... at samarbejde om efteruddannelseDe allerfleste kommuner har i dag en musikskole, som på flere måder med fordel kunne optræde som efteruddannelsessted:
Instrumentalkurser for folkeskolens musiklærere Som musiklærer i folkeskolen kan man kvalificere sig inden for fagets vidensmæssige og fagdidaktiske områder ved at støtte sig til gode undervisningsmaterialer og deltage i såvel korte som længerevarende kurser. Derimod er det svært hos de gængse udbydere af efteruddannelse at få opfyldt ønsker om at styrke de instrumentale færdigheder, fordi det kræver en høj grad af individuel undervisning og ikke kan gives som hurtige "injektioner", men må foregå over et langt stræk med kontinuerlig undervisning og øvning. Efteruddannelse af folkeskolens musiklærere sker i dag normalt på amtscentrene (tidl. amtscentralerne), i musiklærerforeningerne, på seminarierne og på Lærerhøjskolen. De kurser, amtscentrene og musiklærerforeningerne tilbyder, er ofte af ganske få timers varighed og har karakter af inspirationseftermiddage, som først og fremmest giver de lærere, der har det faglige overblik, nye vinkler at angribe opgaven fra. De lærere, der er mindre velfunderede, får ofte under kurset vældigt blod på tanden, men har bagefter svært ved på egen hånd at fortsætte deres personlige færdighedsmæssige udvikling på området. Seminarierne og Lærerhøjskolen tager sig af længerevarende efteruddannelse. Sådanne kurser giver naturligvis bedre mulighed for fordybelse; men egentlig instrumentalundervisning finder kun sted i begrænset omfang og under alle omstændigheder i en ret begrænset periode. En del af musikundervisningen varetages af lærere uden en linjefagseksamen fra seminariet. De fleste af disse lærere har efteruddannet sig og fået et godt indblik i faget, men mange savner tilstrækkelige instrumentale færdigheder. Også en del linjefagsuddannede føler behov for bedre instrumentale færdigheder. For at kunne honorere de ønsker og forventninger med hensyn til at kunne udfolde sig instrumentalt, man som musiklærer ofte stilles overfor, må man enten møde med solide forkundskaber ved læreruddannelsens start eller fortsat dygtiggøre sig efter endt uddannelse. Det drejer sig i høj grad om klaverspil, men også andre instrumenter er relevante. Det veludstyrede musiklokale har fx en bred vifte af instrumenter, som skal kunne håndteres. Denne vifte er ikke statisk, men udvikler sig efter forholdene uden for skolen, hvilket stiller nye krav til lærerens indsigt og færdigheder. Mange musiklærere i folkeskolen har således uanset deres formelle forudsætninger ind imellem behov for at dygtiggøre sig instrumentalt, og de har ad gængse kanaler svært ved at få efteruddannelse på området. Her kan musikskolen imidlertid træde til ved i samarbejde med skoleforvaltningen at arrangere kurser for folkeskolens lærerne, hvor de tilbydes instrumentalundervisning i eksempelvis klaver, guitar eller harmonika til at ledsage fællessang, eller i at håndtere instrumenterne i en basisgruppe: trommesæt, elbas, elguitar og keyboard.
Fælles kurser for forskellige grupper af musikundervisere Musikskolens lærere, folkeskolens musiklærere og en række pædagoger i børneinstitutionerne er optaget af og opmærksomme på musikken i forbindelse med deres arbejde. Men trods dette fælles engagement repræsenterer de tre områder forskellige pædagogiske kulturer. Fælles efteruddannelseskurser for en kommunes musikundervisere kunne give dem nogle fælles referencer og åbne for indblik i de forskellige institutioners opgaver og musikkens bidrag til deres løsning.
|