[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

Indledning

Folkeskolens musikundervisning og dens lærere hører hjemme i en fasttømret kultur udviklet gennem et par århundreder. Musikskolen har haft få årtier til den samme proces. Tilsvarende har de to grupper af undervisere hver deres uddannelsesmæssige baggrund med forskellige normer og traditioner. Når det alligevel i vidt omfang er lykkedes at overvinde forståelsesmæssige skranker, skyldes det, at de involverede parter stædigt har fastholdt en dialog.

Loven om musikskoler trådte i kraft 1. januar 1991. Udviklingen siden da er en historie om succes; men allerede længe før denne lovs vedtagelse var der rettet opmærksomhed mod de perspektiver og problemer, der følger af musikskolens tætte berøring med folkeskolen. I årenes løb har adskillige konferencer endevendt disse spørgsmål, og lokalt har der i en del kommuner været eksperimenteret med samarbejdsformer.

Betydningen af et godt samarbejde blev nedfældet i betænkningen fra Folketingets kulturudvalg ved "musikskolelovens" vedtagelse og er siden kommet til udtryk ved Statens Musikråds udsendelse af ‘Vejledende retningslinier for musikskolevirksomhed’ og ‘Rammeplan for musikskolevirksomhed’. Tilsvarende blev betydningen af et godt samarbejde med musikskolen understreget fra Undervisningsministeriets side ved udsendelsen af ‘Musik, Faghæfte 7’ i 1995.

De problemer, der har skullet overvindes, er dels af praktisk karakter og dels udsprunget af de to undervisningsformers forskelligartede tilknytning til deres respektive ministerier og den forskellige lovgivning.

Musikskoler har ofte undervisning både i egne lokaler og ude på skolerne. Alene den omstændighed gør et samarbejde til en nødvendighed for musikskolen, men også til en oplagt mulighed, som begge parter med fordel kan udnytte og udbygge.

Ud over, at en del af musikskolernes undervisning foregår i de samme lokaler som folkeskolens, er det også for en stor del de samme børn, der undervises i musik i de to sammenhænge.

Et tæt samarbejde mellem folkeskolens obligatoriske og musikskolens frivillige undervisning kan desuden medvirke til at synliggøre musikken og styrke fagets stilling og gennemslagskraft på den enkelte skole.

På den anden side er det vigtigt at holde sig for øje, at musikundervisningen i musikskolen og folkeskolen har forskellige formål. De skal løse hver deres opgave i forhold til det danske samfunds kulturpolitik og uddannelsespolitik. Det er med bevidsthed om og respekt for disse forskelle, at et samarbejde bør etableres eller videreudvikles; og i hele musikopdragelsen af børn og unge må man anerkende – om end det vægtes forskelligt i henholdsvis musikskole og folkeskole – at musikpædagogikken har dobbelt sigte:

  1. som et væsentligt element i barnets almindelige udvikling – såvel personligt og socialt som kulturelt
  2. som musikalsk kvalificering af børn og unge til at blive lyttende, udøvende eller skabende deltagere i samfundets musikliv.

Hvad første punkt angår har musikpædagogisk forskning, udvikling og debat længe fundet sted i folkeskolesammenhæng, og erkendelse af musikopdragelsens almene betydning er forlængst nået uden for musikundervisningens egne rammer. På musikskoleområdet er der først inden for de seneste 10 år for alvor taget hul på egentlig musikpædagogisk forskning.

Med hensyn til det andet punkt bygger musikopdragelsen i såvel musikskolen som folkeskolen i mange henseender på de bedste danske traditioner for kulturelt fællesskab og folkeoplysning. Musikskolens udgangspunkt er at tilbyde instrumentalundervisning. I formålet for folkeskolens musikundervisning understreges det, at undervisningen skal kvalificere eleverne til stillingtagen og aktiv medvirken i samfundets mangeartede musiktilbud, hvilket indebærer, at anvendelsen af det musikalske udtryk bliver et bærende element i undervisningen, samtidig med at refleksionen over musikken og den kunstneriske proces er nødvendig.

Denne publikation forsøger i seks kapitler at indkredse samarbejdsmulighederne mellem folkeskolen og musikskolen. I et syvende kapitel beskriver fire involverede personer, hvordan samarbejdet konkret fungerer i en kommune, som i mange år har arbejdet meget bevidst på at have tætte relationer mellem folkeskole og musikskole.

I de fleste kapitler findes "inspirationskasser", der bedst kan beskrives som skitser med et indhold, hvor både konkrete eksempler, eksemplariske cases og gode ideer har ligget til grund. Det er tanken, at disse skitser under skyldigt hensyn til de rammer, de sættes ind i, "tegnes færdige" der, hvor de måtte fænge.

[Billede: Hovedtelefoner.]

[Billede: Akustisk guitar.]


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel