Disciplinens rolle

Alt i alt kan det udledes af de gennemførte undersøgelser, at der til stadighed er behov for en indsats fra flere sider for at opnå et godt undervisningsmiljø, der er præget af gensidig respekt og fravær af forstyrrende adfærd og mobning. Det kan også udledes, at det ofte er de få elever, som er med til at sabotere undervisningen for de mange. En overdreven tolerance over for de elever, som er med til at sabotere undervisningen, bør indskrænkes til fordel for det flertal af elever, som ikke forårsager uro eller udviser dårlig adfærd.

Det er i den sammenhæng, disciplinen bliver det væsentlige omdrejningspunkt. Ordet “disciplin” har for nogle en odiøs klang og vækker mindelser om “den sorte skole”. Der er imidlertid ikke tale om, at skolerne skal genindføre spanskrøret eller kadaverdisciplinen. Lærerens ret til fysisk afstraffelse af eleverne blev også ophævet ved lov i 1967. Men det drejer sig om, at eleverne skal lære, at skolen er en arbejdsplads, hvor der må tages gensidige hensyn til hinanden.

Trivsel, læring, selvværd og social kompetence er nøglebegreber i forhold til god ro og orden i skolen. For børn, som før skolestart ikke har lært en hensigtsmæssig adfærdskodeks, vil den sociale kompetence være mangelfuld, og indre ansvarlighed (selvdisciplin) vil ikke være en selvfølge, der er internaliseret i barnet. Oparbejdelse af elevens indre ansvarlighed er derfor en udfordring, som skolen i samarbejde med forældrene må tage op med henblik på at mindske behovet for ydre autoriteter.

Under alle omstændigheder er det væsentligt, at der sættes ind med disciplinære foranstaltninger hurtigt og konsekvent, når elever udviser dårlig adfærd. Der er flere vægtige grunde til at sætte fokus på disciplinens rolle i folkeskolen:

1. Disciplin drejer sig blandt andet om at skabe tryghed for alle elever i skolen. Manglende disciplin kan resultere i, at der ikke i tide skrides ind over for elevers mobning og grove chikanerier af andre elever. Alle børn skal kunne føle sig trygge i skolen og ikke være bange for at færdes uden for klasseværelset i frikvarteret af frygt for andre elever.
2. Disciplin har at gøre med demokratisk dannelse. Et demokrati og retssamfund som det danske fungerer først og fremmest, fordi der i fællesskab udarbejdes spilleregler, og at det har konsekvenser for de borgere, som ikke overholder de fælles spilleregler, det vil sige lovgivningen. Eleverne i folkeskolen skal også lære, at det har konsekvenser, hvis man tilsidesætter fællesskabet og de spilleregler, der er vedtaget på skolen.
3. Disciplin er derudover en nødvendighed i forhold til at skabe respekt om skolen og om lærernes arbejde. Uden tilstrækkelig disciplin, ro og gensidig respekt er det svært for skolen at skabe koncentration om kerneopgaven, nemlig undervisningen. Samtidig bliver det vanskeligt for eleverne at få noget ud af undervisningen. OECD’s PISA-undersøgelse fra 2004 viser også, at eleverne selv vurderer ro som afgørende for, at de får det fulde udbytte af undervisningen. Disciplin er den eneste enkeltstående faktor ved skolebaggrunden, der har statistisk signifikant indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Det viste undersøgelsen af matematikundervisningen i rapporten om 15-16-årige skoleelevers kunnen i 41 lande.

De problemer, der kan afledes af manglende disciplin, er mangeartede: Disrespekt mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere, mobning, dårlig sprogbrug – i det hele taget uacceptabel og selvcentreret opførsel. Hertil kommer et lavt fagligt udbytte. Når en skole bliver nødsaget til at bruge uforholdsmæssig meget tid på opdragelsesmæssige og adfærdsregulerende funktioner, går der tid fra undervisningen – hvilket kan være uopretteligt for elevernes fortsatte uddannelses- og jobmuligheder og føre til samfundsmæssig marginalisering.

Denne side indgår i publikationen " Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen" som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2006