Danmark som vidensamfund
- mod nye mål og udfordringer

Globale udfordringer

I en stadig mere globaliseret økonomi er Danmarks konkurrenceevne og sammenhængskraft forudsætninger for en fornyelse af velfærdssamfundet. Globaliseringen skaber en mere åben verden, der giver nye muligheder for at øge velstanden og skabe bedre job. Med globaliseringen følger samtidig en øget integrationsproces, som knytter landenes økonomier tættere sammen via øget samhandel, samarbejde, investeringer og arbejdskraftens bevægelser på tværs af landegrænser. Det gælder både i Europa og i forhold til resten af verden.

Menneskers viden, idérigdom og arbejdsindsats er, sammen med vores evne til løbende at udvikle, producere og afsætte nye varer og ydelser, nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer.

Danmark har et godt udgangspunkt med en, i international sammenhæng, høj beskæftigelse, lav ledighed, relativ ligelig fordeling af indkomster og et generelt højt uddannelsesniveau. Det danske arbejdsmarked er samtidig meget fleksibelt, og internationale undersøgelser peger på, at Danmark er blandt de lande, der har den stærkeste konkurrenceevne, og er et af de lande, som investerer mest i udvikling af de menneskelige ressourcer. Og det danske samfund bygger på fælles, grundlæggende demokratiske værdier og en historisk tradition for, at forandringer sker i dialog og samarbejde.

Globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer en række væsentlige udfordringer. Det gælder for Danmark som for de europæiske lande og øvrige OECD-lande, at en velkvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for at sikre konkurrenceevne og velfærd. Og det betyder, at kravene til arbejdsstyrkens almene og faglige kompetencer vil vokse, mens efterspørgslen på arbejdskraft med lave eller smalle kompetencer falder i de kommende år. En fortsat vækst i samfundsøkonomien er også afhængig af, at arbejdsstyrken kan forøges. Der er brug for alle på arbejdsmarkedet. Også dem, som i dag har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken bliver også ældre fremover, og tilgangen er mindre end den forventede afgang på arbejdsmarkedet. Også det udfordrer os.

Derfor skal arbejdsstyrkens kompetencer øges på alle niveauer. Flere skal have en kompetencegivende uddannelse, og flere skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og der er brug for et markant løft i voksen- og efteruddannelsesindsatsen, ikke mindst for at løfte de kortest uddannede.

For at Danmark kan blive et førende vidensamfund og fastholde sin position som et af verdens rigeste lande, skal Danmark have uddannelser i verdensklasse, og alle skal have gode muligheder for og lyst til at lære nyt og tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer hele livet.

Uddannelse for alle - Danmarks globaliseringsstrategi

Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde, også om 10 og 20 år, og hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og andre.

Regeringen har i foråret 2006, som svar på globaliseringens udfordringer, fremlagt en samlet offensiv strategi for at fremtidssikre det danske samfund. Strategien bygger på resultatet af arbejdet i Globaliseringsrådet og arbejdet i Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet, som begge er nedsat af regeringen.

Den nationale globaliseringsstrategi, Fremgang, fornyelse og tryghed - Strategi for Danmark i den globale økonomi, omfatter 350 konkrete initiativer, der sigter mod omfattende reformer inden for uddannelse og forskning samt forbedrede rammebetingelser for vækst og innovation overalt det danske samfund.

Regeringens globaliseringsstrategi sætter særligt fokus på uddannelse og livslang opkvalificering. Et højt uddannelsesniveau og gode muligheder for livslang læring er nogle af de vigtigste forudsætninger for en stærk konkurrenceevne og for, at alle aktivt kan deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.

Det er regeringens målsætning, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at alle skal deltage i livslang læring.

Regeringen har med den politiske Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden med et flertal af partierne i det danske folketing skabt grundlaget for strukturelle reformer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Der er afsat yderligere over 15 mia. kr. over en seksårig periode til nye langsigtede investeringer i uddannelse og livslang opkvalificering frem til 2012 som et styrket bidrag til at nå de opstillede mål.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i foråret 2006 udarbejdet et fælles slutdokument om livslang uddannelse og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der er behov for et kompetenceløft og en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det er et fælles ansvar for arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige.

Målsætninger for livslang læring

Det er regeringens mål, at livslang læring skal fremmes i alle dele af samfundet og inden for alle områder, hvor menneskers viden, færdigheder og kompetencer udvikles og bringes i anvendelse. Det gælder på alle niveauer og i alle dele af uddannelsessystemet, i voksen- og efteruddannelserne, på arbejdspladserne, gennem folkeoplysning og i forenings- og fritidslivet mv. Det er et fælles ansvar for alle.

Regeringens strategi for uddannelse og livslang opkvalificering, der omfatter alle former for uddannelse og læring, skal understøtte og fremme den enkeltes personlige udvikling, beskæftigelse, aktive medborgerskab og deltagelse i samfundet.

Strategien omfatter følgende hovedmålsætninger:

• Et sammenhængende uddannelsessystem fra børnehaveklasse til videregående uddannelse skal bidrage til, at alle får gode grundlæggende færdigheder, en kompetencegivende uddannelse og et solidt fundament for livslang læring. Der skal være lige muligheder og plads til alle.
• Uddannelserne skal være i verdensklasse. Uddannelsessystemet skal både fostre talenter og være rummeligt for dem med mindre gode forudsætninger. Kvaliteten skal være i højsædet, og uddannelserne skal svare til samfundets behov.
• Der skal være relevante voksen- og efteruddannelsestilbud af høj kvalitet til alle på arbejdsmarkedet, der matcher behovene, og som også har særligt fokus på de kortest uddannedes behov for livslang opkvalificering. Det er et fælles ansvar, at alle på arbejdsmarkedet uddanner sig livet igennem.
• Systematisk kompetenceudvikling på arbejdspladserne skal styrkes i både offentlige og private virksomheder. Øgede offentlige og private investeringer i ansattes efteruddannelse og kompetenceudvikling skal bidrage til at forbedre den enkeltes kompetencer og styrke virksomhedernes udvikling.
• Vejlednings- og rådgivningsmuligheder skal forbedres og bidrage til at sikre elever, studerende og voksne de bedst mulige forudsætninger for valg af uddannelse og deltagelse i livslang læring.
• Alle former for uddannelse og læring skal tage udgangspunkt i og bygge på den enkeltes viden, færdigheder og kompetencer. Inden for voksen- og efteruddannelserne skal der skabes nye og bedre muligheder for at synliggøre og anerkende den enkeltes samlede realkompetencer.
• Der skal være sammenhængende uddannelsesveje og overskuelighed i uddannelsessystemet, som bidrager til målrettet uddannelse og livslang opkvalificering, og som understøtter, at de offentlige ressourcer udnyttes bedst muligt.
• Der skal være globalt perspektiv i uddannelserne, som bidrager til at styrke internationalisering og samarbejde med verdenen omkring os.
• Der skal skabes stærkere videregående uddannelsesmiljøer, som skal bidrage til højere kvalitet i uddannelserne og videnudvikling, og der skal udvikles bedre rammer og forudsætninger for uddannelsesinstitutioners samspil med virksomheder og andre relevante aktører.

Regeringen har, for at realisere de overordnede mål for uddannelse og livslang opkvalificering, prioriteret en lang række konkrete mål og initiativer i forhold til det samlede uddannelsessystem og inden for voksen- og efteruddannelserne.

Livslang læring understøttes og fremmes også gennem indsatser og initiativer på en lang række andre områder. Det gælder blandt andet inden for beskæftigelses- og integrationsindsatsen, via erhvervspolitiske initiativer og ikke mindst inden for folkeoplysning og i forenings- og kulturlivet.

Regeringens strategi for uddannelse og livslang opkvalificering stiller nye krav og udfordringer til, hvordan uddannelsessystemet og voksen- og efteruddannelserne indrettes og udvikles i fremtiden. Det stiller nye krav til uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne og til, hvordan alle relevante aktører hver især kan bidrage til at videreudvikle en livslang læringskultur. Det er en særlig udfordring at styrke samspillet mellem uddannelsessektoren, arbejdslivet og den læring, der finder sted i fritiden.

En realisering af de omfattende reformer bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar og bidrager aktivt. Det gælder nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, folkeoplysende institutioner og frivillige organisationer samt kommunale og regionale aktører mv. Det er derfor regeringens mål at styrke dialog og partnerskaber mellem alle aktører. Det er afgørende for at virkeliggøre Danmarks strategi for uddannelse og livslang opkvalificering.

Denne side indgår i publikationen " Danmarks strategi for livslang læring "
© Undervisningsministeriet 2007