... at skabe fælles fora for debat og udvikling

Ud over folkeskolen og musikskolen er der ofte i lokalsamfundet andre parter, fx fritidshjemmene, kirken og de uniformerede korps, der varetager musikundervisning eller på anden måde har musikalsk aktivitet for børn og unge som en del af eller som hele deres virksomhed. Alle disse parter er karakteriseret ved forskelle i deres målsætning, musikalske interesser og økonomiske arbejdsgrundlag. Det kan være en fordel, hvis repræsentanter for disse parter med passende mellemrum mødes i et fælleskommunalt forum med henblik på koordinering og gensidig information samt debat og musikpædagogisk udvikling.

Koordinering og gensidig information

Mange af skolens yngre elever fortsætter i skolefritidsordning efter skoletid, senere hen eventuelt i en fritidsklub. Den tid, eleverne tilbringer her, falder ofte sammen med musikskolens undervisningstid. Det er derfor vigtigt, at der – for eksempel via kontaktlæreren – træffes aftale om den daglige rytme i forhold til musikundervisningstilbudene på skolen.

Også institutions- og klubområdet danner ramme om musikalske udfoldelser for børn og unge. Der kan blive sat musicalforestillinger op, og der kan være mulighed for at mødes om sammenspil under mere tvangfrie former end i skolen og på musikskolen. Der kan her opstå et musikmiljø, der tiltrækker børn og unge, som har vanskeligt ved at indrette sig under skolens og musikskolens skemalagte regelmæssighed. Et samarbejde med folkeskolen og musikskolen kan medvirke til, at de forskellige undervisnings- og aktivitetstilbud på musikområdet ikke optræder indbyrdes konkurrerende, men i højere grad indbyrdes supplerende.

Det er også ønskeligt, at der er samarbejde mellem musikskolen og lokale amatørensembler for at stimulere eleverne til at gå videre fra musikskolens ensembler til et varigt engagement i amatørorkestre og -kor.

Debat og musikpædagogisk udvikling

Det er af betydning for samarbejdet at holde sig for øje, at musikundervisningen i folkeskolen og musikskolen finder sted på forskellige regelgrundlag. I folkeskolen forklarer fagformålet, hvorledes den obligatoriske musikundervisning skal forstås som bidrag til løsning af skolens samlede opgave rettet mod alle børn og unge. Undervisningen er for dem en rettighed, hvis udgifter påhviler samfundet. Musikskolerne derimod giver børnene og de unge muligheder for frit at vælge musik som livsindhold, men forudsætter også en direkte forældrebetaling.

Undervisningen de to steder får på den baggrund en række forskelligt rettede konsekvenser i forbindelse med

• valg af musikalsk stof og for instrumenternes rolle som mål og middel
• vægtning af procesorienteret aktivitet over for produktorienteret aktivitet
• lærerens rolle og aktionsmuligheder i forhold til elever med indlæringsvanskeligheder og andre vanskeligheder
• vægtning af alsidighed i forhold til specialisering
• dialogen mellem lærer og elever i spørgsmål om repertoire, progression, hjemmearbejde, optræden m.m.

En erkendelse af disse forskelle er en forudsætning for godt samarbejde og gensidig respekt.

Når dialog og samarbejde alligevel er frugtbare muligheder, skyldes det, at både musikskolen og folkeskolen tager udgangspunkt i et fælles grundsyn på musikpædagogiske problemstillinger, musikalitetsbegreber, musikkens betydning i samfundet og for barnets udvikling.

På den baggrund kan der – fx under det bredere musikundervisningsråd – nedsættes et fælles musikpædagogisk udviklingsudvalg. Effekten af et sådant udvalg er afhængig af, at det bemandes med ildsjæle.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel