Tre cases

De følgende tre cases omhandler IKV i AMU for tre forskellige IKV-deltagere, som har hver deres motiv til at gennemføre IKV i AMU.

Case A: Martin er hjemvendt fra job i udlandet til virksomhedens danske afdeling. Han ønsker et nyt job med flere udfordringer.

Case B: Jesper er ansat i en virksomhed, som netop er fusioneret, og deltager på opfordring fra virksomheden og sin tillidsrepræsentant, fordi virksomheden efter fusionen ønsker, at alle medarbejdere kompetenceudvikles til at arbejde i nye team og selvstyrende grupper.

Case C: Kirsten er ledig i dagpengeperioden og er blevet opfordret af sit fagforbund og sin A-kasse til at gennemføre IKV i AMU.

Hensigten med de tre cases er at beskrive centrale elementer i de forskellige faser af tre forskellige deltageres IKV i AMU samt at give eksempler på AMU-udbyderens og IKV-deltagerens – og i case B også en virksomheds – forskellige roller og opgaver i de tre IKV-forløbs forskellige faser.

Case A: Martin

Situation
Martin er 32 år og har opholdt sig i udlandet de seneste år, hvor han har arbejdet i et stort internationalt transportfirma. Nu er han vendt hjem til et job i firmaets danske afdeling. Han ønsker imidlertid at få et nyt arbejde med et større ansvar og flere udfordringer. I den forbindelse er han begyndt at tænke på, at det måske vil være en god idé at kunne dokumentere, hvad han egentlig kan. Han er også begyndt at overveje, om han ikke skulle videreuddanne sig.

Martin har en studentereksamen, og han har tidligere været beskæftiget med ufaglært arbejde i nogle industrivirksomheder i Danmark, ligesom han har praktisk erfaring som chauffør og lagerarbejder fra sit ophold i udlandet. Han vil gerne arbejde som eksportchauffør inden for stykgodsområdet.

Før-fasen: Generel information og rådgivning

Martin har for nylig læst i en annonce i Ugeavisen, at det lokale EUC tilbyder at afprøve og vurdere realkompetencer i forhold til forskellige uddannelsesmål i AMU-systemet. Han har forstået på annoncen, at en sådan kompetencevurdering både kan bruges til at få AMU-beviser for det, man kan, og til at finde ud af, om der er behov for supplerende AMU-uddannelse, hvis han gerne vil have et job inden for et nærmere bestemt jobområde.

Martin ringer derfor til EUC og får at vide, at centret gennemfører individuel kompetencevurdering i AMU inden for transportområdet om tre uger. Uddannelseskonsulenten fortæller i løbet af telefonsamtalen, at Martin – hvis han tilmelder sig – kan få afprøvet og vurderet sine kompetencer i forhold til de uddannelsesmål inden for transportområdet, som er relevante for Martin. Desuden fortæller konsulenten om muligheden for at få vurderet læse-, skrive- og regnefærdigheder. Konsulenten foreslår Martin at tilmelde sig, og det gør han – bortset fra vurderingen af læse-, skrive- og regne-færdighederne. Martin mener ikke, at han har problemer med at læse, skrive og regne.

Konsulenten fortæller Martin, at han skal forberede sig til sin IKV ved at indsamle skriftlig dokumentation fra og om den del af sit tidligere virke – i arbejde og fritid – hvor han har lært noget, som han mener kan bruges inden for chaufførområdet. Konsulenten opfordrer også Martin til at udfylde “Min kompetencemappe”, som han kan hente på internettet. Uddannelseskonsulenten beder desuden Martin om at lave en beskrivelse af sit fremtidige ønskejob. Martin får at vide, at han skal indsende eller aflevere sin dokumentation til EUC, en uge inden hans IKV-forløb starter, så den lærer, der har ansvaret herfor, kan tilrettelægge forløbet, inden han starter.

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse

Martin indsamler skriftlig dokumentation og sender det til den lærer, der har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre Martins IKV i AMU.

