Bilag
8.1 Kommissorium for DEL's evaluering af egu
8.2 Indeks over forsøgs- og udviklingsarbejder
8.2.1 Rapporterede projekter
8.2.2 Igangværende projekter
8.3 Landstotaler fra spørgeskemaundersøgelse (status
1)
8.4 Landstotaler fra spørgeskemaundersøgelse (status
2)
8.5 Landstotaler fra spørgeskemaundersøgelse (status
3)
8.6 Landstotaler fra spørgeskemaundersøgelse (status
4)
8.7 Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv.
8.8 Bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser
8.1 Kommissorium for DEL's evaluering af egu
Hensigten med evalueringen af erhvervsgrunduddannelsen er at skabe grundlag
for Folketingets vurdering af behovet for en eventuel revision af loven
i folketingsåret 1998/99.
Evalueringen skal indeholde en beskrivelse, analyse og vurdering af væsentlige
forhold ved erhvervsgrunduddannelsen, herunder en kortlægning af de
vigtigste udviklingstræk for uddannelsen og samspillet mellem på
den ene side erhvervsgrunduddannelsen, på den anden side erhvervsuddannelserne,
andre ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedspolitiske initiativer rettet mod
unge.
Evalueringen skal primært indeholde en ajourføring af de
kvantitative undersøgelser om erhvervsgrunduddannelsen, som allerede
foreligger.
Desuden skal evalueringen belyse virkninger af de gennemførte
ændringer af reglerne for erhvervsgrunduddannelsen og kortlægge
eventuelle barrierer for realiseringen af erhvervsgrunduddannelsen.
Endvidere skal evalueringen belyse kommunernes, skolernes og praktikstedernes
erfaringer med planlægning og gennemførelse af erhvervsgrunduddannelsen,
herunder eventuelle forslag til ændring af reglerne for uddannelsen.
Endelig skal evalueringen undersøge de unges intentioner med at
tage erhvervsgrunduddannelsen og deres beskæftigelses- og uddannelsesveje
efter endt erhvervsgrunduddannelse.
8.2 Indeks over forsøgs- og udviklingsarbejder
8.2.1 Rapporterede projekter
1. Titel: Helhedsorienteret skoleperiode for egu-elever inden for
levnedsmiddel
Resumé:
Projektrapporten opsamler resultaterne af et udviklingsprojekt, der har
søgt at udvikle en række undervisningsforløb inden for
levnedsmiddelområdet rettet mod egu-elever. I rapporten fremlægges
en model for et helhedsorienteret undervisningsforløb, der omfatter
følgende elementer:
- et femugers introduktionsforløb i kommunalt regi
- et seksugers præsentationskursus på teknisk skole (levnedsmiddel)
- 12 ugers virksomhedspraktik
- 15 ugers helhedsorienteret skoleperiode på teknisk skole (levnedsmiddel)
- et antal uger i virksomhedspraktik (evt. AMU-kurser)
- et antal uger i kommunalt regi og udslusning.
Forløbet er blevet til i et samarbejde mellem levnedsmiddelafdelingen
på Roskilde tekniske Skole og Greve og Køge kommuner. Herudover
har Hillerød Tekniske Skole, Hotel- og Restaurantskolen i København
samt Holstebro Tekniske Skole bidraget med ekspertise.
I projektrapportens indledning gennemgås forudsætningerne
for forløbet: elevforudsætninger, lærerkvalifikationer
og pædagogik. I rapportens anden del præsenteres detaljerede
oversigter over de enkelte uddannelsesforløb omfattende lektionsplaner
for de relevante faglige forløb.
Rapportens force er, at den giver meget detaljerede anvisninger på,
hvordan det faglige indhold kan bygges op. Samtidig forekommer denne høje
detaljeringsgrad dog at kunne rumme en risiko for udviklingen af en meget
lektionsstyret egu-pædagogik, hvilket næppe vil harmonere med
målgruppens behov for at kunne lære i eget tempo.
Institution/kontaktperson:
Roskilde Tekniske Skole
Maglelunden 2
4000 Roskilde
v/ Susanne Hansen
2. Titel: Egu "Den grønne gartnerlinje"
Resumé:
Rapporten opsamler resultaterne af et udviklingsprojekt, der har sigtet
mod at udvikle egu inden for gartnerområdet.
Rapporten rummer en opstilling af uddannelsens samlede mål, samt
detaljerede beskrivelser af de fem indgående skoleperioder, hvor væsentlige
bestanddele hentes fra erhvervsuddannelserne.
I rapportens indledning drøftes de pædagogiske udgangspunkter
og ideer, der ligger bag forløbet.
Rapporten har sin styrke i, at den konkret overvejer og beskriver, hvordan
egu inden for dette område kan tilrettelægges, så den
giver de optimale meritmuligheder til erhvervsuddannelsesområdet.
Derimod er de pædagogisk-metodiske overvejelser sparsomme.
Institution/kontaktperson:
Roskilde Tekniske Skole
Maglelunden 2
4000 Roskilde
v/ Lene Østergaard Poulsen og Dorte Peirup
3. Titel: Pædagogisk brobygning i egu-forløb
Resumé:
Rapporten indeholder erfaringer fra fem kommuner i Vejle amt, der har forsøgt
at skabe sammenhæng mellem praktik, undervisning og vejledning i egu-forløb
gennem et samarbejde mellem praktikstedernes kontaktpersoner, de kommunale
egu-koordinatorer og lærere fra de involverede uddannelsesinstitutioner.
Hver af de fem kommuner har valgt sin egen problemstilling under det overordnede
formål, nemlig forsøget på at få praktikken ind
i undervisningen, undersøgelse af praktikkens indflydelse på
undervisningens indhold og praktikkens påvirkning af undervisningen
samt forsøg på at få vejledningen ind i praktikken og
undersøgelser af vejledningens muligheder i forhold til praktik og
undervisning.
Resultatet af udviklingsarbejdet peger på vigtigheden af at gøre
undervisningsbegrebet bredere end til blot at omfatte viden, færdigheder
og holdninger, sådan som de formidles på en uddannelsesinstitution,
at konkret og praktisk undervisning bedst fanger elevernes interesse, at
der skal tages højde for, at eleverne ofte møder med stærke
blokeringer over for traditionel undervisning, og at der bør arbejdes
med emner, der er relevante for både egu-eleven og for arbejdsgiveren.
Rapporten gør selv opmærksom på, at der næppe
kan drages vidtrækkende konklusioner af forsøgs- og udviklingsarbejdet.
Det skyldes projektets begrænsede omfang, og at kun én af de
deltagende elever gennemførte egu-forløbet. Projektets styrke
ligger derfor i dets grundige og virkelighedsnære formidling af konkrete
erfaringer med de initiativer, som blev forsøgt.
Institution/kontaktperson:
RACU (Det Regionale AnalyseCenter for Uddannelser i Vejle amt)
Nyboesgade 35
7100 Vejle
v/ Lisbet Roepstorff, Lone Dagnæs, Poul-Erik Sonne, Mette Søndergaard,
Poul Honoré, Rita Juul Petersen.
4. Titel: Træning af sociale færdigheder: Teori, metode
og evaluering
Resumé:
Rapporten formidler erfaringerne med et tre-ugers kursus, der gik ud på
at træne egu-elevernes sociale færdigheder. Det blev gjort gennem
undervisning i assertionstræning, samarbejde og konfliktløsning
samt notat- og studieteknik.
Rapporten gør rede for projektets teoretiske baggrund i henholdsvis
kognitiv teori og adfærdsteori. Fra den kognitive teori har interessen
især været rettet mod ideen om, at adfærd i vidt omfang
er bestemt af tankesæt, særlige skemata, som er dannet gennem
den forudgående socialisering, og som ofte anvendes ureflekteret.
Fra adfærdsteorien har interessen været rettet mod mulighederne
for at styrke hensigtsmæssig elevadfærd eller ændre uønsket
adfærd gennem lærerens bevidste valg af respons over for den
synlige adfærd.
Undervisningen har i vidt omfang bestået af rollespil, øvelser
og dramatiseringer. Endvidere har eleverne arbejdet med mind maps, aktiv
lytning, notat- og studieteknik og jobsamtaler.
Ud over at gøre rede for det pædagogisk-teoretiske grundlag
for kurset formidler rapporten også en række nyttige lektions-
og kursusplaner for de enkelte delelementer i kurset, og den afsluttes med
en grundig evaluering af forløbet.
Institution/kontaktperson:
Niels Brock
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
v/ Mette Bentzen og Karina Bruse Lonning
5. Titel: Motivering af unge for detailslagter og bager samt handelsskolens
grunduddannelser
Resumé:
Rapporten beskriver et toårigt egu-forløb, der tager sigte
på at motivere unge for uddannelserne inden for områderne: detailslagter,
bager og handelsskolens grunduddannelser.
I udviklingsarbejdet har Vejle Tekniske Skole og Vejle Handelsskole sammen
beskrevet, hvordan egu-loven kan danne ramme om aktiviteter, der tager sigte
på at fastholde erhvervsuddannelseselever, der er frafaldstruede pga.
svage skolemæssige forudsætninger. Rapporten rummer således
beskrivelser af skoledele, praktikelementer og vejledningsindsatser i forhold
til denne elevgruppe, ligesom der er udviklet beskrivelser af de pædagogiske
og vejledningsmæssige holdninger, der skal forme forløbet i
praksis.
Rapportens styrke er at den grundigt diskuterer, hvordan egu-elevgruppen
vil stille særlige krav til skolens indsats. Egu-elevernes forudsætninger
vil ifølge rapporten udfordre såvel lærere som vejledere
på nye områder og dermed nødvendiggøre nye profilbeskrivelser
af disse funktioner. Disse overvejelser hviler dog endnu ikke på en
gennemprøvet praksis, men alene på forventninger om, hvordan
denne praksis vil blive.
Institution/kontaktperson:
Vejle Tekniske Skole
Strandgade 3
7100 Vejle
v/ Susanne Saltoft Jensen
6. Titel: Erhvervsgrunduddannelse, egu, Projekt "HUS"
Resumé:
Projektrapporten opsamler resultaterne af et utraditionelt udviklingsarbejde,
der har taget sigte på at udvikle egu nært knyttet til renoveringen
eller ændringen af et hus, der senere skal udgøre rammen om
kulturelle og sociale aktiviteter i lokalområdet. I rapporten fremlægges
de konkrete ideer til et sådant forløb omfattende undervisningsprojekter
inden for relevante fagområder, overvejelser over målgruppe
og visitation, muligheder for specialpædagogisk støtte m.m.
Med hensyn til fagligt indhold peger rapporten på følgende
områder:
Fagprojekter inden for service-, levnedsmiddel-, rengørings- og
turismeområderne.
Fagprojekter inden for bygnings-, VVS-, træ- og elområdet.
Fagprojekter inden for handel, dekoration, markedsføring og salg.
Fagprojekter inden for kultur, miljø og natur.
I tilknytning hertil gennemføres undervisning og vejledning vedrørende
personlige forhold, edb, læse- og skrivetræning og jobsøgning.
Praktikaftaler indgås med relevante virksomheder.
Rapporten er udtryk for de overvejelser, der skal føre frem mod
etablering af det endelige projektgrundlag (økonomi og institutionssamarbejde
m.m. skal senere afklares) og er som sådan et spændende forsøg
på at samle egu-indsatsen omkring en enkel fysisk lokalitet i området
og kan formentlig give inspiration til, hvordan lignende projekter kan etableres
andre steder. Det skal understreges, at det projekterede egu-miljø
endnu ikke har været afprøvet i praksis, hvorfor de skitserede
rammer således ikke kan vurderes på baggrund af konkrete gennemførelseserfaringer.
Institution/kontaktperson:
Silkeborg tekniske Skole
Kejlstrupvej 87
8600 Silkeborg
v/ Jens Piltoft
7. Titel: Servicemedhjælper til transportvirksomheder. Udvikling
af modelforløb for skoleundervisning og praktikuddannelse.
Resumé:
Projektet er knyttet tæt til FoU-projekt nr. 60230, idet begge omhandler
uddannelse til servicemedhjælper.
Beskrivelsen af den model, der tænkes anvendt i forbindelse med
uddannelsen til servicemedhjælper indenfor transportområdet
har form af oplæg til et 18 måneders aktiveringsforløb
for unge, men forfatterne bemærker, at modellen meget vel kan anvendes
i egu-sammenhæng.
I rapporten fremlægges overvejelser over målgruppens behov
og de pædagogiske muligheder, der eksisterer for succesfulde forløb.
Herefter gennemgås uddannelses- og undervisningsplanen detaljeret,
idet der samtidig redegøres for, hvilken rolle virksomhederne må
forventes at spille i forløbet, f.eks. i forbindelse med virksomhedsforlagt
undervisning. Uddannelsen sigter mod, at eleven ved uddannelsens afslutning
kan opnå ansættelse som:
- gaffeltruckfører
- logistisk servicemedhjælper
- lagerarbejder.
Uddannelsesmodellen er opbygget i moduliseret form, og der redegøres
detaljeret for opbygningen af de enkelte moduler samt de fag, der indgår
heri.
Rapporten præsenterer på denne måde et meget konkret
og velbeskrevet uddannelsesforløb, der er velegnet som inspirationsgrundlag
for lignende forløb.
Institution/kontaktperson:
Odense Tekniske Skole
Lumbyvej 11
5100 Odense C
v/ Jeppe Carlsen
8.2.2 Igangværende projekter
1. Titel: "Udvikling af egu-uddannelsesforløb for sent
udviklede unge og unge med svære læsevanskeligheder"
Formål:
Udviklingsprojektets formål er at skabe en tilpasset håndværksmæssig
uddannelse for unge voksenspecialundervisningselever mellem 17 og 21 år.
Indhold:
Projektet tager sigte på at skabe uddannelse og beskæftigelsesmuligheder
for voksne specialundervisningselever, der enten er sent udviklede eller
har svære læsevanskeligheder.
Uddannelsen tilrettelægges som et egu-uddannelsesforløb
og udvikles i et samarbejde mellem Vestsjællands Amtskommunes Voksenskole,
Brunhøjskolen, og Holbæk Tekniske Skole. Til støtte
for udvikling og gennemførelse af uddannelsen søges midler
fra EU-fonde.
Periode: 1.1.1997 - 30.6.1997
Formidling: Informationsmateriale til bruger- og beskæftigelsesrelevante
målgrupper
Projektleder/kontaktperson:
Holbæk Tekniske Skole
Absalonsvej 20
4300 Holbæk
v/ J. Timm Jensen
2. Titel: "Fremtidens grønne medarbejder" i genbrugsbranchen
Formål:
Projektets formål er at udvikle en egu inden for genbrugsbranchen.
Uddannelsen sigter på at give medarbejdere forståelse for relevante
arbejdstekniker og brug af værktøjer. Formålet er således
også at bibringe medarbejderne større forståelse for
miljø og arbejdsmiljø samt at give medarbejderne større
almen viden.
Indhold:
Projektets indhold består i at gennemføre et forløb,
der opbygges som et produktionsskoleforløb med undervisning i almene
fag og praktisk arbejde - med særlig vægt på holdningsbearbejdning.
Uddannelsen forventes at skulle foregå inden for jern- og metalområdet
samt elektronikområdet i et samarbejde med AMU.
Periode: 1.8.1995 - 1.8.1997
Formidling: Projektets reultater sammenfattes i en rapport.
Institution/kontaktperson:
Aarhus tekniske Skole
Halmstadgade 6
8200 Århus N.
v/ Sussie Jensen
8.3 Landstotaler fra spørgeskemaundersøgelse
(status 1)
8.4 Landstotaler fra spørgeskemaundersøgelse
(status 2)
8.5 Landstotaler fra spørgeskemaundersøgelse
(status 3)
8.6 Landstotaler fra spørgeskemaundersøgelse
(status 4)
8.7 Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse
mv.
8.8 Bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser
|