Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Livslang læring i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet

Danmark har en lang og historisk tradition for folkeoplysning og foreningsliv. Det har bidraget til at udvikle vores demokrati og sammenhængskraft. Og det har bidraget til at skabe en læringskultur, som bygger på den enkeltes lyst til samt medansvar for egen læring og personlig udvikling.

Det danske samfund undergår store forandringer i disse år. Det er derfor afgørende, at alle kan følge med i samfundsudviklingen og tage aktivt del i demokrati og fællesskab for at sikre sammenhængskraften i samfundet. Der læres nyt i mange forskellige sammenhænge, som har betydning for den enkeltes personlige udvikling og muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.

Fakta om folkeoplysning og foreningslivet

  • 50.000 deltog i 2004 i et højskoleophold med statsligt tilskud på i alt 432 mio. kr. De første folkehøjskoler blev oprettet gennem folkelige bevægelser for over 150 år siden.
  • 675.000 deltog i 2004 i aftenskoleundervisning med kommunale tilskud på i alt 175 mio. kr.
  • En tredjedel af befolkningen udfører frivilligt arbejde.
  • Antallet af frivillige organisationer opgøres til mere end 83.000 lokale foreninger, 6.200 fonde, knap 8.000 selvejende institutioner og cirka 3.000 landsorganisationer.
  • Et charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige er udarbejdet i 2001 af en arbejdsgruppe bestående af politikere og repræsentanter for den frivillige sektor.

Folkeoplysende undervisning og frivilligt arbejde i foreningslivet spiller en vigtig rolle for både den enkeltes og for samfundets udvikling. Det omfatter blandt andet folkehøjskoler og folkeoplysende foreninger, der tilbyder voksenundervisning i form af aftenskole, daghøjskoler og studiekredse m.m. eller frivilligt foreningsarbejde i form af aktiviteter for børn og unge.

Det er regeringens mål, at værdsættelse af den læring, der finder sted i folkeoplysningen og forenings- og fritidslivet, skal styrkes, og at der skabes et langt bedre samspil mellem folkeoplysning og læring i foreningslivet og fritidslivet og læring i forhold til det formelle uddannelsessystem og på arbejdspladsen. Det forudsætter, at der gøres en mere systematisk indsats for at synliggøre og dokumentere realkompetencer erhvervet igennem folkeoplysning og frivilligt arbejde mv. Det fremmer også deltagelse i livslang læring.

Regeringen har blandt andet på denne baggrund taget initiativ til at fremme samspillet mellem uddannelse, folkeoplysning og læring i foreningslivet mv. gennem:

  • En ny lov om folkehøjskoler mv. i 2006, der gør det muligt at vælge at følge prøveforberedende eller kompetencegivende undervisning som en del af sit højskolekursus.
  • Indførelse af ny lovgivning om adgang til kompetencevurdering og anerkendelse af realkompetencer i voksen- og efteruddannelserne, som bygger på, at læring i folkeoplysning og foreningslivet også skal kunne indgå i vurderingen af relevante kompetencer i forhold til voksen- og efteruddannelse.
  • Udvikling af dokumentationsredskaber i samarbejde med folkeoplysende organisationer og repræsentanter for foreninger og frivillige organisationer, som den enkelte kan bruge til at dokumentere sine kompetencer erhvervet i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet.
  • Der iværksættes en strategi, Fra information til viden - 2006, på biblioteksområdet, der aktivt understøtter borgernes læring.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen " Danmarks strategi for livslang læring "
© Undervisningsministeriet 2007

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top