|
6. Læringsmiljøer
Læringsmiljø handler om at etablere miljøer, der fremmer læring. Det drejer sig om at have indbydende omgivelser med adækvate ressourcer, men begrebet læringsmiljøer hænger også sammen med fleksibilitet, idet det skal være muligt for den enkelte både at kunne lære i overensstemmelse med egen foretrukne læringsstil og også differentiere med hensyn til metoder, tid og sted. Metoder og samværsformer Nedenfor gengives nogle af de metoder og samværsformer, der udgør læringsmiljøer. Fig. 6: Læringsmiljøer
Forskellige læringsrum Tellerup og Helms (1999) kobler begreberne fleksibel og læringsmiljøer således: "I en skole med fleksible læringsmiljøer er der ikke længere tale om denne skemaopdeling (mellem teori og praksis), men snarere om, at eleven i samspil med sin lærer og eventuelt sin gruppe udnytter de forskellige læringsrum, der er til stede, på den mest optimale måde i forhold til sin egen læring og sin individuelle uddannelsesplan". ÅLC som læringsmiljø Formålet er at give eleven større ansvar for egen læring med miljøer, der understøtter dette. Et åbent læringscenter udgør også et læringsmiljø. Designes det rigtigt, giver det eleven mange forskellige muligheder for at lære selvstændigt og med vejledning. Ved at stille ressourcerne til rådighed og organisere læringen, så den understøtter den enkelte, kan et åbent læringscenter udgøre et af de væsentligste læringsmiljøer på en skole.
Denne side indgår i
publikationen "Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?" som kapitel 6 af 28 |
||||||||||||||||||
Til sidens top |