... at deles om lokalerSkemalægning For de yngste elever bør musikskolens decentrale undervisning placeres i umiddelbar forlængelse af den almindelige skolegang, således at børnene oplever denne undervisning som en naturlig del af en skoledag. Det er vigtigt, at dagligdagen ikke splittes unødigt op for det enkelte barn. Af koncentrationsmæssige grunde er det ligeledes af stor betydning, at musikskolens undervisning placeres, inden børnene bliver trætte. Det vil derfor være en stor fordel, at musikskolens skemalægning sker i tæt samarbejde med skolens, således at musiklokalet er til rådighed, når eleverne får fri og kan deltage i musikskolens aktiviteter. Det er efterhånden almindeligt især i de mindre lokalområder at musikskolen forsøger at samle sine undervisningstilbud og aktiviteter på den enkelte skole på én dag om ugen, hvilket har store fordele for alle parter:
Det kan således være en god idé, at musikskolen én gang ugentligt har rådighed over flere lokaler, når de yngste elever slutter i skolen, for at kunne skemalægge eksempelvis forskoleundervisning, "musikkarrusel", instrumentalundervisning på begynderniveau og elementært sammenspil. Lokaleindretning Det er en god idé, at indretningen af skolens musiklokaler sker i et samarbejde mellem folkeskole og musikskole, således at lokalernes forskellige brug afspejler sig i indretning, rummelighed, akustik, gulvbelægning, udstyr med videre. På den baggrund er det oplagt, at skolen og musikskolen i fællesskab arbejder for at forbedre og sikre kvaliteten af musiklokalerne, der slides meget, fordi de benyttes flittigt af skole og musikskole såvel som aftenskole. Instrumentindkøb Indkøb af instrumenter og anlæg, som skal bruges af såvel musikskole som folkeskole, kan ligeledes ske i fællesskab ligesom udgiften til reparation og vedligeholdelse med fordel kan deles mellem de to parter. Det vil være naturligt at benytte den etablerede samarbejdsrelation mellem skolens musikkontaktperson og musikskolen i forbindelse med planlægning og prioritering af indkøb og vedligeholdelser. Musikskolens instrumentkonto vil i mange tilfælde kunne virkeliggøre instrumentanskaffelser, som ikke ville være realistiske inden for den enkelte skoles musikbudget alene. Samarbejdet vil således kunne sikre en optimal udnyttelse af de kommunale ressourcer dels ved anskaffelsen, dels ved brugen af instrumenterne. |