... at koordinere undervisningen

Folkeskolens frivillige musikundervisning

Kor og sammenspilsgrupper med tilknytning til den enkelte folkeskole oprettes sædvanligvis i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 3. Lærerne er oftest skolens egne; men de kan også hentes blandt musikskolens personale. Uanset hvilken lærergruppe, der varetager undervisningen, er det vigtigt at tilstræbe, at disse hold pædagogisk og socialt kan fungere i tæt samklang med folkeskolens øvrige liv.

Sammenspilsgrupperne kan være alt fra faste ensembletyper (brassband, bigband, rockgruppe) til elementært sammenspil, der ligner den obligatoriske musikundervisnings instrumentalspil, men har en mere produktorienteret karakter. I det elementære sammenspil kan eleverne deltage både med og uden baggrund i musikskolens instrumentalundervisning. Med en tilmelding til elementært sammenspil kan en elev afprøve sin lyst til at bruge tid på musik, og eleven kan i sammenspilsgruppen få fast plads ved et af sine foretrukne instrumenter i musiklokalets instrumentarium. Herfra er det for en del elever mere overkommeligt at tage det næste skridt: at gå til instrumentalundervisning i musikskolen, idet de nu mere indgående har prøvet at spille sammen med kammerater, hvoraf nogle måske allerede er i gang på musikskolen.

[Billede:El-guitar.]

På denne måde kan folkeskolens frivillige musikundervisning udgøre et vigtigt bindeled og vækstlag mellem folkeskolen og musikskolen.

Tre eksempler
på frivillige hold oprettet i folkeskoleregi med positiv opbakning af musikskolen:

Elementært sammenspil

Holdet dannes af elever fra 2.-3. klasse.

Der spilles på musiklokalets almindelige instrumentarium. Eleverne får i vid udstrækning lov til at spille på deres foretrukne instrumenter og vænner sig på den måde til det at have en fast plads i et orkester. Med hensyn til de elever, der er begyndt at gå til instrumentalundervisning, holdes der kontakt mellem sammenspilslæreren og instrumentallæreren, så disse elever kan begynde at bruge deres færdigheder i sammenspilsgruppen så snart som muligt, og så de i instrumentalundervisningen får den fornødne støtte og vejledning også i forhold til deres indsats i sammenspilsgruppen.

Blokfløjtesammenspil

Skolen opretter et hold i blokfløjtesammenspil. Det drejer sig ikke om et klassisk ensemble (sopran, alt, tenor, bas), men om at begyndere på sopranblokfløjte (evt. altblokfløjte) mødes og spiller sammen 1- og 2-stemmigt i lette til lejligheden tilpassede arrangementer fra et blandet repertoire. En elev, der spiller klaver i musikskolen, kan deltage som pianist, men også andre instrumentalelever, som kan indlære deres stemme i musikskolen, vil kunne involveres.

Elementært rytmisk sammenspil

Eleverne kommer fra 4.-6. klasse og har forskellig baggrund, hvad musikalsk opdragelse angår. Nogle har et par år gået til undervisning i musikskolen på instrumenter som guitar, bas, ukulele, klaver, trommer og blæseinstrument. Andre har gennem den obligatoriske undervisning og elementært sammenspil opdyrket en forkærlighed for og sikkerhed på nogle af musiklokalets instrumenter.

Gruppen kan også omfatte sangglade elever, måske fra skolens kor, som man i øvrigt kan have et godt samarbejde med. Arbejdet i gruppen koncentrerer sig om et repertoire af jazz- og rockprægede melodier.

Kontakt mellem folkeskolelæreren og musikskolelæreren

Synliggørelsen af musikskolen i folkeskolens hverdag skærper den almindelige interesse for musikken i såvel folkeskolen som musikskolen blandt elever og forældre.

For eleverne, der går til instrumentalundervisning, har det stor betydning, at de kan opleve deres musikalske udvikling som et samlet hele, og at de kan anvende og vise deres fremskridt blandt kammerater, de kender. Når man for første gang skal præsentere, hvad man har lært på sit instrument i musikskolen, er sammenspillet i klassens musiktimer derfor en meget nærliggende sammenhæng at træde frem i. Den mulighed bør klassens musiklærer give plads til og udnytte i undervisningen.

På baggrund af en sådan oplevelse kan interessen hos andre elever for musikskolens tilbud tit opstå spontant midt i et skoleår. Når det sker, må samarbejdet mellem klassens musiklærer, kontaktlæreren og musikskolen træde i kraft, så man giver den nødvendige information og om muligt imødekommer interessen med det samme.

I det hele taget bør folkeskolen og musikskolen i kommunen overveje, hvordan undervisningens indhold de to steder kan supplere hinanden. En mulighed kan være, at man i folkeskolens musikundervisning inddrager de kvalifikationer, som de elever, der går i musikskolen, har fået i instrumentalundervisningen, og at man fra musikskolens side er indstillet på at hjælpe disse elever med at løse de opgaver, folkeskolen dermed giver dem. Det vil kunne styrke elevernes musikalske udvikling og skabe en naturlig sammenhæng mellem skolen og musikskolen for både dem og klassens øvrige elever. Og som en ikke uvæsentlig sidegevinst kan det styrke kontakten mellem de to lærergrupper.

Folkeskolens musikundervisning foregår i et pædagogisk, fagligt og fysisk univers, der på mange måder adskiller sig fra, hvad eleverne kender fra de fleste af de øvrige fag. Det hænger sammen med musikkens flygtige karakter og fagets ret skrappe krav til fællesskabet i en gruppe, hvilket bl.a. indebærer, at den enkelte må acceptere sin og de øvriges roller, må aflevere sit bidrag præcis på det aftalte tidspunkt og lade de øvrige få plads i musikken, når de spiller "hovedrollen". Arbejdet med at opfylde sådanne særlige, indbyggede krav kan lettes ved et godt og tæt samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen – ikke mindst direkte mellem lærerne. Når det fungerer bedst, kan det betyde, at halvdelen eller flere af eleverne i en klasse er engageret i sammenspil, korsang og instrumentalundervisning i deres fritid. Hvis holdene fra musikskolen og folkeskolens frivillige musikundervisning desuden sammensættes på tværs af klasser og klassetrin, er det med til at knytte bånd mellem forskellige klasser og fremme fornemmelsen af et bredere fællesskab om musikken.

Treenigheden af obligatorisk musikundervisning, kor og sammenspil i skolens egne ensembler og musikskoleundervisning medfører, at grupper af elever adskillige gange om ugen deltager i en eller anden form for musikundervisning sammen eller hver for sig, hvilket gør, at rutiner, holdninger, erfaringer og ansvarlighed efterhånden bliver et fælleseje, der medvirker til et kvalitativt løft til glæde for alle parter. Det viser sig blandt andet, når en håndfuld af eleverne i en klasse er vant til at færdes i musiklokalet også i musikskolesammenhæng. Velkendte problemer af praktisk og pædagogisk art løses da naturligt og ubesværet – såsom at stille instrumenter og elektronisk udstyr frem og rydde ordentligt op bagefter.

"Musikskoleinstrumenter" i folkeskolen

I 4. klasse er der nogle elever, der får instrumentalundervisning på musikskolen. I den obligatoriske musikundervisning får de alle lov at præsentere deres instrument. I forbindelse med sammenspil bruger de også deres "musikskoleinstrumenter". Dog ikke altid, da de også skal møde udfordringer på forskellige instrumenter i musiklokalets instrumentarium. Hvis spillesatsen er nedskrevet, får eleverne den med til deres musikskolelærer, som eventuelt tillemper instrumentstemmen til elevens niveau og arbejder med den i sin undervisning.

Børn spiller for børn

Den enkelte skoles musikskoleelever giver koncert for deres kammerater i skoletiden – enten samlet for bestemte klassetrin eller for den enkelte klasse.

Musikskolens ensembler og orkestre tilbyder hvert år en række skolekoncerter. Koncerterne kan indgå i en temauge på folkeskolen eller en kommunal musikuge – eller de kan tilrettelægges i forbindelse med udsendelsen af musikskolens årlige brochure.

Musiklærerteam

Når musikskolen er organiseret sådan, at eleverne for en stor del skal modtage musikskoleundervisningen på den folkeskole, hvor de hører til, kan det være en god idé at sammensætte en gruppe musikskolelærere, der skal udføre en væsentlig del af deres ugentlige arbejde på denne skole. Dette arbejde kan bestå af nogle opgaver, som folkeskolen har købt af musikskolen, kombineret med musikskolens tilbud, fx rytmik i de yngste klasser og børnehaveklasse, musikkarrusel og instrumentalundervisning. Disse musikskolelærere har så i fællesskab med skolens musiklærere ansvaret for hele husets musikmiljø og for den frugtbare vekselvirkning mellem folkeskolens og musikskolens opgaver. De kan samarbejde om lokal koncertvirksomhed, hvad enten de musikalske kræfter skal forenes eller præsentere sig hver for sig.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel