Kapitel 1: Resumé og Projektets grundlag

Resumé

Projektrapporten

Projektrapporten er opdelt i 7 kapitler:

I kapitel 1 omtales projektets grundlag og den anvendte systematik: en aktionsforskning hvor ændring af den pædagogiske praksis hele tiden har fundet sted på grundlag af de indhøstede erfaringer.

Kapitel 2 indeholder beskrivelsen af det pædagogiske teori-grundlag, hvorpå projektet hviler. Der lægges vægt på at beskrive hvorfor »ansvar for egen læring«, »helhedsorienteret undervisning« og »undervisningsdifferentiering« bør være andet og mere end »nogle smukke slagord«.

Kapitel 3 beskriver det didaktiske arbejde, der vedrører udarbejdelsen af de helheds- og handlingsorienterede mål, der anses for at være en forudsætning for at nå de omtalte teoretiske idealer. Udarbejdelsen af mål varetages jo sædvanligvis af undervisningsministeriet og det faglige udvalg og fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen samt af den lokale undervisningsplan. Den »udarbejdelse af mål«, projektet beskæftiger sig med, tager udgangspunkt i disse officielle mål og bearbejder dem med henblik på at gøre dem til »elevens værktøj«.

Kapitel 4 beskriver tilsvarende den metodiske del af det didaktiske arbejde: tilrettelæggelsen af den differentierede undervisning og udarbejdelsen af de hertil nødvendige undervisningshjælpemidler.

Kapitel 5 drejer sig om evalueringen; den formative og den summative. Den formative evaluering har i hovedsagen været uformel. Den refereres på tværs af de formelle »læreplansfag«; især ved nærmere, individuelle redegørelser fra de involverede lærere. Den summative evaluering vedr. grundfagene »biologi« og »naturfag« har - som forudsat dels i grundfagsbekendtgørelsen og dels i projektbeskrivelsen - været en formel evaluering: eksamen i h.t. nærmere beskrevne retningslinier. Den summative evaluering omfatter tillige elevernes bedømmelse af undervisningen; en bedømmelse, der er indhentet ved hjælp af et spørgeskema.

Kapitel 6 indeholder projektgruppens konklusion. Konklusionen har 2 »lag«. Det ene vedrører »helhedsorienteret undervisning« generelt. Det andet forholder sig til det begreb, der er indeholdt i projektets titel: »Helhedsorienteret eksamen«.

Konklusionen

Projektgruppens konklusion vedr. den »helhedsorienterede« eksamenssituationen er dobbelt:

1. »Helhedsorienteret eksamen« er - set ud fra en pædagogisk synsvinkel - den eneste fornuftige eksamensform som afslutning af en helhedsorienteret undervisning.

2. Imidlertid betragter vi »helhedsorienteret eksamen« i henhold til eksamensbestemmelser, der er udarbejdet i forbindelse med en fagdelt undervisning, som i folkeskolen og det almene gymnasium, som en anakronisme.

Der argumenteres nærmere for konklusionen. Bl.a. ved henvisning til den udvikling, der har været tilsigtet i erhvervsuddannelserne.

Helhedsorientering er etableret i erhvervsuddannelserne som et fornemt del-grundlag for undervisningsdifferentieringen, bl.a. for at styrke de »svage elever«. Denne intention modvirkes af ikke-helhedsorienterede eksamenskrav. Efter projektgruppens opfattelse er det faktisk overvejende sandsynligt, at såvel den »stærke« som den »svage« elev vil kunne opnå bedre eksamenskarakterer ved en traditionel, fagdelt undervisning end ved den helhedsorienterede.

Set i forhold til elevens muligheder for at opnå den handlekompetence, landbruget og samfundet forventer af den enkelte, vil fagdelt undervisning imidlertid være et urimeligt tilbageskridt. Overfor såvel den »stærke» som den »svage« elev.«

Kapitel 7 betragter vi som det, vi har kaldt kapitlet, en epilog, et efterspil. Heri bringer vi - som nævnt i forordet - en artikel af Knud Illeris: »Pædagogikken i de erhvervsfaglige uddannelser«. Artiklen har ikke dannet grundlag for vort arbejde med projektet. Derfor er det så meget desto større et cadeau til artiklen og dens forfatter, at vi nu kan sige: Du havde ret i dine advarsler og anvisninger. Vi har forsøgt at leve op til dem, men der er et stykke vej endnu.

Projektets grundlag

Projektet og projektgruppen

Følgende har indgået i projektgruppens arbejde: Ole Christensen (Roskilde tekniske Skole), Finn Kanstrup Hansen, Kristian Herget, Annette Holmenlund, Nete Kløverpris (alle Teknisk Skole Slagelse) og Ole Svinth (Danmarks erhvervspædagogiske Læreruddannelse).

Gruppen har dels arbejdet i egentlige møder dels har gruppemedlemmerne, enkeltvis eller et par stykker sammen, arbejdet med detaljer i projektet. Uden for projektet har de 2 lærere, der har forestået undervisningen, varetaget de hermed forbundne opgaver. Eksamen i Biologi og Naturfag afholdtes den 10. og 11 december 1996.

Arbejdsformen i projektet

Der er - på et tidligt tidspunkt af projektarbejdet - truffet principiel beslutning om følgende 2 forhold vedr. arbejdsformen i projektet:

• Som et fælles grundlag for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning og eksamen udarbejdes helheds- og handlingsorienterede kvalifikationsbeskrivelser jf nedenstående tese nr. 1. Gruppen har erfaringer med denne beskrivelsesform fra 4. og 5. skoleperiode, men er opmærksom på, at en ansvarlig indarbejdelse af de ret omfattende grundfagsmål er ganske tidskrævende.

• Projektarbejdet skal følge principperne for aktionsforskning.Projektet beskrives ved et »handlingsperspektiv«, et »pædagogisk problemkompleks«, og ved opstillingen af et antal »teser«, der gennemføres en »teoretisk undersøgelse« og en »empirisk undersøgelse«.

En følge af aktionsforskningen har været at ideer og initiativer, der er opstået undervejs, har kunnet ændre detaljer i udviklingsprojektet. Følgelig har der også været situationer, hvor gruppen har måttet konstatere: »Resultatet af den bestræbelse står ikke i rimeligt forhold til de investerede ressourcer!«

Det blev besluttet at iværksættelsen i sommeren 1996 alene skulle omfatte én klasse på Teknisk Skole Slagelse og at alene de 2 lærere, der havde medvirket i udviklingsarbejdet skulle undervise denne klasse. Ole Christensen skulle følge undervisningen (på TSS). Beslutningen er begrundet med en vis usikkerhed m.h.t. hvorvidt det ville være muligt - ved siden af det resterende planlægningsarbejde - at kunne introducere nye lærere til den bærende tankegang i de anvendte pædagogiske strategier.

Handlingsperspektiv

Projektgruppen ønsker at den samlede undervisning ved skolens landbrugsuddannelser skal være helhedsorienteret og differentieret således at den enkelte elev, dels erfarer nytten af de grundlæggende fag i praktiske landbrugsmæssige sammenhænge, dels oplever en betydelig hensyntagen til sine individuelle forudsætninger.

I konsekvens heraf ønsker vi at udvikle prøve- og eksamensformer så eksamination i separate læreplansfag kan undgås.

Målene for de helhedsorienterede eksaminer og prøver skal mindst svare til de krav, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelse, grundfagsbekendtgørelse m.v.

Det pædagogiske problem

De eksisterende retningslinier vedr. separat eksamen i visse læreplansfag (grundfag) virker direkte hindrende på den helhedsorientering af generelle og erhvervsfaglige aspekter, som ellers tilfører undervisningen store pædagogiske fordele. Det er eksempelvis i visse sammenhænge nødvendigt at undervise »med henblik på opfyldelse af eksamenskravene« i stedet for »med henblik på at styrke elevens generelle og erhvervsfaglige kvalifikationer«.

I forhold til undervisningsdifferentieringen virker undervisning med »henblik på opfyldelse af eksamenskravene« stærkt hæmmende, idet mange (alle) elever ville kunne drage fordel af de videre rammer, den helhedsorienterede undervisning fungerer inden for.

Eksamination i separate læreplansfag skaber usikkerhed hos nogle elever; virker i visse tilfælde direkte blokerende.

På den anden side medfører integration af læreplansfagene, helhedsorientering, ofte betydelig usikkerhed hos såvel elever som lærere. Eleverne bliver i tvivl om hvorvidt de når målene, lærerne føler at deres »rolle« er totalt forandret uden at det egentlig er beskrevet, hvad der nu forventes af dem.

Tese 1:

Det antages at en kombineret undervisnings- og eksamensplanlægning vil kunne opnås ved hjælp af særligt udarbejdede, helheds- og handlingsorienterede kvalifikations-beskrivelser.

Kvalifikationsbeskrivelserne skal naturligvis opfylde læreplansfagenes mål jf uddannelsesbekendtgørelse og grundfagsbekendtgørelse.

Herved kan kvalifikationsbeskrivelserne danne grundlag for såvel den formative evaluering (i det daglige) som for den summative evaluering (eksamen).

Kvalifikationsbeskrivelserne skal endvidere danne grundlag for lærergruppens nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse af den differentierede undervisning.

Tese 2:

Ved at lægge forøget vægt på elevens ansvarlighed overfor egen læring og ved - generelt - at organisere den differentierede undervisning i større, sammenhængende helheder, forventes såvel den »svage« som den »stærke« elev at kunne opnå et større udbytte end nu.

Samtidigt vil undervisningen, i videre udstrækning end nu, kunne understøtte de krav, landbrugets og samfundets virkelighed stiller til den enkelte erhvervsudøver/borger.

Tese 3:

Det forventes at pædagogiske begreber som især »helhedsorientering«, »undervisningsdifferentiering« og »ansvar for egen læring« skal introduceres grundigt for de lærere, som skal tilrettelægge og gennemføre undervisning efter de principper, der beskrives i projektet.

Som led i introduktionen formodes det at være hensigtsmæssigt at give en omhyggelig indføring i den teoretisk-pædagogiske baggrund for projektets forskellige elementer.

I den sammenhæng antages en særlig omhyggelig dokumentation i afsnittet »Den teoretiske undersøgelse« som nævnt at være hensigtsmæssig.

Det forventes, i særlig grad, at være nødvendigt at forberede lærerne på at nogle elever - i stedet for »ansvarlighed for egen læring« - forventer at læreren virker som en »tankpasser, der fylder på«.