Livslang opkvalificering for alle

De konstante forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet stiller løbende nye krav til den enkeltes kompetencer og omstillingsevne. Deltagelse i voksen- og efteruddannelse bidrager til, at den enkelte livet igennem kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Og danske virksomheders konkurrenceevne og kvalitet i serviceydelser afhænger i høj grad af investeringer i efteruddannelse og kompetenceudvikling.

En styrket voksen- og efteruddannelsesindsats på alle niveauer, der fremmer livslang opkvalificering for alle, er derfor nødvendig for udviklingen af Danmark som førende vidensamfund og spiller en vigtig rolle i den nationale strategi for livslang læring.

Danmark er et af de lande, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse, kompetenceudvikling på jobbet og folkeoplysende aktiviteter i fritiden. Både offentlige og private investeringer i udvikling af nye kvalifikationer og kompetencer er blandt de højeste i Europa. En meget væsentlig del af den samlede læring og kompetenceudvikling foregår i tilknytning til jobbet. Og der er en veletableret praksis for, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne indgår aftaler om ansattes kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i virksomhederne.

Den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats spiller en væsentlig rolle for udvikling af arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer og rummer tilbud til alle grupper på arbejdsmarkedet og i befolkningen - fra ufaglærte til personer med videregående uddannelse.

Offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse omfatter blandt andet almene voksenuddannelser, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau (arbejdsmarkedsuddannelser, grundlæggende voksenuddannelse mv.) og et videreuddannelsessystem for voksne på tre videregående niveauer. Herudover tilbydes en række særlige undervisningstilbud til udsatte målgrupper.

Mål og indsatsområder for voksen- og efteruddannelse

Det er afgørende, at flere voksne på arbejdsmarkedet løbende deltager i voksen- og efteruddannelse, og at kompetenceudvikling i virksomhederne styrkes. Det gælder, uanset hvilket job man bestrider. Mange, især ufaglærte, ældre medarbejdere, læse- og skrivesvage samt tosprogede, deltager enten slet ikke i voksen- og efteruddannelse eller meget mindre end andre grupper på arbejdsmarkedet. Og mange virksomheder investerer ikke nok i en systematisk kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder.

Efterspørgsel på voksen- og efteruddannelse blandt lønmodtagere og virksomheder skal derfor styrkes. Kortuddannede, som har de største behov og barrierer for uddannelse, skal motiveres. Og offentlige og private virksomheder skal stimuleres til i højere grad at blive lærende og udviklende arbejdspladser, der bidrager til at styrke udviklingen af de menneskelige ressourcer.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen er et ansvar for alle:

• Den enkelte har ansvar for løbende at udvikle sine kompetencer og sin omstillingsevne på arbejdsmarkedet.
• Virksomhedernes opgave er at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med virksomhedens behov og arbejdsmarkedets krav.
• Arbejdsmarkedets parters rolle er at bidrage til udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer og af virksomhederne som lærende arbejdspladser.
• Det offentliges rolle er at skabe gode rammer, relevante uddannelsestilbud af høj kvalitet og de nødvendige incitamenter, der sikrer alle på arbejdsmarkedet gode muligheder for deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Regeringen har, på baggrund af en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, opstillet følgende målsætninger for voksen- og efteruddannelsesindsatsen:

• Alle skal uddanne sig hele livet.
• Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal være effektiv og fleksibel. Den skal understøtte gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne i virksomhederne samt høj beskæftigelse og velstand i samfundet.
• Voksen- og efteruddannelserne skal give mulighed for at løfte kompetencerne for alle - ikke mindst de kortuddannede.
• Voksen- og efteruddannelserne skal afspejle ændringer i kvalifikationskrav og behov på arbejdsmarkedet.

Der skal sættes ind på følgende indsatsområder:

• Indsatsen skal styrkes for alle grupper på arbejdsmarkedet, fra ufaglærte til højtuddannede specialister. Målet er et løft i arbejdsstyrkens samlede kompetencer.
• Der skal være større fokus på dem, der har de største behov - de ufaglærte og dem, der har svært ved at læse, skrive og regne. Målet er, at flere kortuddannede deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
• Grundlæggende almene færdigheder i arbejdsstyrken skal styrkes. Målet er, at flere, især de kortest uddannede og udsatte grupper, herunder tosprogede, deltager i alment kvalificerende uddannelsestilbud.
• Nye styrings- og finansieringsformer skal udvikles. Målet er en bedre udnyttelse af ressourcerne og øgede investeringer i voksen- og efteruddannelse.

En opfyldelse af målsætningerne for en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats bygger på en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og udvikling af partnerskaber mellem alle relevante aktører på alle niveauer i samfundet.

Nøgleinitiativer

Regeringens initiativer for at fremme livslang læring inden for voksen- og efteruddannelse, der bygger på aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden samt aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen, omfatter følgende nøgleinitiativer:

• Vejledning og rådgivning styrkes over for beskæftigede og virksomhederne.
• Bedre og lettere adgang til anerkendelse af realkompetence sikres inden for alle offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser, fra forberedende voksenundervisning til diplomniveau.
• En markant indsats for at øge deltagerantallet på læse-, skrive- og regnekurser for voksne. Tilbuddene gøres mere fleksible, og muligheder for at kombinere læse-, skrive- og regnekurser med arbejdsmarkedsuddannelser skal udnyttes bedre.
• Bedre tilbud til tosprogede, der har problemer med det danske sprog, udvikles inden for danskuddannelserne for voksne udlændige og inden for øvrige almene og erhvervsrettede voksenuddannelser, med henblik på at de kan klare sig på arbejdsmarkedet og som medborgere.
• Voksen- og efteruddannelsestilbuddene i arbejdsmarkedsuddannelserne gøres mere attraktive, målrettede og fleksible i forhold til den enkeltes og virksomhedernes behov.
• Der skal udvikles bedre og bredere udbud af kompetencegivende voksenuddannelser på videregående niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne.
• Antallet af voksenlærlinge, som kan opnå en erhvervsuddannelseskompetence, øges gennem øgede offentlige tilskud.
• Sikring af institutionernes rammevilkår, mere fleksibel deltagerbetaling samt ny model for finansiering af godtgørelse i de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser skal drøftes med arbejdsmarkedets parter og aftalepartierne bag velfærdsaftalen.
• Systematisk kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder fremmes i både offentlige og private virksomheder gennem blandt andet udvikling af metoder og redskaber.
• Øgede offentlige og private investeringer i voksen- og efteruddannelse fremmes.
• Udviklingen i voksen- og efteruddannelsesindsatsen overvåges gennem udvikling af et indikatorsystem for indsatsen.

For at realisere mål og indsatsområder har regeringen med en bred politisk aftale afsat to mia. kr. kroner ekstra over en seksårig periode til voksen- og efteruddannelsesområdet. Heraf er én mia. kr. afsat til at styrke erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, under forudsætning af at arbejdsmarkedets parter i de kommende overenskomstforhandlinger påtager sig et større økonomisk medansvar for en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats.

Regeringen skal i 2007, både med arbejdsmarkedets parter og aftalepartierne bag velfærdsaftalen, drøfte, hvordan ekstra offentlige investeringer kan udmøntes i lyset af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, og hvordan voksenog efteruddannelse og kompetenceudvikling i virksomhederne kan styrkes.

Denne side indgår i publikationen " Danmarks strategi for livslang læring "
© Undervisningsministeriet 2007