3. Sammenfatning

På baggrund af Trepartsudvalgets arbejde har regeringen og arbejdsmarkedets parter formuleret en række målsætninger for voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Arbejdet med indikatorsystemet har taget udgangspunkt i de fem mest overordnede målsætninger fra slutdokumentet.

Målsætningerne er, at VEU-indsatsen skal styrkes, at arbejdsstyrkens kompetencer skal løftes, at skabe en effektiv VEU-indsats, som understøtter gode jobmuligheder, og at det offentlige skal sikre grundlaget for, at alle har grundlæggende almene færdigheder.

De fire første målsætninger kan vi allerede måle på nu. Den femte målsætning, at arbejdsmarkedets parter skal understøtte udviklingen af arbejdsstyrkens kompetencer, kan der opstilles indikatorer for, når overenskomstforhandlingerne i foråret 2007 er afsluttet.

Et øjebliksbillede

Afrapporteringen af de udvalgte indikatorer udgør et øjebliksbillede i forhold til VEU-indsatsen. I de kommende år skal målingerne gentages, og datagrundlaget forbedres, for at få en mere detaljeret og sammenhængende afdækning af området. Arbejdet vil blive sat i gang i 2007 og omfatter også udviklingen af nye indikatorer samt effektanalyser af VEU-indsatsen.

Målsætning 1:
Behov for styrket VEU

De indikatorer, der er valgt til at belyse udviklingen i forhold til den første målsætning, er omfanget af den samlede VEU-indsats, omfanget og fordelingen af den offentlige aktivitet på VEU-typer ² og kursisternes uddannelsesbaggrund ³, finansieringen af den offentlige VEUaktivitet samt aktiviteten på kurser rettet mod tosprogede.

Andelen af danskere i alderen 25-64 år, som deltager i uddannelsesaktiviteter, er svagt stigende i perioden 2003-2005; fra 26 procent i 2003 til 28 procent i 2005.

Hvis man udelukkende ser på den offentlige VEU-aktivitet, er omfanget stabilt over perioden 1996-2004 (cirka 60.000 årselever per år). Dette dækker dog over en større aktivitet i årene 1997-2001, hvilket primært skyldtes en massiv vækst i antallet af pc-brugerkurser under Åben Uddannelse og aktiviteten på sammenhængende forløb for ledige i AMU.

Fordelingen af den offentlige VEU-indsats, målt i antal årselever, på almene, erhvervsrettede og videregående forløb er også stabilt over perioden 1996-2004. Fra 2002 er der dog en svag tendens til, at aktiviteten på de videregående VEU-forløb stiger, mens aktiviteten på de erhvervsrettede VEU-forløb er faldet.

Betragtes den offentlige VEU-indsats fordelt på kursisternes uddannelsesbaggrund over perioden 1996-2004, er der også tale om en jævn udvikling. Dog falder antallet af deltagende kursister med en gymnasial uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse.

I forhold til finansieringen af den offentlige VEU-aktivitetet stiger deltagerbetalingsandelen i perioden 2000-2004. Den samlede stigning dækker dog over et mindre fald i deltagerbetalingsandelen på almene forløb og stigninger på de erhvervsrettede og især videregående forløb.

For så vidt angår VEU-tilbud særligt rettet mod tosprogede, fremgår det, at aktiviteten har varieret betydeligt i perioden (1999-2004) og samlet er faldet frem til 2004. Det skyldes, at antallet af nytilkomne udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark, er faldet gennem de seneste år. Indikatoren opgør ikke det samlede antal tosprogede, som deltager i VEU-aktiviteter, og fanger således kun en mindre del af VEU-aktiviteten blandt tosprogede.

Målsætning 2:
At løfte arbejdsstyrkens kompetencer

For at finde ud af, om arbejdsstyrken samlet set har fået bedre kompetencer over tid, er der opstillet indikatorer for udviklingen i det formelle uddannelsesniveau, kursisternes oplevede udbytte af efteruddannelsen samt for antallet af personer, der har gennemført individuel kompetenceafklaring, antallet af eksamener gennemført som voksenuddannelse og antallet af voksenlærlinge.

I perioden 1993-2005 viser indikatorerne, at andelen af personer med grundskolen som højeste uddannelsesniveau er faldet, og at andelen af personer med en videregående uddannelse er steget.

Antallet af personer, som har gennemført en individuel kompetenceafklaring, er faldet fra 2004 til 2005. Deltagelse i individuel kompetenceafklaring er gratis, også for ledige. Derfor kan faldet i aktiviteten ikke umiddelbart begrundes med ændrede rammevilkår, men skal formentlig i højere grad ses i sammenhæng med konjunkturudviklingen, idet aktiviteten typisk falder under en højkonjunktur.

Antallet af eksamener gennemført som voksenuddannelse er stigende over perioden 1996-2004. Således blev der i 1996 gennemført 5.295 eksamener, mens det tilsvarende tal i 2004 var 7.341. Tilsvarende er antallet af voksenlærlinge steget fra cirka 6.000 i 2004 til 8.000 i 2006.

Knap halvdelen af kursisterne har fået flere faglige udfordringer. Cirka 40 procent har fået større ansvar, og knap 40 procent har fået nye arbejdsopgaver efter deltagelse i VEU. Indikatoren er central i forhold til at forstå voksen- og efteruddannelsernes bidrag til et løft i kompetenceniveauet.

Målsætning 3:
At skabe en effektiv og fleksibel VEU-indsats, som understøtter gode jobmuligheder, konkurrenceevne, beskæftigelse og velstand

Målsætningen belyses med to indikatorer: Omfanget af den danske VEU-indsats i forhold til en række andre europæiske lande samt kursisternes og virksomhedernes tilfredshed med de danske arbejdsmarkedsuddannelser.

Sammenligningen af andelen af arbejdsstyrken, som deltager i VEUaktiviteten i udvalgte europæiske lande, giver et internationalt perspektiv på omfanget af den danske indsats. Kursisternes og virksomhedernes tilfredshed med den offentlige, erhvervsrettede VEUaktivitet viser VEU-indsatsens evne til at understøtte jobmuligheder og konkurrenceevne og dermed beskæftigelse og velstand.

I 2005 var det mere end hver femte i arbejdsstyrken, som angav at have deltaget i VEU-aktiviteter inden for de seneste fire uger. Dermed er Danmark det land i sammenligningen, som hyppigst gør brug af voksen- og efteruddannelse.

Både kursister og virksomheder er tilfredse med kurserne.

Målsætning 4:
Det offentlige skal sikre grundlaget for, at alle har gode grundlæggende, almene færdigheder

Målsætningen belyses med en indikator, der viser antallet af årselever på forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU) samt gymnasiale enkeltfag ⁴. Indikatoren kan anskueliggøre den offentlige indsats for at forbedre de grundlæggende færdigheder hos de ufaglærte/kortuddannede på arbejdsmarkedet.

Antallet af årselever har været faldende siden 1996. I 2004 var antallet cirka 23.000 – med velfærdsaftalen fra juni 2006 er det et mål, at tallet skal op på 40.000 kursister årligt.

Denne side indgår i publikationen "Mål for voksen- og efteruddannelserne"
© Undervisningsministeriet 2007