Handlemuligheder

På de følgende sider er der oplistet nogle muligheder, som de forskellige aktører – det vil sige skolebestyrelsen, skolelederen, læreren og forældrene – med fordel kan benytte i bestræbelserne på at minimere problemer med manglende disciplin. Aktørernes handlemuligheder skal ses i lyset af kommunalbestyrelsens overordnede ansvar, da det er kommunalbestyrelsen, som fastlægger mål og rammer for og fører tilsyn med folkeskolernes virksomhed.

Den enkelte kommune er ansvarlig for, at der til børn, hvis udvikling kræver særlige hensyn eller støtte, kan tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Hvis et barn ikke kan rummes i et almindeligt skolemiljø, er det kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at der stilles et andet undervisningstilbud til rådighed så hurtigt som muligt.

Hvad kan skolelederen gøre?

Lederen bør

• Være initiativtageren til at udarbejde et klart værdigrundlag for skolen.
• Turde tage ansvar, sætte mål, vejlede og følge op.
• Være synlig blandt elever og pædagogisk personale.
• Sørge for vejledning af det pædagogiske personale om regelsættet (bekendtgørelsen) og vejledning om vigtigheden af godt forældresamarbejde.
• Sørge for, at eventuelt tilknyttet pædagogisk personale ud over lærerne inddrages på lige fod med lærerne i forhold til elementer vedrørende elevers disciplin mv.
• Sørge for, at der er et lærings- og undervisningsmiljø, som gør det muligt at tage hensyn til den enkelte elevs udvikling og behov.
• Forebygge disciplinære problemer, blandt andet ved at iværksætte pædagogiske samtaler med medarbejderne og sørge for en fælles linje blandt lærerne i forhold til disciplinære problemer.
• Sørge for, at der handles konsekvent og følges op på elevers overtrædelse af de fælles spilleregler.
• Sørge for, at der ved barnets skolestart foregår et samarbejde mellem skolen og forældrene og – så vidt muligt – mellem skolen og den afgivende institution.

Skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Skolens leder har endvidere den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Det daglige ledelsesmæssige ansvar, som skolelederen har, indebærer, at han/hun også har ansvar for, at der er et godt miljø uden mobning på skolen. Lederen bør også have fokus på ordentlig adfærd og sørge for frugtbare samarbejdsrelationer på voksenplan, da de voksne er vigtige rollemodeller for eleverne.

Allerede før et barns skolestart kan skolen sørge for, at der bliver afholdt et møde med den kommende klasses forældre, hvor der udveksles forventninger til hinanden. Når de gensidige forventninger er diskuteret, er der grundlag for, at skolen og forældrene i fællesskab drøfter, hvordan børnene får en forståelse af deres forpligtelse over for fællesskabet og af skolens spilleregler.

Det er lederen, der tegner skolen indadtil og udadtil, og lederen bør være synlig på skolen blandt personale og elever. Det betyder blandt andet, at lederen besøger de enkelte klasser.

En klar og synlig ledelse og et klart værdigrundlag er meget vigtige elementer i forhold til spørgsmål om elevernes adfærd.

Forskningsprojektet “De gode eksempler” viser, at skoler, som har et klart værdigrundlag, klarer sig fagligt bedst. Skolerne med de højeste faglige præstationer i denne undersøgelse havde fokus på ledelse, faglighed og disciplin. Yderligere er det skoler med et klart værdigrundlag, der er bedst til at bryde den sociale arv. Det har også vist sig, at skoler med meget mobning ofte har en svag og uklar ledelse, hvor lærerne – eventuelt som følge heraf – samarbejder dårligt, og der er mangel på enighed om væremåde over for eleverne.

Lederen har en helt afgørende opgave i forhold til at få skabt et fælles værdigrundlag på skolen, sådan at der kan sendes tydelige og klare signaler til eleverne om forventningerne til den sociale adfærd. Lederen bør fra børnenes allerførste skoledag oplyse om, hvilke værdier den pågældende skole har med hensyn til samvær og god adfærd.

De principper for, hvordan der skal reageres over for eleverne ved overtrædelse af ordensreglerne, som skolebestyrelsen måtte have fastsat, er retningsgivende for lederens (og det pædagogiske personales) handlemåde, men det er skolelederen, som i det konkrete tilfælde træffer beslutning.

Det er lederens opgave at sørge for, at alle nye lærere og øvrigt pædagogisk personale bliver vejledt om de overordnede regler i bekendtgørelsen om god orden i folkeskolen. Det er også lederens opgave at vejlede personalet om, at tæt kontakt med forældrene er et vigtigt middel til at opretholde disciplin. Lederen har endvidere en meget væsentlig opgave med at bakke op om medarbejderne i situationer med disciplinære problemer og at få skabt en fælles linje blandt lærere og øvrigt pædagogisk personale i forhold til disciplinære problemer. Lederen har ansvar for, at miljøet på skolen er af en sådan art, at personalet ikke føler utryghed ved at tale om disciplinære problemer. Tabuisering i forbindelse med disciplinære problemer bør undgås, og lederen har et stort ansvar for, at der på skolen er en sådan atmosfære, at der kan tales åbent om disciplinære problemer. En større åbenhed om, hvordan undervisningen forløber i klasserne, kan blandt andet ske, ved at lederen kommer på besøg i skolens klasseværelser.

Endelig bør lederen – også som forebyggende foranstaltning mod uro og dårlig adfærd – sørge for, at lærings- og undervisningsmiljøet på skolen er af en sådan art, at det i høj grad er muligt at tage hensyn til den enkelte elevs udvikling og behov.

Hvad kan skolebestyrelsen gøre?

Skolebestyrelsen bør

• Overveje at lade ordensreglerne (også) indeholde værdiregelsæt med normer for god opførsel.
• Fastsætte principper for sanktioner ved elevers overtrædelse af ordensreglerne.
• Fastsætte principper for skole-hjem-samarbejdet, så de gensidige forventninger kan indfries.
• Udarbejde ordensreglerne i samarbejde med eleverne samt skolens øvrige parter.
• Bidrage til, sammen med lederen, lærerne og det øvrige pædagogiske personale, at ordensreglerne er kendt af alle elever.
• Revidere ordensreglerne med passende mellemrum.
• Opfordre til, at hver klasse udarbejder klassens samværsregler.
• Opfordre og tilskynde til gensidigt samarbejde mellem forældre og skole.

Der er ingen grund til – hverken i forhold til folkeskolelovens bestemmelser eller af andre hensyn – at skolebestyrelserne alene fastsætter regler om rent praktiske forhold, for eksempel om børnene må være inde eller ude, om cykelparkering og lignende. Skolebestyrelserne bør arbejde for, at der ud over disse praktiske anvisninger også fastsættes ordensregler, som indeholder samværsregler med normer for god opførsel, herunder normer for, hvordan man omgås hinanden. Og her bør man gøre sig meget umage med, at reglerne bliver et udtryk for netop denne skoles fælles værdier, kultur og eventuelle særlige problemer. Selv om værdiregelsættene på den ene side skal være almene dannelsesregler – regler for god opførsel – bør de dog på den anden side ikke blive alt for overordnede. Overordnede regler kan nemlig have en tendens til at blive intetsigende, så de reelt ikke fungerer som rettesnore. Det drejer sig således om at finde en balance mellem det overordnede og det specifikke.

Derfor skal ordensreglerne heller ikke betragtes som statiske. De skal derimod med passende mellemrum tages op og eventuelt revideres, så de hele tiden passer til den virkelighed, der er på skolen.

Ordensreglerne bør for eksempel tage højde for dagens virkelighed, præget af børns brug af mobiltelefoner, herunder mobiltelefoner med indbygget kamera, samt adgang til internetsider, som kan misbruges til mobning.

Processen i forbindelse med fastsættelse af ordensregler er meget vigtig. Det nytter ikke meget, at der er fastsat nok så velgennemtænkte ordensregler, hvis eleverne ikke har forståelse for dem. For at eleverne forstår reglerne og deres betydning, er det vigtigt, at de er med til at udarbejde dem og føler ejerskab til dem. Når det er tilfældet, vil eleverne være meget mere tilbøjelige til at overholde reglerne, og dermed sker der en egentlig forankring af reglerne i skolekulturen.

Ordensreglerne skal udarbejdes i et samarbejde, som i det mindste omfatter skolebestyrelsen, skolens leder, pædagogisk råd, elevrådet samt eleverne i øvrigt. For at få det bedst mulige ud af processen er det vigtigt, at skolebestyrelsen på forhånd overvejer, hvordan processen skal forløbe, og på hvilken måde de forskellige parter skal inddrages og medvirke ved udarbejdelsen.

Skolebestyrelsen har også mulighed for at fastsætte principper for, hvordan der skal gribes ind, når eleverne overtræder ordensreglerne. Denne mulighed ser det ud til, at skolebestyrelserne i alt for ringe omfang har benyttet. De principper, skolebestyrelsen fastsætter, skal selvfølgelig holde sig inden for bekendtgørelsens rammer.

Ud over de ordensregler, som skolebestyrelsen med inddragelse af de øvrige parter fastsætter, kan skolebestyrelsen opfordre til, at den enkelte klasse fastsætter klassens samværsregler. Hvor skolens ordensregler, herunder adfærdsregler og værdiregelsæt, gælder for alle elever på skolen, kan den enkelte klasse inden for rammerne af disse udarbejde klassens egne regler, der tager højde for de helt specielle forhold, der gælder i denne klasse.

Hvad kan lærerteamet gøre?

Den enkelte lærer i lærerteamet bør

• Gribe tidligt ind ved elevers uhensigtsmæssige adfærd og sætte ind med klare og kendte konsekvenser.
• Medvirke til at skabe og opretholde et godt samarbejde med forældrene samt drøfte gensidige forventninger med forældrene.
• Oplyse om og drøfte med klassen skolens ordensregler, herunder samværsregler.
• Medvirke ved udarbejdelse af klassens egne samværsregler.
• Være sig bevidst, at læreren er en rollemodel.
• Orientere lederen tidligst muligt om disciplinære problemer.
• Drøfte håndtering af disciplinære problemer med kolleger.
• Være fagligt engageret og godt funderet og tilpasse undervisningsformerne til elevernes modenhedsniveau.

I mødet med klassen er det – uanset hvilken opdragelsesmæssig ballast eleverne har med sig – læreren, som skal påtage sig lederskabet og tage ansvar for de sociale normer i klassen. I mødet med klassens forældre er det ligeledes læreren, som skal tage initiativet til at skabe et fornuftigt samarbejde med forældrene, hvor der er rum for, at disciplinære og adfærdsmæssige problemer i klassen bliver drøftet med henblik på løsning af problemerne. Læreren kan også tilskynde forældrene til at danne forældrenetværk.

Læreren kan foreslå, at der ved hvert forældremøde indgår et fast punkt om børnenes trivsel og samvær på dagsordenen. Det er vigtigt, at læreren er åben over for problemer og konflikter – både i forhold til eleverne og i forhold til forældrene. I den sammenhæng er det vigtigt, at læreren undgår at opfatte problemer som et tabu. Privatisering af adfærdsmæssige problemer i en klasse er ikke hensigtsmæssigt, men vil i stedet ofte forværre problemerne. Medmindre andet aftales, er det derfor en god idé at sætte navn på de børn, der tales om. Drøftelse af adfærdsmæssige problemer, hvor bestemte børn bliver nævnt, skal selvfølgelig ske med respekt for den tavshedspligt, som læreren er underlagt, ligesom læreren skal være meget opmærksom på, at enkelte elever ikke bliver “hængt ud” eller omtalt på en måde, som krænker barnet og forældrene.

Det er væsentligt, at læreren er sig bevidst, at han/hun i kraft af sin funktion er rollemodel og autoritet for børnene. Læreren skal derfor altid udvise en hensigtsmæssig adfærd og anvende en ordentlig sprogbrug, da det ellers ikke kan forventes, at eleverne opnår forståelse for god adfærd og et ordentligt sprog. I forbindelse med udarbejdelse af klassens samværsregler, som læreren bør tage initiativ til bliver udarbejdet, bør læreren også drøfte skolens ordensregler (og samværsregler) med eleverne.

Læreren skal orientere lederen så tidligt som muligt ved situationer, der tegner til at udvikle sig til alvorlige adfærdsmæssige problemer, da det er skolens leder, som har det overordnede ansvar for alle konkrete beslutninger om den enkelte elev. Inddragelse af lederen på så tidligt et tidspunkt som muligt forøger mulighederne for at handle effektivt og hensigtsmæssigt i det konkrete tilfælde. åbenhed om disciplinære problemer er vigtigt for at løse problemerne. åbenheden omfatter også lærerne indbyrdes, idet nogle problemer kan løses gennem fælles drøftelser.

I øvrigt er engagement og god faglig fundering fra lærerside en forudsætning for, at der bliver den nødvendige ro i undervisningen. I den sammenhæng er det væsentligt, at læreren er opmærksom på, om de valgte undervisningsformer svarer til elevernes modenhedsniveau. For eksempel kan gruppearbejde resultere i uro, når eleverne ikke har den tilstrækkelige modenhed og ansvarsbevidsthed til at arbejde uden direkte lærerstyring. Tilsvarende kan for få eller for korte pauser resultere i øget uro.

Hvad kan eleverne gøre?

Eleverne kan

• I elevrådet sætte fokus på problemer vedrørende skolemiljøet.
• Iværksætte elevrådskampagner, der skaber dialog om, hvad eleverne vil med skolen.
• Være med til at sætte grænser ved andre elevers uacceptable adfærd – især de mere anonyme elever.

Eleverne selv kan gøre meget for at medvirke til god trivsel og til et godt undervisningsmiljø. Når få elever ødelægger undervisningen for de mange, kan dette flertal af elever være med til at ændre situationen. For eksempel kan eleverne iværksætte kampagner og lignende, hvor der arbejdes med spørgsmålet om elevholdning til skolen. Tidligere anonyme elever kan stå i spidsen for en anden udvikling, der påvirker arbejdsmoralen og det sociale miljø på skolen i positiv retning. Disse elever kan være med til at opstille nogle rammer og grænser for, hvilken adfærd man finder acceptabel og vil tolerere. Det er meget vigtigt, at en sådan kampagne er elevernes egen kampagne. Den bør derfor have rødder i elevrådet. Det væsentlige er, at budskabet kommer fra andre elever på skolen, der ønsker et bedre skolemiljø.

Desuden er det vigtigt med opbakning fra skolebestyrelse, lærere og leder, hvis eleverne skal kunne påvirke skolens udvikling.

Hvad kan forældrene gøre?

Forældrene bør

• Opdrage barnet til at behandle andre, som barnet gerne selv vil behandles.
• Følge med i og støtte barnet i dets skolegang.
• Deltage i forældremøder, skole-hjem-samtaler og øvrige fælles arrangementer.
• Respektere skolen som en arbejdsplads for både elever, lærere og øvrigt pædagogisk personale.
• Være loyale over for skolen og ikke tale dårligt om det pædagogiske personale og andre elever.
• Planlægge ferie, fritidsinteresser og arbejde, så det ikke medfører, at deres børn er fraværende fra undervisningen.

Langt de fleste borgere i Danmark er af den opfattelse, at lærerne skal bruge deres tid på at undervise, og at opdragelse til gengæld er forældrenes ansvar. Det fremgår af en undersøgelse, Gallup i 2005 har foretaget for Kommunernes Landsforening.

Der kan næppe være tvivl om, at forældrenes engagement er afgørende i forhold til at opretholde ro og disciplin i skolen. Det betyder omvendt ikke, at lærerne ikke har en vigtig rolle at spille. For at komme uro, dårlig adfærd og mobning til livs er det imidlertid helt nødvendigt, at forældrene aktivt går ind i løsningen af disciplinære problemer og ikke udelukkende overlader dette til skolen. Og forældrenes interesse for skolen bør strække sig videre end til deres eget barns velbefindende.

At børnene møder til tiden, er udhvilede og har spist morgenmad er nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger for, at skoledagen bliver god, tryg og udbytterig. En meget væsentlig forudsætning er, at børnene er opdraget, så de er i stand til at sidde stille, lade andre end sig selv komme til orde, og at de taler ordentligt til andre elever og lærerne. Manglende opdragelse betyder manglende respekt for andres grænser og udvidelse af eget domæne på bekostning af andres. Krænkende udtalelser kan opleves lige så svidende som fysiske overgreb. Uanset om slagene falder verbalt eller fysisk, går det ud over de svageste elever.

Forældrene er de helt centrale rollefigurer i forhold til barnets udvikling, adfærd og holdninger. Forældrenes egen adfærd er således den vigtigste påvirkning for barnet. Undersøgelser viser, at forældrenes, og især den vigtigste omsorgspersons, følelsesmæssige engagement er af afgørende betydning for børns udvikling.

Forældrene bør inden barnets skolestart tale med barnet om, hvad skolelivet indebærer, og om, hvilke forventninger skolen har til børn om, at de skal kunne sidde stille, lade andre børn komme til orde og i det hele taget kunne indgå i et fællesskab. Livet i skolen er baseret på, at børnene kan indgå i fællesskabet, og det er forældrenes opgave at drage omsorg for, at denne forudsætning er opfyldt.

Det er af stor betydning, at forældrene også gør en indsats for at lære de øvrige børn i klassen og deres forældre at kende. Hvis der opstår problemer, vil det være langt lettere for forældrene at medvirke til løsning af problemerne, når forældrene ikke er fremmede for hinanden.

Forældrenes loyalitet over for skolen og lærerne er essentiel. Forældre bør derfor altid i barnets påhør udtale sig respektfuldt, da nedgørende betragtninger om en lærer selvsagt ikke vil bidrage til, at barnet finder det nødvendigt at respektere denne lærer. Også forældrenes holdning til at bede børnene fri fra skole har indvirkning på, i hvilken grad børnene får respekt for skolen og undervisningen. Forældrene bør således nøje overveje, hvornår der er tilstrækkelig anledning til at anmode skolen om ekstraordinær frihed for barnet.

Denne side indgår i publikationen " Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen" som kapitel 4 af 9
© Undervisningsministeriet 2006