... at anvende hinandens lærere

Folkeskolelærere i musikskolen

Folkeskolelærere med de rette faglige kvalifikationer kan varetage undervisningsopgaver i musikskolen, hvor ansættelse enten kan ske i form af kombinationsbeskæftigelse eller som særskilt timelønnet beskæftigelse.

Folkeskolelærerne har den styrke, at de i forvejen er knyttet til det lokale miljø med et varigt engagement, et dybtgående kendskab til elevklientellet og ønsker om at styrke musiklivet netop her. Deres generelle pædagogiske uddannelse viser sig ofte i en interesse for mere sammensatte og brede musikprojekter og initiativer for børn, hvilket kan være en berigelse for såvel musikskolens virke som dens lærerstab.

Musikskolelærere i folkeskolens obligatoriske musikundervisning samt valgfaget

I folkeskoleloven forudsættes det generelt, at undervisere i folkeskolen har gennemført er læreruddannelse. Der åbnes dog mulighed for at ansætte lærere med anden uddannelse end læreruddannelse til at undervise i enkelte fag, hvilket også gør det muligt at ansætte konservatorieuddannede i folkeskolen

Man bør i den sammenhæng være opmærksom på, at det karakteristiske ved folkeskolens musikundervisning er, at den er en del af en større helhed. Dens formål er underordnet folkeskolens formål. Både i og uden for musiktimerne har musiklæreren derfor opgaver og ansvar, der er tæt sammenvævet med kollegernes i forhold til elevernes udvikling og skolens liv.

Musikundervisningen i en klasse udgør en væsentlig faktor for fællesskabets kvalitet både i hverdagen, og når kræfterne samles til fx en musical. Lige fra 1. klasse får klassens musiklærer et indblik i elevernes trivsel og udvikling, der på flere måder adskiller sig fra de andre læreres muligheder. Ud over erfaringer om den enkelte elev i forhold til musikfaget får man i høj grad også erfaringer om klassens evne til i fællesskab at skabe, handle og lære på de særlige betingelser, som er musikkens, med krav til eksempelvis samarbejde, koncentration og lydhørhed. Denne sum af erfaringer kan være et væsentligt bidrag til lærergruppens samarbejde om klassen.

Skolens musiklærere er desuden ofte centrale personer i forbindelse med planlægning og gennemførelse af store og små arrangementer i hverdagen og ved festlige lejligheder som morgensang, fastelavn, dimissionsfest, jule- og sommerafslutning.

I nogle kommuner har man entreret med musikskolen om, at en musikskolelærer en time eller to om ugen hjælper børnehaveklasselederen med at varetage musikopdragelsen af børnene. Ordningen, der også kaldes "kompagnonlærerordning", kunne tænkes fortsat længere op i skoleforløbet. En sådan tanke kan støttes af, at de særlige pædagogiske udfordringer og krav, som musikundervisningen af en klasse stiller, flere og flere steder imødekommes af, at man sætter to lærere på opgaven.

Kompagnonlærerordning

De børn i børnehaveklasserne, som har gået i børnehave, har dér hver uge oplevet at møde en rytmiklærer fra musikskolen. Dette arbejde fortsættes nu i samarbejde med børnehaveklasselederne, idet skolen køber sagkyndig assistance hos musikskolen. Undervisningen omfatter sang, rytmetræning, bevægelseslege og begyndende præsentation af instrumenter. I "kompagniskabet" bidrager musikskolelæreren med en grundig faglig indsigt, mens børnehaveklasselederen sikrer den kontinuerlige voksenkontakt og kan inddrage elementer af musikundervisningen i børnehaveklassens øvrige undervisning og leg.

Når eleverne vælger musik som valgfag, har de mulighed for at formulere mere specifikke ønsker om undervisningens indhold, som måske kun kan tilgodeses af eksterne fagfolk. Det kan fx dreje sig om bestemte former for sammenspil, dans, musikoplevelse, skabende virksomhed og arbejde med musikteknologi. Til sådanne opgaver kan folkeskolen ofte have glæde og gavn af musikskolelærernes specifikke fagkundskab.

Computerbaseret musikteknologi

For at give eleverne bedre mulighed for at inddrage musikken i projektarbejdsforløbene får de ældste årgange tilbudt et halvårligt kursusforløb i anvendelsen af computerbaseret musikteknologi, hvor underviseren er en musikskolelærer, der arbejder med dette medie til daglig. De elever, der senere vil anvende musikteknologien kunne eventuelt gives mulighed for at hidkalde musikskolelæreren som konsulent. Eventuelt kunne folkeskolelærere også skaffe sig indblik i mulighederne ved at deltage i elevernes kursusforløb.

Gæstelærere hos hinanden

Musikskolen råder over en stab af lærere med en mangfoldighed af musikalske specialer, kunstnerisk såvel som fagligt og pædagogisk. En del musikskolelærere har sideløbende beskæftigelse fx som solister, i orkestre, ved musikdramatisk virksomhed, dans, komposition, kreativ informationsteknologi og andre undervisningsformer. Musikskolen er derfor det nærmeste sted for folkeskolen at henvende sig, når der på sådanne områder er brug for en gæstelærer.

Omvendt vil folkeskolelærernes styrke med hensyn til at undervise en stor gruppe børn kunne udnyttes af musikskolen ved at inddrage dem som gæstelærere, fx i forbindelse med etablering af sammenspilsgrupper.

Billede, lyd og tekst

Blandt lærerne i en musikskole er der en musiker, der har erfaringer fra flere typer moderne performances i samarbejde med artister, billedkunstnere og skuespillere. Musikeren formidler, at klassen kommer til at overvære en forestilling. Derefter medvirker musikeren som inspirator i et tværfagligt undervisningsforløb, hvor eleverne sammensætter tekster, billeder og lyd til deres egen forestilling.

Orkestermusiker som erhverv

Til instrumentalundervisning har en musikskole flere lærere med fast beskæftigelse i landsdelens symfoniorkester. Klassen får besøg af én eller flere af dem til foredrag og samtale om det at have musikudøvelse som fast arbejde. Blandt emnerne er: uddannelse, ansættelsesbetingelser, løn, arbejdstider, arbejdsskader, skismaet mellem at være kunstner og underlagt disciplinen i et stort ensemble. Klassen kommer med til en prøve og forbereder sig på at overvære en koncert.

Musikskolen som leverandør af skolekoncerter

At opleve musik ved koncerter er en obligatorisk del af folkeskolens musikundervisning. Skolen benytter sædvanligvis det udbud af specielt tilrettelagte skolekoncerter, der findes i kataloger fra amtet, Levende Musik i Skolen eller andre udbydere. Undertiden er der imidlertid aktuelt behov for at kunne præsentere eleverne for bestemte instrumenter eller ensembletyper. Dem kan man spørge efter blandt de professionelle musikere i musikskolens lærerstab. Program og forberedende materiale med videre aftales og skræddersyes til formålet.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel