Forslag til tidsanvendelse og indhold i praktikuddannelsen

Indhold i praktikuddannelsen

Praktikuddannelsen planlægges, således at eleven har mulighed for at nå målene for perioden.

Indholdet i første praktikperiode kan være:

• deltagelse i det daglige samvær med børnene, herunder beskrive og vurdere hverdagen i institutionen,
• at forholde sig til, hvad der skaber et trygt og udviklende miljø i institutionen,
• at iagttage, vurdere og deltage i spontane aktiviteter,
• deltagelse i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter sammen med det øvrige personale. Aktiviteter som bagning, gymnastik, maling, tegning, modellering, legepladslege, højtlæsning, ture ud af huset og lignende,
• at beskrive og evaluere aktiviteter og forløb,
• at afprøve praktiske gøremål i institutionen,
• at beskrive konflikter og give forslag til konfliktløsning,
• deltagelse i stuemøder, personalemøder og pædagogiske arrangementer,
• at prøve at føre mødereferat.

Arbejdstid for praktikanten

Eleven er fuldtidsansat til 37 timer pr. uge i praktikperioderne. Eleven skal i sin arbejdsplan have tid til studieaktiviteter, såsom vejledningssamtaler, arbejde med arbejdsbogen, planlægningsopgaver og andet studierelevant arbejde.

Praktikanten skal, i det omfang det er muligt, have samme arbejdstider som sin vejleder.

Vejledning i praktikken

I gennemsnit anbefales at anvende én time pr. uge til vejledning af eleven. Flest vejledningstimer i introduktionsperioden og oplæringsperioden og færre i selvstændighedsperioden.

Vejledningen må i den sidste ende afhænge af den enkelte elev.

Vejledningen bør være aftalt for en længere periode ad gangen.

Indhold i vejledningen

Vejledningen skal tage sit udgangspunkt i elevens faglige og personlige ståsted. Eleven skal aktivt deltage i arbejdet med at formulere problemstillinger til vejledningssamtalerne. Ud over elevens undren og problemstillinger kan eleven i det daglige arbejde udføre studierelevante aktiviteter, som kan ligge til grund for vejledningen.

Det kan være iagttagelsesopgaver som:

• beskriv institutionens hverdag,
• beskriv indhold og formål med observerede aktiviteter,
• beskriv et barn i institutionen,
• beskriv en børnegruppes leg,
• beskriv lege for en bestemt alder,
• beskriv voksne og børns samvær,
• beskriv forskelle mellem de forskellige køns lege,
• beskriv arbejdspladsforholdene.

Elevens beskrivelser og refleksioner kan bruges som grundlag for vejledning, men kan også bruges som information for en mindre personalegruppe.

Bemærkninger til praktikmålene

Taksonomier

Definition: En taksonomi er et forsøg på at rangordne undervisningsmål, således at de enkleste og lettest opnåelige mål, som står nederst, er forudsætningen for de øverste.

Formål:

Taksonomierne kan gøre målformuleringen mere overskuelig. De er nemlig et udtryk for, hvad vi forlanger af eleverne, og hvor langt vi ønsker, de skal nå inden for de enkelte områder. Når vi har angivet et mål som niveau af forventninger, bliver det muligt at variere arbejdsformen. Taksonomierne er selvfølgelig ikke et neutralt redskab. De vil være præget af vore pædagogisk-filosofiske overvejelser.

Kilde: Undervisningslære. En elementær indføring. Af Jens Kyrstein og Ebbe Vestergaard.

Nogle bud på, hvordan man kan omsætte målene for praktikperioden i praksis

(Se appendix vedr. mål)

Når man omsætter målene til praksis, er det vigtigt at holde fast i, at de tager udgangspunkt i grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver, der er almindeligt forekommende.

Derfor kan det være en fordel at prøve at definere, hvad der er grundlæggende pædagogiske arbejdsopgaver på praktikstedet. Disse opgaver varierer selvfølgelig, afhængig af hvilken brugergruppe, institutionen henvender sig til.

Er praktikstedet en børnehave og målet:

Øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere grundlæggende pædagogiske forløb, herunder kreative og fysiske aktiviteter kan dette mål bl.a. opfyldes ved, at eleverne får øvelse i at planlægge, hvorfor og hvordan de vil tage en gruppe børn med ud på legepladsen. Her vil de skulle gøre sig overvejelser over, f.eks. hvordan de vil samle børnene?, evt. overvejelser over påklædning, hvordan skal børnene få tøjet på? Hvilke ting må børnene benytte på legepladsen, hvad skal elevens egen rolle være, mens de er på legepladsen osv.

Efter gennemførelsen kan eleven øve sig i at evaluere forløbet. Evt. sammen med vejlederen tale om, hvad der gik godt, hvad der gik mindre godt, og hvad der kan gøres anderledes næste gang ect.

Der vil ikke være forventninger om, at eleverne skal/kan arrangere f.eks. emne- eller temaforløb i institutionen, da dette ikke kan forventes at være en grundlæggende pædagogisk arbejdsopgave, der er almindeligt forekommende.

Er målet:

Færdighed i samarbejde med forældre, ledere, kolleger og andre faggrupper

vil det være relevant, at eleven får så stor en færdighed i samarbejdet med forældrene, at de ikke forsøger at undvige, hver gang en forælder henvender sig til dem. Men får en forståelse for, hvad der kan være relevant for dem at samarbejde med forældrene om, og at de også har prøvet det i en række situationer. Det kan f.eks. dreje sig om at tage imod børnene om morgenen og hjælpe dem til rette, eller at tage afsked med dem om eftermiddagen og fortælle forældrene, hvordan barnets dag er forløbet. Dette må regnes som en grundlæggende pædagogisk arbejdsopgave, der er almindeligt forekommende. Er der derimod tale om et barn eller forældre, hvor nogle specielle forhold gør sig gældende, må man overveje, om det er en grundlæggende eller en kompleks arbejdsopgave, og dermed om det er en opgave for eleven.

Eleven vil også under dette mål få færdighed i at afgrænse

sine kompetenceområder og blive i stand til at videregive oplysninger til ledere, kolleger og andre faggrupper, samt indgå i et samarbejde med ansvar for den fælles målsætning i institutionen.

Arbejdsmodellen

På Social- og Sundhedsskolen arbejder vi ud fra følgende model:

Arbejdsmodellen anvendes både i forhold til fagundervisningen og i projektarbejdet.

Formålet med modellen er, at eleverne lærer en systematisk metode til at angribe et problemfelt. Modellen sikrer, at eleverne når hele arbejdsprocessen igennem. Fra at undre sig og stille spørgsmål til at planlægge, hvordan information om emnet skal indsamles. For derefter at reflektere over den indsamlede viden og formidle den til en målgruppe. Herefter følger en evaluering, hvor eleverne for det første kigger tilbage på deres foreløbige arbejde, for det andet kigger fremad. Det vil sige, at de evt. stiller nye spørgsmål, laver en ny planlægning osv.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel