Hvorfor en lærende organisation?     Verden ændrer sig med stadig stigende hast. Grænser flyttes, konkurrenter bliver til samarbejdspartnere, og informationsmængden og -hastigheden eskalerer. Engang kunne man sige, at det eneste, der var sikkert, var, at alt vil forandre sig. Nu kan man tilføje, at alt vil forandre sig endnu hurtigere, og organisationerne må være på forkant, hvis de vil overleve. For at få et billede af denne verden, kan man se på nogle af de trends, som allerede påvirker erhvervsskolerne. "At efterstræbe kontinuerlig læring er måden at opnå vedvarende konkurrencedygtighed." Slocum (1994) "Omfanget af individuel og organisatorisk læring bliver den eneste vedvarende konkurrenceparameter - især i vidensbaserede industrier" Stata (1994) Et efterhånden ikke så nyt begreb "globalisering" er blevet en del af vores omverdensforståelse. Valutauro i Asien har drastiske følger for det lokale erhvervsliv, EU-udvidelsen ændrer lokalegnens status som Socialfondsmodtager, og en delegation fra Uganda vil gerne studere vores erhvervsskolesystem. Vi påvirker og påvirkes altså af begivenheder og beslutninger langt fra vores egen andedam. En betydelig faktor i globaliseringen er de nye muligheder, som informations- og kommunikationsteknologien giver. Men også inden for landets grænser og internt på skolerne, spiller IKT en stadig stigende rolle i indsamlingen og spredningen af informationer. Disse muligheder stiller dog også nye krav til vores måde at håndtere information på. Samtidigt er der stigende forventninger hos medarbejdergrupper og øvrige interessenter om at være velinformerede, således at de - som er tættest på kunderne - er i stand til at træffe hurtige og præcise afgørelser. "Når tingene ændrer sig hurtigt, må kommunikationssystemerne forbedres, og organisationer må udvikle en kultur baseret på innovation og forandringsparathed" Richardson (1994) Globaliseringen betyder også, at konkurrenceforholdene har ændret sig. Alle kan skaffe sig de samme råstoffer, den samme teknologi, den samme information osv. Det, der altid vil være unikt for en given organisation, er dens medarbejdere, og det er derfor deres evne til at lære, der bliver afgørende for organisationens overlevelse. Endnu et aspekt i de ændrede betingelser for organisationers virke er kravet om et udviklende arbejde (DUA). Begrebet DUA er blevet lanceret i flere sammenhænge og af flere af arbejdsmarkedets interessegrupper - private som offentlige. Fælles for alle bud har dog været en forståelse af mennesket som organisationens vigtigste ressource og medarbejdernes nye behov i det moderne samfund. Jo mere veluddannet en medarbejderstab er, jo større krav stiller de til samarbejdet og udviklingsmuligheder i jobbet. I Finansministeriets personalepolitiske redegørelse "Medarbejder i staten - ansvar og udvikling" er DUA defineret således: "DUA er således forestillingen om, at medarbejdere og arbejdsplads kan udvikles i én og samme proces". Her er altså også klare forbindelser til konceptet "den lærende organisation". Alle ovennævnte forandringer stiller nye krav til erhvervsskolerne. Der er dels stigende krav til effektivitet og kvalitet i gennemførelsen af skolernes formål og dels øgede krav til markeds- og brugerorientering. Såvel internt som eksternt har det stor betydning for skolerne, at kompetencer bliver hurtigere forældede. Det betyder, at skolerne skal være omstillingsparate for at kunne servicere erhvervslivet og borgerne i takt med, at deres ændrede behov opstår. Skolernes planlægningshorisont reduceres betragteligt, og skolernes indsigt i deres omverden skal være så stor, at de er i stand til at forudse behov - ikke blot reagere på dem. Det har igen konsekvenser for skolernes interne kompetencekapacitet. Såvel undervisere som servicemedarbejdere (forstået i bredeste forstand) skal kunne leve op til disse krav. Det kræver både faglig og pædagogisk bredde at kunne håndtere skiftende krav i skiftende kontekst. Derfor indebærer de nævnte forandringer også nye krav til medarbejdernes udvikling og forståelse af deres rolle i erhvervsskolesystemet. Dette er også ét eksempel på, hvordan systemerne hænger sammen og påvirker hinanden indbyrdes. Et velkendt fænomen i organisationsteorien er suboptimering, der blandt andet kommer til udtryk ved, at beslutninger træffes uden den nødvendige indsigt pga. celleopdelte organisationer, hvor intern konkurrence er herskende i stedet for samarbejde. Teorien bag den lærende organisation giver nye muligheder for at forstå organisationen ud fra en holistisk, systemisk synsvinkel. Denne vil kunne give skolerne den nødvendige indsigt i organisationens processer til at implementere reelle effektiviseringer. Pædagogikken er som bekendt ikke noget, der opstår eller fungerer i et vakuum. Den må nødvendigvis udvikles i samklang med det samfundsliv, den er en del af. Der er fokus på indlæring (i modsætning til undervisning), "den nye lærerrolle" og nye måder at organisere og gennemføre indlæring på. Disse indsatsområder bliver ikke mindst vigtige, når man som erhvervsskoleleder begynder at forstå sin skole som en del af de suprasystemer, der udgør vores samfund. Det, der foregår på skolen, betyder noget for vore elevers liv, vore elevers liv betyder noget for erhvervslivet, erhvervslivet betyder noget for vores måde at leve på osv. "Dynamikken i elev-lærer læringsprocessen og de hyppige ændringer i uddannelserne, som kræves af eksterne interessenter, kræver, at en skole kan kapere konstant og hurtig forandring" Turner (1990) Der er således tale om, at den lærende organisation er et sammenhængende svar på de overvældende krav i en turbulent verden, og derfor er der næppe blot tale om et modebegreb - selvom navnet "den lærende organisation" givetvis vil ændre sig, efterhånden som praksis giver ny forståelse. Der er tale om en så fundamental ændring i menneskers syn på organisationer, at den udfordrer vore antagelser om, hvordan skolen skal fungere, og hvilken rolle man spiller som skoleleder. Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel