Et uddannelsessystem i verdensklasse

En velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft spiller en helt afgørende rolle i en mere og mere globaliseret videnøkonomi. Et velfungerende uddannelsessystem, der bygger på, at alle har gode og lige muligheder for at tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer, er derfor en vigtig grundpille for en stærk konkurrenceevne, et fleksibelt arbejdsmarked og den enkeltes personlige muligheder for aktivt at deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet.

Det er regeringens målsætning, at uddannelsessystemet, fra børnehaveklasse til videregående uddannelse, skal sikre, at alle unge får en uddannelse af høj kvalitet og en solid ballast for at lære nyt hele livet igennem. Og uddannelsessystemet skal bidrage til at fremme en læringskultur, som fremmer kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed.

Uddannelsernes kvalitet skal udvikles på alle niveauer, så uddannelserne lever op til de aktuelle og fremtidige behov for kompetencer og ny viden i virksomhederne, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Der skal være sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesveje og niveauer, så den enkelte fleksibelt kan tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, og alle unge skal have en uddannelse med et globalt udsyn. Uddannelsessystemet skal være rummeligt, så der er plads til alle - alt for mange falder fra i dag. Og flere skal hurtigere igennem uddannelserne, så ressourcerne udnyttes effektivt.

Regeringen har opstillet følgende konkrete mål og initiativer, der vedrører alle niveauer i uddannelsessystemet - fra førskoletilbud til videregående uddannelser på universitetsniveau.

Førskoletilbud

Dagtilbud og børnehaveklasse spiller en meget vigtig rolle for børns personlige, intellektuelle og sociale udvikling. Og børns sproglige udvikling har især betydning for, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet. Det gælder ikke mindst børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der er derfor vigtigt, at der skabes bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

Det er regeringens mål, at alle børn skal have en god start i skolen. Det skal især opfyldes gennem følgende initiativer:

• Der indføres sprogvurdering af alle børn i treårsalderen og igen i seksårsalderen ved start i børnehaveklasse, så pædagogikken og undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkeltes sproglige forudsætninger.
• Undervisningspligten udvides fra ni til ti års skolegang, ved at børnehaveklassen gøres til en obligatorisk del af folkeskolen.
• Der udarbejdes pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud.
• Der indføres fagopdelt undervisning i dansk, især læsning i børnehaveklassen.

Det er desuden regeringens mål at sikre en bedre overgang til grundskolen med præcisering af formålsbestemmelsen for dagtilbud til børn.

Folkeskolen

Gode grundlæggende færdigheder og kompetencer er et helt vitalt fundament for at lære nyt og uddanne sig livet igennem. Den danske folkeskole har mange gode kvaliteter, og eleverne er glade for at gå i skole. Men det er en stor udfordring, at hvert sjette barn går ud af folkeskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder, og at den danske folkeskoles faglige niveau ikke er fuldt på højde med niveauet i andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med.

Det er regeringens mål, at:

• Alle elever skal have gode faglige færdigheder og kundskaber.
• Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse.
• Eleverne skal være blandt verdens bedste inden for fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk.
• Alle unge får kundskaber og færdigheder, der giver dem grundlag for at deltage aktivt i en globaliseret verden.

Reformer inden for folkeskolen omfatter især følgende initiativer:

• En ny formålsparagraf, hvor det præciseres, at folkeskolen skal forberede til videre uddannelse, og hvor fagligheden og elevernes fortrolighed med dansk kultur og historie er blevet understreget.
• Evalueringskulturen styrkes gennem indførelse af ti nationale test i løbet af et skoleforløb, og der indføres en elevplan til hver elev.
• Folkeskolens afgangsprøver gøres obligatoriske, og antallet af prøvefag udvides.
• Der fremlægges handlingsplaner for grundlæggende fagområder: læsning, matematik, naturfag og engelsk.
• Kommunernes ansvar for folkeskolen er blevet præciseret, og de skal nu udarbejde årlige kvalitetsrapporter, som beskriver kvaliteten i kommunens skolevæsen, herunder det faglige niveau mv.
• En ny folkeskolelæreruddannelse, som sikrer bedre kvalitet i uddannelsen og større mulighed for specialisering samt en målrettet efteruddannelsesindsats af lærere og ledere i folkeskolen.

Regeringen har afsat 230 mio. kr. til en styrket efteruddannelse af lærere og skoleledere i folkeskolen i perioden 2007-2009.

Ungdomsuddannelserne

Gode grundlæggende kvalifikationer er afgørende for, at alle kan klare sig på arbejdsmarkedet og videreuddanne sig. Og behovet for veluddannet arbejdskraft vil stige i de kommende år. Det er derfor afgørende, at ungdomsuddannelserne er attraktive og udfordrende, og at de rummer gode tilbud til alle unge. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne, som skal give de unge gode beskæftigelsesmuligheder.

Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, enten i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelse. Men for mange falder fra uddannelsen. Andelen, som gennemfører en ungdomsuddannelse, er i dag cirka 80 pct. Frafaldet er især højt for erhvervsuddannelserne. Der er derfor behov for, at flere unge, ikke mindst unge med anden etnisk baggrund end dansk, gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, der giver adgang til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at flere unge vejledes og motiveres til at uddanne sig.

Det er regeringens mål, at:

• Alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i 2015.
• Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top.
• De gymnasiale uddannelser skal give eleverne gode faglige og almene kompetencer, så flere kan gennemføre en videregående uddannelse.
• Erhvervsuddannelserne skal udfordre de dygtigste elever og give dem øgede muligheder for videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage faglige forudsætninger.

Reformer på ungdomsuddannelsesområdet omfatter især følgende initiativer:

• Kommunerne får ansvar for at bidrage til at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, gennem bedre vejledning og forbedrede uddannelsestilbud til unge med utilstrækkelige forudsætninger.
• De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes gennem efteruddannelse af lærere og bedre skolemiljø.
• Indsatsen for flere praktikpladser i erhvervsuddannelserne skal øges i både private og offentlige virksomheder gennem en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer.
• Der indføres mere fleksible veje og uddannelsestilbud i erhvervsuddannelserne, som skal tilgodese alle elever, både de stærke og de mere svage. Vurdering af realkompetencer er her et vigtigt og integreret redskab i erhvervsuddannelserne.
• Der indføres trinopdeling i erhvervsuddannelserne, som modsvarer arbejdsmarkedets behov, så alle unge kan få en uddannelse, der passer til deres forudsætninger, og som giver forbedrede muligheder for adgang til videregående uddannelse.

Der er som led i aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen afsat 750 mio. kr. til kvalitetsudvikling af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2007-2009 og knap 7 mia. kr. til øget undervisningskapacitet i ungdomsuddannelserne frem til 2012.

De videregående uddannelser

Højtuddannet arbejdskraft spiller en central rolle for innovation og vækst og dermed for en dynamisk udvikling i samfundet. Danmarks konkurrenceevne og velfærd afhænger i fremtiden i høj grad af vores evne til at udvikle nyt og til at udnytte vores knowhow på den globale markedsplads. Danmark skal derfor have uddannelser i verdensklasse, og det er afgørende, at flere unge får en videregående uddannelse, og at de bliver hurtigere færdige med deres uddannelse.

I dag gennemfører 45 pct. af en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Det er færre end i mange andre lande, og alt for mange falder fra. Der findes også barrierer i praksis for meritoverførsel, som begrænser mulighederne for at bygge på en gennemført uddannelse. Der er derfor behov for bedre sammenhæng i de videregående uddannelser og mellem erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser. Der er desuden behov for nye og mere erhvervsrettede videregående uddannelser samt uddannelser på højeste internationale niveau, som matcher arbejdsmarkedets behov. Det er samtidig helt afgørende, at den faglige og pædagogiske kvalitet styrkes i de videregående uddannelser.

Det er regeringens mål, at:

• Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015.
• Kvaliteten i de korte og mellemlange videregående uddannelser samt universitetsuddannelserne kan måle sig med de bedste i verden.
• Alle videregående uddannelser har et indhold, som svarer til samfundets behov.
• Alle unge får en uddannelse med globalt perspektiv.
• Unge skal tilskyndes til at begynde en videregående uddannelse tidligere.
• Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst mulige.

Regeringen vil blandt andet tage følgende initiativer i forhold til de videregående uddannelser:

• Der udvikles nye professions- og praksisorienterede uddannelser.
• De mellemlange videregående uddannelser samles i færre flerfaglige professionshøjskoler med fagligt stærke og moderne uddannelsesmiljøer.
• Korte videregående uddannelser gøres mere attraktive og fleksible, de målrettes arbejdsmarkedets behov, og adgangsveje fra erhvervsuddannelse forbedres.
• Der udvikles nye, attraktive uddannelser inden for natur, teknik og sundhed.
• Der etableres elitekandidatuddannelser, så de dygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet.
• Kvaliteten styrkes på alle niveauer i de videregående uddannelser gennem øget efteruddannelse af undervisere og akkreditering af alle videregående uddannelser.
• Optagelsessystemet og uddannelsernes tilrettelæggelse ændres, så det fremmer tidligere studiestart og en hurtigere gennemførelse af uddannelsen.

Der er som led i udmøntning af globaliseringspuljen afsat over fire mia. kr. frem til 2012 til initiativer, der skal bidrage til at udvikle kvaliteten og skabe øget undervisningskapacitet i de videregående uddannelser. Der er herunder for perioden frem til 2009 afsat 150 mio. kr. til efteruddannelse af lærere i de korte og mellemlange videregående uddannelser og 220 mio. kr. til ændring af undervisningsformer og efteruddannelse af lærere i de lange videregående uddannelser.

Denne side indgår i publikationen " Danmarks strategi for livslang læring "
© Undervisningsministeriet 2007