![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)
Noter
1) I det følgende omtales erhvervsgrunduddannelse som egu.
2) Grundlaget for undersøgelsen er formuleret i Undervisningsministeriets kommissorium, der er optrykt som
3) Det typiske forløb er to år, men med mulighed for forlængelse af praktikken i egu-forløbet med et år.
4) Ifølge Bilag 8.7 er 19 institutionstyper godkendt som leverandører af skoledele til egu-forløb.
5) Nærmere uddybning af figuren findes i tabel 3.5.
7) Denne evaluering blev senere udskudt.
10) Se Lars Birch Andreasen m.fl. (1997).
11) I de efterfølgende tabeller er angivet, fra hvilken undersøgelse oplysningerne stammer.
12) Til dette sidste knyttes den oplysning, at egu i 1996 figurerede som tilmeldingsrubrik på skemaet for samordnet tilmelding til ungdomsuddannelserne. Indtil da havde egu alene været en mulighed, vejledere/kuratorer kunne betjene sig af, hvis andre muligheder var udtømte. Denne placering på tilmeldingsskemaet må forventes at have en effekt på det antal elever, der er blevet placeret i egu direkte fra folkeskolen. Rubrikken figurerer ikke længere på skemaet.
13) Citat fra Egu - status og perspektiver (1997).
14) Citat fra Egu. Erhvervsgrunduddannelse. Status og perspektiver i Vejle Amt, RACU, 1997.
15) Pga. forskelle i de fire undersøgelser er det ikke muligt direkte at sammenligne tal på antal elever, der kommer direkte fra folkeskolen.
17) Annette Schiønning/Jørgen B. Jensen: "Egu-elev-profiler og den pædagogiske indsats i forhold til dem" i publikationen egu i praksis (1997).
18) Andreasen m.fl. (1997), s. 204.
19) Andreasen m.fl. (1997), s. 145.
20) For bedre at kunne sammenligne totaltallene er der medtaget 260 aftaler, som kommunerne forventer at indgå i 4. kvartal 1997.
21) I undersøgelse 1 og 2 er indgåede aftaler opgjort efter starttidspunktet, mens indgåede aftaler i undersøgelse 3 og 4 er opgjort efter indgåelsestidspunktet. Forskellene i opgørelsesmetoden for aftalernes indgåelse har kun marginal betydning. Det har kun betydning i overgangsperioden fra 2. kvartal til 3. kvartal 1995, og der er kun tale om 27 personer. Opgjort efter den tidligere metode var tallet 230 (197 samt 33 aftaler underskrevet i perioden men med startdato senere), og efter den ny er tallet 203.
22) Antal i forhold til det samlede antal kommuner på 275.
23) Tallene i tabellen er taget fra to undersøgelser med forskellig periodisering (status 3 og status 4), men der er taget højde for dette, ved at de to første kvartaler af undersøgelse 3 er fjernet. Derved kommer perioderne til at have samme længde og til at starte på samme tid (1.10) i de pågældende år.
24) For at lette overblikket er udviklingen i antal indgåede egu-aftaler pr. 10.000 indbyggere markeret med pile, hvor en pil enten op eller ned betyder henholdsvis en mindre stigning eller et mindre fald. Når der er to pile, indikerer det en kraftigere bevægelse.
25) Tallene i tabellen fra de to undersøgelser med forskellig periodisering (status 3 og status 4), men der er taget højde for dette, ved at de to første kvartaler af undersøgelse 3 er fjernet. Derved kommer perioderne til at have samme længde og til at starte på samme tid (1.10) i de pågældende år.
26) Status 2 er baseret på i alt 1122 egu-aftaler, og status 4 er baseret på i alt 1018 egu-aftaler.
27) Dette samarbejde er det eneste, hvor kommuner arbejder på tværs af landet, med mindre der er tale om, at personerne kender hinanden tilfældigt igennem andre aktiviteter.
28) Sønderjyllands Amt, Uddannelses- og Socialforvaltningen: egu. Erhvervsgrunduddannelse. Amtslig koordinering i perioden 1994-1997. Oktober 1997, s. 4.
29) Sønderjyllands Amt, Uddannelses- og Socialforvaltningen: egu. Erhvervsgrunduddannelse. Amtslig koordinering i perioden 1994-1997. Oktober 1997, s. 23-25.
30) Sønderjyllands Amt, Uddannelses- og Socialforvaltningen: egu. Erhvervsgrunduddannelse. Amtslig koordinering i perioden 1994-1997. Oktober 1997, s. 23-25.
31) RACU er nedlagt pr. 1.1.1998.
32) Sønderjyllands Amt, Uddannelses- og Socialforvaltningen: egu. Erhvervsgrunduddannelse. Amtslig koordinering i perioden 1994-1997. Oktober 1997, s. 9.
34) Et eksempel kunne være Odense Kommune, der udelukkende optager 17-24-årige.
35) Egu - status og perspektiver i Vejle Amt, RACU.
36) Meget tyder på, at denne placering skete ved en fejltagelse. Under alle omstændigheder blev egu fjernet fra skemaet året efter.
37) Som hovedregel er disse introduktionskurser finansielt betragtet en del af egu-forløbet, med mindre kommunen afsætter særlige ressourcer til dette formål.
38) I artiklen "Egu - sådan" beskriver Arnt Petersen udviklingen og funktionen af disse introduktionskurser nærmere. Se egu i praksis, s. 52-59.
39) I artiklen "Egu -resultater i Aalborg kommune" analyserer Anne Birch m.fl., hvordan egu-elever, visiteret fra forskellige sektorer, klarer sig i en enkelt, meget stor kommune. Se egu i praksis, s. 130-144.
40) I undersøgelsen spørges til "de nye ungdomsuddannelser", dvs. såvel egu som fuu.
41) Se artiklen "Et tværkommunalt samarbejde" i egu i praksis.
43) Se f.eks. Erhvervsgrunduddannelse. egu. Status 1995, kap. 4.5.
44) For uddybning, se Poul Honorés artikel "Egu i en lille kommune" i egu i praksis, s. 10 f.
45) For uddybning se egu i praksis, s. 147.
46) Se f.eks. Erhvervsgrunduddannelse. egu. Status 1995, s. 59 f.
47) Se f.eks. Jørgen Christensens artikel "Egu i en stor kommune - København, hvor denne praksis beskrives nærmere. I egu i praksis, s. 28-37.
48) Se Erhvervsgrunduddannelse. egu. Status 1995, s. 82 f.
49) Egu - status og perspektiver i Vejle Amt, RACU s. 5-6.
50) Der er tale om Sønderjyllands, Nordjyllands og Vejle amter.
51) Se FoU-indeks i Bilag 8.2, hvor et projekt fra Vejle Amt repræsenterer dette.
52) Karen Kraft i artiklen "Vejledningsfunktionen i egu-forløb", i egu i praksis, s. 120.
53) Se FoU-projekt nr. 4247 "Pædagogisk brobygning i egu-forløb", Bilag 8.2.