Om undersøgelsens arbejdsmetode Udgangspunktet for denne status- og evalueringsrapport er den praksis, som har udviklet sig på egu-området. Denne praksis er blevet opsamlet i en række undersøgelser, som er blevet gennemført kontinuerligt igennem egu's levetid. Disse undersøgelser har både indsamlet erfaringer og samtidig været med til at sprede disse. Spredningen er både sket gennem offentliggørelsen af de enkelte undersøgelsesresultater, gennem direkte erfaringsudveksling egu-medarbejdere imellem samt gennem de enkelte egu-medarbejderes direkte deltagelse i interviews med repræsentanter for de forskellige undersøgte institutioner. En sådan erfaringsindsamlings- og spredningsmodel har haft som konsekvens, at processen hen mod en fælles tolkning og forståelse af egu-loven, er blevet fremmet - specielt til glæde for de mange meget små egu-miljøer i kommunerne. I dette kapitel vil det samlede erfaringsmateriale blive præsenteret med udgangspunkt i de enkelte hovedaktører i analysearbejdet, det vil sige Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling (ESA), Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) og en lang række andre bidragydere. De enkelte aktørers bidrag på undersøgelsessiden vil kort blive beskrevet med hensyn til formål, indhold og metode, hvorimod resultaterne fra de enkelte bidrag samt de analyser, der er gennemført af disse og de dertil hørende konklusioner, vil blive præsenteret senere. Hovedformålet med denne præsentation af den samlede egu-erfaringsmasse er at vise det datafundament, som denne evaluering bygger på. Hermed får læseren muligheden for selv at tage stilling til datamaterialets lødighed og substans og dermed udgangspunktet for selv at vurdere validiteten og reliabiliteten af den samlede undersøgelse. For overskuelighedens skyld er en række centrale hændelser i egu's historie, herunder de offentliggjorte undersøgelser, vist i nedenstående figur.   Figur 3.1 Centrale hændelser i egu's historie 5)   På ét tidspunkt siden starten i 1993 har der på initiativ af nogle kommuner været afholdt et landsdækkende seminar, nemlig d. 8.6.1995, hvor et stort antal kommunale repræsentanter mødtes i Odense for at drøfte en række aktuelle problemer ifm. driften af egu. Mødet havde deltagelse af Undervisningsministeren, der benyttede anledningen til at opfordre kommunerne til at anvende egu-loven. I forbindelse med mødet udfyldte deltagerne et spørgeskema vedr. de mest aktuelle "knaster" i egu-arbejdet. Dette spørgeskema var en af de første vigtige retningspile for, hvordan arbejdet med egu forløb og gav anledning til en del mindre opstramninger i kommunerne af især ferie- og forsikringsmæssige forhold.   Erhvervsskoleafdelingens undersøgelser af egu Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling har gennemført fire undersøgelser af egu: Status 1: statistik nyt nr. 1 1995 - Erhvervsgrunduddannelsen - aktivitetsniveauet 1994 og 1995. Status 2: Erhvervsgrunduddannelse egu. Status 1995. Status 3: Kommunernes indberetninger om egu-aktiviteter. Marts 1997. Status 4: Den aktuelle evaluering af egu. April 1998. Alle fire undersøgelser er gennemført af ESA og følger i en vis udstrækning den samme læst. Der er dog store forskelle i omfanget af undersøgelserne, som det vil fremgå af nedenstående korte præsentation af de enkelte undersøgelser. Status 1: Erhvervsgrunduddannelsen - aktivitetsniveauet 1994 og 1995 I 1994 indberettede kommunerne omfanget af deres faktiske og forventede egu-aktiviteter fra lovens ikrafttræden og frem til og med udgangen af 1995. Disse aktiviteter og forventninger blev præsenteret og opsummeret i statistik nyt nr. 1 - 1995, fra ESA. Indberetningsskemaet 6), som Undervisningsministeriet sendte til kommunerne, omhandlede - fordelt på fire indberetningspunkter - følgende forhold vedrørende egu: en status pr. 1.10.1994 for antallet af underskrevne egu-aftaler set i relation til elevernes alder og køn en vurdering af det planlagte aktivitetsniveau for resten af 1994 og 1995 aftalerne fordelt efter antal skoleuger aftalernes praktikindhold fordelt på private og offentlige arbejdsgivere. I alt 270 af landet 275 kommuner returnerede et udfyldt indberetningsskema. Da de resterende fem kommuner alle havde et indbyggertal på under 19.000 pr. kommune, blev det vurderet, at disse ikke kunne rykke ved de konklusioner, som blev draget på baggrund af de 270 svarende kommuner. Undersøgelsens resultater blev præsenteret med henholdsvis en landsopgørelse, en opgørelse efter kommunestørrelse (målt i antal indbyggere) samt en amtsopgørelse. Ud over det begrænsede antal indberetningspunkter er det kendetegnende for undersøgelsen, at også svarmulighederne under de enkelte indberetningspunkter var forholdsvis få. Egu-elevernes alder rummede en opdeling i fem aldersgrupper samt et kønsperspektiv. Egu-aftalernes fordeling efter antal skoleuger rummede ligesom aftalernes praktikfordeling tre svarkategorier. De planlagte og forventede aftaler var ligeledes opdelt meget enkelt i tre grupper: resten af 1994 samt i første og andet halvår af 1995. På trods af disse - i det mindste i forhold til den seneste egu-undersøgelse - få indberetningspunkter, gav undersøgelsen et godt og enkelt overblik over, hvordan egu var kommet fra start, samt hvilke forventninger de enkelte kommuner havde omkring deres egu-aktiviteter. Status 2: Erhvervsgrunduddannelse. egu. Status 1995 I forbindelse med vedtagelsen af loven om egu i juni 1993 gav Undervisningsministeren udtryk for, at ministeriet ville tage initiativ til en midtvejsstatus, hvor ordningen ville blive foreløbigt evalueret, og at der blev afgivet beretning til Erhvervsuddannelsesrådet herom. Publikationen Erhvervsgrunduddannelse egu. Status 1995 skal ses som denne midtvejsstatus, samt som et led i forarbejderne til en planlagt evaluering af egu i 1996 7). Publikationen bygger på henholdsvis en kvantitativ og en kvalitativ analyse af egu samt på de mange forslag, som både ESA og Kommunernes Landsforening har indsamlet. Den kvantitative analyse er gennemført på baggrund af et indberetningsskema 8). De indsamlede informationer er blevet behandlet og analyseret bl.a. med det formål at afdække, hvordan kommunerne har forvaltet opgaven med at tilrettelægge og gennemføre egu samtidig med, at der tegnes en profil af elevgruppen mv. ESA udsendte i foråret 1995 et indberetningsskema til kommunerne - et skema som med sine 18 indberetningspunkter - var meget mere omfattende end det i første runde anvendte. Baggrunden for ønsket om at kende såvel omfang som arten af egu-aktiviteterne var dels ministeriets generelle behov for at kende udviklingen inden for egu, dels at opfylde tilsagnet om en "midtvejsevaluering" og dels at starte forarbejderne til den endelige evaluering. Indberetningsskemaet indeholdt spørgsmål inden for følgende områder: Eleverne Alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund Aftalerne Længde, startdato, antal skoleuger, aftaler med merit, afbrudte aftaler, Årsager til afbrud, ændrede aftaler, planlagte og forventede aftaler Uddannelseselementerne Aftalernes skoledele, individuelle forløb, holdforløb Praktikstederne Branche, fordeling på private og offentlige arbejdsgivere, antal praktiksteder Kommunens institutionskontakt, administrativ placering af egu, kommunalt samarbejde. En så omfattende mængde af emner og en kraftig udvidelse af antallet af svarmuligheder gav en meget grundig indsigt i den praksis, som havde udviklet sig gennem de første to og et halvt år af egu's levetid. Samtlige 275 kommuner indsendte de udfyldte skemaer i sommeren/efteråret 1995. Dog havde ikke alle kommuner svaret på samtlige indberetningspunkter - men samtlige nøgleoplysninger blev indberettet. Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret med henholdsvis landstotaler, procentvise fordelinger for de enkelte indberetningspunkter, efter kommuner og amter målt både absolut og i forhold til kommunestørrelse.   Status 3: Kommunernes indberetninger om egu-aktiviteter. Marts 1997 Til brug for bl.a. evalueringen af Lov om erhvervsgrunduddannelse udsendte ESA i september 1996 et indberetningsskema 9) til samtlige danske kommuner. Skemaet omhandlede forhold om egu primært i perioden 2. kvartal 1995 til og med 3. kvartal 1996. Indberetningsskemaets seks punkter dækkede følgende emner: Antal indgåede egu-aftaler Fordelt på de enkelte kvartaler i 1995 og 1996 Kommunernes kommende niveau for tilgang af nye egu-aftaler Fordelt på de enkelte kvartaler i 1996 og 1997 Egu-elevernes baggrund umiddelbart inden start på egu Fordelt på en række konkrete baggrunde f.eks. kontanthjælp, folkeskole Afbrudte egu-aftaler og årsager hertil Fordelt på overgang til hhv. anden uddannelse, beskæftigelse eller andet Fuldførte egu-aftaler og elevernes beskæftigelse herefter Fordelt på færdig eller videre uddannelse, beskæftigelse, ledighed, andet Årsager til at et antal kommuner ikke har anvendt eller påtænker at anvende egu - herunder kommunestørrelsens betydning. Undersøgelsen omfattede alene den kommunalt initierede egu, og dermed ikke den erhvervsskoleinitierede egu for ledige dagpengeberettigede. Det har dog (jf. afsnit 4.3.6) senere vist sig, at den erhvervsskoleinitierede egu kun er af marginal betydning, sammenlignet med den kommunalt initierede egu. Traditionen tro svarede samtlige kommuner. Indberetningspunkternes omfang var forholdsvist begrænset i denne undersøgelse, ligesom antallet af svarkategorier blev holdt på et lavt niveau. For at få en dybere indsigt i baggrundene for, at en række kommuner ikke benytter sig af egu - jf. Status 3 - blev disse kommuner bedt om at angive deres begrundelser for den konstaterede praksis.   Status 4: Evaluering af egu 1998 Denne undersøgelse bestod af et omfattende indberetningsskema, som blev udsendt til alle 275 kommuner i Danmark. Indberetningsskemaets 42 punkter, hvoraf en væsentlig del var de samme som i de tidligere undersøgelser, var blevet udvidet med en række spørgsmål, som gik ud over de hidtidige rammer. Denne sammensætning muliggør, at der kan laves analyser, som beskriver en udvikling over tid, samt at en række andre mere aktuelle emner kan blive belyst. Indberetningsskemaet er blevet udarbejdet i et meget tæt samarbejde mellem ESA og DEL. Skemaet blev udsendt i september 1997 til alle landets kommuner, som derefter alle svarede i løbet af de følgende måneder. Indberetningsskemaet var denne gang delt op i to sektioner, én (med 28 punkter) for de kommuner, som havde indgået egu-aftaler i perioden 1.10.1996 til 30.9.1997 og én (med 12 punkter) for de kommuner, som ikke havde dette. Baggrunden for dette var, at man i den enkelte kommune alene skulle svare på de spørgsmål, som var relevante i forhold til kommunens egu-situation. Håbet (og resultatet) var både at reducere kommunernes arbejde i forbindelse med indberetningen samt gennem dette at højne kvaliteten i besvarelserne. Spørgsmålene til kommunerne med egu-aktiviteter i undersøgelsesperioden fokuserede på: Eleverne Køn og alder Baggrund: beskæftigelse, uddannelse, socialt Tilbud til eleverne Aftalerne Antal underskrevne, forventede og planlagte aftaler Aftalernes længde Aftalernes indhold af skoleuger Ændringer i aftalerne Afbrudte aftaler - tidspunkter og årsager Aftaler med merit Skoledelene Aftalernes skoledele og længde Skoleophold som kommunen selv har ydet tilskud til Individuelle og holdforløb Praktikstederne Aftalernes branchemæssige fordeling Antal praktiksteder Utraditionelle forløb Praktikophold på værkstedsskole Gennemført egu Elevernes nuværende situation Uddannelsessteder efter egu Brancheområder efter egu Kommunerne Visiteringsgrundlaget Samarbejde Udarbejdelse af informationsmateriale Informationskilder. Spørgsmålene til kommunerne helt uden egu-aktiviteter fokuserede på: Årsager til at kommunen ikke har haft egu-aftaler i perioden De alternativer kommunen benytter til egu-målgruppen Informationskilder til viden om egu Planlagte egu-aftaler. Spørgsmålene til kommunerne, som blot ikke havde egu-aktiviteter i undersøgelsesperioden, fokuserede på: De færdige egu-elevers nuværende uddannelses- eller beskæftigelsessituation Hvilke uddannelser er de færdige egu-elever fortsat på? Inden for hvilke brancheområder har egu-eleverne fået arbejde? Antal afbrudte egu-aftaler og grundene hertil Afbrydelsestidspunktet Antal afbrudte egu-aftaler fordelt på overgang til anden uddannelse. Indberetningsskemaet tog ligesom de tidligere undersøgelser af egu udgangspunkt i en afgrænset og aktuel tidsperiode, her perioden 1.10.1996 til 30.9.1997. På denne måde dækker de enkelte undersøgelser hele egu's historie med hensyn til en række konkrete og faktuelle oplysninger. Ud over spørgsmål om disse faktuelle oplysninger blev der stillet en lang række spørgsmål, som søgte at fange nogle af de mere kvalitative aspekter ved egu. Baggrunden for disse spørgsmål var, at de skulle indgå meget tæt sammen med både den kvalitative interviewundersøgelse, DEL gennemførte, og de mange andre bidrag (fra konferencer, rapporter, konsulentopgaver mv.) omkring egu, som ligeledes indgår i DELs undersøgelse og evaluering. ESA´s sidste undersøgelse: Status 4 og DEL´s evaluering: DEL 2 er tænkt sammen, som én stor undersøgelse, dog med de nødvendige hensyn, der nu engang er til de enkelte organisationers arbejdsmetoder. DEL gennemførte i foråret 1997 en række interviews og litteraturstudier med det formål at kvalificere både ESA´s spørgeskemaundersøgelse og DEL´s videre interviewundersøgelse. Ved at kombinere de enkelte undersøgelser på denne måde, er der opnået en synergieffekt, som ikke i samme omfang er set i de tidligere undersøgelser. Status 4 kommer på denne måde til at bidrage både til overblikket over en række faktuelle områder og til et fundament for en udvælgelse af, hvilke områder der er så interessante, at de skal behandles yderligere i DEL´s interviewundersøgelse (se følgende afsnit).   Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelses undersøgelser af egu DEL, og som det tidligere hed, SEL, har haft ansvaret for en række aktiviteter omkring egu, hvoraf især de to gennemførte undersøgelser må anses for centrale. DEL 1 Parallelt med ESA´s undersøgelse: status 2 gennemførte det daværende SEL en kvalitativ analyse af egu som et forsøgs- og udviklingsprojekt for ESA. Denne undersøgelse havde til formål at belyse, hvordan egu indholdsmæssigt og administrativt er kommet i gang i kommunerne. Resultaterne fra dette arbejde er offentliggjort i "Erhvervsgrunduddannelse. egu. Status 1995". Denne kvalitative undersøgelse, som blev gennemført af SEL i 1995, bestod af ca. 45 strukturerede interviews med: Egu-ansvarlige og egu-vejledere i kommunerne Egu-elever Virksomhedsrepræsentanter med praktikansatte egu-elever, lærere/vejledere med tilknytning til egu-skoledele. Respondenterne fordelte sig på otte kommuner, som var udvalgt således, at der var en repræsentativitet med henblik på geografisk placering, størrelse og omfang af egu-aktivitet. Tilsammen stod disse otte kommuner for ca. 40% af det samlede antal egu-elever på undersøgelsestidspunktet. Ved planlægningen af interviewene blev der lagt vægt på at inddrage repræsentanter med forskellig baggrund. Eksempelvis blev der således gennemført interviews med såvel private som offentlige praktikværter, ligesom der var tilstræbt en bred dækning af de uddannelsesinstitutioner, der kan indgå i egu-skoleundervisningen. Undersøgelsen og den senere præsentation af analyserne koncentrerede sig om følgende emner: Visitationen til egu Kommunernes udgangspunkter og motiver Egu-elevernes oplevelse af visitationen til uddannelsen Etablering af uddannelsesplaner Hvordan defineres målgruppen? Hvordan er introduktionsforløb bygget op? Betydningen af skoleydelse og praktikpladsordning Hvem visiterer til egu? Pædagogikken Hvilke pædagogiske grundideer arbejdes der efter? Hvilke uddannelseskonstruktioner arbejdes der med? Hvordan håndteres elevindflydelse/medbestemmelse? Hvordan forstås forholdet mellem skole og praktik? Holdundervisning eller individuelle forløb? Virksomhedspraktikken Hvordan fremskaffes praktikpladserne? Hvilke arbejdsopgaver får egu-eleverne? Er der uddannelsespersoner fra virksomhederne, som følger eleverne? Hvordan er bevidstheden om læring af sociale færdigheder? Sammenhængen mellem skole og praktiksted Hvilke forskelle er der mellem egu-elever og erhvervsuddannelseselever? Uddannelsessamarbejdet Uddannelsessamarbejde i individuelle forløb Uddannelsessamarbejde i holdforløb Vejledningen Hvor er vejledningen placeret i systemet? Hvordan disponerer egu-vejlederne deres job? Hvordan fungerer vejledningen? Hvordan samarbejdes der om vejledningen? Disse problemstillinger er blevet udfoldet i analysen, således at kun de overordnede tendenser i materialet er blevet uddraget og behandlet. Der har således været tale om en undersøgende tilgang til datamaterialet, og ikke om en total registrering og sammentælling af interviewudsagn fordelt på de forskellige kategorier af aktører i egu. Udover de kvalitative interviews med de meget egu-aktive kommuner, som er beskrevet ovenfor, havde SEL´s undersøgelse også fokus på den gruppe af kommunerne, som på det tidspunkt endnu ikke havde haft nogle egu-aktiviteter. Da kun halvdelen af kommunerne var kommet i gang med egu i foråret 1995, var gruppen af kommuner uden egu-aktiviteter interessant at få undersøgt. I forbindelse med SEL-undersøgelsen blev der fokuseret på netop denne gruppe af kommuner. 30 kommuner blev kontaktet telefonisk i løbet af uge 42 i 1995. Kontakterne resulterede i 18 gennemførte telefoninterviews, hvorimod det ikke var muligt at få interviews med den egu-ansvarlige i 12 kommuner, primært pga. efterårsferie, møder og personaleændringer. Alle de interviewede havde også udfyldt det oprindelige indberetningsskema og var enten ansvarlige for egu eller i det mindste specialisten på området i den pågældende kommune. De ikke egu-aktive kommuner blev undersøgt på følgende områder: Demografi Antal, størrelse, geografi Hvorfor benytter de sig ikke af egu? Hvad mener de om egu? Hvad ville kunne få dem til at benytte egu? Budgetmæssige betragtninger ifm. egu? Denne lille undersøgelse gav et godt indblik i de overvejelser, netop denne gruppe af kommuner havde gjort sig i forhold til egu, herunder en række ideer til, hvordan egu-målgruppen kan reduceres, og hvilke andre alternativer der eksisterer til denne gruppe af elever.   DEL 2 For at kunne gennemføre en revision af Lov om erhvervsgrunduddannelse skal der tilvejebringes et solidt beslutningsgrundlag, dvs. en indsigt i, hvordan egu har fungeret siden dens start - de styrker og svagheder, der har kendetegnet aktiviteter under loven. Med bl.a. denne undersøgelse søges et sådant grundlag tilvejebragt, således at ESA kan foretage den egentlige evaluering af egu, der kan lægges til grund ved lovrevisionen. I kraft af tidligere arbejder på området foreligger der allerede en viden, der med denne undersøgelse ajourføres og udbygges. I forbindelse med den lovfastlagte evaluering af egu i folketingsåret 1998/99 fik DEL til opgave at stå for denne evaluering. Dette arbejde har foruden dette oven for beskrevne tætte samarbejde med ESA omkring deres kvantitative undersøgelse bl.a. også bestået af en lang række kvalitative interviews med: Egu-ansvarlige i kommunerne Egu-elever Undervisere og vejledere på skoler med egu-forløb Arbejdsgivere med egu-erfaringer. Undersøgelsen arbejder indholdsmæssigt med tre niveauer:     Figur 3.2. Undersøgelsens tre niveauer:   1. Et elevniveau 2. Et institutionsniveau 3. Et samfundsmæssigt niveau. En sådan opdeling giver dels mulighed for at beskrive egu i en enkel og overskuelig ramme, dels kan der med denne opdeling opbygges en spiralformet søgeproces, hvor data bearbejdes med stigende kompleksitet og bredde:       På hvert niveau er fokuseret på en række problemstillinger, der er centrale for egu. Disse problemstillinger er vist i nedenstående tabel.   Tabel 3.1. Oversigt over centrale problemstillinger i egu.  1. Elevniveauet 2. Institutionsniveauet 3. Det samfundsmæssige niveau Informationen om egu: Hvordan har informationen til eleverne om egu fungeret? Har eleverne følt sig velorienterede? Visitationen: Hvilke overvejelser har ligget til grund for visitering af elever til egu, og hvordan har praksis været? Hvilke målgrupper har der været tale om? Hvordan har eleverne oplevet visiteringen til egu? Introduktionsforløb: Hvordan oplever eleverne introduktionsforløbene? Uddannelsesaftalerne: Hvordan ser elevernes uddannelsesaftaler ud? Hvilken indflydelse oplever eleverne at have på udformningen af uddannelsesaftalerne? Skoledelene: Hvordan oplever egu-eleverne den pædagogik, de møder i egu-forløbene? Hvilke undervisningsformer foretrækker egu-eleverne? Praktikelementerne: Hvordan oplever egu-eleverne praktikelementerne? Hvilke vanskeligheder er der undervejs, og hvordan overvindes de? Vejledning: Hvordan oplever egu-eleverne vejledningsindsatsen i egu? Helhed: Oplever egu-eleverne sammenhæng og helhed i uddannelsesforløbene? Opfølgning: Hvilke erfaringer har eleverne gjort med opfølgning efter afsluttet egu? Efter afsluttet egu: Hvilken situation befinder eleverne sig i efter afslutningen af egu? I hvilken udstrækning oplever eleverne, at de kompetencer, der er erhvervet gennem egu, er i overensstemmelse med de job- eller uddannelseskrav, eleverne senere står overfor? Afbrud fra egu: Hvor mange og hvilke elever afbryder egu og af hvilke årsager? Hvordan er mønsteret for positivt hhv. negativt frafald? Hvad sker der med elever, der har afbrudt egu? De uddannelsesansvarlige institutioner: Motiver: Hvilke overvejelser ligger til grund, når kommuner/erhvervsskoler er uddannelsesansvarlige for egu-forløb? Administration af egu: Hvordan administrerer de uddannelsesansvarlige kommuner og erhvervsskoler egu? Tilrettelæggelse af egu: Hvilke praktiske, økonomiske og pædagogiske aspekter er væsentlige i forbindelse med kommuners/erhvervsskolers anvendelse af egu? Leverandører af egu-undervisning: Hvilke uddannelsesinstitutioner varetager undervisningen i egu? Hvilken pædagogik anvendes? Er undervisningen baseret på en særlig tilrettelagt indsats over for målgruppen? Praktikstederne: Hvilke virksomheder er praktikvirksomheder i egu? Hvordan er fordelingen på offentlig og privat praktik? Finder der vejledning sted i praktikken? I givet fald hvordan? Vejledningsindsatsen: Hvordan organiserer de uddannelsesansvarlige kommuner/erhvervsskoler deres vejledningsindsats? Hvordan fungerer vejledningen på de uddannelsesinstitutioner, der gennemfører undervisning i forbindelse med egu? Målgruppen: I hvilken grad har egu evnet at få tag i den målgruppe, den var tiltænkt? Hvor mange har gennemført? Hvem gennemfører? Er der mønstre i, hvilke elever der gennemfører, henholdsvis ikke gennemfører egu? Egu som nybrud: I hvilken grad har egu banet vejen for nye beskæftigelsesmuligheder for målgruppen? Egu's profilering: Hvordan har egu profileret sig ift. de øvrige adgangs- og rekrutteringsveje til (erhvervsrettede) ungdomsuddannelser? Hvordan er egu positioneret ift. UTA-programmet? Lovændringer mv.: Hvilken betydning har de gennemførte lovændringer på egu-området haft? Information og rådgivning: Hvordan har den centrale information og rådgivning omkring egu fungeret? Med henblik på at udrede ovenstående problemstillinger er der gennemført en analyseproces, der har belyst problemfelterne fra to forskellige, men sammenhængende perspektiver: A. Aktørperspektivet (udgangspunkt tages i den agerende) B. Relationsperspektivet (udgangspunkt tages i relationerne mellem aktørerne). Denne inddeling har sikret, at de ovenstående problemstillinger er blevet belyst så intensivt som muligt. I dette arbejde har følgende undersøgelser indgået: Undervisningsministeriets spørgeskemaundersøgelse DEL´s spørgeskemaundersøgelse af ujf og den erhvervsskoleinitierede egu DEL´s interviewundersøgelser (gruppeinterviews og dybdeinterviews) DEL´s tidligere undersøgelser Oplysninger fra Danmarks statistik FoU-projekter i ESA, se bilag 8.2 Publikationer fra forskningsprojektet om "Uddannelse til alle". I nedenstående tabel er den første og mest omfattende interviewrunde præsenteret. I første omgang blev der fokuseret på at få klarlagt de erfaringer, de mest egu-erfarne kommuner har. Dette arbejde gav et godt indtryk af bredden i egu-problemstillingerne.   Tabel 3.2. Kommuner, der har deltget i undersøgelsen med flere personer. Kommunens navn Antal inter- viewede elever Antal inter- viewede i kommunen Antal inter- viewede arbejds- givere Antal inter- viewede på skoler Antal egu- elever i alt i kommunen ml. 1.4.95 og 30.9.97 % af landets egu-aftaler indgået ml. 1.4.95 og 30.9.97 (i alt 2.639) Odense København Aalborg Århus Frederiksberg Randers Esbjerg Fredericia Silkeborg Svendborg Næstved Sønderborg I alt 81 inter- viewede 2 3 3 2 1 2 1 3 2 2 1 1 23 4 3 2 3 2 2 1 2 1 2 2 1 25 2 1 2 2 4 1 0 2 1 1 1 0 17 2 2 1 1 1 3 1 1 1 2 1 0 16 261 254 136 105 88 73 71 56 52 36 35 32 1199 9,9 9,6 5,2 4,0 3,3 2,8 2,7 2,1 2,0 1,4 1,3 1,2 45,5 Ved de gennemførte 81 interviews hos de mest egu-aktive kommuner har det været målet at få en bred dækning af egu-verdenen, dvs. få belyst egu ud fra både elevernes, kommunernes, skolernes og virksomhedernes synsvinkler. På denne måde bliver det muligt at få et indtryk af en række helheder. De kommuner, hvor der har været gennemført flere interviews, dækker ca. halvdelen af alle landets egu-aftaler. Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i en fastlagt interviewguide, således at alle respondenter - inden for de enkelte grupper - blev spurgt om de samme emner. (Se tabel 3.3). Ved at få mindst fire forskellige synsvinkler på de samme problemstillinger opnås et mere nuanceret billede af egu-praksis. Informationerne fra de enkelte grupper har, i så stort et omfang som det var muligt, indgået direkte i de efterfølgende interviews. På denne måde har det været muligt hurtigt at opnå en indsigt i de enkelte kommuners praksis samt at benytte denne indsigt aktivt i indsamlingen af yderligere informationer. De foreløbige resultater fra status 4 har desuden tjent som udgangspunkt for interviewene i de enkelte kommuner. For det første har den enkelte kommunes spørgeskema indgået i interviewet, idet der er søgt forklaringer på de mere kvantitative oplysninger fra spørgeskemaet. For det andet har de foreløbige landstotaler fra status 4 været et af de emner, der er søgt hjælp til fortolkningen af.   Tabel 3.3. emnerne i de enkelte interviewguides. Egu-eleverne Kommunerne Uddannelsesinstiutionerne Praktikstederne Demografi Start/visitation Intro Aftalen Skole Praktik Kommunen/vejlederen Fremtidsplaner Holdninger Start Eleverne Administrationen Visitation og introduktion Skole Praktik Fremtiden for eleverne Fremtiden for egu Vejlederne/vejledning Overordnede holdninger Uddannelsesinstitutionerne Demografi Eleverne Pædagogik/lærerne Samarbejde Holdninger Praktikstederne Demografi Informationer Arbejdet Mulige problemer Ansættelse Samarbejde Holdninger og fremtiden Udover at gennemføre flere interviews i hver kommune har der været en række kommuner, hvor der er gennemført telefoninterviews med én enkelt person, oftest den egu-ansvarlige i kommunen. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der yderligere gennemført 36 interviews med ikke hidtil interviewede kommuner, som i alt tegner sig for 15,7% af egu-aftalerne. Samlet betyder dette, at der har været gennemført interviews i kommuner, som tilsammen dækker 61,2% af egu-eleverne. Udover disse ekstra interviews har der også været kontakt til København, Frederiksberg, Fredericia, Sønderborg, Silkeborg, Odense, Svendborg, Karlebo og Frederikssund kommuner for at få deres bidrag på en række udvalgte problemstillinger.   Tabel 3.4. Telefoninterviewenes emner og omfang. Tlf. interviews Emne Antal egu-elever i alt i kommunen ml. 1.4.95 og 30.9.97 Helsingør Frederikssund Karlebo Purhus Juelsminde Varde Tinglev Rødding Haderslev Køge Gentofte Ballerup Aakirkeby Horsens Vojens Greve Hjørring Farum Søndersø Faaborg Rødby Næstved Slagelse Nykøbing F Hvidebæk Fuglebjerg Bjergsted Solrød Korsør Nibe Aalestrup Kjellerup Skanderborg Thyholm Neksø I alt Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Merit og samarbejdspartnere Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler 56 4 8 7 13 22 5 6 26 23 17 38 7 36 17 42 15 0 0 0 0 35 0 19 0 1 0 0 9 1 0 0 4 0 3 414 Disse telefoninterviews har fokuseret på tre forskellige områder: Merit og samarbejdspartnere Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler. Udvælgelsen af disse områder samt af kommunerne er sket med udgangspunkt i erfaringerne fra den første omfattende interviewrunde samt fra ESA´s spørgeskemaundersøgelse: status 4. På basis af de foreløbige analyser af disse undersøgelsers data viste det sig, at netop disse emner trængte til at blive belyst yderligere. Den kvalitative side af status 4 har således bestået i, at erfaringerne fra interviewrunden, sammen med de informationer den tætte kontakt med egu-miljøerne har givet, er blevet kombineret. Denne tilgang har sikret et kendskab til de miljøer eller enkeltpersoner, hvor der kunne spores interessante eller markante udviklingstræk i egu.   Bidrag fra andre aktører En væsentlig del af opgaven som evaluator af egu har været at indsamle, behand- le, analysere og præsentere de mange erfaringer, som findes i egu-miljøerne samt i andre miljøer, som har vist interesse i egu. Vi har prioriteret dette arbejde meget højt, idet der i disse mange erfaringer kunne være, var og er bidrag og vinkler på egu, som enten ikke har været behandlet i ESA´s og DEL´s undersøgelser, eller som var utilstrækkeligt belyst. Gennem en aktiv deltagelse i egu-miljøet samt gennem en systematisk søgning efter erfaringer også uden for dette, er vi af den overbevisning, at hovedparten af de tilgængelige publikationer og erfaringer også er blevet indsamlet. Konkret har der været tale om deltagelse på de store byers såkaldte "6-by-møder", møder i lokale og regionale egu-vejledergrupper, oplæg på kurser og konferencer med efterfølgende debatter med deltagere samt egen afholdelse af arbejdsseminarer, hvor især egu-vejledningsmæssige forhold har været behandlet. En del af de kommuner, som har udarbejdet rapporter om egu, har stillet disse til rådighed for os, til brug for denne evaluering. Andre har på møder og ved andre lejligheder med rund hånd delt ud af deres erfaringer og synspunkter på egu og rammerne for egu. Alle disse bidrag er forsøgt indarbejdet, nogle som direkte citater andre som kritiske spørgsmål og endelig en del, som har bidraget til vor forståelse af emnet og dermed indgår i fortolkningen og forståelsen af den egu-praksis, som findes. I løbet af det seneste år har især UTA-forskningsprojektet fremkommet med en række nye studier, der har kunnet belyse udviklingen på ungdomsuddannelsesområdet. I de publicerede rapporter 10) er fremlagt et meget omfattende materiale, der er en væsentlig kilde til belysningen af de unges motiver, valg og vurderinger ifm. uddannelse. Selv om der kun i en enkelt rapport, nemlig Unge i uddannelse - valg og vurderinger af ungdomsuddannelserne, findes data, der direkte relaterer til egu, er den samlede publikationsserie et meget vigtigt bidrag til forståelsen af hele den kontekst, egu indgår i.   Tabel 3.5. Oversigt over samtlige undersøgelser. Undersøgelse Periode Undersøgelsesform Fokus Respondenter Status 1 1.8.93 til 1.10.94 Spørgeskema med fire indberetningspunkter Aftaler Planer Egu-eleverne Aftalernes skoleuger og praktikindhold 270 kommuner af 275 mulige Status 2 Fra før 1994 til 1.7.95 Spørgeskema med 18 indberetningspunkter Eleverne Aftalerne Uddannelseselementerne Praktikstederne Samtlige 275 kommuner Status 3 1.4.95 til 1.10.96 Spørgeskema med seks indberetningspunkter Antal aftaler Tilgang af aftaler Elevenes baggrund Afbrudte aftaler Fuldførte aftaler Årsager til manglende egu-aktivitet Samtlige 275 kommuner Status 4 1.10.96 til 30.9.97 Spørgeskema med 42 indbetetningspunkter fordelt med 28 punkter til kommuner med egu-aktiviteter i perioden og 12 punkter til kommuner, som ikke havde egu-aktiviter i perioden Eleverne Aftalerne Skoledelene Praktikstederne Gennemført egu Kommunerne Samtlige 275 kommuner DEL 1 Efteråret 1994 Uge 42 1994 Strukturrede personlige interviews Telefoninterviews Visitationen Pædagogikken Virksomhedspraktikken Uddannelsessamarbejdet Vejledningen Demografi Begrundelser for ikke at bruge egu Holdning til egu Motivationsmuligheder Budgetmæssige betragtninger 45 interviews med egu-ansvarlige, egu-elever, virksomheds- representanter, lærere og vejledere. Otte kommuner som har 40% af egu-eleverne 18 egu-ansvarlige i kommuner ude egu-aktiviter DEL 2 1.5.97 til 31.3.98 Strukturede personlige interviews Telefoninterviews Merit og samarbejdspartnere Grunde til at beslutte ikke at satse på egu Grunde til at man ikke har indgået egu-aftaler 23 eug-elever 25 egu-ansvarlige i kommunerne 17 arbejdsgivere 16 fra skolerne 36 egu-ansvarlige i kommunerne Deltagelse i møder mv. 1994 til 1998 Mødedeltagelse Diskussioner Iagttagelse Oplæg Analyser Udvalgte emner Sammenhænge Overblik Kritik 6-by-samarbejdet Lokale egu-vejleder- grupper Regionale egu-vejleder- grupper -Oplæg på kurser/konferencer Kommunernes egne rapporter UTA-forsknings- projekter Opsamling Erfaringerne omkring egu er mange og generelt veldokumenterede. I nedenstående tabel er væsentlige aspekter ved de enkelte undersøgelser samlet, således at erfaringsmassen og de dertil knyttede metodiske fakta bliver til at overskue. Tabellen viser, at undersøgelsernes indhold har ændret sig over den periode, hvor egu har eksisteret. Især er det interessant, at der er en tendens til øget fokus på de bløde aspekter af egu. Dette afspejler, at der har været et behov for netop denne fokusering og en generel større interesse for pædagogiske og vejledningsmæssige problemstillinger. For det andet har praksis vist, at den gruppe af kommuner, som ikke havde nogle egu-aktiviteter, også var interessant. Dette afspejles gennem fokuseringen på denne gruppe både i de kvantitative og kvalitative analyser. Endelig afspejler undersøgelsernes indhold en politisk og administrativ interesse i at have et overblik over de grundlæggende faktuelle oplysninger, såsom antal aftaler, forventede aftaler, elevernes baggrund samt fremtid. Vurderes hele erfaringsmaterialet - som indgår i dette arbejde - som en helhed, er det vor overbevisning, at alle væsentlige aspekter ved egu er blevet afdækket. Det omfattende erfaringsmateriale, som indgår i dette arbejde, giver sammen med de gennemførte analyser et nøjagtigt, detaljeret og korrekt billede af egu (den samlede undersøgelse har en høj validitet). Vi er desuden af den opfattelse, at ændringer i interviewmetoder og udvælgelsen af interviewede personer ikke vil ændre væsentligt på de fundne hovedproblemstillinger (den samlede undersøgelse har en høj reliabilitet). Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel