Forord

I sommeren 2005 nedsatte undervisningsminister Bertel Haarder “Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen”. Udvalget, der består af repræsentanter fra skolens verden, blev nedsat på baggrund af de senere års debat om uro, dårlig adfærd, manglende disciplin og mobning i folkeskolen. Ministeren pegede på væsentligheden af, at der sættes ind, når elever tyranniserer hinanden med uro og mobning, og at det ikke er acceptabelt, hvis forældre føler sig presset til at tage deres børn ud af skolen, fordi der ikke bliver grebet ind over for mobning og problemer med grovheder mellem eleverne.

Denne vejledning, som udsendes til alle landets folkeskoler, er et resultat af arbejdet i “Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen”. Udvalget har gennem sit arbejde også fundet behov for visse regelændringer på området, hvilket vi har afgivet indstilling til undervisningsministeren om.

Det er tanken, at vejledningen skal virke som inspiration for skolerne og forældrene. Jeg anser et klart værdigrundlag som en nødvendig forudsætning for en velfungerende skole. Et vigtigt budskab i forskningsprojektet “De gode eksempler” fra 2004 var påvisningen af, at de skoler, der opnåede de bedste resultater, var kendetegnet ved et klart værdigrundlag – ligesom de også var bedst til at bryde den negative sociale arv. For skoler, der har et klart værdigrundlag, vil tydelige og kendte regler om adfærd og omgangstone være en naturlig følge.

Vejledningen beskriver konkrete handlemuligheder for forældrene, skolebestyrelsen, skolelederne, lærerne og det øvrige pædagogiske personale i forhold til at forbedre elevernes adfærd og trivsel i vore folkeskoler. Vejledningen indeholder også konkrete eksempler på, hvornår det kan være på sin plads at anvende forskellige sanktioner over for eleverne.

Desuden formidles en række gode eksempler fra skoler, som er nået langt med at skabe ro og disciplin. Eksempler, som – håber vi – kan give inspiration for andre skoler. Eksemplerne illustrerer mangfoldigheden i de muligheder, skolerne har, for at gøre noget ved problemer med manglende disciplin. For der findes ikke nogen simpel eller entydig opskrift på, hvordan skoler skal handle i specifikke situationer. Det afhænger ganske af den enkelte skoles særlige problemer. Men uanset hvilken skole det drejer sig om, bør der være klare retningslinjer for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt – og konsekvenserne ved overtrædelse af reglerne bør være klare og kendte.

Det viser sig, at der heldigvis er mange skoler, der har fastsat retningslinjer for god adfærd eller har iværksat tiltag mod mobning. Bagerst i hæftet er indsat en liste over skoler, der har gjort en aktiv indsats i den retning. Listen omfatter de skoler, der ved et rundspørge har meldt tilbage, at de har retningslinjer på området. Der vil derfor være mange skoler i landet, der ikke kan genfinde sig selv på listen, selvom de har fastsat sådanne retningslinjer. Men oversigten viser det glædelige, at der på rigtig mange skoler gøres en indsats for at opnå eller opretholde god trivsel. Og vi håber, at oversigten vil være en hjælp for skolerne, idet vi opfordrer til, at man med vejledningen finder anledning til at gennemdrøfte egen praksis og erfaringsudveksle med andre skoler.

Jeg håber, denne vejledning vil give skolerne ideer til at håndtere de udfordringer, der er i dagens skoleliv. Samtidig vil jeg takke alle dem, der har bidraget med input og perspektiver på de mangeartede problemstillinger, der er knyttet til spørgsmål om uro, god adfærd og mobning i folkeskolen.

KATHRINE LILLEØR

Formand for Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen

Marts 2006

Medlemmer af Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen

Formand: Sognepræst, ph.d. Kathrine Lilleør

Lederforeningen i Danmarks Lærerforening: Viceskoleinspektør Lotte Hansen

Danske Skoleelever: Formand Alexander G. Petersen

Danmarks Skolelederforening: Skoleinspektør Preben Kimergård

Skole og Samfund: Næstformand Solveig Gaarsmand

Børne- og kulturchefforeningen: Skolechef Kirsten Berntsen

Danmarks Lærerforening: Hovedbestyrelsesmedlem, lærer Peter Hess-Nielsen

Udpeget af undervisningsministeren: Skoleleder Henning Grønborg, Bakkeskolen i Esbjerg

Udpeget af undervisningsministeren: Skoleinspektør Lise W. Egholm, Rådmandsgades Skole i København

Hvad er problemet – omfang og udbredelse?

Gennem de seneste år er der gennemført flere forskellige undersøgelser om folkeskolens vilkår i relation til elevernes opførsel – om uro, mobning, skolernes brug af sanktioner mv.

En af de mest omfattende er en undersøgelse fra 1997, lavet for Undervisningsministeriet, om udbredelsen og omfanget af uro i folkeskolen. Undersøgelsen omfattede 20 procent af landets folkeskoler, tilfældigt udvalgt, og viste, at cirka 10 procent af folkeskolens elever regelmæssigt forstyrrer undervisningen for sig selv og andre. To procent, det vil sige i gennemsnit cirka én elev i hver anden klasse, forstyrrer stort set hele tiden, og én procent af eleverne ønsker lærerne at få placeret uden for de almindelige klasser.

Undersøgelsen viste, at uroen optræder med størst hyppighed i starten af skoleforløbet, og at drenge er langt mere urolige end piger. Der blev peget på, at elever med faglige problemer kan forstyrre, fordi de ikke kan følge med, men at også fagligt stærke elever, som keder sig, kan være uromagere. Endvidere, at elever med sociale og emotionelle vanskeligheder kan virke stærkt forstyrrende, og at det samme i en del tilfælde gælder tosprogede elever.

Det fremgik af undersøgelsen, at der er store forskelle i graden af uro fra skole til skole og fra klasse til klasse, ligesom der er forskelle fra fag til fag. Endvidere viste der sig at være forskelle fra by til land og fra landsdel til landsdel. Uroen var størst på skolerne i byerne, og den var almindeligvis også størst på skolerne i de østlige dele af Danmark. Skolestørrelsen havde kun en meget lille betydning i retning af, at der sås mere uro på store skoler end på små. Det viste sig, at klassestørrelsen – modsat gængs opfattelse – ikke havde større betydning.

Disciplinens rolle

Alt i alt kan det udledes af de gennemførte undersøgelser, at der til stadighed er behov for en indsats fra flere sider for at opnå et godt undervisningsmiljø, der er præget af gensidig respekt og fravær af forstyrrende adfærd og mobning. Det kan også udledes, at det ofte er de få elever, som er med til at sabotere undervisningen for de mange. En overdreven tolerance over for de elever, som er med til at sabotere undervisningen, bør indskrænkes til fordel for det flertal af elever, som ikke forårsager uro eller udviser dårlig adfærd.

Det er i den sammenhæng, disciplinen bliver det væsentlige omdrejningspunkt. Ordet “disciplin” har for nogle en odiøs klang og vækker mindelser om “den sorte skole”. Der er imidlertid ikke tale om, at skolerne skal genindføre spanskrøret eller kadaverdisciplinen. Lærerens ret til fysisk afstraffelse af eleverne blev også ophævet ved lov i 1967. Men det drejer sig om, at eleverne skal lære, at skolen er en arbejdsplads, hvor der må tages gensidige hensyn til hinanden.

Trivsel, læring, selvværd og social kompetence er nøglebegreber i forhold til god ro og orden i skolen. For børn, som før skolestart ikke har lært en hensigtsmæssig adfærdskodeks, vil den sociale kompetence være mangelfuld, og indre ansvarlighed (selvdisciplin) vil ikke være en selvfølge, der er internaliseret i barnet. Oparbejdelse af elevens indre ansvarlighed er derfor en udfordring, som skolen i samarbejde med forældrene må tage op med henblik på at mindske behovet for ydre autoriteter.

Under alle omstændigheder er det væsentligt, at der sættes ind med disciplinære foranstaltninger hurtigt og konsekvent, når elever udviser dårlig adfærd. Der er flere vægtige grunde til at sætte fokus på disciplinens rolle i folkeskolen:

1. Disciplin drejer sig blandt andet om at skabe tryghed for alle elever i skolen. Manglende disciplin kan resultere i, at der ikke i tide skrides ind over for elevers mobning og grove chikanerier af andre elever. Alle børn skal kunne føle sig trygge i skolen og ikke være bange for at færdes uden for klasseværelset i frikvarteret af frygt for andre elever.
2. Disciplin har at gøre med demokratisk dannelse. Et demokrati og retssamfund som det danske fungerer først og fremmest, fordi der i fællesskab udarbejdes spilleregler, og at det har konsekvenser for de borgere, som ikke overholder de fælles spilleregler, det vil sige lovgivningen. Eleverne i folkeskolen skal også lære, at det har konsekvenser, hvis man tilsidesætter fællesskabet og de spilleregler, der er vedtaget på skolen.
3. Disciplin er derudover en nødvendighed i forhold til at skabe respekt om skolen og om lærernes arbejde. Uden tilstrækkelig disciplin, ro og gensidig respekt er det svært for skolen at skabe koncentration om kerneopgaven, nemlig undervisningen. Samtidig bliver det vanskeligt for eleverne at få noget ud af undervisningen. OECD’s PISA-undersøgelse fra 2004 viser også, at eleverne selv vurderer ro som afgørende for, at de får det fulde udbytte af undervisningen. Disciplin er den eneste enkeltstående faktor ved skolebaggrunden, der har statistisk signifikant indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Det viste undersøgelsen af matematikundervisningen i rapporten om 15-16-årige skoleelevers kunnen i 41 lande.

De problemer, der kan afledes af manglende disciplin, er mangeartede: Disrespekt mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere, mobning, dårlig sprogbrug – i det hele taget uacceptabel og selvcentreret opførsel. Hertil kommer et lavt fagligt udbytte. Når en skole bliver nødsaget til at bruge uforholdsmæssig meget tid på opdragelsesmæssige og adfærdsregulerende funktioner, går der tid fra undervisningen – hvilket kan være uopretteligt for elevernes fortsatte uddannelses- og jobmuligheder og føre til samfundsmæssig marginalisering.

Hvad siger lov og regler?

Det er i folkeskoleloven bestemt, at skolebestyrelsen fastsætter den enkelte skoles ordensregler. Ordensreglerne fastsættes inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen eventuelt har fastsat på området.

Skolebestyrelsen har altså pligt til at fastsætte ordensregler for skolen. Adgangen til at fastsætte skolens ordensregler omfatter hele skolens virksomhed, herunder skolefritidsordninger. Hvordan ordensreglerne skal se ud, og hvordan processen skal være i forbindelse med fastsættelse af reglerne, er der imidlertid ikke centrale (ministerielle) retningslinjer for. Det er op til den enkelte skolebestyrelse under hensyntagen til folkeskolelovens formål.

Formålet med ordensreglerne er at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og indlæring, for børnenes undervisningsmiljø og for de ansattes arbejdsmiljø. Både børn og voksne skal opleve skolen som et rart sted at være. Ordensreglerne er med til at skabe forudsætningerne for et godt arbejdsklima, både i de enkelte klasser og på skolen som helhed. Et godt undervisnings- og arbejdsmiljø er en forudsætning for, at folkeskolens formål kan føres ud i livet.

Undervisningsministeriet har i bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen fastsat de øvre rammer for indgreb over for elever, som overtræder skolens ordensregler. Bekendtgørelsen angår eleverne i undervisningstiden, hvor det er skolens leder, der har det pædagogiske ansvar og træffer de konkrete afgørelser om skolens elever. Derfor er det skolelederens opgave – og ansvar – at gribe ind over for elever, som groft overtræder de vedtagne regler. Når det drejer sig om mindre forseelser, vil lederens beføjelse normalt være uddelegeret til de enkelte lærere.

I bekendtgørelsen lægges vægt på, at gode samværs- og arbejdsformer mellem eleverne og mellem forældre og skole fremmes, og at alle parter i samarbejde skal medvirke til et godt arbejdsklima.

Handlemuligheder

På de følgende sider er der oplistet nogle muligheder, som de forskellige aktører – det vil sige skolebestyrelsen, skolelederen, læreren og forældrene – med fordel kan benytte i bestræbelserne på at minimere problemer med manglende disciplin. Aktørernes handlemuligheder skal ses i lyset af kommunalbestyrelsens overordnede ansvar, da det er kommunalbestyrelsen, som fastlægger mål og rammer for og fører tilsyn med folkeskolernes virksomhed.

Den enkelte kommune er ansvarlig for, at der til børn, hvis udvikling kræver særlige hensyn eller støtte, kan tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Hvis et barn ikke kan rummes i et almindeligt skolemiljø, er det kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at der stilles et andet undervisningstilbud til rådighed så hurtigt som muligt.

Hvad kan skolelederen gøre?

Lederen bør

• Være initiativtageren til at udarbejde et klart værdigrundlag for skolen.
• Turde tage ansvar, sætte mål, vejlede og følge op.
• Være synlig blandt elever og pædagogisk personale.
• Sørge for vejledning af det pædagogiske personale om regelsættet (bekendtgørelsen) og vejledning om vigtigheden af godt forældresamarbejde.
• Sørge for, at eventuelt tilknyttet pædagogisk personale ud over lærerne inddrages på lige fod med lærerne i forhold til elementer vedrørende elevers disciplin mv.
• Sørge for, at der er et lærings- og undervisningsmiljø, som gør det muligt at tage hensyn til den enkelte elevs udvikling og behov.
• Forebygge disciplinære problemer, blandt andet ved at iværksætte pædagogiske samtaler med medarbejderne og sørge for en fælles linje blandt lærerne i forhold til disciplinære problemer.
• Sørge for, at der handles konsekvent og følges op på elevers overtrædelse af de fælles spilleregler.
• Sørge for, at der ved barnets skolestart foregår et samarbejde mellem skolen og forældrene og – så vidt muligt – mellem skolen og den afgivende institution.

Skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Skolens leder har endvidere den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Det daglige ledelsesmæssige ansvar, som skolelederen har, indebærer, at han/hun også har ansvar for, at der er et godt miljø uden mobning på skolen. Lederen bør også have fokus på ordentlig adfærd og sørge for frugtbare samarbejdsrelationer på voksenplan, da de voksne er vigtige rollemodeller for eleverne.

Allerede før et barns skolestart kan skolen sørge for, at der bliver afholdt et møde med den kommende klasses forældre, hvor der udveksles forventninger til hinanden. Når de gensidige forventninger er diskuteret, er der grundlag for, at skolen og forældrene i fællesskab drøfter, hvordan børnene får en forståelse af deres forpligtelse over for fællesskabet og af skolens spilleregler.

Det er lederen, der tegner skolen indadtil og udadtil, og lederen bør være synlig på skolen blandt personale og elever. Det betyder blandt andet, at lederen besøger de enkelte klasser.

En klar og synlig ledelse og et klart værdigrundlag er meget vigtige elementer i forhold til spørgsmål om elevernes adfærd.

