FAKTA OM MOBNING

Hvad er mobning?

Der er mange myter om mobning.

Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.

Den norske specialist på området, professor i psykologi, Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde: "En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer".

Ved negative handlinger kan der være tale om: • Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.

• Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.
• Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.

Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.

Hvor udbredt er mobning?

I Norge og Sverige er der gennemført flere landsomfattende undersøgelser om udbredelsen af mobning og dens årsager. Der er tale om spørgeskemaundersøgelser, som elever, lærere, forældre og skoleledere har svaret på i 1983 til ‘84. Resultaterne fra Norge viser, at ca. 84.000 eller 15 procent af alle norske elever var indblandet i mobning nu og da eller oftere.

Undersøgelser fra bl.a. Finland, England, Canada og USA peger i samme retning.

I Danmark er der ikke gennemført tilsvarende omfattende videnskabelig forskning. Men en undersøgelse foretaget i Herlev Kommune i 1995 viste, at ca. 14 procent af børnene er blevet mobbet eller holdt uden for klassens fællesskab.

Lektor Bjørn Holstein fra afdelingen for socialmedicin og psykosocial sundhed på Københavns Universitet står bag en ny undersøgelse af 4.000 børn i alderen 11 til 15 år fra 45 tilfældigt udvalgte skoler rundt om i Danmark. Den viser blandt andet, at 25 procent af alle danske børn har været udsat for mobning. I Sverige, hvor man i en årrække har gjort en systematisk indsats for at begrænse mobning, er det tilsvarende tal 6 procent.

Hvem er mobningsofre?

Det passive mobningsoffer er oftest kendetegnet ved et ængsteligt og passivt reaktionsmønster kombineret med fysisk svaghed for drengenes vedkommende. Pigerne véd vi ikke så meget om. Når børn bliver forulempet, reagerer især de yngre børn med gråd og forsøger ikke at forsvare sig. De føler sig ensomme, har et lavt selvværd og søger ikke hjælp.

Et mobningsoffer kan imidlertid også opleves som provokerende og være kendetegnet ved urolig adfærd og manglende koncentration. Et opfarende temperament medfører tit konflikt med andre børn. Ifølge Dan Olweus forekommer denne type mobningsoffer ikke nær så ofte som det passive mobningsoffer.

Som gruppe er mobningsofrene for drengenes vedkommende klart fysisk svagere end gennemsnittet.

Hvem er mobbere?

Mobberne er præget af aggressiv og dominerende adfærd over for kammerater og tit også over for lærere og forældre. De har ofte en rimelig positiv selvopfattelse, mens de har ringe eller ingen medfølelse for deres ofre. Deres popularitet ligger på eller noget under gennemsnittet, og betydeligt under gennemsnittet i de ældste klasser, men de når aldrig samme lave popularitetsniveau som mobningsofrene. Der er intet i undersøgelserne, der tyder på, at mobberne under overfladen er angste og usikre i højere grad end andre børn, snarere tværtimod.

Gruppen af medløbere, der deltager i mobningen, men ikke selv tager initiativet, er blandet i sin sammensætning og rummer ofte usikre og ængstelige børn.

Dan Olweus´ undersøgelser fra 1980´erne viser, at mobberne som gruppe fire gange så ofte begår kriminalitet i ungdomsog voksenalderen sammenlignet med kontrolgruppen, som bestod af drenge, der hverken var mobbere eller ofre for mobning.

Flere nyere undersøgelser bekræfter, at elever som er aggressive og mobber andre, tilsyneladende har en større risiko for senere at blive indblandet i problemadfærd i form af kriminalitet og alkoholmisbrug.

Mobning på forskellige klassetrin

• Det er især de yngre og svagere elever, som er udsat.
• En ganske betydelig del af mobningen foretages af større elever.
• Omfanget af mobning på de yngste klassetrin er væsentlig større end antaget.
• Den fysiske vold aftager jo ældre eleverne er, men bliver samtidig voldsommere.

Om mobning blandt piger og drenge

• Drenge er mere udsat for mobning end piger. Dette er særlig markant i de ældste klasser.
• Piger udsættes i højere grad for indirekte og mere subtil mobning end for direkte mobning. Det er i øvrigt et felt, hvor der savnes nærmere undersøgelser.
• Drenge og piger er lige udsatte for indirekte mobning.
• Drenge udfører en stor del af mobningen mod piger.
• Ca. 75 procent af de mobbede drenge bliver mobbet udelukkende af drenge.

Hvad gør lærerne, og hvor meget véd forældrene?

• Ca. 40 procent af eleverne i 1.5. klasse og ca. 60 procent af eleverne i 6.9. klasse svarede, at lærerne kun en enkelt gang eller næsten aldrig gjorde noget for at stoppe mobning.
• Ca. 65 procent af eleverne, der blev mobbet i skolen angav, at klasselæreren ikke havde snakket med dem om mobningen.

Der er imidlertid tale om meget store variationer fra skole til skole og fra lærer til lærer.

Forældre til mobbede børn og især forældre til børn, som mobber andre, har ringe viden om og taler i meget begrænset omfang med deres børn om mobning.

Andre forhold om mobning

• Mobning foregår først og fremmest på skolen.
• Mobning strækker sig ofte over lang tid, ofte op til flere år.
• På skoler med dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø foregår der mere mobning end på skoler med et godt miljø.
• Skolens og klassens størrelse har ingen betydning for den relative forekomst eller niveauet af mobning i skolen eller i klassen.
• Ydre kendetegn som at være rødhåret, fed, bruge briller etc. spiller en langt mindre rolle for, om man bliver mobbet end hidtil antaget.
• Mobbere har et aggressivt reaktionsmønster.
• Mobbere får lavere karakterer end gennemsnittet.
• Lærere og forældre i storbyerne taler oftere om mobning end i det øvrige land.
• Andelen af elever som mobber andre eller bliver mobbet er den samme eller lavere i storbyerne.

Hvilke opvækstvilkår skaber aggressive børn?

Forældrenes og især den vigtigste omsorgspersons følelsesmæssige engagement er af afgørende betydning for børns udvikling. En negativ grundindstilling karakteriseret ved mangel på varme og engagement øger klart risikoen for, at børn bliver aggressive og fjendtlige over for deres omgivelser. For lidt kærlighed og omsorg og mangel på rammer under opvæksten bidrager stærkt til et aggressivt reaktionsmønster.

Magtorienterede opdragelsesformer med anvendelse af fysisk afstraffelse øger barnets aggressionsniveau.

Endelig spiller barnets temperament også en rolle.

Et barn med en kort lunte og et hidsigt temperament udvikles lettere til en aggressiv teenager, end et barn med et mere roligt temperament.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel