

Den interviewede htx-elev brugte centret til det samme som eud-eleven. Det var dog mest i teknik- og samfundsfag samt erhvervspsykologi, at han brugte centrets informationssøgningsmuligheder.

Han mente, at det mest havde noget med lærerne at gøre, hvilke fag, der inkorporerer læringscentrets muligheder.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 11 af 28
© Undervisningsministeriet 2000