Kapitel 5: Effekter af taxameterstyring på institutionsniveau

Anden del

5.3.5. Ændringer i udbuddet

I spørgeskemaundersøgelsen blev erhvervsskolelederne dog bedt om at redegøre for effekten af en takststigning på 10 pct. i forhold til udbuddet, jf. tabel 5.3.9. Som det fremgår af tabellen er det kun 11,1 pct., der har svaret ja til spørgsmålet. Sammenholdt med at takststigningen er på hele 10 pct., må det betragtes som bemærkelsesværdigt, at så få institutioner vil udbyde nye uddannelser.

Tabel 5.3.9. Er der uddannelser, som skolen for øjeblikket ikke udby-der, som den skønnes at ville udbyde, hvis taksten på uddannelsen blev forhøjet med 10 pct.?

For så vidt angår nedlæggelse af uddannelser, er der omvendt en klar overvægt af institutioner, som vil nedlægge uddannelser ved en reduktion af taksten på 10 pct. En reduktion på 10 pct. må som sagt betragtes som temmelig kraftig.

Tabel 5.3.10. Har skolen uddannelser, hvor en takstnedsættelse (på f.eks. 10 pct.) skønnes at ville føre til en nedlæggelse af uddannelsen?

Man skal være opmærksom på, at 21,4 pct. rent faktisk svarede nej, og at 20,6 pct. af besvarelserne var blanke. Dette er i sig selv lige så bemærkelsesværdigt som den store andel af ja-respondenter. Resultaterne bekræfter dermed resultaterne fra undersøgelsen af skolernes udbud fra 1995, der pegede på, at takststørrelserne kun havde ringe betydning for skolernes udbudsbeslutninger. Udbuddet er først og fremmest bestemt af efterspørgslen, og dernæst også af hensynet til f.eks. erhvervslivet i lokalområdet.

I tilknytning til spørgsmålet om sammenhængen mellem takstændringer og aktivitetsændringer er institutionerne blevet spurgt, om der bevidst satses på uddannelser, som bidrager med et overskud pr. årselev til finansiering af underskudsuddannelser, jf. tabel 5.3.11.

Tabel 5.3.11. Har skolen bevidst satset på at øge optaget på uddannel-ser, der bidrager med et overskud pr. årselev for herved at finansiere underskudsuddannelser

Spørgsmålet belyser ikke direkte sammenhængen mellem takst- og aktivitetsændringer. Det giver alligevel et billede af, i hvilket omfang man via takstændringer på i forvejen overskudsgivende uddannelser kan tilskynde institutioner til et større udbud.

Svarfordelingen giver ikke et entydigt svar på problemstillingen. Antallet af ja-respondenter er stort det samme som antallet af nej-respondenter - ca. 46 pct. Dertil kommer, at der kun er 16,7 pct., som har svaret "ja, i høj grad", mens der er 23,8 pct., der har svaret "nej, slet ikke. Resultatet af en takstforhøjelse på overskudsgivende uddannelser er således tvivlsom, hvis hensigten er at øge aktiviteten på de pågældende uddannelser.

Dette understøttes af svarfordelingen for så vidt angår effekten på udbuddet af en uddannelse ved en takstforhøjelse på 10 pct., hvor det kun er en begrænset del af institutionerne, der ville udbyde uddannelsen.

Sammenfattende må det siges, at takstfastsættelsen ikke giver mulighed for en styring af skolernes udbud. Udbuddet må påvirkes på anden vis.

5.3.6. Opsparing

Som sikkerhed i tilfælde af aktivitetsudsving m.v. sikrer skolerne sig også en vis "bufferkapital" (i spørgeskemaundersøgelsen defineret som kapital, der kan anvendes i tilfælde af uforudsete problemer, tilpasning til aktivitetsfald mv.). I spørgeskemaundersøgelsen er skolerne blevet bedt om at angive dels den nuværende bufferkapital i forhold til den årlige omsætning, dels den ideelle bufferkapital i forhold til den årlige omsætning. Svarfordelingen er angivet i nedenstående tabel 5.3.12 og fordelt på skoletyper.

Tabel 5.3.12. Nuværende og ideel bufferkapital i forhold til årlig omsætning

Som det fremgår af tabellen er den gennemsnitlige bufferkapital pr. skole på 12,2 pct. og den ideelle bufferkapital pr. skole 16,2 pct. Store skoler har, jf. tabel 5.3.13, en mindre bufferkapitalprocent, mens små skoler har en større.

Tabel 5.3.13. Nuværende og ideel bufferkapital (i forhold til omsætningen) for forskellige skolestørrelser

Det er det generelle indtryk, at skolerne planlægger og budgetterer ud fra en målsætning om at nå et bestemt samlet overskud i absolutte tal, og at skolerne gennem overskudsbudgetteringen først og fremmest ønsker at sikre sig en rimelig "buffer" i form af omsætningsaktiver, der giver en vis sikkerhed i forhold til pludselige aktivitetsudsving, og som evt. senere kan anvendes til fremtidige investeringer.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der for 1996 på ca. 90 pct. af skolerne budgetteredes med et overskud. På ca. 75 pct. af disse havde man konkrete planer om senere anvendelse, jf. figur 5.3.1, men en del angav tillige, at sikkerhed med hensyn til den fremtidige aktivitetsudvikling samt ønsket om generelt at forbedre opsparingen spillede en rolle herfor.

Figur 5.3.1. Hvad er årsagerne til, at der budgetteres med overskud på skolen? Svarfordeling for de, der har budgetteret med overskud i 96

Blandt de skoler, der rent faktisk har haft et underskud i 1996, angiver hovedparten, at årsagen er, at det har været nødvendigt at afholde særlige ekstraordinære udgifter over driften (f.eks. bygningsvedligeholdelse, indretning af lokaler, særlige lønudgifter i forbindelse med afskedigelser, sygdom m.v.). Uventede aktivitetsfald har kun i mindre omfang været årsag til underskud.

På seminarierne er bufferkapitalen af mindre omfang end på erhvervsskolerne. Som følge af opsparingsbeskatningen i 1996 har mange seminarier nedbragt deres opsparing i dette år. Ved udgangen af 1996 havde seminarierne ifølge spørgeskemaundersøgelsen i gennemsnit en bufferkapital på ca. 4 pct. af den årlige omsætning.

5.3.7. Effekten på elever/studerendes fuldførelse

Som udgangspunkt må det forventes, at taxameterstyring har en positiv effekt på fuldførelsesprocenten. Taxameterbevillinger udløses som tidligere beskrevet i forhold til antallet af studerende/elever, der gennemfører et undervisningsforløb. Studerende/elever, som ikke består eller gennemfører undervisningsforløbet, trækker hermed på de pågældende institutioners ressourcer uden samtidig at bidrage økonomisk til institutionen.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen anførte ca. 90 pct. af erhvervsskolelederne, at der arbejdes aktivt for en minimering af frafaldet på erhvervsskoleuddannelserne. Ca. 55 pct. angiver samtidig, at gennemførelsesprocenten på deres skole er øget inden for de senere år, mens kun 2 pct. har oplevet en faldende gennemførelsesprocent.

For semarierektorer svarer ca. 70 pct., at der arbejdes aktivt for at minimere frafaldet og ca. 55 pct. angiver, at gennemførelsesprocenten på deres skole er øget inden for de senere år.

Tilsvarende synspunkter blev fremhævet i forbindelse med seminaret vedrørende de videregående uddannelser. Generelt var det opfattelsen, at man aktivt tilskynder de studerende til at afslutte undervisningsforløbene. Det var specielt i forhold til specialestuderende, at man var opmærksom på problemet. Nogen systematisk indsats var der imidlertid ikke tale om, og det syntes i høj grad at være bestemt af de enkelte underviseres indsats.

I nedenstående tabel er fuldførelsesprocenten angivet for uddannelserne på erhvervskolerne. Fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, som er påbegyndt uddannelsen, der forventes at fuldføre den.

Udgangsåret er 1991, hvor taxameterstyring blev indført på erhvervsskolerne. Som det fremgår af tabel 5.3.14 kan der ikke umiddelbart identificeres en sammenhæng mellem indførelsen af taxameterstyring og fuldførelsesprocenten. Ingen af de erhvervsfaglige uddannelser har været genstand for en kontinuerlig stigning i fuldførelsesprocenten i perioden fra 1991 til 1995. Sammenholdes fuldførelsesprocenten i 1991 med 1995 er det kun 9 ud af 17 uddannelser, hvor fuldførelsesprocenten er højere i 1995 end i 1991.

Det skal bemærkes, at fuldførelsesprocenten på erhvervsskoleområdet er afhængig af praktikpladssituationen, som ligger udenfor skolernes kontrol.

Tabel 5.3.14. Fuldførelsesprocenter for de erhvervsfaglige uddannel-ser, 1991-1995. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året

Kilde: Undervisningsministeriet: Uddannelse på kryds og tværs, 1997.

1) Tallet skal tages med forbehold.

Eftersom taxameterstyring først blev indført med virkning fra 1994 på de videregående uddannelser er det ikke muligt at belyse taxameterstyringens effekt på fuldførelsesprocenten på dette område.

Umiddelbart er det ikke muligt at identificere en sammenhæng mellem indførelsen af taxameterstyring og fuldførelsesprocent på erhvervsskolerne for perioden frem til 1995. De senere år er fuldførelsen imidlertid steget, jf. erhvervsskoleledernes vurderinger.

Taxameterstyring har således skærpet uddannelsesinstitutionernes opmærksomhed omkring fuldførelsesproblematikken og bidraget til at øge indsatsen for at mindske frafald.

5.3.8. Konkurrence og samarbejde

Taxametersystemet har bidraget til at skabe en konkurrencesituation mellem uddannelsesinstitutionerne om elever og studerende. Spørgsmålet er, om konkurrencen mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner har skabt så store interessemodsætninger, at det forhindrer lokalt samarbejde.

Konkurrence og samarbejde på erhvervsskoleområdet

I forbindelse med undersøgelsen af erhvervsskolernes udbud af uddannelser i 1995 blev der sat særligt fokus på samarbejdet mellem skolerne. Det fremgår af undersøgelsen, at samarbejdet i perioden er 1993 til 1995 er blevet intensiveret. Næsten 2/3 af handelsskolerne har intensiveret samarbejdet med andre handelsskoler i perioden. Ca. halvdelen af de tekniske skoler har intensiveret samarbejdet med andre tekniske skoler.

Erhvervsskolerne samarbejder primært med andre erhvervsskoler, AMU-centre og voksenuddannelsescentre og sekundært med produktionsskoler, almene gymnasier og private kursusudbydere m.v. Samarbejdet mellem institutionerne vedrører især deling af erhvervsuddannelserne samt videresendelse og modtagelse af elever på erhvervsuddannelserne. Endvidere samarbejdes der om deling af leje af undervisnings- og udstyrsfaciliteter og fælles annoncering af kursusaktiviteter på voksen- og videreuddannel-sesområdet.

Undersøgelsen afdækkede endvidere forskellige samarbejdsmønstre lokalt, regionalt og på landsplan.

Der er stor forskel på konfliktniveauet og graden af samarbejde i de forskellige lokalområder og regioner. I nogle byer og amter er der etableret faste samarbejdsrelationer om f.eks. deling af uddannelser, mens samspillet andre steder har karakter af egentlig konkurrence. Samarbejdet afhænger af, hvorvidt begge parter kan opnå fordele herved, men også af f.eks. personlige tillidsforhold, de enkelte skolers strategier og traditionen i lokalområdet eller regionen.

Om konsekvenserne af samarbejdet pegede undersøgelsen på, at det fører til et større samlet udbud og giver mulighed for at opretholde aktivitetsniveauet på de enkelte skoler for især erhvervsuddannelserne.

Selv om der er tilfælde, hvor konkurrencesitautionen utvivlsomt har bidraget til at skabe et stækere modsætningsforhold mellem to skoler, er der således intet der tyder på, at taxametersystemet generelt har haft en negativ indvirkning på erhvervsskolernes samarbejde. Flere erhvervsskoleledere gav udtryk for, at taxametersystemet har været en af de centrale årsager bag det øgede samarbejde, idet "markedsvilkårerne" har gjort mere samarbejde til en nødvendig forudsætning for at overleve.

I spørgeskemaundersøgelsen, der blev foretaget som led i budgetanalysen, er der fulgt op på 1995-undersøgelsen.

Erhvervsskolelederne er således blevet spurgt om, hvorledes skolens samarbejde med andre skoler om uddannelsesudbud, deling af lokaler, lærere og udstyr m.v. har udviklet sig i perioden 1995-97.

I alt tilkendegiver 89 pct. af erhvervsskolelederne, at skolen efter taxametersystemets indførelse samarbejder mere med andre uddannelsesinstitutioner. Af disse mener 58 pct., at det øgede samarbejde kan opfattes som en konsekvens af taxameterreformen.

For seminarierektorerne tilkendegiver i alt 80 pct., at seminariet efter taxameterreformen generelt samarbejder mere med andre uddannelsesinstitutioner. Det er dog kun 27 pct. af de rektorer, der angiver, samarbejdet er øget, der mener, at dette kan betragtes som en konsekvens af taxametersystemet.

Flere seminarierektorer giver udtryk for, at det hidtidige overskud af ansøgere til seminarieuddannelserne har betydet, at de ikke som følge af taxametersystemet er blevet presset til at samarbejde.

Mens den generelle tendens således er, at taxametersystemet ifølge skolederne har haft en gavnlig indvirkning på samarbejdet, mener 26 pct. af erhvervsskolelederne dog, at taxametersystemet har været skyld i, at skolen har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelsesinstitutioner.

Tallet er stort set tilsvarende for seminarierektorerne. 25 pct. af samtlige seminarierektorer tilkendegiver således, at seminariet som konsekvens af taxametersystemet har fået et dårligere forhold til visse andre uddannelsesinstitutioner.

Erhvervsskolelederne og seminarierektorerne er ligeledes blevet bedt om at svare på, hvorledes samarbejdet har påvirket uddannelsesudbuddet på de forskellige uddannelseskategorier, dvs. hvorvidt samarbejdet har ført til større udbud, uændret udbud eller mindre udbud.

Som det fremgår af tabel 5.3.15 påvirker samarbejdet i langt de fleste tilfælde ikke udbuddet på erhvervsskoleområdet, men tendensen er, at udbuddet snarere øges end mindskes som følge af samarbejdet. Dette gælder særligt åben uddannelse og AMU-området, hvor mellem 35 pct. og 40 pct. af de afgivne svar peger på, at samarbejdsaftaler har forøget udbuddet.

Tabel 5.3.15. Samarbejdets indflydelse på mængden af udbudte uddannelser – erhvervsskoleledere

Umiddelbart burde man forvente, at et større samarbejde om uddannelses-udbuddet ville føre til en arbejdsdeling, der reducerer antallet af udbudte uddannelser. Forøgelsen af udbuddet må formentlig ses i sammenhæng med, at de enkelte skoler ved at koordinere deres udbud med andre skoler og ved at indgå aftaler om deling af uddannelser opnår et økonomisk og aktivitetsmæssigt grundlag for at gennemføre flere uddannelser, som der ellers ikke ville være økonomisk grundlag for at udbyde.

Seminarierne står som monoinstitutioner over for mindre komplicerede udbudsbeslutninger end erhvervsskolerne, hvorfor seminarierektorerne ikke er blevet spurgt om samarbejdets betydning for udbuddet af uddannelser. De kan dog vælge at optage studerende til efteruddannelse eller under åben uddannelse.

Et flertal af erhvervsskolelederne hælder imidlertid til det synspunkt, at samarbejdet har forbedret ressourceudnyttelsen i nogen grad. Dette gælder i forhold til anvendelsen af lærerkrafter, jf. tabel 5.3.16.

I den sammenhæng skal det fremhæves, at der er en forholdsvis stor andel, der har svaret "nej, slet ikke" sammenholdt med gruppen af respondenter, der har svaret "ja , i høj grad".

Tabel 5.3.16. Samarbejdets indflydelse på anvendelse af lærere, lokaler og udstyr – erhvervsskoleledere

På seminarieområdet har samarbejdet haft en relativt mindre betydning for ressourceudnyttelsen, jf. tabel 5.3.17. Det er kun ca. 30 pct., der svarer bekræftende på spørgsmålet om samarbejdets betydning for ressourceudnyttelsen.

Tabel 5.3.17. Samarbejdets indflydelse på anvendelse af lærere, lokaler og udstyr – seminarierektorer

Sammenfattende om taxametersystemets indvirkning på konkurrence og samarbejde

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at såvel erhvervsskolelederne som seminarierektorer har oplevet en forbedring af samarbejdet med andre tilsvarende institutioner. Et flertal af erhvervsskoleledere ser det forbedrede samarbejde som en konsekvens af taxametersystemet. For seminarierektorerne opleves det større samarbejde ikke som en konsekvens af taxameterstyringen.

Det større samarbejde har i følge erhvervsskolelederne samlet set resulteret i et større udbud af uddannelser. Udbudskoordination og aftaler om deling af uddannelser kan ved at forhindre uhensigtsmæssig stor spredning af elever på samme uddannelse sikre et større samlet udbud.

For så vidt angår samarbejdets konsekvenser for ressourceudnyttelse er det specielt erhvervsskolelederne, der har oplevet en forbedring i forhold til udnyttelsen af lærer-, lokale- og udstyrsressourcer. For seminarierektorerne opleves der ikke en tilsvarende forbedring af ressourceudnyttelsen. En af årsagerne kan være at, at taxametersystemet på seminarieområdet har fungeret i kortere tid. En anden årsag kan være, at de fleste seminarier i årene efter taxameterreformen har haft flere ansøgere end de kunne optage, og ikke af økonomiske grunde i samme omfang som på erhvervsskolerne er blevet presset til at samarbejde.

I debatten om taxametersystemet har der fra forskellig side været fremført en frygt for, at konkurrencen mellem skolerne kunne skabe et overudbud af uddannelser og dermed ressourcespild i sektoren. Vurderingen af, hvorvidt der forekommer et samlet overudbud må nødvendigvis vurderes i forhold til, hvorvidt udbud bliver nedlagt, såfremt de viser sig ikke at være rentable. Et øget udbud med flere "varer på hylderne" er i sig selv positivt, og kan kun opfattes som et problem - et "overudbud" - hvis skolerne over en længere periode opretholder udbud, der ikke økonomisk eller kvalitetsmæssigt hænger sammen.

Som det er fremgået af de tidligere afsnit, foregår der imidlertid en stadig tilpasning af skolernes udbud. Taxametersystemet har netop bidraget til, at skolerne årligt genovervejer deres uddannelsesprogrammer, og ikke blot automatisk viderefører tidligere års udbud. I mange tilfælde er urentable uddannelser blevet nedlagt. I andre tilfælde har skoler ud fra lokale hensyn valgt at opretholde underskudsgivende uddannelser.

Det sidstnævnte behøver imidlertid ikke at være udtryk for et "overudbud" i den forstand, at disse underskudsgivende uddannelser ud fra en overordnet samfundsmæssig vurdering burde lukkes. Den lokale placering af et givet uddannelsesudbud kan opfattes som en værdi i sig selv for lokalområdets unge og erhvervsliv. Det særlige ved taxametersystemet på erhvervsskoleområdet er, at det er de lokale beslutningstagere, frem for Undervisningsministeriet, der foretager den afgørende prioritering ud fra skolens lærerkapacitet, økonomi og efterspørgselssituationen. Der er grund til at formode, at de lokale beslutningstagere, alt andet lige har bedre forudsætninger for at foretage disse prioriteringer.

Erhvervsskolelederene mener da generelt heller ikke, at der forekommer et overudbud på erhvervsskoleuddannelserne, som det fremgår af tabel 5.3.18.

Tabel 5.3.18. Mener du, at der på hver af følgende uddannelses-kategorier (for den skoleform, skolen tilhører) forekommer et overud-bud i lokalområdet/regionen?

De, der mener, at der er et overudbud i lokalområdet, forventer samtidig ofte et fald i antallet af elever på skolen for den pågældende uddannelseskategori i de kommende år. Disse erhvervsskoleledere vil måske stå over for en svær beslutning om, hvorvidt udbuddet skal opretholdes fremover. Som det fremgår af ovenstående, er nedlæggelse af uddannelser dog ikke den eneste mulighed, idet samarbejde mellem skolerne om deling af uddannelserne i stigende grad foretages.

Mens det kan være et problem, hvis der er for stort et udbud af uddannelser, er det selvsagt ud fra et uddannelsesmæssigt synspunkt værre, hvis der er et for lille udbud. Ifølge erhvervskolelederne er dette ikke tilfældet. Udbuddet på de enkelte uddannelseskategorier opfattes af langt de fleste skoleledere som dækkende lokalområdets/regionens behov.

Tabel 5.3.19. Finder du alt i alt, at der i lokalområdet/regionen inden for hver af følgende uddannelseskategorier (for den skoleform, skolen tilhører) er et uddannelsesudbud, der på tilfredsstillende vis dækker behovet?

5.3.9. Sammenfatning

Udviklingen i taxameterindtægter og udgifter viser, at institutionerne benytter sig af deres dispositionsfrihed til at omfordele mellem uddannelser. Der er således på mange uddannelser på både erhvervsskoleområdet og de videregående uddannelser en ikke ubetydelig forskel mellem den enkelte institutions udgifter til en given uddannelse og den takst, der fastsættes ved bevillingstildelingen. Nogle uddannelser er således overskudsgivende for institutionerne, mens andre drives med underskud. Taksterne er følgelig ikke fuldt ud normgivende for, hvad der anvendes på de enkelte uddannelser.

Dette er en følge af bloktilskudsprincippet, hvorefter taxameterbevillinger tildeles som et bloktilskud, som institutionen selv kan råde over.

Det er samtidig vist, at takstændringer ikke nødvendigvis slår fuldt igennem med en tilsvarende ændring i udgifter på institutionsniveau. En takststigning går normalt ikke i fuldt omfang til den uddannelse, den er givet til. Dette gælder i særlig grad for erhvervsskolerne, der udbyder mange uddannelser. For seminarierne med et begrænset uddannelsesudbud vil takstændringer i højere grad slå igennem på de pågældende uddannelser. På de videregående uddannelser foreligger der ikke datamateriale, der kan belyse sammenhængen mellem udgifter og indtægter.

Det samme gælder ved udsving i aktivitetsniveauet. Ændrede taxameterindtægter som følge af et ændret aktivitet slår således ikke nødvendigvis igennem som et tilsvarende ændret forbrug. Ligesom for takstændringer gælder der for aktivitetsændringer, at udgiftstilpasningen sker relativt hurtigere på seminarieområdet, hvor der er få uddannelser.

Generelt gælder, at tilpasningen til ændringer i såvel takster som aktivitet på institutionsniveau ikke sker umiddelbart og typisk først er gennemført efter et par år - dog vurderes tilpasningen at ske hurtigere på seminarieområdet.

Takstændringer har ingen eller kun begrænset indflydelse på institutionernes udbud. Centrale tiltag med det formål at påvirke udbuddet bør derfor som udgangspunkt foretages med andre midler end via takstændringer.

Institutionerne synes som følge af taxametersystemet at være blevet mere opmærksomme på at sikre en høj fuldførelsesprocent. Dog er det på baggrund af tal, der kun dækker perioden frem til 1995, ikke muligt at identificere en sammenhæng mellem fuldførelse og taxameterstyring endnu.

Endelig kan det konkluderes, at taxametersystemet ifølge erhvervsskoleledere og seminarierektorer ikke har resulteret i en underminering af samarbejdet mellem institutionerne.

5.4. Kvalitet

Taxametersystemets mulige indvirkning på uddannelsernes kvalitet har været et meget debatteret emne. På den ene side er det anført, at konkurrencen om eleverne ville anspore uddannelsesinstitutionerne til at øge uddannelsernes kvalitet med det formål at tiltrække flere elever. På den anden side har der været udtalt frygt for, at institutionerne kunne fristes til at anvende useriøs markedsføring, samt til at konkurrere på "sekundære ydelser", der bidrager til at tiltrække flere elever, men ikke er kvalitetsfremmende.

Udgangspunktet for etablering af taxametersystemerne har da også været, at systemerne ikke i sig selv sikrer kvaliteten i uddannelserne. Der lægges derfor stor vægt på forskellige former for kvalitetsovervågning og kvalitetssikring, der fungerer som et nødvendigt supplement til taxametersystemet.

5.4.1. Taxametersystemet og kvaliteten i erhvervsskoleuddannelserne

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at erhvervsskolelederne generelt er opmærksomme på, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at tiltrække elever, og at f.eks. et godt omdømme med hensyn til undervisningskvalitet er en forudsætning herfor. Ca. 80 pct. af erhvervsskolelederne angiver, at taxametersystemet har medvirket til større fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring på deres skole. Ca. 75 pct. mener, at en forbedret kvalitet af skolens uddannelsestilbud har haft en positiv indflydelse på aktiviteten på skolen i de senere år.

Generelt mener mellem 75 pct. og 90 pct. af erhvervsskolelederne, at kvaliteten af skolens miljø, udstyrsforhold, undervisning, efteruddannelsespolitik og ledelsesfunktion er øget siden taxameterreformen, jf. figur 5.6.1. Et flertal finder samtidig, at reformen har bidraget til at nødvendiggøre kvalitetsforbedringer på disse områder.

Ca. 85 pct. mener, at skolen efter taxameterreformen har en større grad af "kundebevidsthed" og opmærksomhed på brugernes behov, og ca. 80 pct. finder, at dette er en konsekvens af taxametersystemet. Ca. 65 pct. mener, at indsatsen har resulteret i en højere grad af brugertilfredshed på deres skole.

Figur 5.4.1. Er kvaliteten på følgende områder forbedret siden taxa-meterreformen? - Og har taxameterreformen bidraget til at nødvendiggøre forbedringer

Ca. 90 pct. af erhvervsskolelederne angiver, at der arbejdes mere aktivt med at minimere frafaldet på erhvervsskoleuddannelserne. 60 pct. anfører dette som en konsekvens af taxametersystemet.

Ca. 90 pct. tilkendegiver, at man efter taxameterreformen foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen på skolen, hvilket 50 pct. opfatter som en konsekvens af taxameterreformen. Ca. 85 pct. angiver, at kvaliteten af undervisningen på skolen generelt er forbedret siden reformen.

Der er dog samtidig ca. 20 pct., der kan erklære sig "lidt enige" i, at taxametersystemet har bidraget til at forringe uddannelserne og sænke undervisningskvaliteten på deres skole.

Erhvervsskolelederne blev også spurgt om, hvorvidt de mener, taxametersystemet har bidraget til at sænke eksamenskravene. Ca. 4 pct. erklærede sig "lidt enige" i, at dette er tilfældet, mens 80 pct. er uenige.

Figur 5.4.2. Andel af erhvervsskolelederne der mener, at følgende forhold på deres skole er en konsekvens af taxametersystemet

Anm: Det bemærkes, at figuren viser, hvor mange der har sat større fokus på kvalitetsudvikling osv. som en konsekvens af taxametersystemet, dvs. at den andel, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at der er sat større fokus på kvalitetsudvikling osv, men ikke har anført, at dette kan betragtes som en konsekvens af taxametersystemet, ikke er medtaget i opgørelsen.

Alt i alt viser undersøgelsen, at man ifølge de fleste erhvervsskoleledere, som følge af taxameterreformen har oplevet en positiv udvikling, hvor der er større opmærksomhed på brugernes behov og ønsker. Samtidig har der i perioden, ifølge erhvervsskolelederne, været en generel forbedring af undervisningskvaliteten.

5.4.2. Taxametersystemet og kvalitet på seminarieområdet

Som for erhvervsskolerne viser spørgeskemaundersøgelsen, at man på seminarierne generelt er meget opmærksomme på konkurrencesituationen i forhold til andre seminarier.

På grund af de seneste års overskud af ansøgere vil eventuelle aktivitetsfald primært skyldes frafald. Ca. 70 pct. af seminarierektorerne tilkendegiver da også, at man på seminariet gør en større indsats for at udvælge ansøgere, der vurderes at have gode chancer for at gennemføre uddannelsen, samt for i øvrigt at minimere frafaldet. Mellem ca. 35 pct. og ca. 45 pct. anser dette for at være en konsekvens af taxametersystemet.

Ca. 85 pct. mener, at seminariet efter taxameterreformen har en større grad af "kundebevidsthed" og opmærksomhed på brugernes behov. Og ca. 55 pct. finder, at dette er en konsekvens af taxametersystemet. Ca. 70 pct. mener, at indsatsen har resulteret i en højere grad af brugertilfredshed på deres seminarium.

Ca. 55 pct. tilkendegiver, at man efter taxameterreformen foretager flere systematiske evalueringer af undervisningen på seminariet, hvilket 20 pct. opfatter som en konsekvens af taxameterreformen. Ca. 65 pct. angiver, at kvaliteten af undervisningen på seminariet generelt er forbedret siden reformen.

Figur 5.4.3. Andel af seminarierektorerne der mener, at følgende for-hold på deres seminarium er en konsekvens af taxametersystemet

Anm: Det bemærkes, at figuren viser, hvor mange der har sat større fokus på kvalitetsudvikling osv. som en konsekvens af taxametersystemet, dvs. at den andel, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at der er sat større fokus på kvalitetsudvikling osv, men ikke har anført, at dette kan betragtes som en konsekvens af taxametersystemet, ikke er medtaget i opgørelsen

Der er stort set ikke nogle seminarierektorer, der kan tilslutte sig synspunkter om, at taxametersystemet har bidraget til at sænke undervisningskvaliteten på deres seminarium, eller til at sænke eksamenskravene.

Generelt mener mellem 65 pct. og 75 pct. af seminarierektorerne, jf. figur 5.4.4, at kvaliteten af seminariets udstyrsforhold, miljø, undervisning, ledelsesfunktion og efteruddannelse af underviserne er forbedret siden taxameterreformen, og mellem 40 pct. og 65 pct. finder, at reformen har bidraget til at nødvendiggøre forbedringer på disse områder.

Figur 5.4.4. Andel af seminarierektorerne, der mener, at kvaliteten på de nævnte områder er forbedret siden reformen, samt at taxameterreformen har bidraget til at nødvendiggøre forbedring

Alt i alt peger både resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og besøgsrunden på, at taxametersystemet på mange seminarier har bidraget til en positiv udvikling, hvor der i endnu højere grad end tidligere er opmærksomhed på brugernes behov og nødvendigheden af stadig kvalitetsudvikling.

5.4.3. Taxametersystemets indvirkning på kvaliteten på de videregående uddannelser

I 1992 oprettedes Evalueringscenteret som en selvstændig institution under Undervisningsministeriet. Centeret skal bidrage til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser i Danmark ved, at iværksætte systematiske evalueringer af de videregående uddannelser, ved at udvikle metoder til uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling, ved at inspirere og vejlede uddannelsesinstitutioner i spørgsmål om evaluering og kvalitet, samt ved at opsamle nationale og internationale erfaringer med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling.

Inden udløbet af Evalueringscenterets forsøgsperiode i 1999 skal gennemføres evalueringer af omkring 60 videregående uddannelsesområder i Danmark. De fleste er på nuværende tidspunkt allerede gennemført.

I maj 1995 fremlagde Evalueringscenteret et på Undervisningsministeriets foranledning udarbejdet "responsum om taxametersystemets mulige indvirkninger på kvaliteten af de videregående uddannelser". Evalueringscenteret havde fået til opgave at undersøge, hvilke eventuelle negative konsekvenser taxametersystemet havde for uddannelseskvaliteten og eksamenskravene ved de videregående uddannelser, og så i den forbindelse bl.a. på den hyppigt fremførte påstand om, at taxametersystemerne bidrager til at sænke eksamenskravene, således at flere består og bidrager til produktionen af indtægtsgivende studenterårsværk.

Evalueringscenteret baserede sit responsum på de allerede gennemførte evalueringer af konkrete videregående uddannelser. Hovedkonklusionen var, at der ikke kunne findes dokumentation for de fremførte påstande om taxametersystemets negative indvirkninger på uddannelseskvalitet og eksamenskrav. Tværtimod fandtes tegn på, at der siden taxametersystemets indførelse er kommet øget opmærksomhed på at sikre de studerendes gode vilkår og studieforhold, f.eks. ved at gøre brug kursusevalueringer.

Med hensyn til spørgsmålet om niveausænkning pegede Evalueringscenteret for det første på, at der ikke generelt kunne konstateres stigende beståelsesprocenter og faldende frafaldsprocenter, således som man måtte forvente, hvis institutionerne bevidst udnyttede muligheden for at tjene flere penge ved at få flere studerende igennem. Desuden fremhævedes, at langt de fleste af de personer, der konkret er ansvarlige for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning og eksamen, sjældent har et detaljeret kendskab til bevillingssystemet, og derfor ikke vil koble eksamensafgørelser til fjernt afledte finansieringskonsekvenser; at der ikke har kunnet konstateres tilfælde, hvor dekaner eller studieledere har afstukket sådanne retningslinjer for karakterfastsættelsen; og endelig at kulturen på de videregående uddannelser indebærer, at man under alle omstændigheder vil være utilbøjelige til at gå på kompromis med den faglige kvalitet, selv om det så koster i dumpe- og frafaldsprocenter og medfølgende reducerede bevillinger.

Endelig pegedes på, at en forudsætning for at opnå taxametergevinster ved at snyde på eksamensvægten er, at censorerne accepterer denne praksis. Der er imidlertid ikke belæg for en sådan antagelse. De censorundersøgelser, Evalueringscenteret har gennemført, viser tværtimod, at censorerne, hvoraf mindst en fjerdedel er aftagerrepræsentanter, er særdeles bevidste om deres rolle og ansvar med hensyn til kvalitetssikring.

5.4.4. Sammenfattende om taxametersystemet og kvalitet

De hidtil gennemførte undersøgelser af sammenhængen mellem taxametersystemer og kvalitet tyder ikke på, at taxametersystemerne har haft en negativ indvirkning på kvaliteten af uddannelserne. Spørgeskemaundersøgelserne viser, at der er mange erhvervsskoleledcre og seminarierektorer, der mener, at taxametersystemet har haft en gavnlig effekt i forhold til undervisningskvaliteten på de taxameterstyrede uddannelsesinstitutioner.

Der er dog ikke på denne baggrund grundlag for at konkludere, at taxametersystemer generelt i sig selv sikrer en høj kvalitet af de produkter, de taxameterstyrede institutioner leverer. Derfor er arbejdet med kvalitetsovervågning og kvalitetssikring på de taxameterstyrede uddannelsesområder da også intensiveret.

Regeringen har således til hensigt, at en ordning med en national evalueringsinstitution for de videregående uddannelsesinstitutioner gøres permanent, når den nuværende forsøgsordning udløber i 1999. Desuden agter regeringen at etablere en tilsvarende ordning for ungdomsuddannelserne og grundskolen.

Undervisningsministeriet har desuden igangsat projektet "kvalitet der kan ses" med henblik på at opstille og afprøve en systematik til at vurdere og videreudvikle kvaliteteten i uddannelserne. Med udgangspunkt i allerede igangsatte delprojekter søges i samarbejde med interessenterne på uddannelsesområderne at opstille konkrete målsætninger og indikatorer for kvalitet i uddannelsessystemet.

Projektet tager udgangspunkt i den decentrale struktur på uddannelsesområdet, og skal danne grundlag for, at det centrale niveau kan løfte sin opgave med at sikre hensigtsmæssige mål og rammer for uddannelsesinstitutionernes aktiviteter, at følge udviklingen og sætte ind på områder, hvor der vurderes at være behov for kvalitetsforbedring. Desuden vil der blive sat fokus på, hvorledes de overordnede målsætninger i uddannelsessystemet bedst formidles ud til underviserne.

5.5. Bygningskapacitet og lokaleforbrug

Bygningstaxameteret indebærer, at tilskuddene til institutionernes kapitaludgifter (bygningsinvesteringer, husleje, ejendomsskatter, bygningsvedligeholdelse m.v.) udmåles som årlige bevillinger/tilskud ud fra antallet af årselever/studenterårsværk og takster pr. årselev/studenterårsværk.

I 1998 forventes udbetalt ca. 1,7 mia.kr. i bygningstaxametertilskud på Undervisningsministeriets område, jf. tabel 5.5.1.

Tabel 5.5.1. Bygningstaxametertilskud, 1997

Kilde: Finanslov 1998.

For så vidt angår den almindelige bygningsdrift er bevillingerne hertil som hovedregel indeholdt i fællestaxametertilskuddet eller i driftstaxametertilskuddet. Det tilskud, som institutionen modtager til disse formål, er dermed også afhængigt af aktivitetsniveauet på institutionen.

Bygningstaxameterordningerne er kædet sammen med en decentralisering af alle beslutninger om udbygning, reinvesteringer, belåning, indgåelse og opsigelse af lejemål og køb og salg af fast ejendom. Hermed integreres lokaleforbruget i institutionernes økonomistyring, så beslutninger om lokaleforbrug - på linje med andre forbrugsbeslutninger - direkte indgår som en del af den enkelte institutions egne prioriteringer og overvejelser i forhold til at opnå maksimal ressourceudnyttelse. Samtidig gøres bygningstilskuddet med taxameterordningen aktivitetsafhængigt og kan dermed ligesom de øvrige taxametertilskud bidrage til at fremme kapcitetstilpasning ved ændret aktivitet.

5.5.2. Undervisningsministeriets besøgsrunde til erhvervsskolerne

I 1996 foretog undervisningsministeriet en besøgsrunde til en række erhvervsskoler, først og fremmest med henblik på at få et førstehåndsindtryk af skolernes erfaringer med bygningsplanlægning og -tilpasning under den bygningstaxameterordning, der var trådt i kraft pr. 1. januar 1995.(26)

Under besøgsrunden udtrykte skolerne ubetinget tilfredshed med den dispositionsfrihed, som bygningstaxameterordningen indebærer. Samtidig var det Undervisningsministeriets hovedindtryk, at skolerne planlagde forsigtigt og langsigtet og kun foretog investeringer, ud over nødvendig vedligeholdelse og renovering, hvis økonomien tillod det, jf. boks 5.2.

Boks 5.2. Undervisningsministeriets indtryk fra besøgsrunde til erhvervsskolerne i 1996

Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter flere af konklusionerne fra besøgsrunden. Det fremgår således af undersøgelsen, at omkring 70 pct. af erhvervsskolelederne mener, at skolen som konsekvens af taxameterreformen foretager en bedre planlægning på bygningsområdet og, at det siden 1995 er lykkedes at opnå en bedre lokalesituation på deres skole.

Erhvervsskolelederne vurderer endvidere, at taxametersystemet har medført besparelser. Over halvdelen vurderer, at de siden bygningstaxameterreformen har opnået økonomiske besparelser som følge af konverteringer/låneomlægninger og investeringer med hensyn til energibesparelser, mens omkring 1/4 vurderer, at de har opnået besparelser som følge af genforhandling af lejekontrakter, og ved at samle aktiviteter, der tidligere var spredt, på ét sted.

5.5.3. Kapacitetsudnyttelse

En undersøgelse gennemført af Økonomistyrelsen i 1996, har dog ikke kunnet bekræfte, at erhvervsskolerne i forhold til institutioner uden bygningstaxameter har opnået en bedre kapacitetsudnyttelse, hvilket heller ikke ville kunne forventes, da de arealmæssige ændringer, som skolerne har fået realiseret i 1995, i hovedsagen har været affødt af tidligere centralt trufne beslutninger om investeringer og lejemål.

I undersøgelsen sammenlignes kapacitetsudnyttelsen på erhvervsskoler, AMU-centre og voksenuddannelsescentre (VUC), der er kendetegnet ved vidt forskellige modeller for styring og finansiering af drifts- og anlægsudgifter til bygninger, dog således at AMU-centre og erhvervsskoler før 1. januar 1995 var underlagt samme form for statslig investerings- og lejemålsstyring.

Ved undersøgelsens gennemførelse var de direkte undervisningudgifter til løn, materialer og udstyr ved de kompetencegivende uddannelser på AMU-centrene aktivitetsbaserede, mens undervisningsudgifterne ved øvrige uddannelser og fællesudgifterne til administration og bygningsdrift var rammestyret. Ligeledes var VUC'erne ved undersøgelsens gennemførelse altovervejende rammestyret. I sammenligning med AMU-centrene og erhvervsskolerne var det enkelte centers økonomiske dispositionsfrihed yderst begrænset.

I Økonomistyrelsens undersøgelse er kapacitetsudnyttelse kortlagt ved hjælp af forskellige metoder, der giver varierende grader af ledig kapacitet, jf. tabel 5.5.2.

Tabel 5.5.2. Kapacitetsudnyttelse på erhvervsskoler, AMU-centre og VUC

Anm: Historiske forudsætninger baseres på skolesystemernes hidtidige vilkår for tilrettelæggelse og afvikling af undervisning, hvor der bl.a. tages hensyn til, at der på handelsskoler og VUC er tradition for at undervise om aftenen. På handelsskolerne og VUC er anvendt en kapacitet på 2.226 timer pr. år, mens der for tekniske skoler og AMU-centre er anvendt 1.554 timer. Under fremtidige forudsætninger er kapacitetsudnyttelsen opgjort med anvendelse af fremtidige forudsætninger for tilrettelæggelse af undervisningen, med 1.720 timer i alle skolesystemer. Af tekniske grunde indgår lokaler til administration og øvrige lokaler (kantine, gangarealer, toiletter m.v.) i beregningen. Uden indregningen af disse lokaler ville udnyttelsesprocenten blive højere.

Kilde: Regional bygningskapacitet til undervisningsformål, Økonomistyrelsen 1997.

Kapacitetsudnyttelsen blev opgjort dels på baggrund af de hidtidige vilkår for tilrettelæggelse og afvikling af undervisning, og dels ud fra fremtidige forudsætninger(27). Ifølge undersøgelsen var kapacitetsudnyttelsen ud fra begge opgørelsesmetoder bedst på handelsskolerne. Kapacitetsudnyttelsen på de tekniske skoler var bedre end kapacitetsudnyttelsen på AMU-centrene og dårligere eller på linje med kapacitetsudnyttelsen på VUC.

Generelt peger undersøgelsen således ikke på en systematisk sammenhæng mellem kapacitetsudnyttelse og styringssystem. Det er dog samtidig klart, at en undersøgelse af denne type heller ikke giver et egentligt grundlag for at afgøre, om bygningstaxameterordninger har en indvirkning på kapacitetsudnyttelsen (28).

Kapacitetsudnyttelsen i de tre skolesystemer påvirkes af mange faktorer, ikke kun af styrings- og finansieringssystemet. Endvidere bør bygningstaxameterordningens mulige indvirkning på kapacitetsudnyttelsen vurderes ud fra en mere langsigtet betragtning.

5.5.4. Areal- og aktivitetsudvikling 1991-2000

Flere undersøgelser peger på, at en del erhvervsskoler siden etableringen af bygningstaxameterordningen har udvidet deres bygningsareal.

En undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen i foråret 1998 viser, at erhvervsskolerne fra 1995 til 1997 har udvidet deres samlede bygningsareal med ca. 140.000 m2, svarende til ca. 8 procent. I perioden 1991-1995 var der til sammenligning, jf. Økonomistyrelsens undersøgelse i 3 case-amter(29), en arealvækst på 7-10 pct, idet der dog også var tale om et fald i antallet af årselever i denne periode.

Tabel 5.5.3. Arealvækst på erhvervsskoler 1995-1997

Anm: Følgende spørgsmål er besvaret: "I hvilket omfang har den samlede effekt af disse tilpasninger været en udvidelse af det samlede areal, skolen har til rådighed".

Kilde: Undervisningsministeriet, 1998.

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at det først og fremmest er handelsskoler, der efter bygningstaxameterreformen har foretaget arealudvidelser, jf. tabel 5.5.3. Handelsskolernes arealudvidelser må ses i sammenhæng med bl.a. den merkantile reform, der har givet flere skoleuger pr. skoleforløb og stillet større krav til praksisnær undervisning.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er de primære årsager til de foretagne arealudvidelser øget aktivitet og ønsket om at forbedre skolemiljøet.

En del skoler planlægger også i de kommende 2-3 år væsentlige arealudvidelser. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen planlægger 53 procent af handelsskolerne væsentlige arealudvidelser, mens henholdsvis 26 og 14 procent af tekniske skoler og landbrugsskoler planlægger væsentlige arealudvidelser.

I et forsøg på at styrke mulighederne for overordnet at følge udviklingen i bygningsmassen, er der nedsat en arbejdsgruppe, der har udformet retningslinjer for en tværgående arealstatistik for såvel erhvervsskolerne som AMU-centre og VUC. Statistikken skal tilvejebringe oplysninger om skolernes bygningsmasse, der kan aggregeres til et samlet billede af områderne. Statistikken forventes offentliggjort første gang i efteråret 1998.

5.5.5. Vurdering af bygningstaxameterordningen

Filosofien bag den aktivitetsbaserede styring er, at optimal ressourceudnyttelse erfaringsmæssigt bedst sikres ved at placere dispositionsret, økonomisk kompetence og ansvar på den enkelte institution.

En fuldstændig aktivitetsbaseret bygningsfinansiering har den store fordel, at skolerne har stærke incitamenter til at økonomisere med bygningsressourcerene. Omvendt begrænses mulighederne for direkte central styring og planlægning på bygningsområdet. De gennemførte undersøgelser synes at pege på, at det er lykkedes at gøre lokaleforbruget til en integreret del af skolernes økonomistyring, og at der på skolerne opleves at være en mere ressourcebevidst tilgang til de hertil knyttede udgifter. Der foreligger dog ingen endelig dokumentation for, at bygningstaxameterordningen i forhold til alternative finansieringsmekanismer resulterer i en bedre bygningsøkonomi.

En egentlig evaluering af bygningstaxameterordningen og heraf afledte effekter kræver, at udviklingen følges over et længere tidsperspektiv, og det er som nævnt bl.a. med baggrund heri besluttet at styrke overvågningen af udviklingen i erhvervsskolernes bygningsmasse.

I de kommende års fortsatte evaluering af bygningstaxameterordningen vil der være opmærksomhed på de forventede positive effekter for så vidt angår ressourceudnyttelsen, men også på eventuelle negative effekter, der kunne opstå som følge af f.eks. manglende koordinering mellem skolerne eller overdreven vægt på bygningsstandard som konkurrenceparameter. Vurderingerne må tage højde for, at nogle af erhvervsskolerne har en betydelig egenkapital, der forøger mulighederne for kapacitetsjusteringer, og endvidere tage højde for, at en stor del af denne egenkapital er akkumuleret før erhvervsskolerne overgik til at være selvejende institutioner i 1991.

5.6. Holdninger til taxametersystemet

For de fleste finansieringssystemer gælder, at de risikerer at blive mere eller mindre upopulære blandt nogle af brugerne. En vis tilslutning til grundprincipperne i systemet er imidlertid ønskelig. Det gælder ikke mindst et finansieringssystem, der i høj grad bygger på decentralisering af kompetence og ansvar, og hvor systemets virkning derfor i høj grad er afhængig af de personer, som det øgede ansvar overlades til.

I det følgende diskuteres institutionsledernes syn på taxametersystemet og alternativerne hertil.

5.6.1. Erhvervsskoleledernes holdning til taxametersystemet

Erhvervsskoleledernes samlede vurdering af taxametersystemet er helt overvejende positiv, jf. figur 5.6.1. Ca. 85 pct. af erhvervsskolelederne angiver, at de generelt vurderer taxameterreformen "positivt" eller "meget positivt" set ud fra dens konsekvenser for deres skole. Kun 3 ud af de 126 erhvervsskoleledere angiver, at de vurderer reformen negativt.

Figur 5.6.1. Erhvervsskoleledernes samlede vurdering af taxameter-systemet

Der er i det hele taget bred enighed om, at taxametersystemet har sat skub i erhvervskolesektoren. 90 pct. af erhvervsskolelederne kan således erklære sig enige i, at taxametersystemet har "rusket op" i skolerne og tvunget dem til bedre planlægning og organisation. Ca. 85 pct. angiver, at dette har kunnet mærkes på deres egen skole.

I overensstemmelse hermed er der da heller ikke stor opbakning til de forskellige alternativer til systemet, som erhvervsskolelederne blev bedt om at tage stilling til (under forudsætning om samlet udgiftsneutralitet), herunder bl.a. at der indføres en refusionsordning, således at skolens udgifter refunderes efter forudgående godkendelse i ministeriet, eller at skolens bevilling fastsættes gennem årlige bilaterale forhandlinger mellem skolen og Undervisningsministeriet. 70 pct. og 80 pct. af erhvervsskolelederne er negative overfor disse alternativer.

I undersøgelsen blev der også bedt om en stillingtagen til forskellige ændringer ud fra det eksisterende taxametersystem. Ca. 90 pct. af erhvervsskolelederne ønsker øget selvstændig kompetence med hensyn til arbejdstilrettelæggelse og løndifferentiering, ligesom ca. 50 pct. ønsker større mulighed for selv at styre udbuddet (ca. 25 pct. er imod).

Herudover er der en vis tilslutning til muligheden for at ændre på forholdet mellem grundtilskud og takster, idet opbakningen er fordelt således, at især mindre skoler gerne ser, at taksterne sænkes og grundtilskuddet sættes op, mens der er forholdsvis flere store skoler, der vil se positivt på den omvendte udvikling.

Der er derimod ikke videre opbakning til ideen om at oprette særlige puljer (finansieret ved generelle takstnedsættelser), hvorfra der kan ydes tilskud til skoler med økonomiske problemer eller særlige behov i øvrigt. Det samme gælder med hensyn til indførsel af yderlige forsinkelse i systemet, således at aktivitetsændringer tidsmæssigt slår senere igennem.

I bilag C er svarfordelingen på spørgsmålene om eventuelle ændringer i taxametersystemet vist.

5.6.2. Seminarierektorernes holdning til taxametersystemet

Akkurat som for erhvervsskolelederne gælder, at seminarierektorernes generelle vurdering af taxametersystemet helt overvejende er positiv, jf. figur 5.6.2. Ca. 80 pct. af seminarierektorerne angiver, at de generelt vurderer taxameterreformen "positivt" eller "meget positivt" set ud fra dens konsekvenser for deres seminarium. Kun 2 ud af de 51 seminarierektorer angiver, at de vurderer reformen "negativt" eller "meget negativt".

Figur. 5.6.2. Seminarierektorernes vurdering af taxametersystemet

Ikke mindst den øgede dispositionsfrihed opfattes positivt. Flere oplever, at rektorfunktionen nu kan bruges mere positivt i forhold til dengang, hvor den primære opgave var at følge med i, hvilke beslutninger der blev truffet centralt. Andre hæfter sig ved, at taxametersystemet er et mere gennemskueligt og retfærdigt system, hvor det ikke er forbindelser og eller evner til at skrive ansøgninger, der er afgørende for tilskuddets størrelse.

Flertallet af seminarierektorerne har oplevet taxametersystemet som en positiv tilskyndelse til effektivisering. Ca. 80 pct. kan således erklære sig enige i, at taxametersystemet har "rusket op" i seminarierne og tvunget dem til bedre planlægning og organisation. Ca. 55 pct. angiver, at dette har kunnet mærkes på deres eget seminarium.

Heller ikke blandt seminarierektorerne er der derfor nogen synderlig opbakning til de forskellige alternativer til systemet som seminarierektorerne blev bedt om at tage stilling til (under forudsætning om samlet udgiftsneutralitet), herunder bl.a. at der indføres en refusionsordning, således at seminariernes udgifter refunderes efter forudgående godkendelse i ministeriet, eller at skolens bevilling fastsættes gennem årlige bilaterale forhandlinger mellem seminariet og Undervisningsministeriet. Over 70 pct. af seminarierektorerne vurderer disse forslag negativt.

I undersøgelsen blev der også bedt om en stillingtagen til forskellige ændringer ud fra det eksisterende taxametersystem. Ca. 80 pct. af seminarierektorerne ønsker øget selvstændig kompetence med hensyn til arbejdstilrettelæggelse og løndifferentiering. Ca. 55 pct. ønsker frit optag af studerende, mens ca. 50 pct. (primært fra mindre seminarier) gerne ser grundtilskuddet sat op på bekostning af en takstnedsættelse.

Der er derimod ikke videre tilslutning til ideen om at oprette særlige puljer (finansieret ved generelle takstnedsættelser), hvorfra der kan ydes tilskud til seminarier med økonomiske problemer eller særlige behov i øvrigt, eller til at indføre yderligere forsinkelse i systemet, således at aktivitetsændringer tidsmæssigt slår senere igennem.

I bilag D er seminariererektorernes svar vedrørende disse mulige justeringer gengivet.

5.6.3. De frie grundskolers holdninger til taxametersystemet

På vegne af Undervisningsministeriet har et privat konsulentfirma i 1997 foretaget en undersøgelse af samarbejdsrelationerne mellem Undervisningsministeriet og de frie grundskoler om administrationen af tilskud.(30)

Analysen bestod bl.a. af en spørgeskemaundersøgelse omfattende et repræsentativt udsnit af de frie grundskoler. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at brugerne generelt var tilfredse med administrationen af tilskudsordningerne. Størst tilfredshed med administrationen var der med det taxameterstyrede driftstilskud.

5.6.4. Sammenfattende om holdninger til taxametersystemet

Holdningerne til taxametersystemerne blandt de adspurgte, der til daglig administrerer taxameterstyrede institutioner er stærkt positive. Det er ikke mindst glædeligt i lyset af den skepsis, hvormed det nye finansieringssystem i flere tilfælde blev mødt ved dets indførsel.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel