IKV i AMU – hvordan?

Realkompetence omfatter, som tidligere nævnt, en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det gælder, uanset om de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet, ved højskoleophold, på aftenskole, ved frivilligt foreningsarbejde eller lignende.

IKV i AMU er en vurdering – og ikke vejledning eller undervisning. IKV i AMU er et værktøj til at vurdere de af IKV-deltagerens realkompetencer, der svarer til beskrivelserne i de godkendte handlingsorientede mål for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i FKB. Det vil sige, at alle de realkompetencer, som personen i øvrigt måtte have, ikke er relevante at inddrage i en IKV i AMU. Resultatet af IKV i AMU bliver enten en ikke-anerkendelse eller en anerkendelse af deltagerens realkompetencer i form af AMU-uddannelsesbevis(er) og/eller AMU-kompetencebevis samt en tilpasset AMU-uddannelsesplan, når deltageren ønsker en sådan.

IKV i AMU er altid et tilbud til den enkelte borger/person. Det gælder, uanset hvem der tager initiativ til iværksættelsen af en IKV i AMU. En IKV i AMU er altid et individuelt forløb, hvor den enkelte persons realkompetencer er i centrum, og som afholdes inden for AMU-lovens rammer.

Faser og metoder

IKV-forløb nogle grund- og fællestræk i form af en række faser og aktiviteter i de enkelte faser. Faserne og aktiviteterne involverer i forskelligt omfang uddannelsesinstitutionen, deltageren og indimellem også deltagerens ansættelsesvirksomhed. Det egentlige IKV-forløb består af tre faser, men der er også en fase før selve forløbet:

• Før-fase: Generel information og rådgivning
• Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse
• Fase 2: Afprøvning og vurdering
• Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse

Det er vigtigt, at de forskellige faser fremstår som et sammenhængende forløb, der giver mening for den enkelte.

Før-fase: Generel information og rådgivning

I før-fasen markedsfører, informerer, rådgiver og vejleder uddannelsesinstitutionen enkeltpersoner og virksomheder om formålet med IKV i AMU, om hvad henholdsvis den enkelte og virksomheden kan bruge vurderingen og dens resultater til, og hvad det indebærer at gennemføre et IKV-forløb i AMU.

Uddannelsesinstitutionen skal på hjemmesiden markedsføre og informere om IKV i AMU. Markedsføring og information kan også ske i lokalaviserne, i lokal-tv, som pop up-bokse på internettet og ved at omdele/lægge brochurer de steder, hvor potentielle IKV-deltagere færdes. Det kan være på virksomheder, i lokale foreninger, i A-kasser, i jobcentre, på cafeer osv.

Uddannelsesinstitutionen vil få henvendelser fra enkeltpersoner/ borgere, som med forskellige begrundelser ønsker at få AMU-beviser for det, de kan og ved, og eventuelt også at få lagt en individuel plan for et AMU-uddannelsesforløb. Det er uddannelsesinstitutionernes opgave at etablere et beredskab, der kan modtage, informere og rådgive enkeltpersoner, der henvender sig til uddannelsesinstitutionen for at høre mere om IKV i AMU – uanset om det er telefonisk eller ved personligt fremmøde.

Ofte foregår en persons IKV i AMU som led i et kompetenceudviklingsprojekt i en virksomhed. Før et møde med en virksomhed om IKV i AMU må uddannelsesinstitutionens uddannelseskonsulent forberede sig. Uddannelseskonsulenten bør for eksempel sætte sig ind i, hvilken branche den pågældende virksomhed er inden for, hvad den producerer og handler med, hvordan virksomheden er organiseret, hvilke medarbejderkategorier der er ansat, hvor mange medarbejdere virksomheden har osv.

Denne forberedelse vil medvirke til at afdække, hvilke forskellige uddannelsesydelser uddannelsesinstitutionen kan tilbyde inden for virksomhedens jobområder, det vil sige, inden for hvilke FKB’er uddannelseskonsulenten kan finde de AMUuddannelsesmål, som det vil være relevant at foreslå som mål for medarbejdernes kompetenceudvikling.

Medarbejdernes forskellige kompetencebehov kan opfyldes på flere måder. Et eksempel er vist i figuren herunder:

Ad A. Intern virksomhedsoplæring
Nogle af medarbejdernes kompetencebehov er virksomheden selv i stand til at opfylde, for eksempel ved hjælp af introduktionsprogrammer, sidemandsoplæring, jobtræning, mentoring og lignende.

Ad B. Private kursusudbydere og konsulentfirmaer
Andre kompetencebehov opfyldes i forbindelse med udviklingsprojekter, hvor der måske benyttes eksterne rådgivere, konsulent- og private kursusfirmaers udbud mv. En kursusafdeling på en offentlig uddannelsesinstitution kan sagtens være leverandør på alle disse felter, men det vil altid være på lige fod med andre private leverandører, det vil sige, at der vil være tale om indtægtsdækket virksomhed (IDV).

Ad C. Offentlige uddannelser Endelig kan virksomhedens kompetencebehov blive opfyldt ved at anvende uddannelsesinstitutionernes offentlige tilbud om eksempelvis forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), Dansk som andetsprog, grunduddannelse for voksne (GVU) eller arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).

Det er uddannelseskonsulentens opgave at finde ud af, hvilke af virksomhedens og medarbejdernes kompetencebehov der bedst kan opfyldes via virksomhedsintern oplæring eller ved hjælp af private kursusudbydere og konsulentfirmaer eller gennem det offentlige uddannelsesudbud. Det er også uddannelseskonsulentens opgave at afdække, hvilke efteruddannelsesaktiviteter mv. AMU kan tilbyde – for eksempel IKV i AMU – og hvilke aktiviteter der falder uden for rammerne heraf og eventuelt hører under andre uddannelsesområder og uddannelsesinstitutioners udbud eller må finansieres af virksomheden selv.

Efter denne afdækning af kompetencebehovene og de forskellige måder at opfylde dem på har uddannelseskonsulenten et grundlag for at drøfte med den pågældende virksomhed og dens medarbejdere, om der skal indgås aftale med den enkelte medarbejder om IKV i AMU.

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse

Den første fase i det egentlige IKV-forløb i AMU er en forberedelses- og tilrettelæggelsesfase. Den begynder, når der er indgået aftale om et konkret IKV-forløb.

Forberedelses- og tilrettelæggelsesfasen har til formål at:

• Forberede og tilrettelægge en IKV-deltagers IKV i AMU, således at hun/han efterfølgende får mulighed for at dokumentere og få anerkendt sine realkompetencer i AMU.

Både deltager og uddannelsesinstitution (lærer) har opgaver i forberedelsesfasen, mens deltagerens eventuelle ansættelsesvirksomhed kan inddrages på frivillig basis.

Lærerens forberedelses- og tilrettelæggelsesarbejde finansieres via IKV-taxametret. Der udbetales ikke VEU-godtgørelse til deltagerne, mens de forbereder sig og indsamler skriftlig dokumentation i denne fase.

Deltageren bidrager selv til at dokumentere de realkompetencer, som deltageren ønsker vurderet. I forberedelsesfasen betyder det, at det er deltageren selv, der så vidt muligt fremskaffer den skriftlige dokumentation, der er relevant i forhold til det/de AMU-uddannelsesmål, som deltageren ønsker at blive vurderet i forhold til. “Min kompetencemappe” kan være en stor hjælp i denne fase. Den indsamlede dokumentation kan for eksempel være:

• Eksamensbeviser, uddannelsesbeviser eller anden dokumentation for gennemførte formelle uddannelsesforløb.
• Udtalelser fra arbejdsgivere, for eksempel om deltagelse i medarbejderuddannelse, beviser for kursus- og uddannelsesaktiviteter hos private udbydere, arbejdsgivernes vurdering af medarbejderens kompetencer osv. Desuden en beskrivelse af den jobprofil eller de arbejdsopgaver, som deltagerens nuværende arbejdsgiver ønsker, at deltageren skal kunne varetage på virksomheden.
• Dokumentation for deltagelse i folkeoplysende undervisning, frivilligt foreningsarbejde mv.
• Deltagerens egne beskrivelser og vurderinger af relevante erfaringer og kompetencer, og hvor og hvordan de er opnået, for eksempel på arbejdspladsen eller i forbindelse med fritids- og foreningsaktiviteter.

Deltageren afleverer sin indsamlede dokumentation til uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsesinstitutionen – læreren – har ansvaret for at tilrettelægge IKV i AMU, så hver enkelt deltager får mulighed for at demonstrere og dokumentere de realkompetencer, som hun/han ønsker vurderet og anerkendt i AMU.

I forberedelsesfasen informerer læreren IKV-deltageren om deltagerens ansvar for selv at bidrage til dokumentationen af egne realkompetencer, og eventuelt også om hvordan deltageren kan indsamle sin skriftlige dokumentation. Desuden kan læreren introducere “Min kompetencemappe”.

Mod slutningen af forberedelsesfasen anvender læreren deltagerens afleverede dokumentation og AMU-uddannelsesønske som udgangspunkt for at forberede og tilrettelægge deltagerens IKV i AMU. Læreren har nu informationer om både deltagerens indgangsforudsætninger og ønskede udgangsmål på deltagerens AMU-forløb. Læreren kan derfor identificere de AMUuddannelsesmål, der skal være målestok i deltagerens IKV i AMU. Læreren beslutter desuden, hvilke afprøvnings- og vurderingsmetoder der vil være mest hensigtsmæssige, troværdige og pålidelige, når deltageren skal demonstrere og dokumentere sine realkompetencer i forhold til de udvalgte AMU-uddannelsesmål.

Beskrivelsen af AMU-uddannelsesmål kan omfatte en eller flere af følgende typer af faglige kvalifikationer¹¹:

• Praktisk-tekniske – forstået som værktøjer og deres anvendelse i den praktiske gennemførelse af jobfunktionen eller arbejdsopgaven.
• Teoretiske – forstået som den teori, der skal bruges i den konkrete jobfunktion eller arbejdsopgave.
• Praktisk-metodiske – forstået som metoder og deres anvendelse i forhold til såvel værktøj mv. som i forhold til arbejdet med mennesker.

Forskellige metoder kan være egnede til at afprøve og få demonstreret de forskellige typer af kvalifikationer. For eksempel kan en multiple-choice-test være egnet til at afprøve de teoretiske faglige kvalifikationer, der er beskrevet i AMU-uddannelsesmålet, men ikke de praktisk-tekniske eller praktisk-metodiske, som vil kræve en praktisk øvelse eller opgave – og omvendt.

Anvendelige metoder til IKV i AMU kan være:

• Gennemgang og uddybning af deltagerens afleverede/fremlagte dokumentation i form af CV, “Min kompetencemappe” mv.
• Strukturerede interviews, der for eksempel gennemføres ved hjælp af vurderingsskemaer, som har et indhold, der afspejler de konkrete AMU-uddannelsesmål. Læreren kan for eksempel interviewe deltageren om den afleverede dokumentation for at få så mange oplysninger som muligt om deltagerens realkompetencer frem.
• Teoretiske og praktiske faglige øvelser og opgaver, cases, test osv., konstrueret i overensstemmelse med målbeskrivelserne i det/de udvalgte AMU-uddannelsesmål.
• Løbende observation og vurdering af deltagerens realkompetencer, mens deltageren løser opgaver og demonstrerer sine realkompetencer. Læreren skal foretage en pålidelig vurdering, det vil sige, at vurderingen vil kunne gentages med samme resultat.

Læreren kan også vælge at bruge andre metoder, så længe de lever op til kravet om hensigtsmæssighed, troværdighed og pålidelighed. Kompetenceafprøvningen og -vurderingen vil hyppigt omfatte en kombination af forskellige metoder, der er tilpasset den enkeltes realkompetencer, og de handlingsorienterede AMU-uddannelsesmål, der er målestok for vurderingen.

Virksomheden kan være behjælpelig med at fremskaffe materiale, der for eksempel beskriver deltagerens nuværende eller ønskede jobfunktion/arbejdsopgaver, oversigter over afholdte kurser eller anden information, der kan belyse såvel deltagerens kompetencer som kompetenceudviklingsbehov. Virksomheden har ikke pligt til at bidrage, ligesom en IKV-deltager kan vælge at gennemføre IKV i AMU uden virksomhedens medvirken.

En uddannelsesinstitution kan afvise at gennemføre en IKV i AMU. Det kan ske, hvis uddannelsesinstitutionen skønner, at en person enten slet ikke eller kun i meget begrænset omfang har realkompetencer, der kan anerkendes i forhold til det aktuelle AMU-uddannelsesmål.

Fase 2: Afprøvning og vurdering

Afprøvningen og vurderingen i fase 2 har til formål at:

• Tilvejebringe et grundlag for lærerens samlede vurdering og anerkendelse af deltagerens realkompetencer.

Afprøvningen og vurderingen foregår som to sider af den samme proces, det vil sige, at samtidig med at deltageren demonstrerer og dermed dokumenterer sine realkompetencer, foretager læreren en løbende vurdering af deltagerens kompetencer.

Afprøvningen og vurderingen af IKV-deltagerens realkompetencer sker på grundlag af den dokumentation og information, som den pågældende har indsamlet i forberedelsesfasen og på baggrund af de opgaver, øvelser mv., som deltageren gennemfører i afprøvnings- og vurderingsfasen af IKV i AMU.

Også i denne fase har både lærer og deltager opgaver.

Læreren har tilrettelagt afprøvnings- og vurderingsprocessen i forberedelses- og tilrettelæggelsesfasen og anvender nu de metoder, som hun/han har valgt som de mest troværdige til at:

• Give deltageren mulighed for at demonstrere sine realkompetencer i forhold til de AMU-uddannelsesmål, der er målestok i deltagerens IKV i AMU.
• Give læreren et grundlag for en pålidelig vurdering af de demonstrerede kompetencer i forhold til samme AMU-uddannelsesmål.

Læreren kan som nævnt benytte en lang række forskellige metoder og værktøjer til at afprøve og vurdere realkompetencer i IKV i AMU, og forskellige metoder kan være egnede til at afprøve og vurdere de omtalte tre typer af faglige kvalifikationer. Selv om der anvendes forskellige metoder for at få demonstreret alle typer faglige kvalifikationer, der indgår i det/de valgte AMU-uddannelsesmål, er det vigtigt at respektere, at AMUuddannelsesmålene er handlingsorienterede og beskriver en hel og samlet arbejdsopgave/jobfunktion. I beskrivelserne i AMUuddannelsesmålene opereres ikke eksplicit med en opsplitning af deltagerens kompetencer i de forskellige kvalifikationstyper. Det gøres der derfor heller ikke, når en deltagers kompetencer skal vurderes samlet i forhold til samme uddannelsesmål. Afgørende for vurderingen – og udstedelse af AMU-beviser i anerkendelsesfasen – er, at deltageren kan og ved det, der beskrives i AMU-uddannelsesmålets arbejdsopgave/jobfunktion, og på den måde, det beskrives, ikke om det er den ene eller den anden type af kvalifikationer.

Sociale og personlige kompetencer som sådan vurderes og anerkendes ikke i IKV i AMU.

Deltagerens opgave i afprøvnings- og vurderingsfasen er at demonstrere og dokumentere sine realkompetencer gennem aktiv medvirken ved løsningen af de opgaver, øvelser, cases osv., som læreren har tilrettelagt for deltageren. Det forudsætter, at deltageren forstår formålet med sin IKV i AMU og med opgaverne og øvelserne. Desuden er det vigtigt for paratheden til at ville demonstrere sine realkompetencer og eventuel mangel på samme, at deltageren ved, at resultatet af IKV i AMU, det vil sige AMU-beviserne og den individuelle uddannelsesplan, tilhører deltageren.

Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse

Formålet med denne fase er at:

• Anerkende de af IKV-deltagerens realkompetencer, der svarer til hele og/eller dele af AMU-uddannelsesmål, og udstede henholdsvis AMU-uddannelsesbevis og/eller AMUkompetencebevis.
• Udarbejde en individuel plan for deltagerens videre AMUuddannelse, hvis det er relevant, og deltageren ønsker det.

Når deltagerens indsamlede skriftlige dokumentation er fremlagt, gennemgået og vurderet, og når deltagerens realkompetencer er blevet demonstreret, observeret og vurderet, er grundlaget til stede for, at læreren kan foretage en samlet vurdering af deltagerens realkompetencer i forhold de udvalgte AMU-uddannelsesmål.

Læreren afgør ved den samlede vurdering, om og i hvilket omfang deltagerens realkompetencer kan anerkendes, og om uddannelsesinstitutionen kan udstede et eller flere AMU-uddannelsesbeviser og/eller et AMU-kompetencebevis.

Vurderingen og anerkendelsen er altid individuel, og udstedte beviser og den individuelle AMU-uddannelsesplan udleveres til og tilhører deltageren.

Den samlede vurdering af deltagerens realkompetencer, som læreren skal foretage som en forudsætning for en eventuel anerkendelse og bevisudstedelse til deltageren, svarer til den bedømmelse, som læreren foretager som forudsætning for udstedelse af AMU-uddannelsesbevis efter gennemført undervisning på den tilsvarende AMU-uddannelse – hverken mere eller mindre.

Som afslutning på IKV-forløbet kan læreren gennemgå sin samlede vurdering og grundlaget herfor og for anerkendelsen af deltagerens realkompetencer sammen med deltageren. Det er vigtigt, at deltageren forstår resultatet af sin IKV i AMU, og at gennemgangen sker, så deltagerens motivation til fortsat efteruddannelse understøttes. Men beslutningen om anerkendelse/ ikke-anerkendelse træffes udelukkende af uddannelsesinstitutionen/ læreren og ikke i en dialog med den enkelte deltager.

En IKV i AMU kan ikke føre til andre resultater end AMUuddannelsesbevis( er), et AMU-kompetencebevis og en individuel AMU-uddannelsesplan.

Kvalitetssikring, troværdighed og pålidelighed

Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at de realkompetencer, en deltager får anerkendt i IKV i AMU, svarer til kompetencen i det AMU-uddannelsesmål, der har været målestok for deltagerens IKV i AMU. Det vil sige, at uddannelsesinstitutionerne skal gennemføre IKV i AMU på en sådan måde, at der ikke opstår tvivl om hverken pålideligheden af deres vurderinger og den anerkendelse, der gives, eller om troværdigheden af de metoder, der anvendes i IKV i AMU.

Troværdighed
At en IKV i AMU er troværdig, betyder, at der er en konstaterbar sammenhæng mellem en IKV-deltagers realkompetencer og den anerkendelse, som deltageren opnår i forhold til de AMUuddannelsesmål, der er målestok i vurderingen. Det vil sige, at troværdighed forudsætter, at der i afprøvningen, vurderingen og anerkendelsen af en deltagers realkompetencer er anvendt metoder, der sikrer, at man måler det rigtige.

Pålidelighed At en IKV i AMU er pålidelig, betyder, at resultatet af en deltagers IKV i AMU vil blive det samme, uanset hvilken lærer eller godkendt uddannelsesinstitution der gennemfører den. Pålidelighed forudsætter, at der i afprøvningen, vurderingen og anerkendelsen af en deltagers realkompetencer er anvendt metoder, der måler det samme hver gang. Det vil sige, at pålidelighed handler om at sikre “objektive” resultater af IKV i AMU.

En uddannelsesinstitution skal kunne sandsynliggøre (dokumentere), at en deltagers IKV i AMU er/har været både troværdig og pålidelig. En måde kan være at tilrettelægge IKV-forløb i AMU, så de kan efterprøves. Det forudsætter, at hele kompetencevurderingsprocessen gøres åben og gennemskuelig.

Uddannelsesinstitutionen kan øge troværdigheden og pålideligheden af IKV i AMU ved at:

• Udarbejde procedurer for gennemførelse af IKV i AMU
• Udarbejde standardkrav til metoder og materialer
• Sikre, at de lærere, der gennemfører IKV i AMU, er kvalificerede til at udvikle og anvende metoder og materialer og har indsigt i procedurerne.

For eksempel kan lærerne i en fælles skabelon beskrive og forklare, hvad de gør og hvorfor, når de afprøver, vurderer og anerkender en konkret IKV-deltagers konkrete realkompetencer. På den måde opnår lærerne en fælles systematik til at drøfte, udvikle og gennemføre IKV i AMU og dermed et fælles grundlag for at udvikle fælles afprøvnings- og vurderingsmetoder samt vurderingskriterier og en fælles IKV-i-AMU-didaktik.

IKV i AMU skal desuden evalueres skriftligt, også af IKV-deltagerne, og uddannelsesinstitutionen skal løbende foretage en opfølgning på evalueringer og andre målinger af IKV i AMU.

Kvaliteten af IKV i AMU kan endvidere sikres, ved at uddannelsesinstitutionerne synliggør krav og procedurer for vurdering og anerkendelse af realkompetencer i IKV i AMU på hjemmesiderne.

Denne side indgår i publikationen "Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU "
© Undervisningsministeriet 2008