[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]




Indledning

 

Erhvervsskolerne står over for store og komplekse opgaver med at udvikle tilbud til de voksne som tilgodeser deres individuelle uddannelsesbehov, hvor læring og evnen til at lære er i centrum.

Det stiller store krav til dem, som er involverede, både kursister, lærere og skoleledelse. Omstillingen til et nyt læringsbegreb er nødvendig; men den står og falder med lærernes kvalifikationer og kompetencer til at iscenesætte læreprocesser, der er præget af åbenhed og lydhørhed, kaos og kompleksitet.

Kravene til den professionelle lærer er store i dag. Læreren skal være fagligt og pædagogisk kompetent; men også lærerens personlighed er vigtig i voksenundervisningen. Læreren skal være nærværende og ægte, åben og reflekterende, skabe et understøttende og godt klima og både have mod til at vide noget og ikke vide noget, at være sikkerhedsnet og ikke sikkerhedsnet for deltagerne. Læreren skal give faget mening gennem sine valg og kunne legitimere faget og stoffet i mødet med deltagerne.

Der kræves således i dag en langt højere grad af personlig, følelsesmæssig sensibilitet hos læreren - en bevidsthed om sin egen praksis og sine egne virkemidler som lærer og menneske. Opmxrksomheden på egen praksis er det første skridt på vejen mod forandring og udvikling af praksis. Det kræver tid og rum at blive opmærksom og reflektere i fællesskab - og refleksionen er nødvendig for den professionelle lærers udvikling.

Dette hæfte er et bidrag til en sådan udviklingsproces. Gennem en række portrætter af kursister og lærere og beskrivelser af undervisning under åben uddannelse på erhvervsskolerne er målet at lægge op til at se praksis lidt på afstand. Hæftets mange portrætter kan således på forskellig vis lægge op til diskussioner i workshops, f.eks. på STORE TORSDAG. Kan hæftet på denne måde bidrage som materiale til diskussioner og refleksioner, ja, så har det opfyldt sin funktion.

Hæftets indhold

I hæftet indgår der seks kursistportrætter og syv Iærerportrætter sammen med beskrivelser fra undervisningen i erhvervsskolen, fordelt mellem handelsskolen og teknisk skole. Fire lærere fortæller om nogle overvejelser omkring udvikling af undervisningen, og der er også en levende, næsten dagbogsagtig beskrivelse fra en tirsdag aften på et kursus - en undervisning, der nok er meget traditionel. Lærernes beskrivelser er ikke eksemplariske eksempler på, hvordan man kan gribe en pædagogisk udvikling an, men eksempler på læreres overvejelser i forbindelse med en anderledes organisering af undervisningen (selvstyrende grupper), lærerfunktioner og -roller i forbindelse med værkstedspræget undervisning (simu) og endelig en lærers erfaringer med at flytte fokus fra undervisning mod læring i voksenundervisningen.

Bagerst i hæftet er der nogle forslag til, hvordan der kan arbejdes med portrætterne i en kollegial sammenhæng.

Lærer- og kursistportrætterne

Ordet "portræt" er valgt med omhu. En lang række lærere og kursister er blevet interviewet om deres oplevelser og overvejelser omkring undervisning. Ud fra interviewene er nogle valgt ud, og de er blevet bearbejdet til portrætter. Udvælgelsen er foretaget ud fra et ønske om at få forskellige meninger, holdninger og forestillinger om undervisning frem; men det er portrætter. Der er malet et billede af nogle læreres og kursisters verden - men det er ikke helt dem. De er beskåret og sløret lidt, og redigeringen af interviewene er foregået ud fra et ønske om at lave billeder, der kan skabe debat.

Operation Voksenunderviser

Hæftet indgår i Operation Voksenunderviser som et af flere elementer, der har til formål at styrke erhvervsskolernes voksenundervisningen under Aben Uddannelse. I forbindelse med operationen er der udsendt et Udviklings-program for voksenundervisningen under åben uddannelse på ezhvervssko-lerne. Formålet med programmet er styrke voksenundervisningen, og den gennemgående ide i programmet er, at pædagogisk udvikling og lærerkvalificering er sammenhængende, uadskillelige og ligeværdige elementer. Ethvert udviklingsprojekt er også et lærerkvalificeringsprojekt - lærerne er omdrejningspunktet for udviklingen.

Programmet indeholder bl.a. mulighed for at søge støtte til afholdelse af workshops, hvor man ønsker at diskutere voksenundervisningen. Her kan hxftet måske være med til at danne udgangspunkt for diskussioner, ligesom det kan indgå i STORE TORSDAG, den 21. august 1997, hvor erhvervsskoler over hele landet diskuterer voksenundervisning.

 



Forsiden | Forord | Indholdsfortegnelse | Næste kapitel