8. Case: Selvstændige læringskompetencer på North Tyneside College

Skoleprofil

North Tyneside College i England tilbyder næsten alle former for ungdomsuddannelser spændende fra det tekniske og merkantile til det almene. Uddannelserne og kurserne tilbydes som både heltids- og deltidsprogrammer og dækker niveauer fra amu og eud til det gymnasiale og kvu. Skolen har ca. 2.800 årselever.

Service Charter

Der findes en nedfældet strategi for centret, som fremgår af en "Service Charter" (se bilag 2) og en vedtaget skolepolitik. Heraf fremgår blandt andet:

• Centret er åbent for alle ansatte og uddannelsessøgende
• Centret er åbent for offentligheden, dog ikke til udlån
• Centrets medarbejdere har pligt til at holde sig orienteret om uddannelsesafdelingernes behov
• Hver uddannelsesafdeling tildeles en andel af centrets budget til indkøb af fagspecifikke ressourcer
• Undervisningsvideoer kan lånes af lærerne
• Centret skal yde den vejledning, som brugerne måtte kræve, for at de kan gøre selvstændig brug af centret
• Heltidsuddannelsessøgende skal tilbydes et introduktionskursus; deltidsuddannelsessøgende kan også deltage
• Centret skal tilbyde kurser i brug af Internettet og cd rom’er.

Ligeledes er organisationen, faciliteterne, udbuddet osv. Veldokumenteret i "Learning Resource Centre Factsheet".

Introduktionsbrochure

Læringscentret har udarbejdet en introduktionsbrochure til brugerne. Overskrifterne er:

• Introduktion
• Målsætning
• Åbningstider
• Hvordan bliver man registreret
• Hvordan låner man materialer
• Hvordan finder man det, man søger
• Informationskompetencer
• IT-ydelser
• Feedback.

Formålet

Skolen definerer formålet med deres åbne læringscenter som et sted, der skal fremme udviklingen af selvstændige læringskompetencer, herunder anvendelsen af informationssøgning og -bearbejdning. Begrebet "læringscenter" betyder for centrets leder: "En samling af læringsressourcer, som gøres tilgængelige på dette sted".

Bibliotekarens rolle

Overbibliotekaren påpegede, at det netop er derfor, at bibliotekarer er bedst egnede til opgaven, idet de har forstand på at hjælpe eleverne at med finde de ressourcer, som de har behov for. Lederen så det også som centrets opgave at sikre en koordinering af skolens læringsressourcer og at tilbyde fleksibilitet i adgangen til disse.

Den fysiske udformning

Centret består af et storrum (se omstående diagram) samt en række dertil knyttede specialrum til fx specialpædagogisk

læring og særlige kurser samt et mødelokale. I selve storrummet findes der et stilleområde.

Selve centret tilbyder:

• En høj standard af informationskompetencer
• IT-kompetencer
• Teknisk support
• Administrativ support.

Andre funktioner

Der er et studie- og erhvervsvejledningsområde, som dog ikke hører under læringscentret organisatorisk. Placering er dog bevidst, idet man ønskede at tiltrække de uddannelsessøgende til begge funktioner.

Informationsbank

Der er et lærerkontor, hvor underviserne kan udvikle opgaver og handouts til intranettet. Ved siden af dette findes et bemandet kontor, der holder styr på en mængde informationsmateriale om alt fra fag til lande. Her findes også opdaterede informationer om et stort antal firmaer. Det betyder, at elever ikke behøver at kontakte de samme firmaer gentagne gange i forbindelse med opgaveløsning, men blot kan henvende sig i centret.

IT og bibliotek

I umiddelbar tilknytning til storrummet (på 1. sal) findes et IT-rum med 70 pc’er. Storrummet, der i al væsentlighed er biblioteket, indeholder ca. 20.000 bøger og 50 tidsskrifter.

IT-ressourcer

Der findes et mindre antal pc’er i storrummet: tre på nettet og fire, der primært anvendes til cd-rom’er. Der er ca. 30 cd-rom’er til udlån. Disse er både generelle såsom Encarta og Route Finder og fagspcifikke fx "The Way Things Work" og "The Chemistry Set".

Der findes nogle printere, en fotokopieringsmaskine samt TV og video-apparater. Til sidstnævnte hører ca. 150 videoer, der indholdsmæssigt spænder fra frisørfaget og svejsefaget til førstehjælp og sprogundervisning.

Lærerressourcer

Centret indeholder en afdeling med ressourcer specielt tilegnet lærere og undervisere, der gennemfører et forløb svarende til det danske pædagogikum. Herigennem blev også lærerne vant til at anvende og indtænke centret som en del af deres ressourcer.

En måde at sikre anvendelsen af læringscentret er, at lærerne indtænker ressourcerne, når de stiller opgaver. Fx når en faglærer underviser i svejsning, kan han sikre sig, at svarene på de stillede opgaver findes i læringscentret fx i form af standarder, en video om sikkerhed eller et spørgeprogram.

Organisering og status

Centrets medarbejdere var tidligere organisatorisk en del af skolens administrative afdeling, men er nu en selvstændig enhed med egen ledelse. Medarbejderne følte, at dette gav højere status på skolen og var med til at fremme centrets mål.

Selve centret har et stort antal ansatte, som det fremgår af nedenstående organisationsdiagram. Ratioen mellem centrets medarbejdere og antallet af uddannelsessøgende var 1:474 i 1998.

Personalet

Hertil kommer medarbejdere i området for specialpædagogik, studievejlederne samt bemandingen i IT-rummet. Som det tydeligt fremgår, er biblioteksfunktionen central i dette åbne læringscenter. Som lederen udtrykte det: "Vi er nok et bibliotek med det 21. århundredes teknologi". Biblioteksassistenterne er ikke akademisk uddannede, men har gennemgået en række kurser.

Centrets personale indgår i skolens "Investors In People"-program, hvilket sikrer en systematisk kompetenceudvikling.

Sammenhæng med skolen

Læringscentret er repræsenteret i flere af skolens udvalg fx pædagogisk råd, udvalget vedrørende pædagogisk udvikling og ITudvalget.

Blandt de kompetencer, som medarbejderne selv mente, at de manglede, var større kendskab til IT-programmerne, bedre ITkompetencer generelt samt IT-support-kompetencer til løsning af her-og-nu problemer.

Betydningen af de fysiske rammer

Bibliotekaren understregede, at arkitekturen og indretningen er meget vigtig. Et åbent læringscenter skal være lyst og åbent.

Det er vigtigt, at de uddannelsessøgende kan overskue centret og let få øje på ressourcerne og føler, at det er et rart sted at opholde sig.

Adgang til ressourcer

Centrets væsentligste rolle ifølge overbibliotekaren er at sikre adgang til skolens ressourcer. Tidligere ville disse ressourcer være spredt rundt i forskellige afdelinger, hvor kun afdelingens medarbejdere - og måske de uddannelsessøgende - ville være klar over, at de fandtes. Da afdelingerne fik besked på at aflevere ressourcer til centeret, var der dog i første omgang en tendens til, at de afleverede de ressourcer, som de ikke længere selv kunne bruge.

Anvendelsesgrad

Ifølge bibliotekaren er der stor forskel på, hvor meget de enkelte afdelinger bruger læringscentret. Kun de færreste har en egentlig strategi for anvendelsen af de fælles ressourcer. Der er en overvægt af uddannelsessøgende fra uddannelser svarende til kvu og det almene gymnasium, der bruger centret. Dette skyldes til dels, at centrets tilbud og udbud favoriserer disse kategorier af uddannelsessøgende.

Lærernes opfattelse

Ifølge overbibliotekaren, som tidligere havde været underviser, blev centret blandt lærerne stadigvæk primært opfattet som et bibliotek. De havde ikke forstået at integrere ressourcerne i deres undervisning. Han gik så vidt som at sige, at man kun kunne tale om et egentligt åbent læringscenter, hvis lærerne forstod at ændre deres måder at undervise på, således at centret var en naturlig del af de mangeartede ressourcer, som en uddannelsessøgende kunne trække på. Samtidig mente han dog, at det er nødvendigt at være pragmatisk - også i relation til finansieringen - og lade konceptet evolvere over tid.

Elevernes selvstændighed

En del af modstanden skyldes, at lærerne synes, at det er svært at omorganisere deres traditionelle undervisning til at inkorporere de uddannelsessøgendes selvstændige informationssøgning og -behandling. Retfærdigvis satte overbibliotekaren også spørgsmålstegn ved, om 16-årige elever er i stand til at forvalte et sådant ansvar.

Faglærerens synspunkt

Set ud fra faglærerens, som betegnede sig selv som "traditionalist", synspunkt, var centret specielt velegnet til de ældre og mere studieorienterede uddannelsessøgende. Til trods for dette havde netop denne maskinfaglærer sendt sine elever i centret for at løse en opgave, da skolen blev besøgt. Han understregede, at det krævede, at han "var i nærheden" for at kunne vejlede sine eud-elever, som havde svært ved at overskue, hvordan de skulle gribe sagen an. Han mente dog, at specielt den afslappede atmosfære i centret var et godt miljø for eleverne at løse opgaven i.

Elevernes synspunkt

Dette blev bekræftet af hans elever. De fortalte, at de arbejdede bedre i centret end i klasseværelset, dels fordi klasseværelset var kedeligt, og dels fordi de havde nemmere ved at koncentrere sig. Når de manglede hjælp, kunne de bare finde en lærer. De følte, at de fik megen hjælp af medarbejderne i læringscentret, når de skulle låne en bog eller finde noget på Internettet.

Internettet var det allerbedste ved centret. IT-lokalet på 1. etage brugte de dog kun til IT-opgaver.

Når underviserne efterhånden alligevel bruger centret mere og mere, skyldes det, at der ikke er mulighed for at få adgang til ressourcerne fx IT-programpakkerne andre steder på skolen.

Dokumentation

Centret fører en detaljeret registrering af brugerne, hvilket giver god dokumentation, i form af statistikker, for centrets virke. Således kan man se, at 10% af brugerne er undervisere.

De fleste brugere (29%) kommer fra de almene (gymnasiale) fag, efterfulgt af de kreative fag (design, foto, kunstarter osv.) med 20% og de merkantile fag med 19%. En del af forklaringen på antallet af uddannelsessøgende fra de kreative fag findes måske i, at det største enkelte fag repræsenteret i bogbeholdningen er kunst med ca. 2.400 bøger. Uddannelsessøgende fra de tekniske fag udgør kun 8% af brugerne. Antallet af bøger med direkte relevans for disse fag er ca. 1.200.

Tilfredshedsmåling

Ser man på de uddannelsessøgendes tilfredshed med læringscentret, er det de tekniske fag, der er mest tilfredse (83%).

Kun 36% af social- og sundhedsuddannelserne er tilfredse.

Her er dog ingen umiddelbar korrelation mellem antallet af ressourcer og tilfredshed.

Årlige evalueringer

En af kilderne til centrets data er jævnlige evalueringer. Medarbejderne uddeler et spørgeskema hvert år (se bilag 3). Herudover gennemfører centret fokusgruppe-interview med en udvalgt del af brugerne tre gange årligt. Disse brugere melder sig frivilligt, og der var 14 medlemmer i 1998. Nogle af de kommentarer, som centret har fået på det sidste, er:

• Brugerne synes, at det er tidsspilde at skulle indskrive sig, når man kun vil bruge fotokopieringsmaskinen eller finde en reference
• Brugerne vil gerne have mere fiktion blandt bøgerne
• Brugerne ønsker flere videoer
• Brugerne ønsker let forståelige, skriftlige procedurer
• Fotokopieringen er for dyr.

Centret har også et kvalitetsprogram, som har mange ligheder med Q90-modellen. Et eksempel på udfyldt spørgeramme gengives i bilag 4.

Åbningstider

Centret har åbent mandag til torsdag kl. 09.00-20.00 og fredag kl. 09.00-15.00. I ferieperioder har centret åbent fra kl. 09.00-16.00. Driftsbudgettet i 1998 udgjorde 600.000 kr.

Introduktionskursus

Nye uddannelsessøgende tilbydes et introduktionskursus i to dele. Kurset er nærmest designet som leg, men med tydelige læringskrav. I første del skal eleverne kunne finde og anvende forskellige faciliteter og ressourcer i centret, herunder de menneskelige.

Derudover skal de erfare og demonstrere en "passende adfærd". I anden del skal eleverne lære at finde og anvende fagspecifikke ressourcer og materialer.

Støttefunktioner

Centret inkluderer også et uddannelses- og erhvervsvejledningskontor, som dog opererer selvstændigt. En helt speciel del af læringscentret findes i "SWOTSHOP". Her tilbydes hjælp i engelsk, matematik og studiekompetencer, herunder lektiehjælp.

Denne afdeling er bemandet med speciallærere.

Denne side indgår i publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 8 af 28
© Undervisningsministeriet 2000