Forskningsprojektet “De gode eksempler” viser, at skoler, som har et klart værdigrundlag, klarer sig fagligt bedst. Skolerne med de højeste faglige præstationer i denne undersøgelse havde fokus på ledelse, faglighed og disciplin. Yderligere er det skoler med et klart værdigrundlag, der er bedst til at bryde den sociale arv. Det har også vist sig, at skoler med meget mobning ofte har en svag og uklar ledelse, hvor lærerne – eventuelt som følge heraf – samarbejder dårligt, og der er mangel på enighed om væremåde over for eleverne.

Lederen har en helt afgørende opgave i forhold til at få skabt et fælles værdigrundlag på skolen, sådan at der kan sendes tydelige og klare signaler til eleverne om forventningerne til den sociale adfærd. Lederen bør fra børnenes allerførste skoledag oplyse om, hvilke værdier den pågældende skole har med hensyn til samvær og god adfærd.

De principper for, hvordan der skal reageres over for eleverne ved overtrædelse af ordensreglerne, som skolebestyrelsen måtte have fastsat, er retningsgivende for lederens (og det pædagogiske personales) handlemåde, men det er skolelederen, som i det konkrete tilfælde træffer beslutning.

Det er lederens opgave at sørge for, at alle nye lærere og øvrigt pædagogisk personale bliver vejledt om de overordnede regler i bekendtgørelsen om god orden i folkeskolen. Det er også lederens opgave at vejlede personalet om, at tæt kontakt med forældrene er et vigtigt middel til at opretholde disciplin. Lederen har endvidere en meget væsentlig opgave med at bakke op om medarbejderne i situationer med disciplinære problemer og at få skabt en fælles linje blandt lærere og øvrigt pædagogisk personale i forhold til disciplinære problemer. Lederen har ansvar for, at miljøet på skolen er af en sådan art, at personalet ikke føler utryghed ved at tale om disciplinære problemer. Tabuisering i forbindelse med disciplinære problemer bør undgås, og lederen har et stort ansvar for, at der på skolen er en sådan atmosfære, at der kan tales åbent om disciplinære problemer. En større åbenhed om, hvordan undervisningen forløber i klasserne, kan blandt andet ske, ved at lederen kommer på besøg i skolens klasseværelser.

Endelig bør lederen – også som forebyggende foranstaltning mod uro og dårlig adfærd – sørge for, at lærings- og undervisningsmiljøet på skolen er af en sådan art, at det i høj grad er muligt at tage hensyn til den enkelte elevs udvikling og behov.

Hvad kan skolebestyrelsen gøre?

Skolebestyrelsen bør

• Overveje at lade ordensreglerne (også) indeholde værdiregelsæt med normer for god opførsel.
• Fastsætte principper for sanktioner ved elevers overtrædelse af ordensreglerne.
• Fastsætte principper for skole-hjem-samarbejdet, så de gensidige forventninger kan indfries.
• Udarbejde ordensreglerne i samarbejde med eleverne samt skolens øvrige parter.
• Bidrage til, sammen med lederen, lærerne og det øvrige pædagogiske personale, at ordensreglerne er kendt af alle elever.
• Revidere ordensreglerne med passende mellemrum.
• Opfordre til, at hver klasse udarbejder klassens samværsregler.
• Opfordre og tilskynde til gensidigt samarbejde mellem forældre og skole.

Der er ingen grund til – hverken i forhold til folkeskolelovens bestemmelser eller af andre hensyn – at skolebestyrelserne alene fastsætter regler om rent praktiske forhold, for eksempel om børnene må være inde eller ude, om cykelparkering og lignende. Skolebestyrelserne bør arbejde for, at der ud over disse praktiske anvisninger også fastsættes ordensregler, som indeholder samværsregler med normer for god opførsel, herunder normer for, hvordan man omgås hinanden. Og her bør man gøre sig meget umage med, at reglerne bliver et udtryk for netop denne skoles fælles værdier, kultur og eventuelle særlige problemer. Selv om værdiregelsættene på den ene side skal være almene dannelsesregler – regler for god opførsel – bør de dog på den anden side ikke blive alt for overordnede. Overordnede regler kan nemlig have en tendens til at blive intetsigende, så de reelt ikke fungerer som rettesnore. Det drejer sig således om at finde en balance mellem det overordnede og det specifikke.

Derfor skal ordensreglerne heller ikke betragtes som statiske. De skal derimod med passende mellemrum tages op og eventuelt revideres, så de hele tiden passer til den virkelighed, der er på skolen.

Ordensreglerne bør for eksempel tage højde for dagens virkelighed, præget af børns brug af mobiltelefoner, herunder mobiltelefoner med indbygget kamera, samt adgang til internetsider, som kan misbruges til mobning.

Processen i forbindelse med fastsættelse af ordensregler er meget vigtig. Det nytter ikke meget, at der er fastsat nok så velgennemtænkte ordensregler, hvis eleverne ikke har forståelse for dem. For at eleverne forstår reglerne og deres betydning, er det vigtigt, at de er med til at udarbejde dem og føler ejerskab til dem. Når det er tilfældet, vil eleverne være meget mere tilbøjelige til at overholde reglerne, og dermed sker der en egentlig forankring af reglerne i skolekulturen.

Ordensreglerne skal udarbejdes i et samarbejde, som i det mindste omfatter skolebestyrelsen, skolens leder, pædagogisk råd, elevrådet samt eleverne i øvrigt. For at få det bedst mulige ud af processen er det vigtigt, at skolebestyrelsen på forhånd overvejer, hvordan processen skal forløbe, og på hvilken måde de forskellige parter skal inddrages og medvirke ved udarbejdelsen.

Skolebestyrelsen har også mulighed for at fastsætte principper for, hvordan der skal gribes ind, når eleverne overtræder ordensreglerne. Denne mulighed ser det ud til, at skolebestyrelserne i alt for ringe omfang har benyttet. De principper, skolebestyrelsen fastsætter, skal selvfølgelig holde sig inden for bekendtgørelsens rammer.

Ud over de ordensregler, som skolebestyrelsen med inddragelse af de øvrige parter fastsætter, kan skolebestyrelsen opfordre til, at den enkelte klasse fastsætter klassens samværsregler. Hvor skolens ordensregler, herunder adfærdsregler og værdiregelsæt, gælder for alle elever på skolen, kan den enkelte klasse inden for rammerne af disse udarbejde klassens egne regler, der tager højde for de helt specielle forhold, der gælder i denne klasse.

Hvad kan lærerteamet gøre?

Den enkelte lærer i lærerteamet bør

• Gribe tidligt ind ved elevers uhensigtsmæssige adfærd og sætte ind med klare og kendte konsekvenser.
• Medvirke til at skabe og opretholde et godt samarbejde med forældrene samt drøfte gensidige forventninger med forældrene.
• Oplyse om og drøfte med klassen skolens ordensregler, herunder samværsregler.
• Medvirke ved udarbejdelse af klassens egne samværsregler.
• Være sig bevidst, at læreren er en rollemodel.
• Orientere lederen tidligst muligt om disciplinære problemer.
• Drøfte håndtering af disciplinære problemer med kolleger.
• Være fagligt engageret og godt funderet og tilpasse undervisningsformerne til elevernes modenhedsniveau.

I mødet med klassen er det – uanset hvilken opdragelsesmæssig ballast eleverne har med sig – læreren, som skal påtage sig lederskabet og tage ansvar for de sociale normer i klassen. I mødet med klassens forældre er det ligeledes læreren, som skal tage initiativet til at skabe et fornuftigt samarbejde med forældrene, hvor der er rum for, at disciplinære og adfærdsmæssige problemer i klassen bliver drøftet med henblik på løsning af problemerne. Læreren kan også tilskynde forældrene til at danne forældrenetværk.

Læreren kan foreslå, at der ved hvert forældremøde indgår et fast punkt om børnenes trivsel og samvær på dagsordenen. Det er vigtigt, at læreren er åben over for problemer og konflikter – både i forhold til eleverne og i forhold til forældrene. I den sammenhæng er det vigtigt, at læreren undgår at opfatte problemer som et tabu. Privatisering af adfærdsmæssige problemer i en klasse er ikke hensigtsmæssigt, men vil i stedet ofte forværre problemerne. Medmindre andet aftales, er det derfor en god idé at sætte navn på de børn, der tales om. Drøftelse af adfærdsmæssige problemer, hvor bestemte børn bliver nævnt, skal selvfølgelig ske med respekt for den tavshedspligt, som læreren er underlagt, ligesom læreren skal være meget opmærksom på, at enkelte elever ikke bliver “hængt ud” eller omtalt på en måde, som krænker barnet og forældrene.

Det er væsentligt, at læreren er sig bevidst, at han/hun i kraft af sin funktion er rollemodel og autoritet for børnene. Læreren skal derfor altid udvise en hensigtsmæssig adfærd og anvende en ordentlig sprogbrug, da det ellers ikke kan forventes, at eleverne opnår forståelse for god adfærd og et ordentligt sprog. I forbindelse med udarbejdelse af klassens samværsregler, som læreren bør tage initiativ til bliver udarbejdet, bør læreren også drøfte skolens ordensregler (og samværsregler) med eleverne.

Læreren skal orientere lederen så tidligt som muligt ved situationer, der tegner til at udvikle sig til alvorlige adfærdsmæssige problemer, da det er skolens leder, som har det overordnede ansvar for alle konkrete beslutninger om den enkelte elev. Inddragelse af lederen på så tidligt et tidspunkt som muligt forøger mulighederne for at handle effektivt og hensigtsmæssigt i det konkrete tilfælde. åbenhed om disciplinære problemer er vigtigt for at løse problemerne. åbenheden omfatter også lærerne indbyrdes, idet nogle problemer kan løses gennem fælles drøftelser.

I øvrigt er engagement og god faglig fundering fra lærerside en forudsætning for, at der bliver den nødvendige ro i undervisningen. I den sammenhæng er det væsentligt, at læreren er opmærksom på, om de valgte undervisningsformer svarer til elevernes modenhedsniveau. For eksempel kan gruppearbejde resultere i uro, når eleverne ikke har den tilstrækkelige modenhed og ansvarsbevidsthed til at arbejde uden direkte lærerstyring. Tilsvarende kan for få eller for korte pauser resultere i øget uro.

Hvad kan eleverne gøre?

Eleverne kan

• I elevrådet sætte fokus på problemer vedrørende skolemiljøet.
• Iværksætte elevrådskampagner, der skaber dialog om, hvad eleverne vil med skolen.
• Være med til at sætte grænser ved andre elevers uacceptable adfærd – især de mere anonyme elever.

Eleverne selv kan gøre meget for at medvirke til god trivsel og til et godt undervisningsmiljø. Når få elever ødelægger undervisningen for de mange, kan dette flertal af elever være med til at ændre situationen. For eksempel kan eleverne iværksætte kampagner og lignende, hvor der arbejdes med spørgsmålet om elevholdning til skolen. Tidligere anonyme elever kan stå i spidsen for en anden udvikling, der påvirker arbejdsmoralen og det sociale miljø på skolen i positiv retning. Disse elever kan være med til at opstille nogle rammer og grænser for, hvilken adfærd man finder acceptabel og vil tolerere. Det er meget vigtigt, at en sådan kampagne er elevernes egen kampagne. Den bør derfor have rødder i elevrådet. Det væsentlige er, at budskabet kommer fra andre elever på skolen, der ønsker et bedre skolemiljø.

Desuden er det vigtigt med opbakning fra skolebestyrelse, lærere og leder, hvis eleverne skal kunne påvirke skolens udvikling.

Hvad kan forældrene gøre?

Forældrene bør

• Opdrage barnet til at behandle andre, som barnet gerne selv vil behandles.
• Følge med i og støtte barnet i dets skolegang.
• Deltage i forældremøder, skole-hjem-samtaler og øvrige fælles arrangementer.
• Respektere skolen som en arbejdsplads for både elever, lærere og øvrigt pædagogisk personale.
• Være loyale over for skolen og ikke tale dårligt om det pædagogiske personale og andre elever.
• Planlægge ferie, fritidsinteresser og arbejde, så det ikke medfører, at deres børn er fraværende fra undervisningen.

Langt de fleste borgere i Danmark er af den opfattelse, at lærerne skal bruge deres tid på at undervise, og at opdragelse til gengæld er forældrenes ansvar. Det fremgår af en undersøgelse, Gallup i 2005 har foretaget for Kommunernes Landsforening.

Der kan næppe være tvivl om, at forældrenes engagement er afgørende i forhold til at opretholde ro og disciplin i skolen. Det betyder omvendt ikke, at lærerne ikke har en vigtig rolle at spille. For at komme uro, dårlig adfærd og mobning til livs er det imidlertid helt nødvendigt, at forældrene aktivt går ind i løsningen af disciplinære problemer og ikke udelukkende overlader dette til skolen. Og forældrenes interesse for skolen bør strække sig videre end til deres eget barns velbefindende.

At børnene møder til tiden, er udhvilede og har spist morgenmad er nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger for, at skoledagen bliver god, tryg og udbytterig. En meget væsentlig forudsætning er, at børnene er opdraget, så de er i stand til at sidde stille, lade andre end sig selv komme til orde, og at de taler ordentligt til andre elever og lærerne. Manglende opdragelse betyder manglende respekt for andres grænser og udvidelse af eget domæne på bekostning af andres. Krænkende udtalelser kan opleves lige så svidende som fysiske overgreb. Uanset om slagene falder verbalt eller fysisk, går det ud over de svageste elever.

Forældrene er de helt centrale rollefigurer i forhold til barnets udvikling, adfærd og holdninger. Forældrenes egen adfærd er således den vigtigste påvirkning for barnet. Undersøgelser viser, at forældrenes, og især den vigtigste omsorgspersons, følelsesmæssige engagement er af afgørende betydning for børns udvikling.

Forældrene bør inden barnets skolestart tale med barnet om, hvad skolelivet indebærer, og om, hvilke forventninger skolen har til børn om, at de skal kunne sidde stille, lade andre børn komme til orde og i det hele taget kunne indgå i et fællesskab. Livet i skolen er baseret på, at børnene kan indgå i fællesskabet, og det er forældrenes opgave at drage omsorg for, at denne forudsætning er opfyldt.

Det er af stor betydning, at forældrene også gør en indsats for at lære de øvrige børn i klassen og deres forældre at kende. Hvis der opstår problemer, vil det være langt lettere for forældrene at medvirke til løsning af problemerne, når forældrene ikke er fremmede for hinanden.

Forældrenes loyalitet over for skolen og lærerne er essentiel. Forældre bør derfor altid i barnets påhør udtale sig respektfuldt, da nedgørende betragtninger om en lærer selvsagt ikke vil bidrage til, at barnet finder det nødvendigt at respektere denne lærer. Også forældrenes holdning til at bede børnene fri fra skole har indvirkning på, i hvilken grad børnene får respekt for skolen og undervisningen. Forældrene bør således nøje overveje, hvornår der er tilstrækkelig anledning til at anmode skolen om ekstraordinær frihed for barnet.

Hvornår kan hvilke sanktioner komme på tale?

Det er meget forskelligt, i hvilket omfang skolerne anvender sanktioner – ligesom det er forskelligt, hvor grov en forseelse skal være, før der sanktioneres.

Af Skole og Samfunds undersøgelse fra 2005 fremgår det, at de sanktioner, der bruges oftest, er en samtale med eleven på skolelederens kontor, eller at der sendes brev til forældrene. Også sanktionen at sende eleven uden for døren anvendes ofte. Eftersidninger anvendes derimod mere sjældent ifølge undersøgelsen, idet 85 procent af skolerne svarer, at de sjældent eller aldrig giver eftersidninger. Udelukkelse af eleven fra undervisningen i op til en uge og overflytning til parallelklasse er sanktioner, der anvendes i endnu mindre omfang.

Det er yderst positivt, når adfærdsmæssige problemer ophører efter en samtale med eleven og eventuelt med forældrene, uden at der er behov for yderligere sanktioner – og bestræbelserne bør gå i retning af at skabe et miljø på skolen, hvor problemer hovedsagelig klares ad denne vej.

Hvis den ringe anvendelse af sanktioner derimod er begrundet i, at skolerne lader stå til over for forstyrrende adfærd mv., er der ingen grund til at glæde sig over undersøgelsesresultater om, at der sjældent anvendes indgribende sanktioner. Generelt gælder det, at skolen (lederen, lærere og øvrigt pædagogisk personale) aldrig bør ignorere adfærd, hvor en elev skader andre eller vedvarende forstyrrer andre elevers ret til at lære (ved for eksempel gentagne gange højlydt at råbe op eller på anden måde genere de øvrige elever).

Nedenfor er opstillet eksempler på sanktioner, der kan anvendes i forskellige situationer. De sanktioner, der er nævnt i eksemplerne, er såvel sanktioner, som er fastsat i bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, som øvrige sanktioner inden for rammerne af bekendtgørelsen.

Sanktionerne bør anvendes, så de opleves som en konsekvens af adfærden og ses i forhold til skolens ordens- og samværsregler.

Uden for døren:
Eleven har udvist en så forstyrrende adfærd i timen, at det har vanskeliggjort lærerens undervisning af klassen. Eleven har anvendt groft sprog, talt nedsættende til en anden elev eller generet en anden elev på anden vis. Skoler, som ser sig nødsaget til at anvende denne sanktion i større udstrækning, bør sikre sig, at der er en anden undervisningsmulighed/et tilsyn – et “pusterum” – til de pågældende elever, så de ikke forstyrrer andre elever/klasser.

Pålæg om at være sammen med gårdvagt i et antal frikvarterer:
Eleven har gentagne gange drillet eller chikaneret andre elever i frikvartererne eller udøvet hærværk, og samtaler og advarsler har ikke hjulpet.

Eftersidning:
Eleven har gentagne gange ikke lavet sine lektier på grund af glemsomhed eller manglende tid på grund af fritidsinteresser eller andet. Eleven møder ofte for sent til undervisningen, og samtaler med eleven og forældrene har ikke hjulpet.

Overførsel til undervisning i anden klasse i enkelte timer eller resten af dagen:
Eleven har udvist en så forstyrrende adfærd, at de øvrige elevers mulighed for at få udbytte af undervisningen vanskeliggøres væsentligt.

Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge (elever på 3.-10. klassetrin):
Eleven har gentagne gange udvist en grov eller krænkende adfærd over for andre elever eller over for lærerne, for eksempel ved at slå, håne eller sabotere undervisningen. Samtaler med elev og forældre samt påtaler og advarsler har ikke hjulpet.
Eleven har én gang udvist en så grov adfærd over for andre elever eller lærere (for eksempel truet med kniv), at eleven udelukkes uden forudgående advarsel.

Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole (elever på 3.-10. klassetrin):
Eleven har gentagne gange udvist en så grov og forstyrrende adfærd, at hele klassens undervisningsmiljø påvirkes negativt. Samtaler med og advarsler over for elev og forældre har ikke hjulpet, og det vurderes, at der vanskeligt kan etableres et rimeligt undervisningsmiljø i klassen med elevens fortsatte tilstedeværelse.
Eleven har chikaneret læreren eller en anden elev så alvorligt, at elevens fortsatte tilstedeværelse i klassen vil være nedværdigende eller krænkende for den pågældende.

Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen (elever på 3.-10. klassetrin):
Eleven har udvist en så ualmindelig grov eller krænkende adfærd over for andre elever eller skolens medarbejdere, at det ikke findes forsvarligt over for skolens øvrige elever og medarbejdere at lade eleven fortsætte ved skolen.

Udskrivning af folkeskolen (kan kun anvendes for elever på 10. klassetrin):
Hvis alle øvrige foranstaltninger ikke har haft effekt, kan der undtagelsesvis og under skærpede omstændigheder ske udskrivning af elever på 10. klassetrin.

Her tages der hånd om trivsel – og reageres mod mobning og dårlig adfærd

Morgenavisen Jyllands-Posten har i begyndelsen af januar 2006 bragt en artikelserie om "Den urolige folkeskole". Avisen har været rundt på folkeskoler for at undersøge, hvad skolerne gør for at løse problemer med manglende disciplin og mobning. Jyllands-Posten har givet tilladelse til, at Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen videreformidler artiklerne i denne publikation.

2. januar:

Nul tolerance over for trusler og groft sprog

For et års tid siden indførte Sabro-Korsvejskolen en nul-tolerance-politik. Det betød, at der blev indført klare regler for sprog og adfærd. Det har hjulpet på omgangstonen på skolen, men skolen har fået nye udfordringer med krænkende sprog på internettet.

Af Sanne Gram
Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det var fredag, det var frikvarter. Skolegården på Sabro-Korsvejskolen ved århus var fyldt med børn, nogle spillede fodbold, blandt andre 13-årige Lykke Nørgård Hoberg. Men noget irriterede hende. En af klassekammeraterne brugte ufine metoder, han tog bolden med hænderne.
»Tag dig sammen,« råbte Lykke efter kammeraten, for han vidste jo godt, at man ikke spiller fodbold med hænderne.
Ifølge Lykke provokerede det kammeraten så meget, at han stillede sig helt hen foran hende.
Få centimeter foran hendes ansigt. Hun blev vred, det boblede indeni, og han begyndte – ifølge Lykke – at kalde hende en »luder« og »billig« og skubbe.
Boblerne i kroppen bristede.
»Fuck dig, bistandsklient, perker,« råbte Lykke tilbage.
En lærer så det og hentede de stridende elever, for den slags sprog og aggressive opførsel er ikke accepteret på Sabro-Korsvejskolen ved århus. Her har man indført en nul-tolerance-politik, hvor der sættes hårdt ind mod groft og nedladende sprog, krænkende adfærd, trusler og vold.
Lykke og kammeraten blev fulgt ind på kontoret, de talte om optrinnet ude i skolegården, de sagde undskyld til hinanden, hvorefter de blev bedt om at gå hjem. De havde fået en nul-tolerance.

Overskred grænser
Skolen indførte nul-tolerancen for snart et år siden, det var nødvendigt, da man oplevede elever, som overskred grænserne for god opførsel.
»Gennem årene har vi oplevet, at sproget mellem skolens elever har udviklet sig, og det vil vi ikke acceptere. Jeg har oplevet, at en gårdvagt er kommet med tårer i øjnene, da hun er blevet svinet til af eleverne,« fortæller skoleinspektør Torben Gustavussen og henviser til, at eleverne bruger ord fra den voksne og den seksuelle verden såsom luder, dåse og fuck dig.

Graffiti og nazitegn
For et år siden var den almindelige opførsel nået til et uacceptabelt niveau på skolen med de 600 elever. Graffiti og nazistiske tegn begyndte at sprede sig på en af skolens mure, nogle elever havde en truende adfærd, der var hærværk mod det nærliggende fritidshjem, og der var blevet solgt stoffer på skolens område.
Derfor begyndte skolebestyrelsen og ledelsen i fællesskab at arbejde på en politik med konsekvenser, hvis man overskred reglerne.
»Mange er flyttet herud fra byen, fordi de gerne vil have lidt mere ro og tættere sammenhold, men det kommer ikke af sig selv – heller ikke herude. Ungdomskulturen har ændret sig, men det er os som voksne, der må sætte grænserne i overensstemmelse med vores værdier,« siger Torben Gustavussen og henviser til, at skolen er et offentligt rum, hvor ingen bør blive forulempet.
Nul-tolerance-politikken gælder for elever fra 6. til 9. klasse, og det indebærer blandt andet, at man bliver indkaldt til en samtale, hvis man har for mange fraværstimer. Der er også konsekvenser, hvis man laver for lidt i timerne. Og initiativet har haft effekt, mener skoleinspektøren.
»Tonen og stemningen er blevet bedre, og eleverne er blevet mere opmærksomme på, at der er nogle grænser for, hvordan de kan tale og opføre sig,« siger han og henviser til, at omgangstonen i de enkelte klasser er kommet tydeligere på dagsordenen.

Hey, Gangster
Der er da heller ikke mange optøjer i frikvartererne denne formiddag på skolen. Nogle elever leger i skolegården, mens de ældre sidder i klasseværelserne og hører musik. I nogle af klasserne er madpakkerne blevet åbnet, eleverne har taget forskud på frokosten.
»Hey, Gangster,« siger en dreng, da han går forbi skoleinspektøren.
Selv om det ikke er et entydigt positivt ord, ved Torben Gustavussen, at eleven mener det som et klap på skulderen. Men det kan til tider være en udfordring at forstå elevernes sprogbrug, mener han:
»De unge har et andet sprog end os, og de udvikler en subkultur med nye ord, som har en anden betydning for dem end for os,« siger han. Skolen har også sat ind på andre områder.
Eksempelvis har man indført en ordning, hvor de ældre elever har nogle yngre elever, som de skal tage sig af i frikvartererne. Det har den effekt, at afstanden mellem de store elever og de små elever er blevet mindre, de store elever bliver rollemodeller, og det påvirker også deres adfærd. Men den elektroniske udvikling giver skolen nye udfordringer, da eleverne har fået nye muligheder for at svine hinanden til. Dels via sms til mobiltelefonerne, dels via den populære ungdomschat på internettet, Arto.
Lykke Nørgård Hoberg har selv prøvet at blive kaldt »luder« af en af sin veninder på hjemmesiden, det var ikke særligt sjovt, indrømmer hun. »For jeg er ingen luder. En luder er en voksen kvinde, der dyrker sex for penge, og det gør jeg ikke. Jeg har da kærester, men jeg er ingen luder,« siger Lykke, der blev gode venner med veninden igen.

Et par på hovedet
Men nogle gange udvikler det sig i en mere uheldig retning. I begyndelsen af december opsøgte en pige en af skolens yngre piger, som hun havde et udestående med; den yngre pige fik et par slag på siden af hovedet.
Sagen har rystet skolen, alle har talt om den, og der er en mistanke om, at sagen begyndte med tilsvining af hinanden på hjemmesiden Arto.
Skolen tager nu konsekvensen ved at blokere siden, så eleverne ikke kan bruge Arto i skoletiden. »Der foregår meget grænseoverskridende på hjemmesiden, og det skal skolen ikke lægge computere og bredbånd til. Vi står magtesløse over for de unges nye metoder på de elektroniske medier, for man kan jo ikke kappe tommelfingeren af dem, hvis de bruger deres telefoner forkert,« siger Torben Gustavussen, der mener, at man ikke kun kan give forældrene skylden.
»De fleste forældre har de bedste intentioner, men der har aldrig været så lidt struktur på familielivet, som der er i dag. Børn har behov for grænser, og det er der måske for lidt af i familierne. Men det er svært at være forældre i dag, for vi har utroligt travlt på vores arbejde, og det skal man også anerkende,« siger han.
Lykkes mor, Ulla Hoberg, bifalder den konsekvente politik, men hun mener, at skolen bør være endnu mere konsekvente.
»Jeg har ikke noget imod, at børnene bliver sendt hjem, hvis de ikke opfører sig ordentligt – heller ikke min egen datter. Men lærerne skrider ikke ind hver gang, og det burde de. På den måde vil eleverne også få mere respekt for systemet,« siger Ulla Hoberg.

3. januar:

Løbende motivation

Klostervænget Skole på Ydre østerbro i København har indført en konsekvent linje for at løse problemerne med uro, vold og trusler blandt skolens mange indvandrerelever. Skolen har også indført en såkaldt Gammeldags Skole, og det har hjulpet på problemerne.

Af Sanne Gram
Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Kom så drenge. Hold et raskt tempo, I er jo ikke gamle mænd.«
Lærer Bente Lund går i hælene på Ali, Josef, Ahmed og Volkan. De fire drenge er på vej i Fælledparken for at løbe deres daglige morgentur. For 10 minutter siden mødte de i deres særlige lokale på Klostervænget Skole, men inden de skal i gang med bøgerne, skal de løbe to runder på det gamle idrætsstadion, 800 meter i alt. Men Ahmed har en lægeerklæring, så han skal ikke løbe i dag. I stedet har han sit matematikhæfte med, så han kan løse opgaver, mens de andre løber. Men da de kommer til stadion, er der en sygemelding til.
»Jeg kan ikke løbe, jeg har ondt i benene,« siger Volkan.
»Så må du gå i stedet for,« svarer Bente Lund. Men det sætter ikke meget skub i Volkan, der lunter et par meter, før han stopper op igen. »Det fis gider jeg ikke, Volkan,« siger Bente Lund.
»Men jeg kan ikke løbe,« svarer Volkan, der efter en alvorssnak med læreren begynder at gå. I mellemtiden har Ali og Josef løbet en halv runde. »En runde til,« siger Bente Lund, da drengene stopper. To runder, sådan er reglerne, og dem kan man ikke løbe udenom – kun med en lægeerklæring.

Ny ordning
De fire drenge går normalt i 7. klasse på Klostervængets Skole på Ydre østerbro i København, men siden efterårsferien har de gået i den såkaldte Gammeldags Skole. En ordning, som skolen har indført for de elever, som de ikke ved, hvad de ellers skal stille op med.
Fælles for drengene er, at de har gjort sig upopulære i timerne med grimt sprog, ingen respekt for lærerne, ingen respekt for undervisningen.

Særlige regler
Drengene ved det godt selv, og i Gammeldags Skole gælder helt særlige regler. De må kun bruge en bestemt indgang på skolen, og de må ikke have kontakt til deres tidligere klassekammerater. I stedet kan de sidde i klasseværelset og kigge ud på kammeraterne, der leger i frikvartererne, for de har ikke længere frikvarter på samme tid. Gammeldags Skole er en straf, fordi man ikke tidligere har kunnet nå disse drenge gennem dialog.
Det skal kunne mærkes, for ellers har det ingen effekt på deres adfærd, påpeger Bente Lund.
»De bliver frataget nogle rettigheder, og det er bestemt ikke sjovt. Det handler om at skabe en motivation, så de vil tilbage til deres egen klasse. Men først skal de lære at blive gode skoleelever,« siger hun.
Der er to lærere i timerne, og der bliver slået ned med det samme, hvis eleverne ikke rækker fingeren i vejret, vil diskutere med læreren eller overtræder reglerne. De skal mærke, at der er en konsekvens.
Klostervængets Skole er ikke en almindelig dansk folkeskole med udelukkende lyshårede børn.

23 modersmål
Der er 92 pct. tosprogede børn, der tales 23 forskellige modersmål, og der er endnu flere nationaliteter. Derfor kæmper skolen ikke kun med den almindelige disciplinkrise blandt børnene, skolen kæmper også med kultursammenstød mellem den danske skole og indvandrermiljøerne. »Der er specielle forhold på en skole med så mange tosprogede børn. De kommer fra familier med andre normer og regler, som indimellem ikke matcher den danske skole. De kan godt acceptere skolens regler et stykke hen ad vejen, men hvis de kommer i en konflikt, så kan skolens regler blive tilsidesat, og gadens lov sætter ind,« siger Bente Lund og understreger, at størstedelen af eleverne og deres forældre er glade for skolens regler.
Sidste år forsøgte en lærer at stoppe et slagsmål mellem to større drenge i skolegården. Andre elever heppede på de to drenge, og da læreren forsøgte at skille drengene ad, blev hun sparket, fik en knytnæve i ansigtet og mistede balancen.

Psykisk nedtur
Hun fortæller selv, at hun gik psykisk ned på det, men ved også godt, hvorfor det udviklede sig sådan.
»Drengene ville miste ære, hvis de holdt op med at slås, og de andre elever ville også miste deres ære, hvis de hjalp mig. Deres problem er, at de løser vold med vold, og de opfatter det som svagt, når man på danske skoler forsøger at snakke sig ud af problemerne. Mange af disse børn kommer i klemme mellem to kulturer, derfor handler de fysisk,« siger Fatma Buhl, der selv har tyrkiskkurdisk baggrund.
I foråret var problemerne efterhånden blevet så store, at der blev indkaldt til et krisemøde for skolens personale. Kort tid efter indførte skolen en såkaldt nultolerance, hvor der ville blive grebet ind, så snart skolens regler blev overtrådt. Det har hjulpet, konstaterer skoleinspektøren. »Vi bliver nødt til at være konsekvente, hvis vi vil opnå respekt, og vi kan se, at det virker. Både nultolerancen og Gammeldags Skole har bestemt en indflydelse på elevernes adfærd, selv om det ikke er alle, der synes om tiltagene,« fortæller hun.
Men de fleste børn og forældre er glade for det, og det kan Rezan bekræfte. Hun går i 7. klasse, og tidligere var der meget uro i klassen, husker hun.
»Der var ballade, og man kunne blive lovet tæsk. Man skulle være stærk og turde sige de stærke drenge imod,« siger hun.
Nogle af hendes klassekammerater har været i Gammeldags Skole, en af dem er det stadig, og Rezan synes, at kammeraterne har ændret sig, når de kommer tilbage i klassen.
»De lærer at opføre sig ordentligt. De bliver gode til at tale ordentligt, og man kan faktisk føre en samtale med dem. Før kunne de kun sige grimme ord,« siger Rezan.

Vil gerne tilbage
Men ingen af drengene siger grimme ord denne formiddag i Gammeldags Skole. De fire drenge sidder i deres faste klasselokale, de har to lærere, den ene er en arabisktalende, mandlig lærer. Drengene ved godt, at de har forandret sig til det bedre, og de håber på, at de snart kan komme tilbage til deres klasse.

Som et fængsel
»Jeg kan ikke lide at være her, det er som et fængsel, for man må ikke se nogen af sine kammerater, « fortæller Volkan, der godt ved, hvorfor han er i Gammeldags Skole.
»Jeg var ikke rolig i timerne, jeg rakte ikke fingeren op, og jeg afbrød læreren. Jeg lavede ikke lektier, og jeg hørte ikke efter. Og jeg blev rigtig ked af det, da jeg fik at vide, at jeg ikke længere skulle være i min gamle klasse,« siger han.
Udover den daglige løbetur har drengene kun dansk og matematik, for et af formålene med klassen er også at løfte elevernes faglige niveau i de basale fag.
Men Ahmed er træt af, at han ikke skal have engelsk og historie ligesom sine klassekammerater.
»Man går jo glip af noget, men jeg ved også, at jeg ikke var så god i dansk og matematik, da jeg begyndte i Gammeldags Skole. Vi er på samme sted som elever i 5. klasse, mens min gamle klasse lærer 7. klasses ting. Men jeg er blevet bedre, siden jeg begyndte i Gammeldags Skole, og det er rart nok,« indrømmer Ahmed, der selv mener, at han er blevet en bedre elev.
»Jeg har lært at være stille, og jeg vil gerne tilbage i klassen, og så håber jeg, at jeg kan opføre mig ordentligt. Nogle af de andre tror, at Gammeldags Skole er sjovt, men det er det slet ikke. Slet ikke når vi skal løbe udenfor – også om vinteren,« siger Ahmed.
Der er stadig problemer med børn med krænkende adfærd, trusler og vold. En dreng er blevet sendt hjem fra skole, fordi han stak en klassekammerat med en kniv, men skolens ledelse og lærere er ikke i tvivl om, at Gammeldags Skole har en effekt.

Ud af skolen
Dog har skoleinspektør Karen Margrethe Grønlund oplevet, at nogle forældre har taget deres børn ud af skolen, fordi de har ment, at skolen er gået for vidt.
»Konsekvensen har været, at de flytter deres børn til muslimske privatskoler. Men mange kommer tilbage igen, når forældrene opdager, at børnene lærer for lidt dansk,« siger hun.
Skolen sætter også ind på andre fronter. Der er etableret et etnisk kvinderåd, hvor nogle af skolens tosprogede lærere har kontakt til mødrene, og i 1. klasse tager lærerne på hjemmebesøg for at opnå en tættere kontakt mellem skole og hjem.
»Så kan læreren bedre forstå, hvorfor lille Ali skriver så grimt, når der ikke er borde og stole i hjemmet, fordi man altid sidder på gulvet. Det giver et bedre samarbejde med familien,« fortæller Karen Margrethe Grønlund.

Forældreskole
Derudover tilbyder skolen en såkaldt forældreskole, hvor forældre med en anden etnisk baggrund end dansk kan komme i skole og lære, hvordan man er forældre til et barn i en dansk skole.
Dette tilbud har Shilan Amin benyttet sig af. Hun kom til Danmark i 1998 og har to piger på skolen.
»Det hjælper børnene, når vi som forældre forstår, hvad skolen handler om. Når vi forstår, hvilke bøger de har, og kan hjælpe dem. Det skylder jeg mine børn,« siger Shilan Amin, der selv er vokset op i det nordlige Irak i en familie, hvor piger ikke havde de samme rettigheder, som hendes egne piger har i dag.
I forældreskolen lærer forældrene at lave sunde madpakker, og de lærer at gå på biblioteket, så de kan låne bøger til deres børn. De kan låne spil med hjem, og der er også rollespil, hvor forældrene bliver sat i fiktive situationer i forhold til skolen, og hvor de så skal tage den rigtige beslutning. Alt sammen er med til at give en forståelse for det danske samfund, mener Shilan Amin.
»Nu bor vi i Danmark, og derfor forsøger vi også at indrette os under danske forhold. Hvis ikke vi gjorde det, ville det gå ud over mine piger, og det ønsker jeg ikke,« siger Shilan Amin.

4. januar:

Operation selvværd

En mobbeundersøgelse for seks år siden afslørede omfattende mobning blandt eleverne på Lyshøjskolen i Kolding. Ledelsen satte massivt ind med massage og legeordninger i frikvarterne, og problemet – er – mindsket væsentligt. Børn med højt selvværd mobber ikke, siger inspektøren.

Af Sanne Gram
Morgenavisen Jyllands-Posten.

Man skulle ikke tro, at det var midt i en dansktime i 2.b. på Lyshøjskolen i Kolding. Anne Cathrine ligger med ansigtet skjult i armene, slængt hen over en blodrød velourpude. Bag hende står Rebecca. Hendes små hænder masserer venindens ryg, og Anne Cathrine lader saligt ansigtet falde længere ned i den bløde pude.
»Camille og Mathilde skal bage pebernødder,« læser deres klasselærer Susanne Borch op fra et papir, mens blød afslapningsmusik fylder rummet, der for mindre end fem minutter siden var fyldt med børn, der som bordtennisbolde hoppede rundt i lokalet. Nu er de stille, nyder musikken og den gode historie.
Det gør deres klasselærer Susanne Borch også, for klassen er ligesom mange andre danske skoleklasser karakteriseret ved livlige børn, nogle gange for livlige.
»Camille begyndte at vælte dejen rundt,« læser Susanne Borch op, mens hun laver bevægelser med hænderne, de passer til historien, og børnene er lynhurtige til at fange bevægelsen og trykke på makkerens ryg.
»Av, ikke så hårdt,« lyder det fra et af hjørnerne. »I skal huske at sige til, hvis det gør ondt. Jonas, ikke slå – du skal trykke,« siger Susanne og går hen for at hjælpe Jonas med at lave den rigtige bevægelse på kammeratens ryg.
Susanne Borch kan bevægelserne i hovedet, hun har været med til at udvikle historien og den tilhørende massage, som skolens klasser arbejder med. Sammen med skoleleder Jørn Jørgensen var hun for nogle år siden i Sverige, hvor de blev inspireret til at udvikle det, de kalder taktil rygmassage. Men det er ikke bare massage for velværens skyld.
Den egentlige årsag er, at den man rører, mobber man ikke.

Chok for seks år siden
I 1999 fik ledelsen og lærerne på Lyshøjskolen et chok. I en undersøgelse gav 12 pct. af eleverne udtryk for, at de var blevet mobbet, det svarede på det tidspunkt til 70 elever.
Mobning har store konsekvenser, for det påvirker børnenes mulighed for at lære noget, påpeger Susanne Borch.
»Det fylder meget i timerne, hvis børnene har haft et dårligt frikvarter, det påvirker deres koncentration og dermed deres indlæring. Det sociale er altafgørende for, om børn kan lære noget i skolen,« siger hun. Undersøgelsens resultater kom også bag på skoleleder Jørn Jørgensen, for der var intet at se på overfladen.
»Mange skoleledere tror ikke, at der er mobning på deres skole, og jeg troede ikke, at vi havde mobning. Børnene skjuler det, og derfor lavede vi en handleplan for, hvad man skal gøre, når der skete noget. Men det kunne ikke forhindre, at der blev mobbet. Derfor må vi nå ind til børnene og ændre deres adfærd – og det gør vi blandt andet med massagen,« siger han.
Tilbage i 2.b. har børnene byttet pladser, nu er det Rebeccas tur til at blive masseret. Det er en dejlig følelse i ryggen, synes hun. Man bliver ikke mobbet så meget, og det kan da godt være, at det skyldes rygmassagen, mener hun. »Ja, vi driller kun for sjov,« er pigerne enige om efter massagen.
»Mobning er, når man gør det flere gange. Det må vi ikke,« supplerer sidekammeraten Mikala: »Men det er især drengene, der mobber. De kalder mig for tykke, fordi jeg har mere fedt på lårene end nogle af de andre piger. Så bliver jeg ked af det indeni.«
På væggen i klassen hænger der små tegninger af alle børnene i klassen. Ved siden af Mikalas tegning står der en masse ord om, hvad Mikala er god til. Når hun kigger på den, bliver hun glad, for det er klassekammeraternes vurderinger af hende. Vurderinger, de har sagt, da klassen legede Den gode stol.
En leg, hvor en af børnene sidder på en stol midt i lokalet, mens klassekammeraterne på skift skal fortælle, hvad man er god til. I et klasselokale længere nede ad gangen sidder Tahmina Naderi i Den gode stol.
»Jeg synes, at du er en god sidemakker.«
»Du er god til at trøste.«
»Du er god til at finde på lege.«
Tahmina sidder på lærerens blå stol, og hendes ryg bliver stadig mere rank, jo flere kommentarer hendes klassekammerater har om hende. Læreren skriver alle sætningerne, som bliver skrevet på plakaten ved siden af et billede af Tahmina. Ifølge skoleinspektøren har det stor betydning for børnenes selvværd:
»De får et højt selvværd af at få disse ting at vide, og børn med højt selvværd mobber ikke. De får et indtryk af, at alle godt kan lide en, og så er der ingen grund til at have aggressioner. På denne måde fokuserer man på det gode,« siger han. Det er også noget, som forældrene lægger mærke til, siger Lea Hjort, der er mor til to børn på skolen. Hun har oplevet sin datter komme glædestrålende hjem efter en tur i den gode stol.
»Hun kommer hjem og har fået at vide, at hun er en god kammerat. Desuden lærer de også at udtrykke egne følelser, og det er en fordel, da det kan forhindre mange problemer,« mener hun.
Skoleklokken ringer, og pigerne i 2.b. stormer ind i klasseværelset for at tage deres madpakker frem. De spiser i ca. 10 minutter, hvorefter de skal ud for at lege. Også i frikvartererne er der fokus på, at børnene ikke bliver mobbet eller holdt udenfor.

VEN-ordning
Skolen har en såkaldt VEN-ordning, hvor store elever patruljerer i skolegården med en kurv med legetøj. Hvis de ser en elev stå alene, går de hen for at spørge, om vedkommende vil være med til at spille bold eller sjippe.
»Eleverne søger for at komme med i VEN-gruppen, og det er utroligt populært. De er også bedre, end vi troede, for de er gode til at scanne skolegården og få børnenes fortrolighed,« fortæller skoleleder Jørn Jørgensen. Hvis de opdager et stort problem, kan de hente gårdvagten eller den lærer, der er særligt tilknyttet VEN-gruppen.

Sidegevinster
Jørn Jørgensen påpeger, at skolens tiltag giver nogle sidegevinster, som ledelsen ikke havde tænkt på i begyndelsen.
»Eleverne har generelt fået en mindre voldsom adfærd, og det betyder meget for den generelle trivsel på skolen. Vi vil ikke erklære os som en mobbefri skole, for der vil altid være noget. Men vi gør et forsøg på at minimere det, og i den seneste undersøgelse var der næsten ingen, der gav udtryk for, at de blev mobbet,« siger Jørn Jørgensen.
Skoleklokken ringer, VEN-gruppen samler legetøjet sammen, nu er det time igen.

Fakta: Lyshøjskolen i Kolding
808 elever fra 0.-9. klasse
Skolen har udarbejdet en handleplan mod mobning Den gode stol skal udføres en gang om året pr. elev op til 6. klasse, derefter er det frivilligt. Der er spørgeskemaundersøgelse om mobning hvert andet år.
Taktil rygmassage gennemføres en gang om ugen fra 1.- 6. klasse, derefter er det frivilligt. Skolen har nedsat et mobberåd, som består af elever fra forskellige klassetrin, de diskuterer trivslen på skolen.
Skolen har tre AKT-lærere, som blandt andet løser sociale problemer på skolen.
Der er etableret en VEN-gruppe, som er 16 elever, der frivilligt går rundt i frikvartererne og leger med andre børn samt spotter børn, der mistrives.

5. januar: