IKV i AMU – hvad er det?

IKV i AMU er en forkortelse af individuel kompetencevurdering inden for arbejdsmarkedsuddannelsesområdet. IKV i AMU er AMU-systemets program til realkompetencevurdering.

Hvad er realkompetence?

Realkompetencer omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, det vil sige alt, hvad personen kan og ved – uanset hvor og hvordan denne person har lært det. Det kan for eksempel være lært gennem deltagelse i formelle uddannelser, i arbejdslivet, gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, måske gennem frivilligt foreningsarbejde og lignende. Figuren herunder illustrerer, hvordan realkompetence indeholder læring fra de forskellige områder.

En anden måde at definere realkompetencer på er med udgangspunkt i de måder, hvorpå den enkelte kan have erhvervet sig sine realkompetencer:

Formelle kompetencer, som er erhvervet ved gennemførelse af offentlige uddannelser med centralt fastsatte mål og rammer. Her udstedes dokumentation for de erhvervede kompetencer i form af eksamensbeviser, uddannelsesbeviser og lignende, som for eksempel kan bruges til at ansøge om merit efter meritreglerne i de enkelte uddannelseslove.

Ikke-formelle kompetencer, som er erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleophold og lignende. Denne form for læring fører ikke til formelle eksamens- eller uddannelsesbeviser, men der kan forekomme ikke-formelle prøver og certificeringer. Ofte vil der foreligge for eksempel kursusplaner, udtalelser, deltagerbeviser og lignende.

Uformelle kompetencer, som er karakteriseret ved at være et resultat af den tilfældige og ustrukturerede læring, som finder sted i alle livets sammenhænge.

Hvilke realkompetencer er relevante ved IKV i AMU?

Ikke alle en persons realkompetencer er relevante i relation til en IKV i AMU. Det er kun de realkompetencer, der svarer til beskrivelserne i de handlingsorienterede mål for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i FKB.

Gældende regler for IKV i AMU

Lovbestemmelserne om indhold mv. i IKV i AMU findes i §§ 15 – 15c i lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., lov nummer 446 af 10. juni 2003 som ændret ved lov 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet mv.)⁵ (se bilag 1).

Lovbestemmelser i AMU-loven indeholder en række bemyndigelser til undervisningsministeren til at fastsætte administrative regler om IKV i AMU mv. Disse administrative regler om IKV i AMU findes i § 16 i bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, bekendtgørelse nummer 802 af 22. september 2003 som ændret ved bekendtgørelse nummer 806 af 29. juni 2007 om ændring af bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser⁶ (se bilag 1).

I det følgende anvendes henholdsvis betegnelsen AMU-loven og FKB-bekendtgørelsen.

Hovedprincipper for IKV i AMU

Vurdering og anerkendelse af realkompetencer i AMU baserer sig på følgende hovedprincipper:

• IKV i AMU er et tilbud til enkeltpersoner og baserer sig på et grundlæggende princip om frivillighed for den enkelte.
• Den enkelte borger kan få sine realkompetencer vurderet inden for de rammer og regler, der er fastsat for IKV i AMU i AMU-loven og FKB-bekendtgørelsen.
• Den enkelte bidrager til at dokumentere sine realkompetencer.
• IKV i AMU foretages altid med godkendte, handlingsorienterede målformuleringer for arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse (FKB)⁷ som målestok/vurderingsstandard.
• Den enkeltes realkompetencer anerkendes, uanset hvor og hvordan de er erhvervet.
• Resultatet af en deltagers IKV i AMU dokumenteres gennem udstedelse af AMU-kompetencebevis og/eller AMUuddannelsesbevis( er) og en individuel uddannelsesplan for deltagerens efterfølgende uddannelse inden for AMU-lovens rammer, hvis deltageren ønsker det. Resultatet tilhører deltageren.
• AMU-uddannelsernes kvalitet og niveau må ikke forringes ved anerkendelse af realkompetencer.

Fakta om IKV i AMU

Formål>

Formålet med IKV i AMU er at give den enkelte mulighed for at få anerkendt sine realkompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for AMU-lovens rammer og til brug på arbejdsmarkedet.

Adgang

Alle, der har adgang til uddannelse inden for AMU-lovens rammer, har mulighed for at få foretaget en IKV i AMU.

Adgang til IKV i AMU er betinget af, at den pågældende har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark på vurderingstidspunktet. Det er ikke en betingelse, at en person, der ønsker IKV i AMU, er medlem af en bestemt organisation eller af en A-kasse.

Ledige i dagpengeperioden med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse kan deltage i IKV i AMU på samme økonomiske vilkår som beskæftigede. For aktiverede ledige gælder andre regler for finansieringen.

IKV er altid et tilbud til den enkelte.

Afslag på IKV i AMU

En uddannelsesinstitution kan afslå at iværksætte IKV i AMU, hvis den på forhånd kan konstatere, at en IKV-ansøgers realkompetencer ikke eller kun i meget begrænset omfang indgår i det/de AMU-uddannelsesmål, som ansøgeren ønsker at få sine kompetencer vurderet i forhold til.

IKV-deltagerbevis, AMU-uddannelsesbevis og AMU-kompetencebevis

På baggrund af vurderingen og bedømmelsen af deltagerens realkompetencer, udsteder uddannelsesinstitutionen bevis(er) til IKV-deltageren, hvis de nødvendige realkompetencer er til stede.

• IKV-deltagerbevis En deltager skal altid have udstedt et IKV-deltagerbevis efter endt IKV-forløb som dokumentation for sin deltagelse. Det findes til udprintning på www.efteruddannelse.dk under “Bevistekster” under målene: 40080 Individuel kompetencevurdering i AMU og 40081 Individuel kompetencevurdering i AMU – F/I. På det udprintede bevis afkrydser uddannelsesinstitutionen de resultater, deltageren har opnået: AMU-uddannelsesbevis og/eller AMU-kompetencebevis og en individuel AMU-uddannelsesplan. De afkrydsede anerkendelsesformer vedlægges beviset som dokumentation.
• AMU-uddannelsesbevis Har IKV-deltageren fået anerkendt realkompetencer, der svarer til en eller flere hele arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en FKB, udsteder uddannelsesinstitutionen AMU-uddannelsesbevis og/eller enkeltfagsbevis herfor. Der bruges samme bevis og bevistekst, som hvis deltageren fik udstedt bevis efter at have gennemført undervisning i den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfaget. For arbejdsmarkedsuddannelsen vil det sige den godkendte bevistekst efter det centrale informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (www.efteruddannelse. dk). I forhold til enkeltfaget følges de retningslinjer, der er, for den erhvervsuddannelse enkeltfaget indgår i.
• AMU-kompetencebevis Har IKV-deltageren fået anerkendt realkompetencer, der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en FKB, skal uddannelsesinstitutionen udstede et AMU-kompetencebevis, hvis deltageren anmoder om det.

Et kompetencebevis skal indeholde en præcis afskrift af ordlyden af den del af målformuleringen for arbejdsmarkedsuddannelsen eller enkeltfaget optaget i en FKB, der svarer til de realkompetencer, deltageren har fået anerkendt. Desuden angives nummer og præcis titel på den eller de omfattede arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag samt nummer og præcis titel på den eller de FKB, som den eller de pågældende arbejdsmarkedsuddannelse(r) eller enkeltfag er optaget i. Undervisningsministeriet har udformet en standard, som uddannelsesinstitutionerne skal anvende. Uddannelsesinstitutionerne skal opbevare en kopi af AMUkompetencebeviset. Nedenfor er et eksempel på et udfyldt AMU-kompetencebevis:

Både AMU-uddannelsesbeviser og AMU-kompetencebeviser giver landsdækkende kompetence. Det vil sige, at en person, der har fået et AMU-uddannelsesbevis og/eller et AMU-kompetencebevis, har et dokumenteret og anerkendt grundlag for fortsat efter- og videreuddannelse uafhængigt af udbyder og tidspunkt for uddannelsesstart. Desuden kan begge beviser bruges på arbejdsmarkedet ved for eksempel jobskifte eller jobsøgning.

Hvis forløbet resulterer i, at uddannelsesinstitutionen ikke kan anerkende deltagerens realkompetencer, udsteder den hverken AMU-uddannelses- eller AMU-kompetencebevis.

Den individuelle AMU-uddannelsesplan

Et resultat af IKV i AMU kan også være en individuel plan for deltagerens efterfølgende AMU-uddannelse. Uddannelsesplanen tager afsæt i deltagerens anerkendte kompetencer. Den indeholder de ikke-anerkendte dele af og de hele AMU-uddannelsesmål, som deltageren gerne vil gennemføre.

Uddannelsesinstitutionen fastlægger selv formen for uddannelsesplanen.

Udstedelse af certifikater

En uddannelsesinstitution kan udstede certifikater til en deltager i IKV i AMU, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer og kan anerkende, at deltageren har dokumenteret realkompetencer, der svarer til kompetencerne i det AMU-uddannelsesmål, der udstedes certifikat for.

Det er en forudsætning, at alle eksplicitte myndighedskrav er opfyldt. Stilles der for eksempel krav fra myndigheden om, at en specifik prøve skal være aflagt, skal deltageren have aflagt denne prøve. Prøven kan indgå i en IKV i AMU. Krav om gennemført “uddannelse”, der ikke er nærmere angivet, kan opfyldes på forskellig vis.

Hvem ejer beviserne og den individuelle uddannelsesplan?

Resultatet af en IKV i AMU – uanset om det er en individuel AMU-uddannelsesplan, et eller flere AMU-uddannelsesbeviser eller et AMU-kompetencebevis – udstedes til og tilhører deltageren.

Det betyder, at uddannelsesinstitutionen ikke kan afgøre, om en virksomheds ønske om indsigt i en deltagers anerkendte realkompetencer skal imødekommes. Det er den enkelte IKVdeltager, der kan formidle sine resultater – beviser og uddannelsesplan – til sin arbejdsgiver. Hvis en uddannelsesinstitution medvirker til at formidle en deltagers IKV-resultater til deltagerens arbejdsgiver, er det en forudsætning, at uddannelsesinstitutionen har udtrykkelig tilladelse hertil fra deltageren, og det anbefales, at dette i givet fald sker skriftligt.

Målestok/vurderingsstandard i IKV i AMU

Uddannelsesinstitutionen anerkender en IKV-deltagers realkompetencer på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af dennes realkompetencer. Det skal altid ske i forhold til de handlingsorienterede målformuleringer for arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse (FKB), som er relevante for hver enkelt deltagers individuelle kompetencevurdering.

Det er uddannelsesinstitutionen, der i forberedelsesfasen til et IKV-forløb afdækker, hvilket eller hvilke AMU-uddannelsesmål optaget i en FKB der skal være mål og målestok for vurderingen af en persons realkompetencer.

Der må ikke anvendes andre uddannelsesmål og målestokke/ vurderingsstandarder, herunder for eksempel situations- og virksomhedsspecifikke vurderingsstandarder. Ønsker en virksomhed, at medarbejderne kompetencevurderes efter andre vurderingsstandarder, er det ikke IKV i AMU.

Uddannelsesinstitutionen kan godt medvirke til kompetencevurdering, der anvender andre vurderingsstandarder end AMU-uddannelsesmål i en FKB. Men i så fald skal aktiviteten finansieres som indtægtsdækket virksomhed (IDV), det vil sige uden taxametertilskud og uden mulighed for VEU-godtgørelse til deltageren.

Dokumentation

En person, som ønsker en IKV i AMU, skal selv bidrage til at dokumentere sine realkompetencer.

Dokumentationsformen kan være skriftlig eller mundtlig og kan også foregå ved demonstration af kompetencer gennem praktisk afprøvning i IKV-forløbets afprøvnings- og vurderingsfase.

I forberedelsesfasen indsamler deltageren skriftlig dokumentation for de realkompetencer, som deltageren ønsker inddraget i sin IKV i AMU. Ønsker en ansøger ikke at bidrage med dokumentation, kan uddannelsesinstitutionen efter omstændighederne afvise at foretage en IKV. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionen informerer ansøgeren om dennes pligt til selv at bidrage med dokumentationen og rådgiver om, hvordan det eventuelt kan ske.

Forskellige typer af dokumentation har forskellig status:

• Dokumentation kan have en form og et indhold, der bekræfter eller beviser en formel kompetence. Eksamens- og uddannelsesbeviser fra udbydere af offentlige uddannelser dokumenterer for eksempel formelle kompetencer, som kan være meritgivende. Dokumentation for formelle kompetencer forældes ikke og skal derfor ikke indgå og genvurderes i IKV i AMU.
• Dokumentation kan også være udtalelser fra arbejdsgivere og kolleger, dokumentation for frivilligt foreningsarbejde, “Min kompetencemappe” og lignende. Her er ikke tale om dokumentation i formel forstand. Det vil sige, at de realkompetencer, som beskrives her, skal deltageren demonstrere i afprøvnings- og vurderingsfasen af sit IKV-forløb for eventuelt at få dem anerkendt. Deltagerens dokumentation for disse ikke-formelt og uformelt erhvervede kompetencer er vigtige informationer til læreren. De udbygger lærerens grundlag for at afgøre, hvilke af deltagerens realkompetencer der skal vurderes, hvilke AMU-uddannelsesmål optaget i FKB der kan være mål og målestok for vurdering af deltagerens kompetencer, og hvilke opgaver, øvelser eller andre dokumentations- og vurderingsmetoder der er hensigtsmæssige i forhold hertil.

Uddannelsesinstitutionen bør anbefale ansøgeren at udfylde “Min kompetencemappe” som led i forberedelsen til IKV i AMU.

”Min kompetencemappe”

“Min kompetencemappe” er udviklet af Teknologisk Institut for Undervisningsministeriet i samarbejde med blandt andet arbejdsmarkedets parter og kan hentes på www.minkompetencemappe. dk

Kompetencemappen er et personligt redskab til alle, der ønsker at få overblik over, hvad de kan, og hvad de har lært, for eksempel gennem tidligere uddannelse, i jobsammenhæng, på højskole eller aftenskole og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Kompetencemappen kan udfyldes elektronisk og i papirform.

“Min kompetencemappe” kan bruges ved planlægning af og deltagelse i realkompetencevurdering, voksen- og efteruddannelse og ved jobsøgning.

Virksomhedernes bidrag

Virksomheden kan medvirke ved at tilvejebringe beskrivelser af en medarbejders kompetenceprofil eller jobfunktion, sådan som den ville se ud efter endt AMU-uddannelse, hvis deltageren skulle følge AMU-uddannelse på ordinær vis. Derved får uddannelsesinstitutionen en ramme og et bedre grundlag for at afdække, hvilke AMU-uddannelsesmål der skal være målestok i ansøgerens IKV i AMU, og hvilke AMU-uddannelsesmål der eventuelt skal indgå i deltagerens efterfølgende AMU-uddannelse.

En virksomhed eller arbejdsgiver har ikke pligt til at bidrage, og en IKV-deltager kan fravælge virksomhedens/arbejdsgiverens medvirken.

Varighed

IKV i AMU kan vare fra en halv til fem dage. For flygtninge og indvandrere, der mangler dokumentation for kompetencer erhvervet uden for Danmark, kan IKV i AMU dog strække sig fra en halv til ti dage.

Varigheden af den enkelte deltagers IKV-forløb afhænger af, hvornår uddannelsesinstitutionen mener at have et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere den konkrete deltagers realkompetencer. Varigheden er derfor altid individuel inden for de ovennævnte tidsmæssige rammer.

Hvornår gennemføres IKV i AMU?

IKV i AMU gennemføres altid før eventuel optagelse til en AMU-uddannelse. Først gennemføres IKV – derefter gennemføres det eventuelle AMU-uddannelsesforløb på baggrund af deltagerens anerkendte kompetencer. IKV i AMU er ikke en betingelse for adgang til AMU-uddannelse.

Det betyder for eksempel, at IKV i AMU ikke kan indlægges som elementer i eller mellem undervisningsdele i en arbejdsmarkedsuddannelse.

Individuel tilrettelæggelse

I IKV i AMU er det hver enkelt deltagers individuelle realkompetencer, der skal afprøves, vurderes og eventuelt anerkendes. Det vil sige, at en deltager i IKV i AMU principielt skal have sit eget individuelle forløb, fordi hver enkelt deltagers realkompetencer er forskellige fra alle andre IKV-deltageres realkompetencer. De er erhvervet på forskellige måder, og deltagerens dokumentation for hans/hendes realkompetencer er også forskellige fra andre IKV-deltageres. Anerkendelsen af deltagerens realkompetencer kan også kun være individuel, fordi bevisudstedelse forudsætter en individuel vurdering/bedømmelse. Det betyder, at IKV i AMU ikke kan tilrettelægges for et hold i traditionel forstand.

Det udelukker imidlertid ikke, at flere deltagere i IKV i AMU kan følges ad i større eller mindre dele af deres individuelle IKV-forløb. For eksempel kan flere, der ønsker anerkendelse af realkompetencer i forhold til de samme AMU-uddannelsesmål, løse de samme opgaver, gennemføre de samme test osv. samtidig og eventuelt også sammen. Afgørende er det imidlertid, at hver enkelt deltagers IKV-forløb tager udgangspunkt i netop denne deltagers realkompetencer. Dette skal sikre, at ingen deltagers IKV-forløb varer længere eller kortere tid og indeholder andet og mere, end der er hensigtsmæssigt, for at deltageren kan opnå anerkendelse af hans/hendes individuelle realkompetencer. Det skal også sikre, at læreren altid foretager en individuel vurdering/bedømmelse af en deltagers realkompetencer.

Afholdelsesformer og tidspunkter

IKV i AMU kan afholdes i et sammenhængende forløb eller opsplittet og kan foregå på alle ugens dage, på alle tider af døgnet, på uddannelsesinstitutionen og i en virksomhed.

Uddannelsesinstitutionerne er ikke forpligtet til at gennemføre IKV i AMU på præcis det tidspunkt, hvor en ansøger ønsker det. De har mulighed for at planlægge, hvornår IKV i AMU skal foregå.

IKV i AMU kan ikke afholdes som fjernvurdering (per distance). Det betyder, at der altid skal være en lærer, som er kvalificeret til at gennemføre IKV i AMU, til stede med henblik på at afprøve, vurdere osv. under forløbet.

Metodekrav

Uddannelsesinstitutionen skal i IKV i AMU anvende hensigtsmæssige metoder, der giver deltageren mulighed for troværdigt at demonstrere og pålideligt at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer.

Det betyder, at uddannelsesinstitutionen har metodefrihed, samtidig med at det er et bekendtgørelseskrav, at metoderne er hensigtsmæssige i forhold til AMU-lovens krav til formål, mål, anerkendelsesformer, rammer mv. for IKV i AMU. Uddannelsesinstitutionen skal kunne redegøre for, at de anvendte metoder er hensigtsmæssige, troværdige og pålidelige.

Vurdering af basale færdigheder

Uddannelsesinstitutionerne skal tilbyde alle, der deltager i AMU-uddannelse eller i IKV i AMU, at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik. I tilknytning til vurderingen skal deltageren tilbydes vejledning om relevant læse-regne-undervisning. Hensigten er, at AMU skal bidrage til at forbedre voksnes læse-regne-færdigheder blandt andet ved at vejlede deltagere til den forberedende voksenundervisning (FVU) eller til AMU’s Faglig læsning og skrivning eller Faglig regning og matematik.

Vurdering af basale færdigheder er frivilligt for deltageren.

Vurdering af basale færdigheder kan indgå som en del af IKV i AMU. Det betyder, at IKV i AMU ikke udelukkende kan bestå af vurdering af basale færdigheder, fordi vurdering i IKV i AMU altid skal ske i forhold til AMU-uddannelsesmål. Vurdering af basale færdigheder er en tillægsaktivitet til IKV, da den i sit formål, mål osv. falder uden for rammerne af IKV i AMU.

Ved vurdering af basale færdigheder vurderes deltagerens læseog regnefærdigheder ikke i forhold til godkendte AMU-uddannelsesmål optaget i FKB, fordi AMU ikke har standardiserede læse- eller regne-uddannelsesmål, der er egnede som målestok. I stedet er målestok og vurderingsstandarder hentet fra FVU, som er et af de læse- og regne-undervisningstilbud, der kan vejledes til. Andre undervisningstilbud, som der kan vejledes til, kan være for eksempel almen voksenundervisning (AVU), undervisning for ordblinde, undervisning i dansk som andetsprog, Faglig læsning og skrivning eller Faglig regning og matematik i AMU eller forløb, hvor AMU kombineres med FVU. Desuden kan deltagerens resultat anvendes som grundlag for at tilrettelægge undervisningen på deltagerens AMU-uddannelse.

Uddannelsesinstitutionerne har metodefrihed, når de skal vurdere basale færdigheder. Samtidig er det også her et bekendtgørelseskrav, at metoderne skal være hensigtsmæssige i forhold til formål, mål og rammer for vurderingen. For at understøtte kvaliteten af vurdering af basale færdigheder i AMU har Undervisningsministeriet fået udviklet “Vejledende læsetest for voksne” og “Vejledende matematiktest for voksne”, som er udsendt til uddannelsesinstitutionerne. De to test med tilhørende vejledninger er udviklet, så de ikke kræver særlige lærerkompetencer, ud over de kompetencer AMU-lærere allerede har. De to test anvendes også til obligatorisk testning ved optag til FVU. Derved undgås unødig dobbelttestning, når en testdeltager bevæger sig fra AMU til FVU eller omvendt.

Kvalitet og niveau

AMU-uddannelsernes kvalitet og niveau må ikke forringes ved anerkendelse af realkompetencer. De realkompetencer, uddannelsesinstitutionen anerkender, skal svare til de kompetencer, der beskrives i de godkendte AMU-uddannelsesmål optaget i FKB. Kompetencernes art, omfang og niveau skal svare til de kompetencer, som uddannelsesinstitutionen normalt lægger til grund for udstedelse af AMU-uddannelsesbevis til deltagere, der har gennemført undervisning i forhold til samme AMUuddannelsesmål.

Hvem må udbyde IKV i AMU?

Godkendelsen til at udbyde IKV i AMU følger godkendelsen til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en FKB. Undervisningsministeriet kan dog begrænse godkendelsen, så den ikke omfatter IKV i AMU. Desuden kan en uddannelsesinstitution fratages sin godkendelse til at udbyde IKV i AMU, hvis grundlaget for godkendelse ikke længere er til stede. Da godkendelsen til at udbyde IKV i AMU følger godkendelsen til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i FKB, kan der ikke søges om selvstændig godkendelse til at udbyde IKV i AMU.

En uddannelsesinstitution må kun gennemføre IKV i AMU i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i den/de FKB’er, som den er godkendt til at udbyde. Det vil sige, at en uddannelsesinstitution ikke må gennemføre IKV i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i FKB, som uddannelsesinstitutionen ikke er godkendt til at udbyde.

Udlægning af IKV til anden godkendt AMU-udbyder

Der kan ske udlægning af IKV i AMU. Udlægning af IKV følger reglerne for udlægning af undervisning på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i FKB. Det vil sige, at en godkendt AMU-udbyder, der søger en anden godkendt AMU-udbyder om at få udlagt undervisning i en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i FKB, samtidig kan få udlagt muligheden for at gennemføre IKV i forhold til det pågældende AMU-uddannelsesmål. Det er den AMU-udbyder, der udlægger uddannelsesmålet, der har ansvaret for kvaliteten af det udlagte.

Udlicitering af IKV i AMU

IKV i AMU må ikke udliciteres. Det betyder, at uddannelsesinstitutionen ikke kan anvende underleverandører i forbindelse med IKV i AMU.

Kvalifikationskrav til personer, der gennemfører IKV i AMU

Der stilles de samme kvalifikationskrav til personer, der gennemfører IKV i AMU, som der stilles til AMU-lærere.

Ligesom uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for, at lærerne har de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer, har de et tilsvarende ansvar vedrørende personer, der gennemfører IKV i AMU. Og ligesom uddannelsesinstitutionerne skal sørge for, at lærerne løbende gennemfører den nødvendige efteruddannelse, skal de tilsvarende sørge for løbende efteruddannelse af personer, der gennemfører IKV i AMU.

Markedsføring

Markedsføring af IKV i AMU skal altid ske i forhold til AMU’s udviklingsmålgruppe, det vil sige ufaglærte og faglærte, og i forhold til formål og mål for IKV i AMU. Markedsføringen må ikke på nogen måde vildlede om IKV’s formål, mål, indhold og tilsigtede anvendelsesområde. Det betyder for eksempel, at IKV i AMU ikke må markedsføres som et tilbud til virksomhederne om en bred kortlægning af medarbejdernes kompetencer, men udelukkende som et tilbud til den enkelte borger om at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer i forhold til uddannelsesmål i AMU-systemet.

IKV i AMU skal altid markedsføres med den godkendte kode og titel, som er angivet i www.efteruddannelse.dk. Det skal desuden oplyses, hvilke sprog vurderingen foregår på, hvis aktiviteten afholdes på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk og andre sprog.

Deltagervilkår

Deltagere i IKV i AMU kan opnå VEU-godtgørelse efter samme regler som deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse⁸.

Deltagere i IKV kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering og dækning af udgifter til befordring efter samme regler som deltagere AMU-uddannelse.

Økonomi

Der opkræves ikke deltagerbetaling for IKV i AMU. IKV i AMU er taxameterfinansieret.

Erstatningsordning

Deltagere i IKV i AMU er omfattet af den særlige erstatningsordning i henhold til AMU-lovens § 30. Det betyder, at deltagere i IKV i AMU, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring, er berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring, hvis de pådrager sig skader som følge af individuel kompetencevurdering under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne afholdes af staten.

Klagemuligheder

Uddannelsesinstitutionernes afgørelser om anerkendelse af realkompetence (den faglige vurdering) kan ikke indbringes for Undervisningsministeriet eller anden administrativ myndighed. Hvis en deltager ikke er tilfreds med uddannelsesinstitutionens afgørelse, vil deltageren derfor kun have mulighed for at anmode institutionen om en nærmere begrundelse for resultatet af den faglige vurdering og/eller anmode om en revurdering.

For så vidt angår retlige mangler, er der klageadgang til Undervisningsministeriet, jævnfør de generelle klagebestemmelser i AMU-loven og FKB-bekendtgørelsen. En retlig mangel kan for eksempel foreligge, hvis uddannelsesinstitutionen ikke vil lade deltageren fremlægge dokumentation for sine realkompetencer eller ser bort herfra, eller hvis institutionen tilsidesætter tidsrammen for IKV i AMU.

Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne

I alle faser af IKV i AMU kan det ske, at læreren vurderer, at en IKV-deltager snarere tilhører målgruppen for en erhvervsuddannelse. Når det sker, skal læreren informere IKV-deltageren herom og om mulighederne for realkompetencevurdering i forhold til den pågældende erhvervsuddannelse. Det kan dreje sig om den erhvervsrettede grunduddannelse for voksne (GVU), som har sin egen individuelle kompetencevurdering (GVUIKV)⁹ . Eller det kan være erhvervsuddannelsesforløb med godskrivning/ merit, som følge af særlige uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger¹⁰.

IKV i AMU må kun bruges til realkompetencevurdering i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i FKB, det vil sige inden for rammerne af AMU-loven. IKV i AMU må ikke bruges til realkompetencevurdering i forhold til GVU eller erhvervsuddannelser. IKV i AMU, IKV til GVU og realkompetencevurdering i en erhvervsuddannelse med godskrivning/ merit er tre forskellige realkompetencevurderingsordninger, der afholdes efter hver sit regelsæt, med hver sin økonomi, og som indberettes hver for sig.

Uddannelsesinstitutionen kan kun foretage GVU-IKV og udarbejde en GVU-uddannelsesplan eller afholde erhvervsuddannelse med realkompetencevurdering efter reglerne herom, herunder regler om finansiering, hvis uddannelsesinstitutionen også er godkendt til at udbyde henholdsvis GVU og erhvervsuddannelsen. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde realkompetencevurdering efter alle tre uddannelseslove, opfordres til at organisere arbejdet med de forskellige uddannelsesloves realkompetencevurderinger, således at deltageren oplever et sammenhængende vurderingsforløb, selv om deltageren skifter fra IKV i AMU til for eksempel GVU-IKV midt i forløbet.

Er uddannelsesinstitutionen ikke godkendt som udbyder af erhvervsuddannelsen eller GVU, må uddannelsesinstitutionen henvise IKV-deltageren til en uddannelsesinstitution, der er godkendt hertil.

Denne side indgår i publikationen "Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU "
© Undervisningsministeriet 2008