2. Metodiske overvejelser

Udvælgelsen af indikatorer for voksen- og efteruddannelsesindsatsen er foretaget med udgangspunkt i spørgsmålet: “Hvad er det, indikatoren skal kunne sige noget om for at belyse aktiviteten og effekten?”

Én indikator kan som regel ikke belyse en målsætning alene, og det vil ofte være nødvendigt at opstille og måle på flere indikatorer for at få et billede af udviklingen i de enkelte målsætninger. Overordnet set er gode indikatorer blandt andet kendetegnet ved:

• At være så specifikke, at de præcist belyser hver deres entydige aspekt af den målsætning, de er knyttet til.
• At være målbare og realistiske. Det vil sige, at det skal være muligt at indhente data, der belyser dem.
• At være nøjagtige og pålidelige. Data skal med andre ord stamme fra en legitim og veldokumenteret kilde. Hvis indikatoren skal anvendes til at sammenligne med andre sektorer, lande mv., skal den desuden være standardiseret på tværs af enhederne.

Ikke alle former for voksen- og efteruddannelsesaktiviteter er lige velbelyste. Det er blevet tydeligt i arbejdet med at opstille indikatorer og måle udviklingen på området.

Den offentlige VEU-aktivitet ¹ er relativt velbelyst, og der er med få undtagelser et klart billede af både aktivitets- og deltagelsesomfang.

En undtagelse herfra er, at indberetningerne til Danmarks Statistik hidtil har været mangelfulde på det videregående VEU-område.

Den privatfinansierede VEU-aktivitet er derimod ikke så godt belyst. Aktiviteten opgøres i flere forskellige kilder. Konjunkturstatistik for privat voksenuddannelse (Danmarks Statistik) og Institut for Konjunkturanalyses tilbagevendende undersøgelser af det danske kursusmarked har begge den væsentlige mangel, at baggrundsoplysninger om kursusdeltagerne kun findes i begrænset omfang. Det vanskeliggør vurderinger af deltagelsesgraden på individ- og virksomhedsniveau, og især effektvurderinger bliver vanskelige.

Denne side indgår i publikationen "Mål for voksen- og efteruddannelserne"
© Undervisningsministeriet 2007