Med udgangspunkt i Martins indsendte dokumentation og ønsker til fremtidigt job udvælger læreren de to FKB 2728 “Grundkompetence chauffør gods” og 2730 “Godstransport ad landevej”, hvor jobområderne dækker Martins ønskejob som eksportchauffør. Derefter udvælger læreren fire AMU-uddannelsesmål i de pågældende FKB, som det er relevant for Martin at få sine realkompetencer vurderet i forhold til. I FKB 2728 drejer det sig om målene 45080 “Energirigtig kørsel”, 45114 “Kørsel med vogntog, kategori C/E”, som er et certifikatkursus, samt 45122 “Køreteknik” og i FKB 2730 om målet 45261 “Kundeservice”. Derefter forbereder læreren opgaver, praktiske øvelser osv., som vil være egnede til at afprøve og vurdere Martins realkompetencer i forhold til de udvalgte mål. Dette sker under hensyntagen til eksplicitte myndighedskrav i 45114 “Kørsel med vogntog, kategori C/E”.

Fase 2: Afprøvning og vurdering

Sammen med flere andre starter Martin sit IKV-forløb tre uger senere. Deltagerne tager i første omgang hver især afsæt i deres kompetencemapper og indsendte dokumentation og får hver en samtale med læreren. I den forbindelse bliver indholdet i materialet gennemgået, uddybet og suppleret med nye oplysninger.

Martin har eksempelvis haft vanskeligt ved at vurdere, hvilke erfaringer det var relevant at tage med i dokumentationsmaterialet. Læreren interviewer Martin med henblik på at få alle relevante informationer frem.

Samtalen og interviewet munder ud i, at læreren aftaler med Martin, at Martin skal afprøves og vurderes i forhold til endnu et AMU-uddannelsesmål. Det er uddannelsesmålet 43685 “Direkte prøve gaffeltruckcertifikat” fra FKB 2715 “Grundkompetence lager og terminal”. Da det er et certifikatkursus, undersøger læreren også, om der er eksplicitte myndighedskrav, der forhindrer, at der kan udstedes certifikat på baggrund af IKV i AMU. Det er der ikke, men der er krav fra Arbejdstilsynet om en teoretisk og praktisk prøve. Prøverne lægges ind i Martins IKV i AMU.

Alle deltagernes IKV-forløb foregår individuelt med udgangspunkt i lærerens separate samtaler med hver enkelt deltager og de oplysninger, som deltageren har givet om sine kompetencer.

Da flere af deltagerne skal afprøves og vurderes i forhold til samme AMU-uddannelsesmål og derfor delvist skal gennemføre samme opgaver og øvelser, har læreren planlagt deltagernes forløb, så de kan ske samtidigt.

Et af de udvalgte uddannelsesmål er 45261 “Kundeservice”. Her indebærer afprøvningen, at Martin skal deltage i et lille rollespil med en af de øvrige IKV-deltagere. Kundebetjening er et af de områder, som læreren ved af erfaring ikke kan testes individuelt eller blot ved at spørge. Testningen skal foregå i praksis gennem interaktion med andre.

Mens Martin afprøver sine realkompetencer i opgaver, øvelser og rollespil – alene og sammen med andre deltagere, når det er relevant for hver enkelt deltagers IKV i AMU – vurderer læreren løbende Martins realkompetencer i forhold til de AMUuddannelsesmål, der er målestok for Martins IKV i AMU.

Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse

Læreren vurderer, at Martin i kraft af sine erfaringer har realkompetencer, der svarer til hele 45080 “Energirigtig kørsel” og 45261 “Kundeservice” og til dele af 45122 “Køreteknik” og 45114 “Kørsel med vogntog, kategori C/E” (svarende til de chaufførfaglige emner), men ingen realkompetencer der svarer til 43685 “Direkte prøve gaffelcertifikat”. Martin får derfor udstedt AMU-uddannelsesbeviser for målene 45080 og 45261 og et AMU-kompetencebevis for de anerkendte dele af målene 45122 og 45114 – svarende til de chaufførfaglige emner.

Da det har vist sig, at Martin har et godt fundament af almene færdigheder og desuden et ønske om at blive eksportchauffør, beslutter læreren at anbefale Martin, at han uddanner sig til faglært, og at han derfor fortsætter med kompetencevurdering i forhold til grunduddannelse for voksne (GVU-IKV) for at blive vurderet i forhold til de uddannelsesmål, der indgår i en GVU. Det vil Martin sådan set gerne. Men først vil han gennemføre en AMU-uddannelse, der består af de ikke anerkendte dele af mål 45122 “Køreteknik” og 45114 “Kørsel med vogntog, kategori C/E” (kørekortdelen og prøven i forhold hertil jævnfør Justitsministeriet regler herfor) og hele 43686 “Gaffeltruck certifikatkursus B”. Læreren sørger for, at Martin bliver registreret til start på GVU-IKV i forhold til chaufføruddannelsen – gods efter endt AMU-uddannelse.

Case B: Jesper

Situation
Jesper er 39 år og har i en del år været ansat i en virksomhed, der producerer komponenter til den grafiske branche. Virksomheden er netop fusioneret med en anden produktionsvirksomhed i samme branche. I den forbindelse skal tre afdelinger med i alt 100 medarbejdere omorganiseres. Medarbejderne i de tre afdelinger har udført delvist sammenfaldende arbejdsopgaver, men med forskelligt markedsfokus. Alle er vant til at arbejde i team, og Jesper har sammen med en del af sine oprindelige kollegaer deltaget i virksomhedsinterne kurser om ledelse og samarbejde, teambuilding mv.

Virksomhedens ledelse har meddelt, at arbejdet fortsat skal foregå i team. De skal imidlertid sammensættes på en ny måde på tværs af de tre gamle afdelinger og markedsområder for at fremme integration mellem de tre afdelinger og opnå stordriftsfordele. Det er ligeledes tanken, at de enkelte team i højere grad end hidtil skal fungere som selvstyrende enheder.

Derfor har der været afholdt møder i samarbejdsudvalget og i hver af de oprindelige afdelinger for at orientere om og drøfte planerne for omorganiseringen. I den forbindelse har ledelsen oplyst, at den ikke er i tvivl om, at medarbejderne i de tre afdelinger har mange relevante faglige kompetencer både praktisk- tekniske og praktisk-metodiske, men der mangler et klart billede af deres nærmere indhold. Virksomheden vil gerne have et sådant overblik.

Jesper og hans kollegaer er usikre på, hvad fusionen konkret betyder for dem som enkeltpersoner. Der er imidlertid opbakning i såvel samarbejdsudvalget som blandt de fleste af kollegaerne til at bruge team endnu mere og forståelse for, at de nu skal sammensættes på en ny måde som følge af fusionen. Der er også forståelse for, at der derfor kan være behov for at få klarlagt mere systematisk, hvilke teamkompetencer de har hver især.

Før-fase: Information og rådgivning

Personalechefen i den fusionerede virksomhed henvender sig herefter til det lokale AMU-center for at høre, hvilke muligheder centret har for at bistå med at tilvejebringe det ønskede overblik over medarbejdernes kompetencer. Der efterspørges især hjælp til at afdække, om der er behov for faglig praktiskmetodisk opkvalificering, så de nye team hurtigt bliver i stand til at løse opgaverne.

Der afholdes nu et møde mellem personalechefen, tillidsmanden og en af AMU-centrets uddannelseskonsulenter. Uddannelseskonsulenten har på forhånd indhentet forskellige baggrundsoplysninger om de to fusionerende virksomheder og har også fundet en artikel, der indeholder et interview med den fusionerede virksomheds administrerende direktør, som fortæller om baggrunden for og perspektiverne ved fusionen. Allerede i den indledende telefonsamtale med personalechefen er uddannelseskonsulenten blevet klar over, at det er kompetencevurdering, virksomheden først og fremmest efterspørger.

Ved mødet på virksomheden orienterer uddannelseskonsulenten personalechefen om AMU’s IKV-program. Han fortæller i den forbindelse, at IKV i AMU er et tilbud til den enkelte medarbejder om at få vurderet og anerkendt realkompetencer i forhold til AMU’s uddannelsesmål. Formålet er at udarbejde en AMU-uddannelsesplan tilpasset den enkeltes behov for AMU-uddannelse, således at dobbeltuddannelse undgås. AMU-centret kan tilbyde virksomhedens medarbejdere IKV i AMU i forhold til AMU-uddannelsesmål, som beskriver teamkompetencer. En sådan IKV i AMU vil kunne gennemføres med taxameterfinansiering. Ønsker virksomheden imidlertid en vurdering af medarbejdernes kompetencer, hvor målestokken er en anden end AMU-uddannelsesmål optaget i FKB, skal virksomheden selv afholde udgifterne hertil, og deltagerne vil ikke kunne få udstedt AMU-uddannelsesbeviser eller AMUkompetencebevis.

AMU-centret oplyser også, at de resultater, den enkelte medarbejder kan opnå ved at gennemføre IKV i AMU, det vil sige AMU-beviser og en AMU-uddannelsesplan, tilhører medarbejderen. Hvis virksomheden skal have indsigt heri, må virksomheden aftale med den enkelte medarbejder, at medarbejderen videreformidler resultatet til virksomheden.

Personalechefen og tillidsmanden beslutter efter denne orientering, at AMU’s IKV-program vil være et godt udgangspunkt for virksomheden, fordi den enkelte medarbejder ikke alene kan få vurderet sine realkompetencer i forhold til teamsamarbejde, men også få AMU-bevis for det, de allerede kan og ved, og desuden en AMU-uddannelsesplan i forhold til teamsamarbejde, der er tilpasset hertil. Både personalechefen og tillidsmanden/ personalerepræsentanten er enige om, at IKV i AMU, ud over at spare uddannelsestid, også vil kunne motivere medarbejderne til at efter- eller videreuddanne sig.

Uddannelseskonsulenten aftaler, at han sammen med ledelsesog personalerepræsentanter afholder et informationsmøde for de implicerede medarbejderne i forbindelse med frokosten i virksomhedens kantine. AMU-centret vil informere om IKV i AMU, og ledelses- og personalerepræsentanter vil opfordre medarbejderne til at tilmelde sig.

Jesper deltager i frokostmødet og tilmelder sig i løbet af de næste dage sammen med de fleste af sine 100 kollegaer til IKV i AMU. De kunne alle godt tænke sig at få papir på det, de allerede kan og ved, og ikke mindst få “rabat” herfor i det efterfølgende uddannelsesforløb.

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse

Jesper og 15 andre tilmeldte bliver hurtigt herefter indkaldt til et møde på AMU-centret. Alle de cirka 100 tilmeldte vil efterhånden blive indkaldt. På mødet fortæller en lærer om hensigten med IKV i AMU, og at de nu hver især skal i gang med at indsamle skriftlig dokumentation for de realkompetencer, som de mener at have i forhold til samarbejde og teambuilding mv. Læreren viser, hvordan man kan bruge “Min kompetencemappe”, og der laves aftaler om, hvem der eventuelt kan hjælpe hvem med at bruge den elektroniske version. Alle skal indsende deres dokumentation senest to uger efter. På mødet deltager også tre tilmeldte fra en anden virksomhed, fordi IKV-forløb i AMU altid udbydes åbent.

Uddannelseskonsulenten har i mellemtiden aftalt med personalechefen, at personalechefen afleverer jobbeskrivelser til de medarbejdere, der tilmelder sig IKV i AMU, og sender en kopi heraf samt beskrivelser af virksomhedens nye teamorganisering til uddannelseskonsulenten. Det vil gøre det nemmere for AMU-centret at forberede de mange IKV-forløb og at identificere de AMU-uddannelsesmål optaget i FKB, der er relevante som målestok for hver enkelt deltager.

Virksomheden viser sig at operere med nogle forholdsvis brede jobbeskrivelser, som ikke umiddelbart kan omsættes til AMU-uddannelsesmål. På et møde med personalechefen og de kommende teamledere samt tillidsrepræsentanter får uddannelseskonsulenten imidlertid præciseret de faglige områder og opgaver, som arbejdet i team drejer sig om. Endvidere får uddannelseskonsulenten oplysninger, der giver ham indsigt i, hvordan samarbejdet i team foregår, og hvilke krav det stiller til medarbejdernes kompetencer.

Uddannelseskonsulenten finder efterfølgende frem til FKB AA 2752 “Arbejdets organisering ved produktion i industrien”, som dækker virksomhedens jobområde. Her udvælges de to AMU-uddannelsesmål 45364 “Etablering af selvstyrende grupper” og 45369 “Videndeling og læring for medarbejdere”. De to mål er relevante i forhold til de kompetencekrav, som skal opfyldes, for at teamene kan udføre arbejdsopgaverne på en måde, der svarer til virksomhedens definition af godt samarbejde i et team. Da der skal gennemføres lige så mange IKV i AMU, som der er medarbejdere, der tilmelder sig – måske op til 100 forløb – har AMU-centret besluttet at etablere en IKV-gruppe. Gruppen består af uddannelseskonsulenten, som har haft den oprindelige kontakt med virksomheden, og fem lærere, som underviser på de to udvalgte AMU-uddannelser og er vant til at vurdere, om deltagerne har lært det, som beskrives i de to udvalgte AMU-uddannelsesmål.

På det næste møde med virksomheden deltager hele AMU-centrets IKV-gruppe. På mødet foreslår uddannelseskonsulenten de to udvalgte AMU-uddannelsesmål, der er relevante i relation til de praktisk-metodiske arbejdsformer, som de forskellige team skal arbejde med i den nye struktur. De udvalgte uddannelsesmål er velegnede, fordi de beskriver de kompetencer, som hver enkelt medarbejder har brug for for at kunne varetage de jobfunktioner og det dertil hørende ansvar, som er relevant for virksomheden.

Uddannelseskonsulenten fortæller desuden, at hvis virksomheden herudover ønsker at opfordre medarbejderne til også at få vurderet mere virksomhedsspecifikke kompetencekrav, som ikke beskrives i AMU-uddannelsesmål optaget i FKB, kan AMU-centret godt være virksomheden behjælpelig hermed; men det bliver i givet fald som en selvstændig opgave, som virksomheden selv skal finansiere.

Personalechefen, de øvrige ledere og tillidsrepræsentanterne mener, at det er vigtigt, at medarbejderne får AMU-beviser for så mange samarbejdskompetencer som muligt, fordi AMU-beviserne giver landsdækkende kompetence. Det vil sige, at der er enighed om, at de to AMU-uddannelsesmål 45364 “Etablering af selvstyrende grupper” og 43369 “Videndeling og læring for medarbejdere” indgår som målestok i samtlige IKV i AMU for virksomhedens medarbejdere – under forudsætning af, at den enkelte IKV-deltager også kan tilslutte sig dette. Desuden er der enighed om, at hver enkelt medarbejder skal have tilbudt AMU-uddannelse med et indhold, der svarer til medarbejderens ikke-anerkendte dele af de to AMU-uddannelsesmål.

To uger efter mødet på AMU-centret indsender Jesper sin indsamlede skriftlige dokumentation for sine realkompetencer i forhold til teamsamarbejde til den lærer, som skal forestå Jespers IKV i AMU. Med udgangspunkt heri og de to udvalgte AMU-uddannelsesmål forbereder læreren opgaver, cases osv., som vil være egnede til at afprøve og vurdere Jespers realkompetencer i forhold hertil. Læreren drøfter egnede metoder med de fire andre lærere fra IKV-gruppen. Alle har erfaringer i at undervise på de to mål og i at bedømme, om hver enkelt deltager i undervisningen har opnået de kompetencer, som beskrives i de to mål. Lærerne bliver enige om at udarbejde et spørgeskema, som skal besvares individuelt og to-tre forskellige cases, hvor deltagerne skal samarbejde om opgaveløsningen. Jespers dokumentation for realkompetencer viser, at han kun skal udfylde spørgeskemaet og gennemføre to af de tre cases

Fase 2: Afprøvning og vurdering

Jesper starter sin IKV i AMU et par uger efter sammen med de 15 andre, som også skal afprøves og vurderes i forhold til samme to AMU-uddannelsesmål. Forløbet starter med afsæt i Jespers indsendte dokumentation og kompetencemappe, hvor læreren interviewer Jesper med udgangspunkt i dokumentationen, for at være sikker på at alle Jespers realkompetencer i forhold til teamsamarbejde er forudsat i tilrettelæggelsen af Jespers IKV i AMU. Læreren forklarer Jesper om forløbets indhold og om formålet med spørgeskemaet og de to cases. Desuden at de to uddannelsesmål, som vurderingen foregår i forhold til, er aftalt med Jespers virksomhed. Læreren spørger, om Jesper er indforstået hermed, hvilket han er.

Læreren vurderer, at Jesper klarer sig fint ved de individuelle spørgsmål. Med hensyn til arbejdet med de to cases, er resultaterne ikke gode. Jesper gennemfører de to cases sammen med fire andre IKV-deltagere, hvis realkompetencer også begrunder, at deres IKV-forløb indeholder samme cases. Faktisk lykkes det kun teamet at gennemføre og afslutte den ene case, men med ringe resultat, mens den anden kun delvist fører til resultater. Læreren har observeret og vurderet teamets casearbejde løbende. Især med denne type af AMU-uddannelsesmål, hvor de faglige kompetencer, der skal vurderes, primært har praktiskmetodisk karakter, er det væsentligt, at læreren er opmærksom på hver enkelt deltagers opgaveløsning hele tiden. Læreren skal vurdere hver enkelt deltagers kompetencer i forhold til de to AMU-uddannelsesmål ud fra kriterier, der svarer til de kriterier, læreren normalt bedømmer hver enkelt deltager ud fra ved afslutningen på AMU-uddannelserne gennemført i forhold til samme AMU-uddannelsesmål.

Fase 3. Samlet vurdering og anerkendelse

Læreren har blandt andet i det ene casearbejde kunnet observere, at Jesper har bidraget særdeles konstruktivt og relevant i forhold til beskrivelsen i AMU-uddannelsesmålet, også selv om opgaven ikke er blevet løst. Læreren vurderer, at Jesper både i kraft af sine erfaringer fra arbejdet og sin deltagelse i de virksomhedsinterne kurser i ledelse og samarbejde og teambuilding har demonstreret realkompetencer, der svarer til hele 45364 “Etablering af selvstyrende grupper” og en del af 45369 “Videndeling og læring for medarbejdere”. Et par af de andre deltagere har bidraget mindre eller uhensigtsmæssigt i forhold til kravene i samme AMU-uddannelsesmål og får derfor anerkendt mindre.

AMU-centret udsteder AMU-uddannelsesbevis for 45364 “Etablering af selvstyrende grupper” og et AMU-kompetencebevis for den anerkendte del af 45369 “Videndeling og læring for medarbejdere” til Jesper. Desuden får Jesper en individuel uddannelsesplan, som indeholder de ikke-anerkendte dele af 45369 “Videndeling og læring for medarbejdere”.

Efter IKV i AMU: Gennemførelse af den individuelt tilpassede AMU-uddannelse

Virksomheden har som nævnt aftalt med AMU-centret, at alle de medarbejdere, der har gennemført IKV i AMU, så vidt muligt skal afslutte deres AMU-forløb med at have kompetencer, der svarer til de to AMU-uddannelsesmål 45364 “Etablering af selvstyrende grupper” og 45369 “Videndeling og læring for medarbejdere”. Da AMU-uddannelser ikke må udbydes som lukkede virksomhedsforløb, udbyder AMU-centret uddannelser i de to AMU-uddannelsesmål åbent og tilrettelagt som åbent værksted. Hermed har enhver, der ønsker det, mulighed for at tilmelde sig og gennemføre præcis de dele af de to AMUuddannelsesmål, som indgår i deres individuelle AMU-uddannelsesplan, eller hele uddannelsen, hvis der er behov for det. AMU-centret har sammen med personalechefen og tillidsrepræsentanten lagt en tidsplan for, hvornår de enkelte medarbejdere kan tilbydes at deltage.

Case C: Kirsten

Situation
Kirsten er 43 år og for nylig blevet fyret efter 12 år i ufaglært job i en produktionsvirksomhed

Kirsten er medlem af Fagforbundet For Kortuddannede (FFK), som har besluttet at opfordre alle sine ledige medlemmer til at gennemføre en realkompetencevurdering. FFK håber, at det kan give de ledige medlemmer bedre muligheder, hvis de får anerkendt deres realkompetencer og eventuelt går i gang med at efteruddanne sig. Det er håbet, at de herved vil få et bedre og dokumenteret grundlag for deres jobsøgning.

Den lokale afdeling af FFK henvender sig derfor til de lokale uddannelsessteder for at høre om mulighederne for realkompetencevurdering af foreningens medlemmer.

Også den lokale AMU-udbyder, EUC-Jylland, får en henvendelse. EUC-Jylland informerer FFK om IKV i AMU og påpeger, at IKV i AMU er et tilbud til den enkelte borger, og at deltagelse baserer sig på frivillighed.

EUC-Jylland aftaler med FFK-medlemmernes A-kasse, at Akassen dels informerer og vejleder medlemmerne om AMU’s uddannelsesmuligheder og om IKV i AMU, dels formidler kontakt mellem A-kasse-medlemmet og EUC-Jylland for de medlemmer, som er interesserede.

Før-fasen: Generel information og rådgivning

Kirsten møder til samtale og vejledning i sin A-kasse. Før de 12 år i produktionsvirksomheden har Kirsten tidligere arbejdet med rengøring på en skole og i en bank. Hun kunne egentlig godt tænke sig et rengøringsjob igen, måske på et hospital. Akassen informerer Kirsten om AMU’s uddannelsesmuligheder og IKV i AMU og ringer efter aftale med Kirsten til EUC-Jylland. Kirsten inviteres til en samtale ugen efter med en lærer om AMU’s uddannelsesmuligheder inden for rengøringsområdet og om IKV-muligheden i forhold hertil.

På mødet med EUC-Jylland fortæller Kirsten om sit jobønske, mens læreren fortæller om AMU’s uddannelsesmuligheder inden for rengøringsområdet, især de uddannelsesmuligheder, der retter sig mod et rengøringsjob på et hospital. EUC-Jylland fortæller også Kirsten, at hun kan få vurderet og eventuelt få beviser for alt, hvad hun kan og ved om rengøringsarbejde, uanset hvor og hvordan hun har lært det, og bagefter få sammensat en individuel AMU-uddannelsesplan, så hun ikke skal undervises i noget, hun allerede kan og ved. Læreren fortæller også, at Kirsten selv skal bidrage ved at indsamle skriftlig dokumentation for sine realkompetencer.

Kirsten er usikker på, om hun kan finde ud af at bruge “Min kompetencemappe”, så læreren viser hende, hvordan hun kan finde, åbne og udfylde kompetencemappen på internettet. Hvis det er for svært, kan Kirsten få hjælp i sin A-kasse. For en sikkerheds skyld printer læreren et eksemplar, som Kirsten kan få med og udfylde, hvis det er for vanskeligt med den elektroniske.

Kirsten tilmelder sig IKV i AMU. Hun får at vide, at også andre – de fleste ledige FFK-medlemmer som hun selv med lignende job- og uddannelsesønsker – vil gennemføre IKV i AMU i samme lokale. Så selv om Kirsten skal igennem et individuelt vurderingsforløb, vil der også være andre deltagere i IKV i AMU i lokalet. Da Kirsten er ledig i dagpengeperioden med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, gennemfører hun IKV i AMU på samme økonomiske vilkår som beskæftigede.

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse.

Kirsten indsamler skriftlig dokumentation, men synes, det er svært med kompetencemappen på nettet. Også papirversionen er svær. Det er mange år siden, at Kirsten har skullet skrive andet end korte beskeder. Kirsten får hjælp i A-kassen og indsender sin dokumentation til EUC-Jylland.

Med udgangspunkt i Kirstens indsendte dokumentation og ønsker om et fremtidigt rengøringsjob på et hospital udvælger læreren de tre uddannelsesmål 41683 “Service og synlig rengøring”, 43398 “Rengøringsmidler og overflade” og 43399 “Hospitalshygiejne” optaget i FKB 2679 “Rengøringsservice”, som relevante målestokke i Kirstens IKV i AMU. Samtidig forbereder læreren opgaver, praktiske øvelser osv., som vil være egnede til at afprøve og vurdere Kirstens realkompetencer i forhold til de tre mål. Læreren kan se af det indsendte materiale, at Kirsten har vanskeligt ved at skrive og måske også ved at læse. Læreren beslutter at lægge en vurdering af læse-skrive-færdigheder ind i IKV-forløbet og håber, at Kirsten er positiv. EUC-Jylland afholder IKV i AMU som åbent værksted.

Fase 2: Afprøvning og vurdering

Kirsten starter sit IKV-forløb midt i en uge. I værkstedet er der allerede 12 andre deltagere, som arbejder med opgaver, øvelser og test, nogle alene og andre sammen med andre. Kirsten starter med en samtale med læreren, hvor læreren interviewer Kirsten på baggrund af den indsendte dokumentation og foreslår Kirsten også at gennemføre Vejledende læsetest for voksne. Det vil Kirsten gerne. Læreren gennemgår derefter det forløb, Kirsten skal igennem, og fortæller om hensigten med enkelte opgaver og øvelser.

Kirstens afprøvning og vurdering i forhold til de to uddannelsesmål 41683 “Service og synlig rengøring” og 43398 “Rengøringsmidler og overflade” foregår delvist sammen med fem andre i værkstedet, som skal løse nogle af de samme opgaver og øvelser i forhold til samme mål. Når de ikke hele vejen igennem forløbet skal løse samme opgaver, er det fordi, de har forskellige realkompetencer og forskelligartet dokumentation for deres kompetencer. Opgaver og øvelser i forhold til 43399 “Hospitalshygiejne” skal Kirsten gennemføre alene, fordi Kirsten er den eneste af de aktuelle IKV-deltagere, der ønsker et rengøringsjob på hospital. Kirsten starter forløbet med Vejledende læsetest for voksne.

Mens Kirsten afprøver sine realkompetencer i opgaver og øvelser, vurderer læreren løbende Kirstens realkompetencer i forhold til de tre AMU-uddannelsesmål, der er målestok for Kirstens IKV i AMU.

Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse

Læreren vurderer, at Kirsten i kraft af sine forskellige erfaringer har realkompetencer, der svarer til hele 41683 “Service og synlig rengøring” og dele af 43398 “Rengøringsmidler og overflade” og 43399 “Hospitalshygiejne”. Samtidig viser den vejledende læsetest for voksne, at Kirsten antagelig vil kunne have udbytte af at gennemføre FVU i læsning. Kirsten får derfor udstedt et AMU-uddannelsesbevis for 41683 “Service og synlig rengøring” og et AMU-kompetencebevis for den anerkendte del af 43398 “Rengøringsmidler og overflade” og 43399 “Hospitalshygiejne”. Desuden udarbejder læreren en AMU-uddannelsesplan, som består af de ikke anerkendte dele af 43498 “Rengøringsmidler og overflade” og 43399 “Hospitalshygiejne”. Den vejledende læsetest viser, at FVU-læsning kunne være et godt tilbud til Kirsten, men Kirsten er ikke umiddelbart motiveret for at gennemføre FVU-læsning. I stedet tilrettelægger EUC-Jylland undervisningen på Kirstens tilpassede AMU-uddannelsesforløb under hensyntagen til Kirstens læse-skrive-forudsætninger. Læreren aftaler med Kirsten, at hun vil overveje eventuelt at starte på FVU-læsning efter sit AMU-forløb. VUC gennemfører FVU-læsning på EUC-Jylland, så læreren aftaler med Kirsten, at hun lige taler med FVU-læreren, som kan fortælle mere om FVU-muligheden.

Denne side indgår i publikationen " Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU"
© Undervisningsministeriet 2008