|
|
7. Hvad siger reglerne?
I dette kapitel er gengivet de centrale regler om realkompetence,
merit, personlig uddannelsesplan med mere i hovedbekendtgørelsen.
Desuden findes regler om merit i
- meritbekendtgørelsen (BEK 539 19/06/1996),
- grundfagsbekendtgørelsen (BEK 689 af 28/06/2004),
- de enkelte uddannelsesbekendtgørelser,
- de enkelte vejledninger om uddannelserne.
Vedrørende elever med udenlandske uddannelseskvalifi kationer
henvises til BEK 602 25/06/2003 om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifi kationer.
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr.
1243 af 12. december 2004)
Kapitel 4
Uddannelsernes struktur og indhold
Regler om godskrivning
§ 25. Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver
eleven ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen
på grundlag af allerede opnåede kvalifi kationer, både i forhold
til praktikuddannelse og skoleundervisning.
Stk. 2. Indstilling om regler efter stk. 1 kan omfatte særligt
tilrettelagte uddannelsesforløb for grupper af elever.
Stk. 3. Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages
hensyn til elevernes tidligere uddannelse og beskæftigelse, jf. §
47.
Supplerende kurser
§ 26. Supplerende kurser efter § 16 i lov om erhvervsuddannelser
oprettes efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Hvis ikke andet er fastsat i disse regler, varer et supplerende
kursus inklusive eventuelt forløb efter stk. 2 højst 20 uger og
har til formål, at eleven sammen med forudgående uddannelse
eller beskæftigelse kan opnå kvalifi kationer svarende til det
adgangsgivende grundforløb i uddannelsen. Kurserne kan efter
reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaftale.
Stk. 2. De supplerende kurser kan omfatte forløb på indtil to
uger, der har til formål at vurdere elevens praktiske og teoretiske
kvalifi kationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs
afgørelse om godskrivning i den pågældende uddannelse.
Kapitel 6
Lokale undervisningsplaner mv. og ordensregler
§ 34. Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse
af:
…
7) Skolens vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger
med hensyn til uddannelsen, herunder anvendelse af bestemmelser
om godskrivning af fag, undervisningsforløb og projekter
mv.
10) Arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog,
herunder anvendelse af “Elevplan”.
13) Skolens tilrettelæggelse af kompetencevurdering og udarbejdelse
af uddannelsesplan i erhvervsuddannelse plus, jf. §§
107-109, herunder samarbejdet med eleven og dennes eventuelle
arbejdsgiver.
Kapitel 8
Optagelse af elever på skole
§ 41. Skolen kan forlange, at udlændinge inden optagelsen har
bestået en prøve i dansk, der er udarbejdet eller godkendt af
Undervisningsministeriet, jf. § 7. i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Skolen skal ved optagelse af udlændinge snarest muligt
efter modtagelse af ansøgning om optagelse på skolen gennemføre
en samtale med den enkelte med henblik på en konkret
vurdering af, om den pågældendes danskkundskaber er tilstrækkelige
i relation til undervisningen.
Stk. 3. Skolen skal henvise ansøgeren til en danskprøve, hvis
skolen fi nder, at danskkundskaberne er utilstrækkelige eller er
tvivlsomme. Skolens afgørelse skal begrundes. For elever, der
har indledt uddannelsen i en virksomhed, skal eventuel aflæggelse
af danskprøve finde sted inden prøvetidens udløb.
Kapitel 9
Elevens uddannelse
Personlig uddannelsesplan mv.
§ 44. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel
praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en
personlig uddannelsesplan for eleven.
…
Stk. 2. For elever, der optages i grundforløbet uden uddannelsesaftale,
kan uddannelsesplanen indskrænke sig til at omfatte
grundforløbet.
…
Stk. 4. Uddannelsesplanen udarbejdes med udgangspunkt i
en konkret vurdering af elevens forudsætninger i forhold til
den ønskede uddannelse på grundlag af elevens forudgående
uddannelse, herunder undervisning i grundskolen eller beskæftigelse.
Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af
egne forudsætninger og behov i relation hertil. Formålet er, at
det af eleven valgte uddannelsesforløb påbegyndes på det rette
indgangsniveau uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle
behov for supplerende undervisning bliver vurderet.
Stk. 5. Når skolen modtager en uddannelsesaftale til registrering,
tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig
uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan.
Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan eller
ajourført uddannelsesplan for parterne.
Stk. 6. Hvis eleven har en aktuel uddannelsesplan i henhold til
folkeskoleloven, tages der udgangspunkt heri.
§ 46. Skolen kan ved udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan
fastsætte, at eleven skal supplere den obligatoriske undervisning
i grundforløbet med undervisning fra den valgfri del af
grundforløbet. Undervisningen skal bidrage til, at eleven ved
afslutningen af grundforløbet opnår de kompetencer, som er
nødvendige for at kunne fortsætte i et hovedforløb. Skolen skal
fastsætte undervisningen i samarbejde med eleven og en eventuel
praktikvirksomhed.
Stk. 2. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt
behov for supplerende undervisning, jf. § 51, stk. 1.
Godskrivning
§ 47. Ved fastlæggelse af den undervisning, eleven skal gennemføre,
skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser
eller lignende for og elevens reelle kvalifikationer
(kompetencer) i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse
for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning (merit)
efter stk. 2 – 4 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse
og andre regler om godskrivning (merit). Det faglige udvalg
kan afkorte uddannelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse,
eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger
på grundlag af anden uddannelse eller beskæftigelse,
kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på
grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer.
Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen.
Stk. 3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller
beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag,
som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve,
at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig
for at nå uddannelsens mål.
Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau
eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning,
eleven fritages for.
Stk. 5. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden
måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes
nødvendige for at nå de fastsatte mål med undervisningen.
Stk. 6. I tilfælde, hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning
af skoleundervisningen med mere end fire uger for elever
med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat
i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige
udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning
af den samlede uddannelsestid. Ved afkortning af skoleundervisning
under fi re uger skal skolen tilbyde eleven alternativ
undervisning.
Kapitel 10
Skoleundervisning
§ 52. Den valgfri undervisning i grundforløbet skal så vidt
muligt gennemføres i sammenhæng med obligatorisk undervisning.
Den valgfri undervisning skal sammen med den obligatoriske
del give den enkelte elev mulighed for:
- At understøtte tilegnelsen af de almene og faglige kundskaber,
som er nødvendige for at kunne fortsætte i et hovedforløb
og herunder at opnå uddannelsesaftale.
- At deltage i undervisning på højere niveau end det obligatoriske
for at kunne udbygge sin studiekompetence.
- At vælge mellem fortsættelse i hovedforløb eller i en erhvervsgymnasial
uddannelse.
- At orientere og afklare sig både om de uddannelser, der er
henført til den pågældende erhvervsfaglige fællesindgang, og
om andre uddannelsesmuligheder, inden de vælger hovedforløb,
og
- Faglig fordybelse og personlig udvikling.
Kapitel 14
Uddannelsesaftaler
Indgåelse og registrering af uddannelsesaftaler
§ 77. Den skole, hvor eleven skal optages, undersøger ved
modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændig udfyldt
og underskrevet.
Stk. 2. Skolen registrerer uddannelsesaftalen, når følgende betingelser
er opfyldt:
.....
4) Aftalen er i overensstemmelse med reglerne om godskrivning
(fritagelse) for dele af uddannelsen.
§ 80. Skolen giver snarest muligt og normalt senest fi re uger
efter modtagelsen af uddannelsesaftalen, der tjener som skoleindmeldelse,
meddelelse om tidspunkt for optagelse på skole
på grundlag af uddannelsesaftalen og informerer eleven og
virksomheden om det videre uddannelsesforløb, herunder om eventuelt behov for vurdering af danskkundskaber, jf. § 41, stk.
2. Skolen sørger for udarbejdelse eller ajourføring af elevens
personlige uddannelsesplan.
§ 81. Skolen registrerer ændringer i aftaleforholdet i følgende
tilfælde:
- Ved forlængelse eller afkortning af aftaleperioden.
...
Stk. 2. Tillæg til uddannelsesaftalen vedrørende disse ændringer
skal være underskrevet af eleven og den aktuelle praktikvirksomhed.
Tillæg til uddannelsesaftalen vedrørende forlængelse
eller forkortning af aftaleperioden skal indeholde oplysning om
begrundelsen og være ledsaget af eventuel fornøden godkendelse
af det faglige udvalg.
Kapitel 16
Skolepraktik
§ 97. Stk. 3. Kravet om afsluttet adgangsgivende grundforløb i
en erhvervsuddannelse anses for opfyldt, jf. § 66 a, stk. 3., i lov
om erhvervsuddannelser, hvis eleven på optagelsestidspunktet
mindst kan få godskrevet skoleundervisning til og med det adgangsgivende
grundforløb i uddannelsen, på grundlag af anden
undervisning, der er gennemført inden for de seneste to år og
tilrettelagt uden for erhvervsuddannelserne, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Hvis det er fastsat, at der er adgangsbegrænsning til uddannelsen,
jf. § 31, kan der i skolepraktik ikke optages elever,
der har gennemført grundforløbet med godskrivning for de
områdefag, der er særlige for uddannelsen.
Kapitel 17
Erhvervsuddannelse plus
Optagelse og kompetencevurdering
§ 107.
Stk. 2. For elever, der optages i EUD+, fastsætter skolen i samarbejde
med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan, jf. lovens § 66 n, på grundlag af en kompetencevurdering.
Stk. 3. Kompetencevurderingen og uddannelsesplanen angår
gennemførelse af det efterfølgende (eventuelt afsluttende) uddannelsestrin,
som eleven ville have adgang til at fortsætte i
efter lovens § 15, stk. 4.
Stk. 4. Når skolen træffer afgørelse om optagelse, indkalder
skolen samtidig ansøgeren til en samtale. Tidspunktet fastsættes
så vidt muligt under hensyn til ansøgerens ønsker. Samtidig
anmoder skolen om eventuel fornøden dokumentation til brug
for kompetencevurderingen. Skolen vejleder i øvrigt ansøgeren
og dennes eventuelle arbejdsgiver i fornødent omfang.
Stk. 5. Skolen træffer afgørelse om anerkendelse af ansøgerens
teoretiske og praktiske kompetence på baggrund af en vurdering
på grundlag af dokumentation og eventuelt afprøvning af
kompetencerne. Skolen kan med henblik på denne vurdering i
samarbejde med ansøgeren og en eventuel arbejdsgiver indkalde
ansøgeren til et kompetencevurderende forløb, som skolen
tilrettelægger, på indtil to uger.
Stk. 6. Ansøgeren modtager dokumentation (bevis) for de
kompetencer, skolen har anerkendt. Af dokumentationen skal
fremgå, hvilken uddannelse dokumentationen angår og grundlaget
for vurderingen.
§ 111.
Stk. 2. Såfremt kompetencevurderingen jf. § 66 n, stk. 3. i lov
om erhvervsuddannelser går ud på, at eleven indstilles direkte
til svendeprøve eller anden afsluttende prøve, træder dokumentationen
for de kompetencer, som skolen har anerkendt efter §
107, stk. 6, i stedet for dokumentation efter stk. 1.
§ 113.
Stk. 7. Skolens afgørelse vedrørende anerkendelse af praktiske
kompetencer i forbindelse med erhvervsuddannelse plus, herunder
afgørelser om relevant erhvervserfaring efter § 66 m, nr.
3, i lov om erhvervsuddannelser, kan af den, som afgørelsen
vedrører, indbringes for vedkommende faglige udvalg. Skolen
skal give klagevejledning. Klagen indgives til den skole, der har truffet afgørelsen, senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen,
videresender skolen klagen til det faglige udvalg, ledsaget af
skolens udtalelse. Skolen skal give det faglige udvalg de nødvendige
oplysninger til behandling af sagen. Det faglige udvalgs
afgørelse kan ikke indbringes for anden myndighed til administrativ
afgørelse.
Denne side indgår i publikationen "Realkompetencevurdering i EUD - praktiske muligheder" som kapitel 6 af 7 © Undervisningsministeriet 2006
|
|