ForordDe seneste årtier er musikskoler skudt op over hele landet, og i dag har de fleste kommuner en musikskole. Således er det samlede tilbud om musikundervisning til den aldersgruppe af børn og unge, som også modtager musikundervisning i folkeskolen, generelt blevet bredere. På den baggrund har Undervisningsministeriet foreslået Kulturministeriet, at man i fællesskab udarbejdede et materiale til gavn og inspiration for det lokale samarbejde om musikundervisningen af børn og unge. Kulturministeriet har gennem Statens Musikråd deltaget i arbejdet. På lokalt plan foregår der ofte et glimrende samarbejde mellem skolens musikundervisning og den frivillige musikundervisning, hvad enten den er organiseret som undervisning i henhold til § 3, stk. 3 i folkeskoleloven eller i en musikskole efter "musikskoleloven". Dette hæfte kan forhåbentlig bruges som inspiration til en positiv udvikling af dette samarbejde på forskellige niveauer, eller som afsæt for at sætte noget i gang, hvor man har sådanne planer. Hæftet anviser en række muligheder, som kan tages op i de lokale drøftelser af samarbejdets struktur og hele karakter. Det er således op til den enkelte kommune at vurdere, i hvilket omfang hæftets indhold netop der kan bidrage til en udvikling. Hæftet er udarbejdet i en arbejdsgruppe med følgende medlemmer: Otto Laust Hansen, Statens Musikråd Derudover har to lærere og to ledere fra Hirtshals Kommune beskrevet deres tanker ved
og oplevelse af dagligdagen, hvor de er. Tak til: Gert B. Nielsen |