Indledning       At organisere arbejdsprocesser i team, når man skal undervise eller lære noget, er blevet et stadigt mere udbredt fænomen. Det gælder i virksomheder, uddannelsesinstitutioner og for organisationer i fritidssektoren. Tendensen er ikke helt ny, men stigende i takt med udviklingen af informationssamfundet og dettes behov for netværksdannelse. Behovet for helhed, sammenhæng og optimal ressourceudnyttelse på tværs af kompetencer, faglig indsigt og ekspertise i de klassiske organisationshierarkier vokser ligefremt proportionalt med teknologiudvikling, specialisering og fremmedgørelse. Team - som kan forekomme i mange udgaver f.eks. som problemløsende team, kvalitetscirkler, produktionsgrupper, ledelsesteam og virtuelle netværk - er dog ikke nødvendigvis garanti for, at alle problemer ophører. Mere typisk vil det være, at chancen for nogle typer opgavers løsning eller måls indfrielse øges med indførelse af team. Men det forudsætter sagt på anden måde, at hvis team er et "svar", så er det helt afgørende, at "spørgsmålene" forud er velovervejede og rigtigt stillede1). Trenden imod team sætter sig igennem både på trods af og måske også som konsekvens af en samtidig tendens til øget individualisering og fokusering på det enkelte menneske. Dette gælder især i uddannelsespolitiske og læringsfokuserede sammenhænge2). For denne trend er jorden gødet holdningsmæssigt ved de senere årtiers erfaringer med decentralisering, uddelegering af ansvar og beføjelser, samt ved udjævning af hierarkierne i retning af stadig mere "flade" organisationer. Nogle vil nok finde det paradoksalt, at teamideer tilsyneladende udvikles i dialektiske former, som kan udtrykkes således: læring - undervisning helhed - detalje fællesskab - individualisering effektivitet - kvalitet. Den skitserede udvikling er baggrund for denne fremstillings ambition om at undersøge, beskrive og give bud på disse tre overordnede spørgsmål: 1. Hvordan kan jeg som leder på en erhvervsskole etablere, organisere og videre håndtere lærerteam i forbindelse med undervisning? 2. Hvordan håndteres ledelsesfunktioner i det enkelte team? 3. Hvordan påvirkes det traditionelle ledelsesbegreb i sit indhold og fremtrædelsesform af en tiltagende decentralisering og især teamorganisering? Det er i alle tilfælde spørgsmål, som ledere i disse år stiller sig selv og hinanden. Spørgsmålene udspringer dels af nysgerrighed og usikkerhed mht., hvad der er på vej til at ske med deres funktion i organisationen, når teamudvikling i stigende grad indføres. Dels i overvejelser om, hvilke nye udfordringer og krav, der er til indehavere af sådanne positioner i fremtiden. Denne fremstilling retter sig altså imod uddannelsesinstitutioner. Det gælder både dens erfaringsbaserede dele og dens generelt teoretiske forsøg på at belyse de anførte spørgsmål. Men det gælder også af hensyn til bogens målgruppe, som primært består af ledere fra erhvervsuddannelsesinstitutionerne. Ledere og medarbejdere fra tilgrænsende dele af det danske uddannelsessystem formodes dog også at kunne have gavn af de dokumenterede erfaringer og anvisninger, samt af de kortfattede og supplerende teoretiske overvejelser og anvisninger, der fremlægges her. Indledningsvis dokumenteres eksemplarisk nogle af de erfaringer, som man på erhvervsskolerne har gjort sig indtil nu, både hvad angår de centrale ledelsesroller og ledelsesfunktionerne i de enkelte team. Denne dokumentation vil ske i form af en kommenteret fremlæggelse af en række data vedrørende team og ledelse på erhvervsskolerne. Fremlæggelsen er struktureret af spørgsmål, der knytter sig til et tidsmæssigt forløb af en teamorganisering. Af hensyn til den størst mulige bredde i inspirationen er fremstillingen suppleret med generelle "teoretiske" bud på de emner og temaer, som behandles i de enkelte afsnit. De praktiske oplysninger og erfaringer i denne fremstilling er indhentet dels igennem interview og dels gennem spørgeskemaer på en række erhvervsskoler i foråret 1998.3) I den forbindelse skal her lyde en stor og varm tak for beredvillig medvirken til de medvirkende skoler og ledere.4) Derefter fremlægges i bearbejdet form fem "snapshots", som beskriver forskellige udviklingstrin eller situationer, en erhvervsskole kan befinde sig i med hensyn til teamorganisering af lærersamarbejdet samt ledelseshåndteringen heraf. Det er håbet, at disse helhedsbilleder vil gøre det lettere for læsere fra erhvervsskolesystemet at genkende eller identificere egen skoles eller afdelings situation på området. I slutningen af bogen findes et kortere teoretisk orienteret kapitel, som søger at beskrive udviklingen fra fokusering på gruppe- og ledelsesbegrebet i 1960 og 70´erne til fokuseringen på team og ledelse i 1990`erne. Dette kapitel er skrevet af hensyn til de læsere, som måske stadig kan huske det socialpsykologiske grundlag, som havde blandt andet psykologen Arne Sjølund som ophavsmand, og som ønsker at se en sammenhæng mellem dette grundlag og teamtendenserne i 90`erne. Men det kan også læses af dem i målgruppen, som ønsker blot lidt mere teoretisk baggrund og henvisninger for fremstillingens nøglebegreber. Endelig vil fremstillingen afslutningsvis søge at udpege perspektiver for en fremtidig udvikling af forholdet mellem team og ledelse. Det er på dette grundlag et håb, at den samlede fremstilling vil kunne anvendes som orienterings- og inspirationsmateriale for som nævnt især ledere på forskellige niveauer på erhvervskolerne. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel