9. Afsluttende bemærkninger

Ved afslutningen af et ret kortvarigt, intensivt og inspirerende udvalgsarbejde har vi en række henstillinger og ønsker, som vedrører de aktiviteter, der lægges i forlængelse af udvalgsarbejdet:

1. Udvalget ønsker, at politikerne, uddannelserne og offentligheden opfatter rapporten som et kulturog uddannelsespolitisk udspil, ikke som et partsindlæg. Skal der opnås kulturel kontinuitet som underlag for den løbende faglige og pædagogiske udviklingsproces i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, må der i Folketinget være udbredt forståelse for udspillets intentioner.
    
2. Udvalget lægger vægt på, at kanonlæsningen indgår i en alsidig undervisningspraksis. Kanonlæsning er ikke en metode, og det er ikke det samme som værklæsning. Fordybelsesniveauet i arbejdet med de forskellige forfatterskaber må variere og fastlægges i et samarbejde mellem lærerne indbyrdes og mellem lærer og elev.
    
3. De fremlagte forfatterskabslister omfatter alene danske (nordiske) forfattere; udvalget lægger vægt på, at kanoniske forfatterskaber også kan og bør indgå i samspil med stof fra andre kulturer.
    
4. Litteraturundervisningens mål er at udvikle gode læsevaner, indsigtsfulde og glade læsere og at fremme den litteratur, der sætter tilværelsen i perspektiv og udvider horisonten. Elever og lærere skal være parate til at arbejde med tekster, der måske ikke altid virker umiddelbart motiverende, men en ufølsom dosering af kanoniske forfattere kan dræbe læselysten.

Denne side indgår i publikationen "Dansk litteraturs kanon - Rapport fra Kanonudvalget" som kapitel 9 af 10
© Undervisningsministeriet 2004