HANDLINGSPROGRAM MOD MOBNING

Det nytter at gøre en indsats

I Norge og Sverige har man i mange år gjort en energisk og systematisk indsats for at begrænse mobning i skolerne.

I Sverige indeholder læseplanen (läroplanen) således under pkt. 2.8 flg. bestemmelse: "Rektor har et særligt ansvar for skolens program for at modvirke alle former for trakasserier og mobning blandt elever og ansatte". De lave mobningsprocenter i vores nabolande taler deres tydelige sprog. Der er således al mulig grund til, at vi i Danmark tager ved lære af erfaringerne og skaber et bedre liv og læringsmiljø for skolebørnene.

I det følgende vil vi derfor resumere et inspirerende, norsk handlingsprogram, som i 1980´erne er blevet gennemført på 42 skoler i Bergen omfattende 2.500 piger og drenge fra 4. til 9. klasse.

Det overordnede mål var at fjerne eller reducere eksisterende mobningsproblemer både i og uden for skolemiljøet.

Dette galdt såvel for den indirekte som den direkte mobning.

Det var endvidere hensigten både at skabe forbedrede kammeratskabsrelationer i skolen og gøre det muligt for mobbede og mobbende elever at trives bedre uden for skolemiljøet.

For de mobbede elever skulle dette bl.a. vise sig ved større tryghed og øget selvtillid, og ved at de følte sig afholdt i det mindste af én eller flere kammerater. For mobbernes vedkommende gjaldt det om at dæmpe deres fjendtlige og negative opførsel, samtidig med at deres positive sider blev styrket.

Programmets hovedresultater

• Forekomsten af mobningsproblemer blev reduceret med 50 procent eller mere i løbet af de første to år.
• Der konstateredes en klar nedgang i hærværk, tyveri og pjækkeri.
• Det sociale klima i klasserne var i klar fremgang: Kammeratskabet blev bedre, der kunne iagttages en mere positiv indstilling til skolen og skolearbejdet, og der blev tale om bedre orden og disciplin.
• Antallet af nye mobningstilfælde blev klart færre.
• Der kunne registreres en klar forbedring af elevernes trivsel i skolen.
• Mobningsproblemerne blev ikke flyttet fra skolen til fx skolevejen.

Ifølge forskeren Dan Olweus har det været af afgørende betydning for de gode resultater, at de voksne i skolen og til en vis grad i hjemmene har fået en fælles bevidsthed om omfanget af mobningen i skolen, og at de voksne er gået engageret ind for at forandre situationen.

Handlingsprogrammets indhold

Dét gjorde skolen:

• En anonym spørgeskemaundersøgelse som den, der er vedlagt pjecen, blev anvendt for at klarlægge omfanget og arten af mobningsproblemerne på skolen.
• Man afholdt en pædagogisk dag om mobning, hvor det overordnede mål var at klarlægge problemerne med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen og for at udarbejde en fælles, forpligtende handlingsplan.
• Der blev etableret mere tilsyn og en øget indgriben i frikvartererne.
• Flere aktivitetsmuligheder blev iværksat i skolegården.
• Man oprettede en kontakttelefon, hvor forældre og elever anonymt kunne ringe og få råd, hjælp og støtte. Tillid og fortrolighed og en direkte kontakt mellem skole og hjem vil imidlertid altid være at foretrække.
• Afholdelse af et forældremøde for hele skolen og evt. i klasserne, hvor problemerne blev klarlagt og diskuteret, og hvor betydningen af et tæt og åbent samarbejde blev præciseret.
• Der blev oprettet miljøudviklingsgrupper, hvor et antal lærere fra skolen jævnligt mødtes med lærere fra naboskolerne med det formål at diskutere og udveksle erfaringer og give dem videre til kolleger. Hver enkelt skoles lærergruppe fungerede samtidig som en slags tovholder på deres skole.
• Derudover foregik mange andre ting fx studiekredse for forældre og ældre klassers adoption af yngre klasser.

Dét gjorde klasserne:

Klasserne udarbejdede klasseregler mod mobning.

Disse kunne fx omfatte: Vi skal ikke mobbe andre. Vi skal forsøge at hjælpe elever, som bliver mobbet. Vi skal også være sammen med elever, som let bliver alene.

• Det er vigtigt med grundige forudgående diskussioner, således at eleverne føler en forståelse for og dermed et klart medansvar for, at reglerne bliver fulgt. Klassen skal også blive enig om, hvilke sanktioner det skal medføre, hvis reglerne brydes. Sanktionerne må ikke have karakter af fjendtlige handlinger og skal være nemme at administrere.
• Der gives følgende forslag: en alvorlig personlig samtale med eleven, at tilbringe et antal timer i en anden klasse fx sammen med yngre elever, at pålægge eleven at gå sammen med gårdvagten i et antal frikvarterer etc.
• Klassemøder mindst én gang om ugen, hvor fx klassereglerne kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan det er gået i ugens løb. Læreren skal rose meget for den ønskede adfærd og sanktionere over for uønsket adfærd.
• Anvendelse af rollespil, litteratur og film om emnet.

Dét gjorde man for den enkelte elev:

• Lærerne gav det løfte, at et barn, der betror sig til en voksen om et mobningsproblem, har krav på at kunne føle sig tryg ved, at den voksne yder barnet fuld beskyttelse og konsekvent følger op på problemet.
• Der blev afholdt alvorlige samtaler med mobbere og mobningsofre, hvor budskabet var, at man ikke ville acceptere mobning på skolen, og at man ville sørge for at stoppe det.
• Samtaler med forældre til involverede elever, evt. sammen med eleverne.
• Hjælp fra "neutrale" elever i klassen.
• Samtalegrupper for forældre til mobbede og mobbende børn.
• Anvendelse af klasse- eller skoleskift.
• Projektarbejde frem for klasseundervisning.
• Fællesoplevelser der styrker sammenholdet som fx lejrskoler, klassefester og ekskursioner.
• Forældremøder hvor mobning tages op som et generelt tema.
• Enkeltsamtaler med elever og forældre.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel