4. Hvad fortæller indikatorerne?

De i alt 12 indikatorer lægger hver især en brik til det samlede billede af indsatsen på voksen- og efteruddannelsesområdet.

I det følgende præsenteres de enkelte målsætninger for voksen- og efteruddannelsesindsatsen og udviklingen i de tilhørende indikatorer.

Indikator 1.1. Omfanget af voksen- og efteruddannelsesaktivitet
Indikatoren viser, at 28 procent af danskerne i alderen 25-64 år i 2005 havde deltaget i en uddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Andelen ligger dermed lidt højere end i 2003, hvor definitionen af uddannelsesaktiviteten blev ændret, jævnfør boks 1. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at sammenligne perioden 1994-2002 med perioden 2003-2005. I perioden 1994-2002 var aktiviteten jævnt stigende.

Indikatoren viser omfanget af uddannelsesaktiviteter og udviklingen i omfanget over tid.

Anmærkning: Uddannelsesaktiviteterne omfatter både ordinær uddannelse og VEU-aktivitet

Kilde: Eurostat (Arbejdskraftundersøgelsen)

Indikator 1.2a, 1.2b, 1.2c og 1.2d. Fordelingen af offentlig aktivitet på almen, erhvervsrettet og videregående voksen- og efteruddannelse samt fordeling på uddannelsesbaggrund

Den offentlige VEU-aktivitet udgør en stor del af den samlede aktivitet og spiller en væsentlig rolle for den samlede VEU-indsats og dermed også for målsætning 1.

Indikator 1.2a og 1.2b viser aktivitetsudviklingen (antal årselever) i den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats. Indikator 1.2a viser udviklingen i den samlede aktivitet og opdelt på almene, erhvervsrettede og videregående VEU. Indikator 1.2b viser tallene bag den grafiske fremstilling.

Indikator 1.2a

Offentlig VEU-aktivitet, opgjort ved antal årselever og fordelt på alment, erhvervsrettet, videregående og samlet niveau, 1996-2004

Kilde: UNI­C Statistik & Analyse pa data fra Danmarks Statistik

I 1996 udgjorde aktiviteten cirka 59.000 årselever, og aktiviteten på området topper i 1998 med knap 78.000 årselever. Fra 1998 sker der et fald frem mod 2000, og efter en lille stigning fra 2000 til 2001 falder aktiviteten med cirka 4.500 årselever fra 2001 til 2004, hvor den udgør cirka 58.000 årselever, jævnfør indikator 1.2a. I opgørelsen af VEU-aktivitet indgår folkeoplysning ikke.

Den betydelige stigning i aktiviteten frem til 1998 kan næsten alene tilskrives området for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau (AMU og Åben Uddannelse), hvor der blandt andet skete en massiv vækst i antallet af pc-brugerkurser under Åben Uddannelse og gennemførelse af sammenhængende forløb for ledige på AMU, jævnfør indikator 1.2b. Nedgangen fra 2003 til 2004 sker især på det almene område, og her er det i al væsentlighed nedgangen i danskundervisning for udlændinge, der er årsag til den lavere aktivitet.

Kilde: UNI­C Statistik & Analyse pa data fra Danmarks Statistik

Indikatorerne 1.2c og 1.2d viser sammensætningen af kursister i forhold til uddannelsesbaggrund opgjort som henholdsvis antal personer og antal årselever. Indikatorerne belyser altså, hvilke grupper der anvender de offentlige VEU-tilbud.

Kilde: UNI­C Statistik & Analyse pa data fra Danmarks Statistik

Kilde: UNI­C Statistik & Analyse pa data fra Danmarks Statistik

Betragtes den offentlige VEU-indsats fordelt på kursisternes uddannelsesbaggrund over perioden 1996-2004, er der tale om en jævn udvikling. Dog falder antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse.

Indikator 1.3. Udviklingen i finansieringen af den offentlige aktivitet fordelt på VEU-type
Indikatoren belyser udviklingen i finansieringen af den offentlige aktivitet (fordelingen mellem driftstilskud og deltagerbetaling) fordelt på VEU-typer. Udviklingen i fordelingen af deltagerbetalingens andel af driftsfinansieringen (deltagerbetaling plus driftstilskud) indikerer, i hvilket omfang kursister og virksomheder bidrager til finansieringen af VEU-aktiviteterne i offentligt regi. Hertil kommer udgifter til godtgørelse (Statens Voksenuddannelsesstøtte og VEU-godtgørelse), hvor virksomhederne bidrager til finansiering af VEU-godtgørelse via Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).

Indikator 1.3 viser, at deltagerbetalingsandelen er steget fra cirka 15 procent i 2000 til cirka 20 procent i 2004. I takt med omlægningen til efterspørgselsstyring er deltagerbetalingen således kommet til at spille en større rolle i finansieringen af voksen- og efteruddannelsen.

Stigningen i deltagerbetalingsandelen har været størst inden for de videregående uddannelser, hvor andelen er steget fra 42 til 54 procent. På det almene område er andelen faldet fra fem til tre procent, mens den på det erhvervsrettede område (primært arbejdsmarkedsuddannelserne) er steget fra fem til 13 procent. 75-90 procent af deltagerne i arbejdsmarkedsuddannelserne modtager VEU-godtgørelse.

Kilde: FL05 og FL06 samt Undervisningsministeriet

Indikator 1.4. Aktiviteten på kurser rettet mod tosprogede
Indikatoren søger at opgøre antallet af årselever på VEU-aktiviteter, der eksplicit er rettet mod tosprogede og særligt nytilkomne indvandrere. I opgørelsen indgår danskundervisning for udlændinge samt særlige kurser for tosprogede under almen voksenuddannelse og i arbejdsmarkedsuddannelserne. I praksis udgør danskundervisning for udlændinge næsten hele aktiviteten.

Indikatoren opgør ikke det samlede antal tosprogede, der deltager i VEU-aktiviteter, og fanger således kun en mindre del af VEU-aktiviteten blandt tosprogede.

Det fremgår, at aktiviteten har varieret betydeligt i perioden (1999- 2004) og samlet er faldet frem til 2004. Det skyldes blandt andet, at antallet af nytilkomne udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark, er faldet gennem de seneste år.

Kilde: UNI­C Statistik & Analyse pa data fra Danmarks Statistik

Indikator 2.1a og 2.1b. Udviklingen i arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau
Indikatoren 2.1a er valgt for at give et overordnet indtryk af arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning, og fordi VEU-aktiviteten også bidrager til at løfte arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau. Udviklingen i arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau kan bidrage til at belyse omfanget af kompetencer i arbejdsstyrken.

Indikatoren 2.1b viser arbejdsstyrken fordelt på uddannelseskategorier.

Indikatorerne viser, at antallet af personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau er faldet i perioden fra 1993 til 2005, mens der er sket en stigning i antallet af personer med højere uddannelsesniveau.

Kilde: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse efter arbejdsmarkedstilknytning (BUE)

Indikator 2.2. Kursisternes oplevede udbytte af VEU-aktiviteter
Indikatoren viser kursisternes oplevede udbytte af at deltage i voksenog efteruddannelsesaktiviteter på flere forskellige områder. At blive i stand til at løse nye opgaver eller at få tildelt andre opgaver kan være udtryk for styrkelse af den enkelte kursists kompetencer. Indikatoren belyser, dels om kursisterne har fået nye arbejdsopgaver, større ansvar mv. efter deltagelse i VEU, dels om disse styrkede kompetencer kommer til udtryk i en efterfølgende arbejdssituation. Det oplevede udbytte er dog betinget af, at kursisterne får mulighed for at anvende de tilegnede kompetencer. Omvendt giver indikatoren ikke dokumentation for, at de oplevede virkninger alene er et resultat af deltagelsen i VEU.

Indikatoren viser, at knap halvdelen af kursisterne har fået flere faglige udfordringer; godt 40 procent har fået større ansvar, og knap 40 procent har fået nye arbejdsopgaver. Indikatoren giver et bidrag til forståelsen af voksen- og efteruddannelsernes medvirken til et løft i kompetenceniveauet og dækker et område, der ikke findes registeroplysninger for. Kompetenceudvikling finder således også sted, selv om man ikke nødvendigvis opnår kompetencer på et formelt niveau.

Kilde: Det nationale kompetenceregnskabs hovedrapport, 2004

Indikator 2.3. Antal personer, der gennemfører individuel kompetenceafklaring
Indikatoren viser antallet af personer, der har deltaget i individuel kompetenceafklaring under AMU og Åben Uddannelse i 2004 og 2005. Det drejede sig om 51.320 personer i 2004 og 46.770 i 2005. Deltagelse i individuel kompetenceafklaring er gratis, og for eksempel ledige har mulighed for at deltage heri. Derfor kan faldet i aktiviteten ikke umiddelbart henføres til ændrede rammevilkår og skal formentlig i højere grad ses i sammenhæng med konjunkturudviklingen, idet aktiviteten typisk falder under en højkonjunktur.

Indikatoren giver et indblik i omfanget af realkompetencevurdering. Øget realkompetencevurdering blev i Trepartsudvalget vurderet som et væsentligt element for at løfte arbejdsstyrkens formelle kompetenceniveau, idet den voksne kursist får en samlet vurdering af sine kompetencer, også de uformelle, og gives en offentlig formel anerkendelse af de samlede kompetencer.

Kilde: UNIðC Statistik & Analyse pa data fra Danmarks Statistik

Indikator 2.4. Antal kompetencegivende eksamener gennemført som voksenuddannelse
Indikatoren viser, hvor mange personer der har fulgt et uddannelsesprogram, som har udløst en kompetencegivende uddannelse.

Som eksempler herpå kan nævnes højere forberedelseseksamen (hf ), der kan gennemføres i en kombination af enkeltfag, merkonom, der er en kort videregående uddannelse rettet mod personer med en erhvervsfaglig uddannelse, og erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD). Det erhvervsfaglige niveau dækker også grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Det fremgår, at et stabilt antal på cirka 1.200 personer hvert år afslutter en gymnasial uddannelse, og at antallet af personer, der gennemfører lange videregående uddannelser som voksen- og efteruddannelse (typisk masteruddannelser), er i vækst.

Indikatorens styrke er, at den viser, at VEU-systemet giver voksne, som har forladt det ordinære (offentlige) uddannelsessystem, mulighed for at opnå parallel kompetencegivende uddannelse, men det er samtidig klart, at den kun fanger en begrænset mængde af den opkvalificering, som aktivitet inden for VEU-systemet generelt medfører

Anmarkning: Pa grund af, at visse indberetninger folger skolearet og ikke kalenderaret, er 2005 endnu ikke komplet
Kilde: UNI­C Statistik & Analyse pa data fra Danmarks Statistik

Indikator 2.5. Antal voksenlærlinge
Indikatoren viser udviklingen i antallet af voksenlærlinge med tilskud. Voksenlærlingeordningen blev indført som forsøgsordning i 1997 og blev permanent i 2001. Ordningen er rettet mod ufaglærte ledige over 25 år, som ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse. Voksenlærlingepladser kan kun blive oprettet på områder med gode beskæftigelsesmuligheder, fastlagt af Arbejdsformidlingen. Indikatoren viser, at antallet af voksenlærlinge er steget fra cirka 6.000 i 1. kvartal 2004 til cirka 7.600 i 1. kvartal 2006.

Voksenlærlingeordningen er relevant i forhold til målsætningen, idet voksenlærlingene opnår et kompetenceløft fra ufaglært til faglært. Med velfærdsaftalen fra juni 2006 er der afsat midler til 2.000 ekstra voksenlærlingepladser i forhold til 2005-niveauet, svarende til at antallet af voksenlærlingepladser kommer op på knap 9.000 årligt.

Indikator 3.1. Omfanget af den danske VEU-indsats i en international sammenhæng
Indikatoren belyser VEU-aktiviteten, undtagen den ordinære aktivitet (fuldtidsuddannelser), for Danmark sammenlignet med aktiviteten i udvalgte EU-lande. Sammenligningen er foretaget på baggrund af indberetninger til Eurostat, og der findes ikke tal for samtlige lande i EU15, hvorfor det kun er en mindre gruppe af lande, der er medtaget i sammenligningen. I tabellen sammenlignes med Finland, Norge og Frankrig, mens de resterende lande er inkluderet i gennemsnitstallet.

I sammenligningen med Finland, Norge og Frankrig er omfanget af uddannelsesaktivitet uden for det almindelige uddannelsessystem størst i Danmark. I 2005 var det mere end hver femte i arbejdsstyrken, som deltog i uddannelsesaktiviteter uden for det almindelige uddannelsessystem.

Kilde: Eurostat

Indikator 3.2a og 3.2b. Kursisters og virksomheders tilfredshed med VEUaktiviteter
Indikatoren er relevant i forhold til målsætningen, da kursisternes og virksomhedernes tilfredshed med AMU-kurserne indikerer relevansen og effekten af kursusdeltagelse og dermed bidraget til henholdsvis jobmuligheder og konkurrenceevne.

Indikatorerne viser henholdsvis kursisternes og virksomhedernes tilfredshed med kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Overordnet tegner indikatorerne et billede af, at både kursister og virksomheder er meget tilfredse med kurserne.

Note: Gennemsnit er beregnet på baggrund af fem svarkategorier, hvor 1 er lavest, og 5 er højest

Kilde: Viskvalitet.dk, Undervisningsministeriet

Note: Gennemsnit er beregnet på baggrund af fem svarkategorier, hvor 1 er lavest, og 5 er højest

Kilde: Viskvalitet.dk, Undervisningsministeriet

Indikator 4.1. Aktiviteten i FVU og AVU samt gymnasiale enkeltfag
Indikatoren viser antallet af årselever inden for forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU) samt gymnasiale enkeltfag (dækker såvel almengymnasiale som erhvervsgymnasiale enkeltfag). De tre kursustyper er alle rettet mod personer med en ufaglært uddannelsesbaggrund, og indikatoren opgør dermed omfanget af den offentlige VEU-indsats, der forbedrer de grundlæggende færdigheder hos de ufaglærte/kortuddannede på arbejdsmarkedet.

Indikatoren viser, at antallet af årselever har været faldende for årene 1996-2000 og nogenlunde stabilt siden.

Med velfærdsaftalen fra juni 2006 er det målsætningen, at antallet af kursister på læse-, skrive- og regnekurser for voksne (FVU) skal nå 40.000 årligt i løbet af de kommende år. I 2004 var antallet af kursister cirka 23.000 (svarende til cirka 1.000 årselever).

Kilde: Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen " Mål for voksen- og efteruddannelserne"
© Undervisningsministeriet 2007