Noter     1) Denne artikel er med få ændringer tidligere publiceret i Sprogforum nr. 4, 1996. 2) Danskundervisning er mindst to slags.. En undersøgelse af dansk under lov 355 og VUC's dansk som fremmedsprog. Rapporten distribueres af forlaget Kress, Ibsgården 70B, 4000 Roskilde, tlf. 42-364880. 3) Modellen er fra undervisningsministeriets publikation fra 1986 Model i Voksenuddannelse". 4) Modellen findes i Learner Language and Language Learning (Gyldendals Sprogbibliotek 1984). (Se modellen s. 20). 5) Theodore L. Harris & Richard E. Hodges (red.), The litteracy dictionary. The vocabulary of reading and writing", Newark, Delaware: The International Reading Association. 1995. 6) I Fredricka L. Stoller & Willam Grabes artikel Implications for L 2 vocabulary acquisition and instruction from L 1 vocabulary research" finder man et eksempel på, hvad der sker, når man stiller traditionelle spørgsmål til teksten. Stoller & Grabes artikel findes i Thomas Huckin, Margot Haynes & James Coady (red.), Second language reading and vocabulary learning", Norwood, New Jersey: Ablex Publishing Company. 1993, s. 24-25. 7) Jeg vil konsekvent bruge den engelske betegnelse learner for en person, der er ved at lære et fremmedsprog" for at undgå betegnelser som deltager og kursist, der kun dækker en lille gruppe af de personer, som er i gang med at lære et fremmedsprog. 8) Fredricka L. Stoller & William Grabe, A six-T's approach to content-based instruction". Artiklen kan findes i M.A. Snow & D. Brinton (red.), The content-based classroom: Perspectives on integrating language and content", White Plains, New York: Longman. 1997, s. 78-94. 9) De tre nedenstående håndbøger er alle tilgængelige og er håndbøger, hvor underviseren kan plukke opgaver fra, der passer til netop den enkelte gruppe af learnere. Therese Hauge, Fremmedsproglig læsetræning", Odense Working Papers in Language and Communication, No 3, Odense Universitet, Inst. for Sprog og Kommunikation. 1992. Gillian Lazar: Literature and Language Teaching. A guide for teachers and trainers", Cambridge University Press. 1993. Sandra Silberstein, Techniques and Resources in Teaching Reading", Oxford University Press. 1994. 10) Definitionen er baseret på Færch et al. (1984) og Arndt & Ryan (1989). 11) Eller sociokulturel kompetence som den også kaldes. Jeg vil for nemheds skyld bruge betegnelsen kulturel kompetence. 12) De følgende tre afsnit er en omskrivning af dele af Risager 1996. 13) Eller på selve holdet, for man kan jo også tænke sig iagttagelse af holdets egen kultur". 14) Den etnografiske metode må ikke forveksles med det man foretager sig i forbindelse med en ekskursion. Der er her tale om delvist andre formål såsom fælles oplevelse omkring besøg på en lokal institution. Men ekskursionerne kan evt. suppleres og udvikles via den etnografiske metode. 15) Dele af den kulturelle kompetence falder inden for den kommunikative kompetence, f.eks. viden om hvad kulturelt tætte" ord som jul" står for. Andre dele falder udenfor, f.eks. viden om byernes beliggenhed. 16) Bemærk at jeg ikke bruger udtrykket: danske kultur- og samfundsforhold, men: kultur- og samfundsforhold i Danmark. 17) Herdis Weins som er cand.mag og indvandrerlærer i Odense i artiklen: "Hvordan kommer man indenfor?" i Jyllands-Posten den 25. april 1997. 18) Disse termer -knowledge telling og knowledge transforming - stammer fra Bereiter & Scardamalia 1987. Forsiden | Forrige Kapitel