Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

10. Case: Flere får uddannelsesmuligheder på Huddersfield Technical College





Skoleprofil

Huddersfield Technical College er - i modsætning til hvad navnet antyder - en skole, der tilbyder såvel merkantile og almene som tekniske uddannelser. Der er over 600 ansatte omregnet til fuldtid og ca. 4.000 årselever.

Strategien

Huddersfield Technical College ser deres læringscenter som en strategi for at give flere mennesker mulighed for at få en uddannelse. Ifølge lederen af Learning Services, der udover læringscentret inkluderer forskellige typer af vejledningsfunktioner, har IT-baseret læring vist sig at være en stor succes. Set ud fra lederens synspunkt gør teknologien læringen mere effektiv. Til gengæld mener han ikke, at det er mere omkostningseffektiv.

[Billede: Nogle læringscentre er meget store bygninger placeret centralt i bygningskomplekset. En spændende arkitektur fremmer interessen]

Sammenhæng i læringstilbuddet

Afdelingslederen for de merkantile uddannelser forstår centrets rolle som integrativ, dvs., at det giver eleven sammenhæng i læringstilbuddet. Centret gør ressourcerne mere fleksible og tilbyder eleverne mere varierede aktiviteter.

Afdelingslederen pointerede, at læringscentret tilbyder vejledning - men ikke undervisning. Derfor har centret bøger, manualer osv., der understøtter undervisningen, men ikke egentligt undervisningsmateriale.

Centralt budget

Finansiering af læringscentret er centralt fastlagt. Centerlederen havde uheldige erfaringer med at anvende en andel af de selvforvaltende uddannelsesafdelingers budgetter, fordi det skabte uvilje der. Ved at budgettet nu er godkendt på lige fod med afdelingernes, er der mindre diskussion om finansieringen af fællesomkostningerne til centret.

De bedste ressourcer

Huddersfields læringscenter har sit udgangspunkt i et bibliotek.

IT blev indført for 12 år siden, men først i 1993 blev skolens Flexible Learning Centre etableret. Dets force ligger også i, ifølge lederen, at centret kan tilbyde den nyeste informationsteknologi på skolen, herunder Internetadgang, cd rom'er og videokonferencesystem.

Rammerne

Flexible Learning-centret er i virkelighed to afdelinger. Den ene er et kæmperum i tre niveauer på i alt ca. 1.000 m 2 , hvor en del er primært bibliotek og resten studieområder osv. Den anden del er et IT-læringscenter. Her findes 50 pc'er og et stort udvalg af lær-selv-programmer. Der er dog også tilknyttet tutorer, der kan hjælpe eleverne med at tilrettelægge et selvstændigt læringsforløb.

[Billede: Grundplan over Huddersfield Technical College]

[Billeder: Grundplaner over hhv. kælder og første sal på Huddersfield Technical College]

Hertil kommer et sproglaboratorium, som dog ikke synes at have nogen særlig bevågenhed.

Moduler

Der findes over 20 forskellige moduler af ca. ti timers varighed, som enhver kan melde sig på. Nogle fører til egentlige formelle kursusbeviser, andre til "skolebeviser".

Integrationsniveauet

Set ud fra bibliotekarens synspunkt er biblioteket og ITlæringscentret endnu ikke fuldt ud integreret til trods for, at skolen har slået de to funktioner sammen under betegnelse Flexible Learning Centre. Dette kommer til udtryk ved, at der stadigvæk findes separate brochurer for de to enheder. Det kommer også til udtryk ved, at medarbejderne i de to deleifølge deres egen udtalelse - kun nødigt rokerer mellem biblioteket og ITlæringscentret.

Alle elever bliver tilbudt et introduktionskursus. Deres tutor booker, men centrets personale gennemfører det.

Socialt samvær

Det anses som en vigtig funktion for centret, at der også er plads til socialt samvær, hvilket det også bruges til. Den mere eller mindre formelle form for erfaringsudveksling, der foregår på denne måde, har også en værdi i uddannelsen.

"Learning bases"

I afdelingerne findes "learning bases". Her findes også ressourcer, men medarbejderne i centret påpegede, at det var nødvendigt at centralisere i så stor grad som muligt, dels for at undgå ens indkøb og dels for at sikre de nødvendige økonomiske ressourcer til at ajourføre den eksisterende samling i centret. Endnu en fordel ved at centralisere ressourcerne er, at de uddannelsessøgende har mulighed for at se andre ting, der kunne være af interesse for dem.

Åbningstider

Læringscentret bruges fortrinsvis af de uddannelsessøgende, men også undervisere gør brug af det. Centret er åben for offentligheden. Der er åbent fra kl. 09.00 - kl. 20.00 mandag til torsdag og 10.00 til 16.00 om fredagen. Centret har også åbent i ferieperioden.

Eleverne

De uddannelsessøgende, der benytter centret, er primært fra de merkantile fag, social- og sundhedsuddannelserne og voksenelever.

Elever fra de tekniske fag kommer kun, hvis de er blevet stillet en konkret opgave, som kræver centrets ressourcer. Dog kommer der en del for at bruge Internettet.

[Billede: Det kan være et krævende job at være tutor, der kan hjælpe hvor som helst der er spørgsmål.]

Faglæreren fra metalafdelingen mente også, at man skal være en moden elev, der kan arbejde selvstændigt, for at kunne udnytte centrets faciliteter. Han kunne dog forestille sig, at der ville komme flere af hans elever i centret, hvis der var nogle undervisere fra afdelingen tilknyttet centret.

Faglærerens synspunkt

Metallæreren fortalte, at en af grundene, til at afdelingens elever ikke brugte centret, var en tidligere afdelingsleder. Denne så læringscentret som en konkurrent til den traditionelle undervisning, som "stjal" tid fra fagene og arbejde fra lærerne.

Den interviewede lærer var dog mere positiv, og han havde selv et projekt med at installere CAD-programmer i læringscentret, således at eleverne kunne arbejde der.

Der var dog endnu en grund til, at metaleleverne ikke anvendte det store center. Det viste sig, at de også havde deres eget minilæringscenter. Begrundelsen var dels, at de havde specialprogrammer, som ikke havde andres interesse, og dels, at metaleleverne ikke ville gå over i den anden bygning, hvor det store center befinder sig.

Ressourcekamp

Det kom også frem, at metalafdelingen kunne frygte, at det store læringscenter ville beslaglægge alle ressourcerne. I metalafdelingen mente man, at centrets medarbejdere var dygtige multikompetence personer, men at de ikke havde den nødvendige fagspecifikke viden til at servicere afdelingens elever.

Det decentrale minicenter

Det decentrale minicenter havde således også et rimeligt tilbud. Et tidligere klasseværelse i nærheden af indgangen indeholdt 16 Pentium II-maskiner. En foldevæg kunne rulles tilbage, således at der var adgang til et IT-lokale med ligeså mange pc'er. Når der var behov, kunne begge dele anvendes til ITundervisning.

Minicentret indeholdt en hel del fagspecifikt materiale i form af bøger, tidsskrifter og enkelte cd rom'er. Der var også en række lær-selv-pakker inden for IT-området. Centret var bemandet med en biblioteksassistent.

[Billede: Læringscentret i Huddersfield er i tre forskudte niveauer med hvert sit formål.]

Atmosfæren

Eleverne bruger det store læringscenter til IT-opgaver, informationssøgning, selvstændige studier, opgaveløsning mv. Eleverne betonede meget, at der var en mere uformel og afslappet atmosfære i læringscentret. Det satte de pris på, og en af dem mente endda, at det sociale aspekt spillede en positiv rolle i arbejdet der. En brugerundersøgelse viser, at 11% af de uddannelsessøgende bruger centret til rent rekreative formål fx i mellemtimer.

Bemandingen

Selve det centrale læringscenter er bemandet med fem medarbejdere. Hertil kommer to tutorer, som er fast tilknyttet. Biblioteket har ni medarbejdere, tre der er akademisk uddannet, og seks assistenter med kurser inden for området.

Information

Læringscentret har en brochure, der fortæller om centrets indhold, hvilken hjælp man kan få, hvilke forskellige kursusmuligheder der er i centret, samt hvordan man bruger faciliteterne.

Det sidste uddybes i en lang række andre brochurer, der forklarer udførligt, fx hvordan man anvender Internettet eller opretter en hjemmeside.

[Billede: Læringscentre bruges af folk i alle aldre. De vil måske ikke sidde i et klasselokale sammen med unge, men her kan de lære selvstændigt.]

Centret udgiver også et større værk, som uddeles i forbindelse med introduktionskurser, som de gennemførte 150 af i 1998.

Introduktionskurserne følger en kursusplan, der er tilpasset de enkelte afdelinger. Det betyder fx, at når elever fra social- og sundhedsuddannelserne gennemfører introduktion, skal de blandt andet finde bøger og andet materiale om deres eget fagområde.

Ressourcerne

Centret tilbyder:

  • Ca. 45.000 bøger
  • 180 tidsskrifter
  • Aviser
  • Ca. 600 videoer, hvoraf ca. halvdelen er decideret faglige
  • En lang række cd rom læringspakker inden for fx IT, sprog, naturfag, kreative fag, turisme og historie. Hertil kommer ordbøger og opslagsværker
  • Audio-visuelt apparatur
  • Diverse kontorhold såsom scanning, fotokopiering.

Pc’erne indeholder DTP og grafikprogrammer, regneark, tekstbehandling, adgang til databaser osv.

Betaling

Centret tager penge for at bruge Internettet i visse perioder. Fx koster det 5 kr. at bruge e-mail i dagtimerne - om aftenen er det gratis. Hvis man vil bruge Internettet i forbindelse med skolearbejde er det gratis, men ellers skal man betale.

Læringscentret inkorporerer både uddannelses- og erhvervsvejledningen og praktikpladsformidlingen.

Materialeudvikling

En specialafdeling tilknyttet centret laver undervisningsmaterialer.

Da skolen blev besøgt, var der tilknyttet to deltidsstillinger.

Uddannelsesafdelingerne udlånte også relevant fagpersonale til afdelingen afhængig af projektet. Under besøget var der tre projekter i gang: En interaktiv cd rom vedrørende en drejebænk, en video om elektronik og farveplakater til erhvervsvejlederen.

Elektronisk registrering

Centrets bibliotek har ca. 21.000 besøg om året (1997-98).

IT-centret har ca. 40.000 besøgende, der er der i gennemsnit i ca. fem kvarter. Der holdes nøje statistik over besøgene, ved at alle elever har et elektronisk registreringkort.

Brugerundersøgelser

Centret gennemfører en årlig brugerundersøgelse og er genstand for en årlig intern audit. Der gennemføres også ekstern audit ca. hver tredje år sammen med resten af skolen.

Den seneste brugerundersøgelse (1999) viser tilfredshed med centrets serviceniveau. Støj er det største problem. Den interne audit, som er på alt fra medarbejderkvalifikationer og antallet af pc'er til materialeudlån og tjenesteydelser, er bygget op om styrker, svagheder og indikatorer. Her er det værd at bemærke, at centret selv mener, der er behov for en større markedsføringsindsats over for resten af skolen. Ligeledes er et indsatsområde: "Undervisernes opfattelse af, at centret tager arbejde fra dem".

Ekstern audit

Ifølge den seneste eksterne audit (1999) foretaget af The Further Education Funding Council, har skolens Flexible Learning Centre: "(Et) attraktivt, veludstyret og omfattende biblioteks- og læringscentertilbud".

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 10 af 28
© Undervisningsministeriet 2000

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top