[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

III. Undervisnings- og forsøgserfaringer




12. To undervisningskulturer

 

Kapitel 12

 

af Jytte Isaksen

Både VUC og sprogskolen arbejder med voksne, men målgruppen er meget forskellig.

På sprogskolen er det voksne indvandrere, og på VUC er det voksne danskere med dansk som modersmål, og alene af den grund vil der være forskellige undervisningstraditioner på de to institutioner med hensyn til bl.a. pædagogik, fagligt niveau, praksis og arbejdsformer.

For at mildne overgangen mellem sprogskolen og VUC har man startet brobygningsprojekter, som har taget brodden af mange begyndervanskeligheder for de tosprogede, når de begynder på VUC. Selv om man mange steder har givet kursisterne en forbindelseslinie til VUC i form af en bro, er der stadig mange vanskeligheder, ikke kun på grund af manglende sproglig kompetence, men også på grund af manglende parathed, når de begynder på dansk som andetsprog, og eventuelle andre fag de melder sig til.

Hvilke generelle problemfelter er det så, de tosprogede kursister støder ind i på VUC?

Integrationsproblemer

Et forhold kursisterne ikke møder på sprogskolen er hele integrationsproblematikken i praksis.

I Dansk som andetsprog møder de ikke danske kursister, men det gør de, hvis de melder sig til andre VUC-fag eller deltager i skolens liv. De skifter fra et indvandrermiljø til et dansk miljø i et uddannelsessystem.

De tosprogede kursister skal vænne sig til, at tempoet er hurtigere, en anden omgangstone, danskernes forskellige dialekter og et højt informationsniveau.

De skal vænne sig til medindflydelse i form af kursistråd, være åben over for dansk kultur i forbindelse med fællesarrangementer og ekskursioner, deltage i aktiviteter som f.eks. at fremstille skoleblad og tilbyde en hjælpende hånd, når der er brug for det.

Alt for ofte deltager de ikke i denne del af skolens liv. Det kan der være flere grunde til.

Måske er de danske kursister ikke gode nok til at få dem med i disse aktiviteter - de tosprogede er lige så fremmede for danskerne som omvendt. Måske er de forståeligt nok bange for det ukendte, hvis de kommer med en meget anderledes kulturbaggrund, eller ofte er de simpelt hen gået glip af informationerne, som de selv skal indhente.

Arbejdsformer

VUC er et læringsmiljø med medansvar for egen læring, kursistindflydelse og selvstændigt arbejde.

Det tager lang tid for de tosprogede at indarbejde og håndtere den måde at arbejde på.

Det er nødvendigt at inddrage mange forskellige arbejdsformer af hensyn til kursisterne. Kursisterne lærer ikke på samme måde og ved at variere arbejdsformerne, udnytter man den enkelte kursists ressourcer bedst muligt. Det er meget vigtigt, at kursisterne introduceres til de forskellige arbejdsformer, bliver bevidst om læreprocesserne, og hvilken betydning og funktion arbejdsformen har - altså hvordan arbejder læreren, og hvordan arbejder kursisten under den valgte arbejdsform? Især gruppearbejde afsted-kommer store problemer, hvis det ikke har været praktiseret på sprogskolen. Det er derfor en god ide at opstille spilleregler for, hvordan en gruppe bliver velfungerende, således at kursisterne er med i gruppearbejdet, og at alle får et fagligt udbytte.

En anden arbejdsform, som vil være relevant at introducere, er den etnografiske arbejdsform - en arbejdsform, hvor kursisten arbejder i felten - på skolen eller uden for skolen - med et bestemt emne, som de studerer og undersøger samt henter oplysninger, som kan bruges i undervisningen. (Se Karen Risagers artikel s. 88-97). Den etnografiske arbejdsform lægger netop op til projektarbejdsformen, som er et krav på Dansk 2 (svarende til 10. klasse).

Det er min erfaring, at nogle tosprogede kursister ikke møder op, når der arbejdes på denne måde, fordi det er meget uvant for dem - det opleves ikke som rigtig undervisning.

Arbejdsvaner

De tosprogede kursister begynder ofte på VUC med uhensigtsmæssige arbejdsvaner, og der skal derfor bruges en hel del tid på at indarbejde gode arbejdsvaner. F.eks. hvordan tager man gode, relevante noter, hvordan efterbehandles noterne, og hvordan får man system i sin mappe?

Det går ofte først op for mange af dem i repetitionsfasen, at det er en god ide at have system i papirerne - og da er det for sent.

Nogle møder op uforberedt og har drypvis fravær, og hvis det sker for ofte, ja så bliver det for de fleste vanskeligt at indhente. Til det har VUC et fagligt værksted, hvor man netop kan indhente det forsømte.

Værkstedet

Værkstedet ligger uden for den normale holdundervisning, og her kan der hentes råd og vejledning fra en lærer.

De tosprogede kursister bruger desværre meget sjældent dette tilbud. Den måde at arbejde på er uvant for dem. De har nu selv ansvaret for og skal selv tage initiativet til at få det forsømte indhentet, arbejde videre med problemfelter, supplere, hente inspiration, fordybe sig eller læse lektier.

På flere VUC'er har der været flere forskellige tiltag i værkstedsregi med henblik på at motivere de tosprogede kursister til at arbejde med specielle problematiske områder.

Der kan bl.a. nævnes udtaleværksteder og skriveværksteder, hvor vejledningen i nogle tilfælde har været forestået af en sprogskolelærer. Disse småkurser har været gennemført som en succes på flere VUC'er, og andre steder har tilbudet måtte ophøre på grund af manglende tilslutning.

Dansk som andetsprog

I Dansk som andetsprog er der markante forskelle sammenlignet med det udslusende niveau (VUF-undervisningen) på sprogskolen.

Tilgangen til sprog er for sprogskolen at udvikle en sproglig kompetence og for VUC at bygge oven på denne og samtidig udvikle den kulturelle og sociale kompetence.

En af forskellene består i, at materialet der arbejdes med i Dansk som andetsprog, er genremæssigt bredere end på sprogskolen. (Jævnfør bl.a. Else Lindbergs artikel s. 31-35).

På sprogskolen har kursisterne forholdt sig til den sproglige og indholdsmæssige side, hvor de i Dansk som andetsprog også forholder sig analyserende til teksten - det vil sige, der skal oparbejdes et analyseapparat, hvor der skal anvendes danskfaglige redskaber, og desuden skal kursisterne kunne perspektivere til forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige aspekter.

Især det sidste kan give problemer på grund af manglende indsigt i dansk kultur, og selvfølgelig volder det problemer. Det er store krav, der stilles, men hvis de tosprogede efter at have afsluttet Dansk som andetsprog skal indgå på lige fod med medborgere, som har dansk som modersmål og en faglig baggrund svarende til Dansk 1 (9. klasse) - ja, så er det kravene.

Hvad er det så, de skal kunne beherske for at blive forstået og selv kunne forstå uden støj på linien?

Herdis Weins - indvandrerlærer - deler kravene op i 10 vidensområder, som er vigtige i forhold til integration i det danske samfund. (note 17).

De 10 områder er:

  • Sproget
  • Samfundsaktuelle emner
  • Samfundets opbygning
  • Danskernes levevis
  • Dansk kulturhistorie
  • Lokale særpræg
  • Dansk og europæisk historie
  • Æstetisk referenceramme
  • Symbolforståelse
  • Fagsprog og fagkultur

Disse 10 områder er danskundervisning!

Det er store krav der stilles, og de tosprogede skal komme med et solidt fundament for at kunne klare sig på VUC.

Den mundtlige dimension

Den mundtlige dimension har overordentlig stor betydning. Mange af kursisterne har ingen forbindelse med danskere, og ofte taler de kun dansk på skolen.

Når de begynder på VUC, er der tit problemer med at indordne sig under et system med talerrække, vise respekt for den der har ordet og lytte til, hvad der bliver sagt. På VUC opleves det sjældent så udtalt som på Dansk som andetsprog. Kursisterne er meget dårlige til at lytte til hinanden. Det kunne tyde på, at de er vant til at have en pingpong med læreren og ikke med hinanden. De må lære at lytte til hinanden, diskutere med hinanden, argumentere for meninger og holdninger, og det er så med til, at der sker en holdningsbearbejdning.

Når de begynder på VUC, har de fleste stadig udtalevanskeligheder, og muligheden for videreudvikling på VUC er ikke god. Meget få dansk som andetsprogslærere og værkstedslærere er kvalificerede til at forestå denne undervisning, og det er et problem. Det kunne være ønskeligt, at man regionalt etablerede et udtaleværksted i samarbejde imellem sprogskole og VUC.

Læsetekniske handicap

De fleste starter på VUC med læsetekniske handicap. Nogle forbereder således en tekst ved at slå enkeltord op i ordbogen og mister derved ofte konteksten. En væsentlig del af den viden, kursisterne skal have tilegnet sig, foregår på VUC via tekstlæsning og tekstforståelse, og de må derfor have opbygget et strategisk beredskab til brug i forbindelse med læsning. Det kan i høj grad anbefales, at de tosprogede så tidligt som muligt i andetsprogsundervisningen starter med læseaktiviteter som f.eks. før-læse-aktiviteter, selve læsningen af teksten og efterbehandling af teksten.

Den skriftlige dimension

Hvis vi kigger på det landsdækkende karaktergennemsnit i den skriftlige prøve i Dansk som andetsprog - ser det mildest talt ikke godt ud. Ved prøveterminen i maj 1996 lå gennemsnittet på 5,8.

Hvorfor er det så lavt?

Prøverne inden for de to skoleformer er forskelligt udformet. Opgavetyperne til VUF-prøven er snævrere end prøven på VUC.

På VUC skal de f.eks. kunne beherske flere forskellige genrer og deres karakteristika, bruge sproget kreativt og fantasifuldt, udtrykke egne meninger, argumentere, strukturere og vise en sproglig automatisering.

Mange af kursisterne er meget fokuseret på den grammatiske del og går ikke så højt op i indholdssiden, men begge dele vægtes lige til prøven.

Nogle af de fejl, de begår, er, at opgaven ikke er besvaret i overensstemmelse med opgaveformuleringen: der "stjæles" for meget fra oplægget, når der skal refereres / resuméres, manglende struktur og stillingtagen, dårlig argumentation og besvarelserne er ikke fyldestgørende.

Anvendelse af argumentationsstrategier er kulturbestemt og bruges forskelligt. Kursisterne må derfor sættes meget tidligt ind i disse strategier og gøres bevidst om, hvilke strategier der er hensigtsmæssige i en given situation.

Der har de sidste år været praktiseret procesorienteret skrivning på VUC, og den form for skrivepædagogik er en god proces for de tosprogede. De får mulighed for sprogligt at komme ud i mange hjørner, som de aldrig vil komme i, hvis der kun trænes specifikke skriftsproglige genrer.

En anden vigtig fremgangsmåde er at sætte fokus på processen og ikke så meget det færdige resultat. Nogle to-sprogede er tilbøjelige til at konstruere en sproglig korrekt sætning inde i hovedet, og så skrives den ned. Det er en tilvænningsperiode for dem at skrive løs, at fungere i responsgrupper og tage positivt imod respons fra medkursister for derefter at gå i gang med redigeringsfasen.

Der kræves en del af læreren for at få det til at fungere - især responsgrupperne kan være problematiske på grund af uoverensstemmelser og kulturelle forskelle.

Hvor står vi nu, og hvad kan der ændres?

De problemfelter, som de tosprogede kursister støder ind i på VUC, tydeliggør, at der er tale om to forskellige undervisningskulturer.

Det skyldes selvfølgelig ikke, at sprogskolen ikke gør sit arbejde godt nok, men at de kommende VUC-kursister rent sprogligt, socialt og kulturelt ikke er parate til VUC.

Der er taget højde for problemet i form af brobygningsprojekter. Men projekterne er ikke altid gode nok. Der er ofte for mange tilfældigheder på så sårbart et område.

Det kan være tilfældigt, hvilke lærere der sættes på - hvem har plads på skemaet? Tages der hensyn til, om VUC-læreren har erfaring inden for andetsprogspædagogik, sprog og kultur? Er det første gang, VUF-læreren har et VUF-hold? Er der kontinuitet? Får man lov til at bygge videre på sine erfaringer fra sidste gang, eller kommer der nye lærere på næste gang?

Hvis brobygningsprojekterne skal blive en succes med den hensigt at klæde de tosprogede kursister bedre på til at klare VUC, skal der arbejdes mere seriøst med planlægningen, og projekterne skal lægges i fastere rammer, så målene nås, og niveauet er det samme landet over.

Der kunne f.eks. stilles bestemte krav til pædagogik, lærerkvalikationer og projektets indhold.

Brobygningsprojekterne og et alternativt dansk basisniveau kunne tage udgangspunkt i følgende:

  • Kend VUC
  • At lære at lære
  • Afprøvning af flere forskellige arbejdsformer
  • Lidt om læseteknikker
  • Procesorienteret skrivning
  • Småøvelser med talerække, at lytte, at diskutere
  • Argumentationsøvelser
  • Snuse til fagene dansk, matematik, samfundsfag og informatik
  • På besøg i værkstedet
  • På besøg på VUC-holdene
  • Prøvetime i Dansk som andetsprog med dansk som andetsprogslæreren
  • Besøg af uddannelsesvejlederen

Dette indhold vil give gode muligheder for at sikre succesfulde brobygningsprojekter, lette overgangen til VUC, give færre nederlag hos kursisterne og mindske frustrationerne hos andetsprogslærerne.

 

Jytte Isaksen, uddannet lærer - ansat på VUC siden 1978 - underviser i Dansk, er læselærer og uddannelsesvejleder - har i en periode undervist på sprogskolen i Handerslev og Aabenra. Undervist i Dansk som andetsprog siden 1991. Beskikket censor i Dansk som andetsprog og medlem af opgavekommissionen i Dansk som andetsprog.



Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel