[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




Noter

1 For mange uddannelser gælder dog, at der er udstedt ret præcise krav til uddannelsernes indhold.
2 De kortere videregående uddannelser hører under erhvervsskoleområdet og er inkluderet i den del af gennemgangen.
3 Finansministeriets samlede udgiftspolitiske styring og prioritering mellem sektorministerierne omtales dog ikke her.
4 Heri indgår AMU-centre, erhvervsskoler samt Undervisningsministeriets videregående uddannelsesinstitutioner.
5 Den udgiftsmæssige effekt af ændringer i aktivitet og af takstændringer er opgjort ud fra de ændringer i aktivitet og takster, der er sket efter etableringen af taxametermetersystemer på de enkelte områder.
6 Dertil kommer et taxametertilskud på i alt ca. 70 mill.kr. til hf-kurser ved seminarierne og til gymnasiale suppleringskurser.
7 Kilde: Statsregnskabet 1990-96, TB97, FL98. "Videregående uddannelse" dækker over de ikke-aktivitetsbestemte tilskud til videregående uddannelsesinstitutioner.
8 Der er i perioden foretaget 3 større ressortomlægninger, der påvirker fordelingen. I 1993 fik det nye Forskningsministerium egen paragraf på finansloven (§19), og ligeledes i 1993 overførtes folkeoplysningsområdet fra Kulturministeriet til Undervisningsministeriet. I marts 1998 overførtes en del af de ikke-taxameterstyrede bevillinger til universiteterne fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet. Figuren er ikke korrigeret for den seneste ressortomlægning.
9 Taxametertilskud er opgjort ekskl. grundtilskud.
10 Disse udgøres bl.a. af indtægter fra indtægtsdækket virksomhed, men også af forrentning af skolernes formuer. Skolerne medbragte ved overgangen til taxameterstyring en egenkapital på 1,5 mia.kr.
11 På erhvervsskoleområdet sondres dog kun mellem hoveduddannelsesområderne: Den tekniske 1. skoleperiode, industriuddannelser, bygge og anlæg, grafisk, service, levnedsmiddel, jordbrug, landtransport, øvrige tekniske uddannelser (som én gruppe), merkantile uddannelser, hhx, htx, landmandsudd., datamatiker, markedsøkonom, handelsakademiker, videregående teknikere og laborantuddannelsen. Det betyder, at den enkelte skole internt kan have oplevet endnu større forskydninger mellem de enkelte afdelinger på skolen.
12 Der indførtes desuden en tillægstakst til kranføreruddannelsen.
13 På længere sigt kan sådanne reguleringer naturligvis have reel udgiftsmæssig effekt.
14 Takstnedsættelsen for kokkeuddannelsen (fra 1993 til 1994) skete dog tillige ud fra ønsket om en harmonisering i forhold til sammenlignelige uddannelser.
15 Den gennemsnitlige folkeskoleudgift er fra 1992 til 1998 steget. Taxametertilskuddet til de frie grundskoler er øget med ca. 120 mill.kr. som følge af stigningen i folkeskoleudgiften. Kommunerne refunderer 85 pct. af tilskuddet til de frie grundskoler.
16 Desuden resulterer stigningen i den gennemsnitlige amtskommunale udgift i perioden i en vækst i taxametertilskuddet på ca. 2 mill.kr. i forhold til taxametertilskuddet til private gymnasier. Amterne refunderer dog 100 pct. af statens taxameterudgifter til de private gymnasier.
17 Dette synspunkt er i overensstemmelse med bemærkningerne vedrørende taxametersystemet i Rigsrevisionens beretning om statslig og erhvervsrettet efteruddannelse, offentliggjort i december 1997.
18 For elever, der af grundskolen erklæres egnede hertil.
19 Reformtaxametret ydes som et supplement til det ordinære taxameter til korte kurser. Det aftrappes til helt at bortfalde i 2002.
21 Økonomistyrelsen: Benchmarking - erhvervsskoler, maj 1997.
22 Formålet med undersøgelsen var dels at kortlægge den faktuelle udvikling med hensyn til skolernes udbudsmønster og samarbejdsrelationer fra 1991 til 1995, og dels at kortlægge skolernes og bestyrelsernes beslutningsproces og beslutningsgrundlag i forbindelse med fastlæggelse af skolernes program for udbuddet af uddannelserne.

Som led i analysen gennemførte konsulentfirmaet telefoninterviews med 134 skoleledere og 220 bestyrelsesmedlemmer. Desuden blev gennemført casestudier på seks udvalgte erhvervsskoler, hvor der blev gennemført samtaler med en bred personkreds på skolerne.

Undersøgelsens konklusioner er samlet i publikationen "Erhvervsskolernes udbud af uddannelser efter erhvervsskolereformen i 1991", der er udgivet af Undervisningsministeriet.
23 I bilag D gennemgås kort de (få) tilfælde, hvor det har været nødvendigt at yde økonomisk nødlidende skoler ekstraordinær hjælp. Det kan konstateres, at der ikke er tegn på, at skolerne efter taxameterreformen er blevet overdrevent risikovillige med hensyn til økonomiske dispositioner, eller på anden vis spekulerer i, at staten kan tænkes at ville komme skolen til undsætning i sidste ende
24 Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af 324 top-, fag- og økonomichefer i staten.
25 Undervisningsministeriet og Rambøll (1997). "Undersøgelse af samarbejdsrelationerne mellem Undervisningsministeriet og de frie grundskoler om administrationen af tilskud".
26 I alt 15 skoler blev udvalgt, så de skønnedes repræsentativt at dække hele spektret med hensyn til de forhold, der har betydning for skolernes bygningsplanlægning m.v.
27 I relation til disse beregningsforudsætninger skal det klart præciseres, at der ikke i denne undersøgelse er forudsat, at lokalekapaciteten i praksis kan eller bør udnyttes 100 procent. Både pædagogiske forhold og økonomiske hensyn kan betyde, at det hverken vil være muligt eller ønskeligt for den enkelte skole eller skolerne som helhed at opnå en kapacitetsudnyttelse på 100 procent.
28 Selv om man ikke af undersøgelsen kan udlede anbefalinger om, hvilket styringssystem der bør benyttes, har man på Arbejdsministeriets område bl.a. som konsekvens af undersøgelsen, valgt at styrke den centrale styring ved AMU-centrene. Alle lejemål - uanset størrelse - skal godkendes centralt, og nye byggeprojekter er begrænset til nødvendigt erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende bygninger.
29 Århus Amt, Vejle Amt og Søndejyllands Amt.
30 Undervisningsministeriet og Rambøll (1997). "Undersøgelse af samarbejdsrelationerne mellem Undervisningsministeriet og de frie grundskoler om administrationen af tilskud".
31 Ansøgningsfrist til gymnasiet og 2-årig hf er 15. marts.
32 Ud over de nævnte tilfælde har endnu en erhvervsskole siden 1994 været under skærpet tilsyn med pligt til løbende afrapportering over udviklingen, uden dog at modtage lån eller tilskud efter § 12 stk. 6. Det skærpede tilsyn blev ophævet medio 1997, idet skolen i perioden 1994-1996 har gennemført den nødvendige omstillingsproces og styrket sin økonomistyring ganske væsentligt og tilfredsstillende.
33 Et lån efter § 12 stk. 6 ydes typisk med en løbetid på 4 år. Indtil 95 blev lånene forrentet med den gældende diskonto. Efter 1995 forrentes lånene med en en rente svarende til den effektive rente på den toneangivende statsobligation på lånets udbetalingsdag. Denne rente ligger herefter fast i hele lånets løbetid.

Forsiden