[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

... sådan i praksis

I dette kapitel præsenteres én måde, hvorpå samarbejdet mellem folkeskole og musikskole kan struktureres. Det er ikke måden. Andre steder kan en anden måde være lige så god – ja, måske endda bedre netop der, hvor den fungerer og er tilpasset de lokale forhold. Ikke desto mindre berører de fire personers beskrivelser og overvejelser en række problemstillinger, som har gyldighed mange steder, og de præsenterer en måde at gøre tingene på, som kan være interessant for andre kommuner end netop denne, som er Hirtshals.

Hirtshals Kommune i det nordvestlige hjørne af Vendsyssel har ca. 15.000 indbyggere, hvoraf knap halvdelen bor i Hirtshals by. Længste afstand fra Hirtshals by er omkring 20 kilometer. Kommunens erhvervsgrundlag er fiskeri, landbrug og turisme. Størstedelen af arbejdspladserne, både private og offentlige, findes i Hirtshals by, som domineres af havnen. Industrien ligger med få undtagelser på havnearealet og er tilknyttet fiskeriet.

Der er seks skoler i kommunen, heraf to i Hirtshals by. To af skolerne i landdistrikterne har ikke overbygning. Skolevæsenets samlede elevtal er knap 2000.

I det følgende vil fire personer – en folkeskolelærer, en musikskolelærer, en skoleleder og musikskolelederen – hver fra deres placering fortælle, hvordan samarbejdet folkeskole-musikskole i Hirtshals Kommune ser ud, og i hvilken retning det efter deres mening burde udvikle sig.

Musikskolelederen

I musikskolen i Hirtshals spiller et meget tæt samarbejde med folkeskolen en central rolle. Det giver her i kommunen et meget stort antal musikskoleelever. Vi har ca. 1400 aktivitetselever i musikskolen, hvoraf de ca. 700 er fra børnehaver og dagpleje.

I vedtægterne står der direkte, at bestyrelsen skal sikre samarbejdet mellem musikskolen og folkeskolen, og i den nye bestyrelse sidder da også en repræsentant fra den del af lærerne, der også arbejder i folkeskolen. I skoleplanen står der desuden: "Musikskolens ledelse er ansvarlig for etablering og opretholdelse af samarbejde med folkeskolen fx mødevirksomhed og kontaktlærerordning".

Musikskolelederen er ud over at lede musikskolen også ansat som konsulent1) for folkeskolens musikundervisning, hvilket jo i sig selv betyder, at man som musikskoleleder altid må tænke folkeskolens musikundervisning med.

[Billede: Blæseinstrument.]

Disse formelt beskrevne ting er faktisk meget væsentlige, idet man som leder hele tiden tænker på det samarbejde, der skal i stand med folkeskolen – og i øvrigt også med mange andre institutioner. Vi arbejder meget tæt sammen med børnehave, vuggestuer og dagpleje. Der skulle meget gerne være sammenhæng i arbejdet med musik lige fra 0 år og til eleverne er ude af folkeskolen.

En ting er, hvad der står; en anden er selvfølgelig, hvad der faktisk sker: – Vi kan ikke det hele i Hirtshals Musikskole, men jeg mener, vi er nået langt med at få et rigtig godt samarbejde mellem musikskole og folkeskole. Musikken skal trives, hvor børnene er, og musikskolen skal skubbe på, så der opstår et musikalsk miljø på de enkelte folkeskoler.

I en række kommuner har musikskolelederen en sådan konsulentfunktion, som kan indebære, at han er arrangør af kurser for musiklærerne i såvel folkeskole som musikskole, koordinator for fælles musikarrangementer i kommunen, koordinator og rådgiver i forbindelse med instrumentkøb til skolerne og talsmand for folkeskolens musikundervisning på kommunalt plan. Red.

Kontaktlærerordning

På hver skole har vi en kontaktlærer, som får et antal timer (30) til at varetage denne funktion. Kontaktlæreren er bindeledet mellem musikskolen og folkeskolen og har følgende arbejdsopgaver:

  • meddele undervisningstilbud
  • indsamle tilmeldinger
  • sammensætte hold
  • videregive løbende information
  • orientere om arrangementer
  • tilsyn med lokaler
  • indkøb og tilsyn med musikskolens instrumenter på skolen
  • arrangere koncerter.

Kontaktlæreren holder årligt et møde sammen med musikskolelederen og deltager i øvrigt meget aktivt i skemalægningen. Blandt andet sørger han for, at musikskoleundervisningen får booket lokaler, så undervisningen for eleverne så vidt muligt kan ligge i forlængelse af skoledagen.

Lærerne

På hver enkelt folkeskole er der lærere, som læser en del af deres timer i musikskolen. Primært drejer det sig om holdundervisning, således at disse hold kan bruges i forbindelse med folkeskolens liv. Enkelte af disse lærere har dog også instrumentalundervisning.

[Billede: Harmonika.]

Dette lærerfællesskab har stor betydning, idet folkeskolelærerne kan få fat i eleverne, sørge for at skubbe dem i gang og være med til at vise dem videre til "specialisterne" – de lærere, som kommer udefra. Lærerne udefra giver med deres undervisning et skub den anden vej til eleverne og dermed folkeskolens undervisning.

Med mellemrum har vi på musikskolen pædagogiske dage, hvor musikskolens lærere folkeskolelærere/musikpædagoger samles. I 1996 var det : Fremtidsværksted. I oktober 1998 handlede en pædagogisk dag om Musikskolernes Rammeplan: Hvordan omsætter vi i Hirtshals Musikskole rammeplanens tanker til konkret handling?

I skoleåret 97/98 afholdt vi et fælleskursus for musikskolen, folkeskolen og de øvrige institutioner – med titlen: "Musikundervisning for de 5-9 årige". Hensigten var at skabe bedre sammenhæng mellem førskolens, folkeskolens og musikskolens undervisning.

Musikskolen deltager også i et projekt: Musikbørnehave. Her har vi ansat en musikpædagog i 10 undervisningslektioner om ugen. Som konsulent for folkeskolens musikundervisning er jeg konsulent på projektet.

Fællesaktiviteter

Vi har i kommunen hvert år flere arrangementer, hvor musikskoleelever og folkeskoleelever i fællesskab laver et større projekt. Disse projekter betyder meget for elever og lærere. Vi skaber meget sammen, lærer hinanden at kende på kryds og tværs af kommunen og er sammen om en fælles interesse. – Og i øvrigt kan vi ikke finde ud af, om vi er musikskoleelev eller folkeskoleelev.

Mangler

Vi har i Hirtshals desværre ikke noget "musikhus". Det står på vores ønskeliste. Det ville være dejligt med et sted for de lærere, som suser rundt i kommunen uden at have noget fast tilholdssted. Det kunne også være øvested for de sammenspilshold, som går på tværs af kommunen, og et sted, hvor de større elever kan blive undervist, – et sted, hvor der er et aktivt musikmiljø.

Desuden ville det være herligt som leder at komme til at sidde lige der, hvor tingene foregår. Det optimale ville være en decentral musikskole som den, vi har, med en mindre, centralt beliggende musikskolebygning med plads til undervisning, kontor, lærerværelse m.m.

Musikpædagogen

Den decentrale struktur i Hirtshals Musikskole har en række fordele og ulemper samt en masse uudnyttede muligheder.

Fordele

Blandt fordelene er, at lærerne kommer ud i de tyndt befolkede områder. Her ude er de offentlige transportmuligheder ofte begrænsede eller ikke eksisterende, og eleverne – eller er det forældrene – har som regel begrænset interesse i tilbudet, hvis de skal køre 5-15 km for at komme til musikskolen. Kommunen giver altså på denne måde sine borgere et tilbud, som de dårligt kan sige nej til.

[Billede: Banjo.]

Det er også en fordel, at der er mulighed for kontakt og et vist samarbejde mellem folkeskolens musiklærer og musikpædagogen i musikskolen. For eksempel kan musikskoleeleven i timerne med musikskolelæreren få gennemarbejdet noget, som skal bruges i skolens musikaktiviteter. Og den aktive folkeskolelærer kan forholdsvis nemt rekruttere elever til musikskolen.

Ulemper

Men for musikskolelæreren (musikpædagogen) er der også en del problemer. Blandt andet med lokaler. Man må tage til takke med, hvad der er tilovers, når folkeskolen har fået dækket sit behov, og man må flytte sig, når folkeskolen ændrer skema og lokaleplan. Der burde herske større ligeværdighed ved lokalefordeling, og musikskolens lærere og elevers mødetider bør respekteres.

Et andet problem i den decentrale struktur er musikpædagogens arbejdsmiljø. Dels er der en del ubekvemmeligheder forbundet med at have 2-3 arbejdssteder på en eftermiddag. Dels er det vanskeligt at få en kollegial kontakt med den udfordring og udvikling, en sådan må formodes at kunne give. Det er også vanskeligt at praktisere et samarbejde mellem fx slagtøjslæreren og træblæserlæreren, når disse af lokalemæssige årsager ikke kan være på den samme skole samme dag. Og det kan være vanskeligt at give eleverne indtryk af, at de er i en musikskole – i et musikalsk miljø, hvor det at musicere kan have noget med fællesskab og samvær at gøre – når musikpædagogen stadig ofte er den spilleonkel/-tante, der kommer en gang hen på eftermiddagen, når den øvrige undervisning er slut.

Muligheder

Samarbejdet har indtil videre været noget ensrettet, idet folkeskolens lærere har mulighed – ja, nærmest tradition – for ansættelse i musikskolen, mens det stadig er næsten umuligt for en statsprøvet musiklærer eller musikpædagog at læse blot ganske få timer i folkeskolen. Hvis man kombinationsansatte en musikpædagog, kunne vedkommende inddrages i det øvrige liv på skolen, lære flere elever og kolleger at kende og måske samle koret eller et orkester til morgensamling, en "10-samling" eller andet og kunne sikkert på flere måder give skolens musikliv et kvalitativt løft.

[Billede: Saxofon.]

Og i en musikskole med decentral struktur kunne man lægge nogle musikskoletimer tidligt på dagen, for det er vel ingen naturlov, at alle skolefag skal læses mellem kl. 8 og 14. På mange skoler bliver eleverne alligevel hængende til hen ved 4-tiden i forskellige fritidsordninger. Hvis musikskolen fik mulighed for at lægge undervisning i nogle blokke om formiddagen en dag eller to gange om ugen, kunne man få fat i de mindre elever, hvis forældre ikke er begejstrede for de nuværende musikskoletimer sidst på dagen. Det kunne både være solotimer, instrumentaltimer og sammenspils-/kortimer. Og det ville give endnu bedre mulighed for samarbejde mellem flere lærere og oprettelse af hold med to lærere.

Så vidt jeg kan se, ville en musikskole have glæde af også at have en central bygning: et hus, hvor man kan etablere og pleje et musikalsk miljø. Det er af stor betydning for både elever, typisk de større børn og unge, samt musikskolens lærere og det administrative personale.

Folkeskolelæreren

Vores skole er en "landsbyskole" med 140-150 elever fordelt fra børnehaveklasse til 7. klasse. En meget stor del af vores elever modtager undervisning i musikskolen, og med vores geografiske beliggenhed ville det aldrig finde sted, hvis vi ikke havde et tæt samarbejde musikskole og folkeskole imellem. I det følgende vil jeg prøve at beskrive, hvad der er det vigtigste set med mine øjne. Jeg underviser 10-12 timer i musikskolen – skiftende fra år til år – og det er ret svært at beskrive forholdene kun som folkeskolelærer, da jeg jo lige så meget opfatter mig selv som musikskolelærer.

Fælles lærere og lokaler

[Billede: Maracas.]

Netop lærere ansat begge steder og lokalefællesskabet har betydning for det tætte samarbejde. Lokalefællesskabet betyder, at vi på skolerne kan have tidssvarende musiklokaler, fordi musikskolen også er engageret dels med selvstændige investeringer dels med fælles indkøb. At nogle lærere virker i begge skoleformer betyder, at grænsen mellem musikskolen og folkeskolen bliver flydende for læreren, men hvad vigtigere er – også for eleverne. Jeg tror, de oplever musikskolen som en del af deres almindelige skoledag. Det kan i hvert fald være temmelig umuligt at forklare 1. klasse, hvorfor fire af dem skal gå hjem, og de fjorten andre skal blive og have musik!

Hvis man i musikskolen for eksempel har en baselev, er det naturligt at arbejde med noget, som man i folkeskolesammenhæng måske skal bruge til sammenspil i 6. klasse eller til akkompagnement af skolens kor, eller til den musical, man laver som tværfagligt emne. Der er mange muligheder for, at musikskoleeleverne helt naturligt kan få deres instrument brugt. Og denne vekselvirkning kan ikke undgå at føre til et højere niveau i folkeskolen og samtidig et højt elevtal i musikskolen.

For de små elever er det trygt at melde sig til musikskolen. En del af lærerne kender de, det foregår på deres egen skole, og de er sammen med børn, de kender. Vi har som folkeskolelærere mulighed for at skubbe lidt til nogle elever, som vi kender fra de obligatoriske timer, og få dem til at spille et eller andet instrument, som man har set, at de har vist interesse for. På grund af den tætte tilknytning til skolen kan musikskolen nu og da – efter samråd med klasselærer og eventuelt skolepsykolog – også være et tilbud for "anderledes" elever. Et tilbud, som giver en god voksenkontakt og kan være medvirkende til, at eleven fungerer bedre i de obligatoriske musiktimer.

Skoleledelsens rolle

Det er vigtigt, at man på skolen har en positiv ledelse, der betragter et godt musikmiljø som et aktiv for skolen og er villig til at tage musikskolen med ind i skemalægningen. Det er meget vigtigt i et skolebus-område som vores. På længere sigt er det selvfølgelig også vigtigt, at lærerne ikke mister gnisten på grund af et usammenhængende skema.

[Billede: Klarinet.]

Musikpædagogerne

Når eleverne vælger at spille fx saxofon, messingblæser eller violin eller er kommet godt i gang med et instrument, træder musikpædagogerne til. De underviser ofte et begrænset antal timer på skolen, og da det ofte sker sidst på dagen, er de det sværeste led at få draget ind i samarbejde med folkeskolen. Der bliver mere tale om et samarbejde musikskoleholdene imellem; for eksempel arbejdes der ofte på de enkelte instrumenter med noget, som så i fællesskab kan bruges på et sammenspilshold.

Musikpædagogerne er som sagt den faggruppe, der kommer til at lide under vores form for musikskole. De underviser forskellige steder – op til 6 skoler – og ofte på tidspunkter, hvor skolerne er tømt for anden undervisning, og mange musikpædagoger kan derfor nemt komme til at føle sig alene og uden for et fællesskab. Det kræver en indsats fra alles side at få ændret på disse forhold.

Centralt musikhus

Det ville sikkert være ideelt – ikke mindst af hensyn til musikpædagogerne – at have en centralt beliggende musikskole, hvor de større sammenspilshold kunne høre hjemme, og hvor undervisningen af nogle af de ældste elever måske kunne foregå. Hvis flere underviste instrumentalelever samtidigt, ville det give gode muligheder for sammenspil, og det ville give musikpædagogerne et væsentligt bedre arbejdsmiljø.

Musikskolens "grundskole" må imidlertid ikke flyttes fra folkeskolerne, da det helt klart danner et bredt grundlag for musikskolen og samtidig giver langt bedre muligheder i folkeskolen.

[Billede: Xylofon.]

Til sidst vil jeg nævne, at vi i folkeskolen har stor glæde og gavn af de kordage, sammenspilsdage og lignende, der er blevet planlagt og gennemført af musikskolen. Med en god central planlægning giver det en god oplevelse for både elever og lærere, som er med til at fremme det daglige arbejde.

Skolelederen

På vores skole har bestyrelsen og pædagogisk råd besluttet at styrke de musisk-kreative fag. Eleverne i 1.- 5. klasse har musik 2 timer om ugen og i første halvår af 6. klasse ligeledes 2 timer.

Skolen er i den heldige situation at råde over 3 dygtige musiklærere, som også kan undervise i musikskolen.

Vi opfordrer fra skolens side meget forældrene til at lade deres børn tilmelde sig musikskolen allerede fra børnehaveklassens start, og vi lægger skemaet sådan, at den musikskoleundervisning, skolens faste lærere står for, foregår umiddelbart efter den obligatoriske undervisning. Det er en stor, stor fordel, at elever og lærer mødes i begge regier, og eleverne synes ikke at skelne mellem folkeskole og musikskole. I skoleåret 97/98 har ca. halvdelen af skolens 138 elever været tilmeldt musikskolen.

Der er ingen administrative problemer set fra ledelsens synspunkt. Den daglige kontakt til musikskolen og musikskoleeleverne varetages af kontaktlæreren. Jeg glæder mig over det aktive musikliv på skolen og overværer forårskoncerten, som også musikpædagogerne er med til at arrangere. Musikskolens leder er jævnligt ude på skolen for at følge med i, hvad der sker.

Samarbejdet er en fordel for skolen med hensyn til musiklokalets standard. Det anvendes af begge skoleformer, som også begge bidrager økonomisk til dets udstyr. Noget er folkeskolens, andet musikskolens, og endelig er noget købt i fællesskab. Alt hvad der er i lokalet, kan bruges af de lærere, som underviser der, uanset om det er i folkeskole- eller musikskoleregi.

[Billede: Knapperne fra et blæseinstrument.]

1) I en række kommuner har musikskolelederen en sådan konsulentfunktion, som kan indebære, at han er arrangør af kurser for musiklærere i såvel folkeskole som musikskole, koordinator for fælles musikarrangementer i kommunen, koordinator og rådgiver i forbindelse med instrumentkøb til skolerne og talsmand for folkeskolens musikundervisning på kommunalt plan


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel