6. Indretning af den vidtgående specialundervisning

For de tre tabeller 6.1, 6.2 og 6.3 gælder, at der er en indbyrdes sammenhæng i opgørelsen, således at et fald i den ene form vil medføre en vækst i en eller begge af de andre former.

I Tabel 6.1 er vist, hvordan de enkelte amter har indrettet deres specialundervisning i form af oplysninger om antal specialskoler, og elever opdelt efter, om skolerne drives i amtskommunalt regi eller primærkommunalt regi.

Der foreligger dog ikke oplysninger for samtlige amter, og man skal være opmærksom på, at der kan være sket en ændret registrering i amterne. For de amter, hvor oplysningerne foreligger, kan det konstateres, at Århus Amt har reduceret antallet af institutioner markant fra 2001/02 til 2002/03. Det ses af Tabel 6.1, at antallet af kommunalt drevne institutioner er faldet gennem hele perioden. Dette fald er mest markant fra skoleåret 2000/01 til skoleåret 2001/02, hvor antallet blev halveret. Det hænger sammen med, hvordan Københavns Kommune indplacerer sine institutioner.

6.1 Selvstændige specialskoler

Tabel 6.1 Indretning af den vidtgående specialundervisning - Selvstændige specialskoler

Note: Det kan forekomme, at indberetningen af specialskoler og undervisningscentre relaterer sig til antal steder, hvor hjemmehørende elever undervises, hvilket kan forklare de store udsving i antal institutioner gennem årerne. Dette er bl.a. tilfældet ved indberetning af institutioner i Fyns Amt.

1 Det må formodes, at der i 2003/04 og 2004/05 er sket en fejl i indberetningen af selvstændige specialskoler i Københavns Kommune.

2 I Vestsjællands Amt er landsdækkende undervisning ikke inkluderet i opgørelsen.

6.2 Amtslige specialskoler

Til brug for undervisningsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Uddannelsesudvalg, 2004 - 2005 ^[3] om amtskommunale specialskoler, indsamlede Amtsrådsforeningen en række oplysninger om:

- beliggenhedskommune,

- antal elever på hver enkelt skole,

- de pågældende elevers bopælskommuner/-amt

Opgørelsesmetoden i denne særlige undersøgelse er forskellig fra den, der i øvrigt er anvendt i denne publikation, hvorfor elevtal ikke kan sammenlignes umiddelbart.

Dele af svaret er opsummeret i Figur 6.1 og Figur 6.2. I figurerne er der fokuseret på andelen af elever, som ikke undervises i deres bopælskommune/-amt, samt en beskrivelse af, hvilke kommuner/amter der er nettomodtagere af elever, som ikke bor i kommunen/amtet.

Når specialundervisningselever ikke undervises i hjemkommunen/-amtet, skyldes det oftest, at eleverne behøver undervisning, som er særlig ressourcekrævende. Eksempelvis undervisning af døve/døvblindfødte og hørehæmmede.

Denne undervisning tilbydes gennem lands- og landsdeldækkende undervisningstilbud. Dette kan bl.a. ses ud fra Figur 6.2, der viser, at specielt Københavns Amt, Vejle Amt og Nordjyllands Amt alle har skoler med landsdækkende tilbud, hvorfor en relativ stor procentandel af eleverne ikke bor i kommunen/amtet. Det skal nævnes, at Frederiksberg Kommune, som har den største andel af elever, der ikke bor i kommunen, ikke har noget landsdækkende undervisningstilbud.

Den procentvise fordeling i Frederiksberg Kommune er baseret på én skole med 58 elever, hvoraf 23 elever bor i Københavns Kommune. Samlet set er det 5,2% af de specialundervisningselever, som går på amtskommunale skoler, der undervises uden for deres kommune/amt ^[4].

Figur 6.1 Fordelingen af § 20.2 elever i kommunen/amtet der undervises i deres hjemkommune/-amt eller uden for deres hjemkommune/-amt

Figur 6.2 Fordelingen af § 20.2 elever der undervises, men ikke bor i kommunen/amtet.

6.3 Specialundervisningscentre/specialklasserækker og gruppeordninger

Tabel 6.2 og Tabel 6.3 viser henholdsvis antallet af specialundervisningscentre/specialklasserækker og antal gruppeordninger/gruppeintegration/enkeltintegrerede og elever i den vidtgående specialundervisning, der benytter disse.

Ses der bort fra de amter, hvor der ikke foreligger oplysninger, kan det bl.a. konstateres, at Ribe Amt, som reducerede antallet af specialundervisningscentre/specialklasserækker kraftigt fra 2000/01 til 2002/03, igen har reduceret antallet af specialundervisningscentre kraftigt fra 2003/04 til 2004/05. At dette ikke er et enestående tilfælde ses, ved at også Sønderjyllands Amt, Århus Amt og Viborg Amt har reduceret antallet af centre. I Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt Fyns Amt er der flere centre i 2004/05 end året forinden.

Tabel 6.2 Indretning af den vidtgående specialundervisning – Specialundervisningscentre/specialklasserækker

Note: Bemærk at summen af elever i specialundervisningscentre i Tabel 6.2 ikke kan sammenholdes med summen af elever i almindelige klasser (enkeltintegreret), som er opgjort i Tabel 5.1.

I forbindelse med vurdering af tallene i Tabel 6.2 er det vigtigt, at man lægger fokus på elevsiden og ikke så meget på institutionssiden, da den af naturlige årsager er vanskelig at afgrænse.

Tabel 6.3 Indretning af den vidtgående specialundervisning - Antal gruppeordninger/gruppeintegration/enkeltintegrerede (elever)

6.4 Børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning

Undervisningsministeriet har siden skoleåret 2000/01 bedt amterne om at indberette antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning.

Tabel 6.4 viser, at der på landsplan skete et fald fra 2001/02 til 2002/03 i antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hvilket til dels hang sammen med manglende indberetninger. Det kan dog konstateres, at der i Frederiksborg Amt næsten skete en halvering i antallet. Ribe Amt havde ligeledes færre børnehaveklassebørn henvist, mens Vejle Amt havde den største vækst blandt de amter, hvor der blev registreret en tilgang af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning.

Tabel 6.4 Antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen

1 Der er foretaget enkelte korrektioner i elevtallet set i forhold til tidligere udgaver af publikationen.

I 2003/04 skete der på landsplan en samlet stigning på over 150 elever set i forhold til året forinden. Væksten oversteg således forrige års fald. Antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning er højere i 2003/04 end i 2001/02. Specielt i Vestsjællands og Københavns amter blev der registreret en kraftig vækst, men også Frederiksborg og Fyns amter oplevede en relativ kraftig vækst. Nordjyllands Amt, Københavns Kommune og Vejle Amt havde alle et mindre fald i antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen.

Ser man på udviklingen fra 2003/04 til 2004/05, er der på landsplan et fald i antallet af elever i børnehaveklassen, der modtager vidtgående specialundervisning.

Specielt for Fyns, Sønderjyllands og Vejle amter er der registreret et stort fald (62 elever). Mere en halvdelen af dette fald beror på udviklingen i Fyns Amt. Af de amter, der har oplevet en stigning i antallet af elever, er det Nordjyllands Amt, som har oplevet den største stigning (15 elever).

Fodnoter

[3] 2. samling Alm. del - Spørgsmål 13.

[4] I opgørelsen af elevernes bopæl er der for 30 elevers vedkommende ikke oplyst nogen hjemkommune/-amt. Regnes disse elever med, er det samlet set 5,8% af de specialundervisningselever, som betragtes, der undervises uden for deres kommune/amt.

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95 - 2004/05" som kapitel 6 af 9
© Undervisningsministeriet 2006