Det siger "loven"

I skrivelser fra både Kulturministeriet (Statens Musikråd) og Undervisningsministeriet anspores kommunerne til at etablere og udbygge samarbejdet mellem folkeskole og musikskole. Kraftigst er udspillet fra Statens Musikråd.

I forhold til musikskolen

I "Vejledende standardvedtægter for selvejende musikskoler (fonde)" (1. november 1995) § 6 og "Vejledende standardvedtægter for kommunale musikskoler" (10. juli 1996) § 5 nævnes samarbejdet. Begge steder har paragraffen overskriften "Bestyrelsens opgaver og ansvar":

Bestyrelsen skal sikre samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen samt mellem hjemmene og musikskolen.

I "Vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning" (28. oktober 1991) har samarbejdet sit eget selvstændige punkt:

Samarbejde med folkeskolen og hjemmene
Musikskolens ledelse er ansvarlig for etablering og opretholdelse af samarbejde med folkeskolen fx gennem mødevirksomhed og kontaktlærerordninger. Ligeledes tager musikskolens leder initiativ til samarbejde med hjemmene.

Da musikskolerne skal have godkendt deres vedtægter hos Statens Musikråd for at modtage statsligt driftstilskud, har man ad den vej en umiddelbar påvirkningsmulighed. Desuden har Statens Musikråd i 1995 udsendt "Rammeplan for musikskolevirksomhed", hvor der i kapitlet "Musikskolens berøringsflader" under afsnitsoverskriften "Musikskolen i lokalsamfundets kulturbillede" blandt andet om musikskolen som lokalt musikalsk kraftcenter står:

Musikskolen bør være initiativtager eller aktiv medspiller i forbindelse med lokale aktiviteter af musikalsk karakter og stille sig til rådighed med konsultativ bistand for igangsættere i lokalsamfundet.

Og senere i samme afsnit nævnes relationen til de øvrige undervisnings- og kulturinstitutioner i kommunen:

Musikskolen bør etablere og udbygge samarbejdet med andre kultur- og undervisningsinstitutioner som fx folkeskolen, biblioteker, aftenskoler, kirker, ungdomsskoler, gymnasier og HF-kurser samt hele amatørmusiklivet.

Om samarbejdet mellem folkeskolen og musikskole kan man i samme kapitel finde følgende afsnit:

Musikskolen og folkeskolen
Mange steder er der et samarbejde mellem en eller flere folkeskoler og musikskolen i forbindelse med lokalefællesskab. Dette er typisk for en decentralt organiseret musikskole og har både fordele og ulemper. Undervisningen ligger i de bygninger, hvor børnene normalt færdes, og kan typisk lægges i forlængelse af normal skoletid. Til gengæld kan det være svært at skabe et selvstændigt miljø, en "musikskoleidentitet". Benyttelse af folkeskolelokaler kan desuden medføre en del praktiske problemer som fx lokalernes ledighed og indretning, aflåsningsaftaler o.s.v. Med hensyn til lærerfællesskab er der stort set tale om envejskommunikation, således at folkeskolelærere har kunnet finde beskæftigelse i musikskolen, til gengæld har det på grund af snævre fagforeningsinteresser stort set været umuligt at ansætte musikpædagoger til undervisning i folkeskolen.

På mange områder ville en musikpædagogs faglige kvalifikationer kunne gøre god fyldest i folkeskolen, fx i forbindelse med sammenspil, korinstruktion o.lign. Man kunne forestille sig en kombinationsuddannelse mellem konservatorium og seminarium, hvor man uddannede et mindre antal specialpædagoger i faget musik, således at en høj specialisering inden for musikfaget kunne kombineres med en generel undervisningskompetence i folkeskolen.

Som det fremgår, må musikskolen mange steder i høj grad tage folkeskolen med i betragtning, når dagligdagen skal organiseres. Det omvendte er langt fra lige så påkrævet.

I forhold til folkeskolen

Mens musikskolen er et tilbud, kommunerne kan give borgerne, er folkeskolen samfundets grundskole, som alle kommuner gratis skal tilbyde alle borgere. Det gør, at Undervisningsministeriets muligheder for at påvirke den lokale drift af folkeskolen er anderledes end dem, Statens Musikråd har i forhold til musikskolerne. I folkeskolen udgør musikundervisningen desuden en forholdsvis begrænset del af skolens samlede undervisning, mens den på musikskolen er hele eksistensgrundlaget. Af den grund kan det være vanskeligt for de to institutioner på ledelsesplan at prioritere samarbejdet i samme grad. En direkte og daglig kontakt vil derfor naturligt blive varetaget af folkeskolens musiklærere.

I folkeskoleloven er samarbejdet med musikskolen ikke direkte tænkt ind; men dele af samarbejdet vil kunne omfattes af § 3, stk. 6, som omhandler kulturcenteraktiviteter:

Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.

I vejledningsdelen af faghæftet for musik er samarbejdet direkte nævnt i kapitlet "Musik i andre sammenhænge":

Samarbejde med musikskolen
Et samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen er af væsentlig betydning. Musikloven forpligter musikskolen til at samarbejde med folkeskolen, og det må derfor være naturligt, at folkeskolen går positivt ind i et sådant samarbejde. Samarbejdet bør udmøntes i praktiske aktiviteter som fx kommunale "spil-sammen-dage", teater- og dramavirksomhed, fælles koncerter, koncerter med musikskolelærere osv.

Hvor musikskolen og folkeskolen deler undervisningslokaler, kan det være hensigtsmæssigt at indkøbe instrumenter i fællesskab.

For at fremme et godt samarbejde kan det være en god idé, at en enkelt af folkeskolens lærere får en kontaktlærerfunktion i forhold til musikskolen.

Som det ses, stilles der intet centralt krav til folkeskolen om at samarbejde med musikskolen, da Undervisningsministeriet ikke umiddelbart kan pålægge kommunerne en sådan forpligtelse.

Undervisningsministeriet er imidlertid klar over, at musikskolen også spiller en central rolle i børns musikalske opdragelse og finder det derfor naturligt, at de to parter indgår i et samarbejde, der er folkeskolens sag – såvel som musikskolens.

Forsiden | Forrige kapitel