|
7. Seks cases
Engelske erfaringer Først præsenteres tre engelske skoler. Det skyldes dels, at den europæiske tradition for åbne læringscentre har sin oprindelse her, og dels at de danske skoler, der siden har etableret centre, oftest har hentet inspiration fra England. Rødderne Disse åbne læringscentre har mange ligheder. De er alle opstået for ca. ti år siden - i forbindelse med en reform af ungdomsuddannelserne, og de har alle deres rødder i et skolebibliotek. Men de har også udviklet sig meget siden da. Dertil kommer, at de fleste engelske "colleges" indeholder både tekniske og merkantile uddannelser, et alment gymnasialt tilbud samt efter- og videreuddannelser. Dette gælder også for de tre skoler, der beskrives. Til trods for det har de alle udviklet sig forskelligt, ligesom de hver især lægger vægt på forskellige aspekter af tilbuddet. Danske erfaringer Derpå følger tre cases fra danske skoler. De to første er fra henholdsvis en teknisk skole og en handelsskole med et par års erfaringer med at have åbne læringscentre. De repræsenterer dog også en forskel i brugergruppe, idet der primært er tale om eud- og htx-brugere på den tekniske skole, mens der primært er tale om hhx'ere og kvu'ere på den omtalte handelsskole. Det var vigtigt at undersøge, hvilke forskelle dette måtte betyde. De danske centre adskiller sig også fra de engelske, ved at de er specielt bygget til formålet. I tilfældet med handelsskolen er hele bygningen tænkt som et læringscenter, selvom der også findes bestemte lokaler med denne betegnelse. En mindre ambitiøs løsning Den sidste skole er udvalgt dels, fordi der er tale om en mere snæver - og mindre ambitiøs - fortolkning af åben læringscenter-ideen, og dels, fordi den henvender sig til endnu en målgruppe, nemlig efteruddannelseskursister. Undersøgelsen her havde også til formål at afgrænse definitionen på et åbent læringscenter og samtidigt forsøge på at finde mindre omkostningskrævende løsninger end normen. En udførlig liste over de seks skoler samt de personer, der deltog i interviewene, findes som bilag 1. Denne side indgår i
publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 7 af 28 |
||
Til sidens top |