... at koordinere undervisningenFolkeskolens frivillige musikundervisning Kor og sammenspilsgrupper med tilknytning til den enkelte folkeskole oprettes sædvanligvis i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 3. Lærerne er oftest skolens egne; men de kan også hentes blandt musikskolens personale. Uanset hvilken lærergruppe, der varetager undervisningen, er det vigtigt at tilstræbe, at disse hold pædagogisk og socialt kan fungere i tæt samklang med folkeskolens øvrige liv. Sammenspilsgrupperne kan være alt fra faste ensembletyper (brassband, bigband, rockgruppe) til elementært sammenspil, der ligner den obligatoriske musikundervisnings instrumentalspil, men har en mere produktorienteret karakter. I det elementære sammenspil kan eleverne deltage både med og uden baggrund i musikskolens instrumentalundervisning. Med en tilmelding til elementært sammenspil kan en elev afprøve sin lyst til at bruge tid på musik, og eleven kan i sammenspilsgruppen få fast plads ved et af sine foretrukne instrumenter i musiklokalets instrumentarium. Herfra er det for en del elever mere overkommeligt at tage det næste skridt: at gå til instrumentalundervisning i musikskolen, idet de nu mere indgående har prøvet at spille sammen med kammerater, hvoraf nogle måske allerede er i gang på musikskolen. På denne måde kan folkeskolens frivillige musikundervisning udgøre et vigtigt bindeled og vækstlag mellem folkeskolen og musikskolen.
Kontakt mellem folkeskolelæreren og musikskolelæreren Synliggørelsen af musikskolen i folkeskolens hverdag skærper den almindelige interesse for musikken i såvel folkeskolen som musikskolen blandt elever og forældre. For eleverne, der går til instrumentalundervisning, har det stor betydning, at de kan opleve deres musikalske udvikling som et samlet hele, og at de kan anvende og vise deres fremskridt blandt kammerater, de kender. Når man for første gang skal præsentere, hvad man har lært på sit instrument i musikskolen, er sammenspillet i klassens musiktimer derfor en meget nærliggende sammenhæng at træde frem i. Den mulighed bør klassens musiklærer give plads til og udnytte i undervisningen. På baggrund af en sådan oplevelse kan interessen hos andre elever for musikskolens tilbud tit opstå spontant midt i et skoleår. Når det sker, må samarbejdet mellem klassens musiklærer, kontaktlæreren og musikskolen træde i kraft, så man giver den nødvendige information og om muligt imødekommer interessen med det samme. I det hele taget bør folkeskolen og musikskolen i kommunen overveje, hvordan undervisningens indhold de to steder kan supplere hinanden. En mulighed kan være, at man i folkeskolens musikundervisning inddrager de kvalifikationer, som de elever, der går i musikskolen, har fået i instrumentalundervisningen, og at man fra musikskolens side er indstillet på at hjælpe disse elever med at løse de opgaver, folkeskolen dermed giver dem. Det vil kunne styrke elevernes musikalske udvikling og skabe en naturlig sammenhæng mellem skolen og musikskolen for både dem og klassens øvrige elever. Og som en ikke uvæsentlig sidegevinst kan det styrke kontakten mellem de to lærergrupper. Folkeskolens musikundervisning foregår i et pædagogisk, fagligt og fysisk univers, der på mange måder adskiller sig fra, hvad eleverne kender fra de fleste af de øvrige fag. Det hænger sammen med musikkens flygtige karakter og fagets ret skrappe krav til fællesskabet i en gruppe, hvilket bl.a. indebærer, at den enkelte må acceptere sin og de øvriges roller, må aflevere sit bidrag præcis på det aftalte tidspunkt og lade de øvrige få plads i musikken, når de spiller "hovedrollen". Arbejdet med at opfylde sådanne særlige, indbyggede krav kan lettes ved et godt og tæt samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen ikke mindst direkte mellem lærerne. Når det fungerer bedst, kan det betyde, at halvdelen eller flere af eleverne i en klasse er engageret i sammenspil, korsang og instrumentalundervisning i deres fritid. Hvis holdene fra musikskolen og folkeskolens frivillige musikundervisning desuden sammensættes på tværs af klasser og klassetrin, er det med til at knytte bånd mellem forskellige klasser og fremme fornemmelsen af et bredere fællesskab om musikken. Treenigheden af obligatorisk musikundervisning, kor og sammenspil i skolens egne ensembler og musikskoleundervisning medfører, at grupper af elever adskillige gange om ugen deltager i en eller anden form for musikundervisning sammen eller hver for sig, hvilket gør, at rutiner, holdninger, erfaringer og ansvarlighed efterhånden bliver et fælleseje, der medvirker til et kvalitativt løft til glæde for alle parter. Det viser sig blandt andet, når en håndfuld af eleverne i en klasse er vant til at færdes i musiklokalet også i musikskolesammenhæng. Velkendte problemer af praktisk og pædagogisk art løses da naturligt og ubesværet såsom at stille instrumenter og elektronisk udstyr frem og rydde ordentligt op bagefter.
|