Dansk som andetsprog

Mål og niveauer i dansk som andetsprog

AMU tilbyder undervisning i dansk som andetsprog på tre niveauer, nemlig basisniveau, alment niveau samt udvidet niveau. De tre niveauer bygger på og videreudvikler de målbeskrivelser for dansk som andetsprog, som har eksisteret inden for arbejdsmarkedsuddannelserne siden begyndelsen af 1980’erne.

Erfaringerne med disse uddannelser er, at man ved at kombinere undervisning i et specifikt fag med undervisning i dansk som andetsprog kan opnå en udviklingsproces hos deltagerne, som både udvikler deres faglige og deres dansksproglige kompetencer, og dermed fremmer deres muligheder for at begå sig på det danske arbejdsmarked og i samfundet generelt. Endvidere viser erfaringerne, at det for voksne ofte er en lang og vanskelig proces at lære et andetsprog på et niveau, så sproget kan bruges aktivt og varieret i forskellige sammenhænge.

Målene med dansk som andetsprog er generelt de samme på alle tre niveauer, nemlig dels at danskundervisningen skal fungere understøttende i forhold til den faglige undervisning inden for et bestemt fagområde, dels at deltagerne opnår sproglig kompetence til at varetage relevante jobfunktioner og til eventuelt at deltage i videre uddannelse i tilknytning til fagområdet. Desuden understøtter danskundervisningen en fortsat aktiv tilegnelse af dansk sprog og kultur med henblik på deltagernes muligheder for at fungere på det danske arbejdsmarked og som samfundsborgere.

De tre niveauer i danskundervisningen henviser til niveauerne i Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. som generel referenceramme, og samtidig afspejler niveauerne de forskellige sværhedsgrader i arbejdsmarkedsuddannelserne. Uddannelserne er for personer, som har dansksproglige forudsætninger, der ligger i spændet mellem, hvad der svarer til minimum en bestået Prøve i dansk 1, til personer, der som minimum har forudsætninger svarende til en bestået Prøve i dansk 2 jævnfør danskuddannelse efter Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

Følgende er målene for de tre arbejdsmarkedsuddannelser i dansk som andetsprog⁶:

Dansk som andetsprog for F/I, basis (45572)
Deltagerne har et elementært kendskab til relevant specifikt fagsprog og kan anvende det til at forstå og kommunikere mundtligt om fagområdets centrale begreber, for eksempel materialer, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser.

Deltagerne har et elementært kendskab til alment fagsprog og kan anvende det til at forstå og kommunikere mundtligt om almene processer, handlinger, tilstande og egenskaber inden for fagområdet. Heri indgår anvendelse af relevante begreber inden for regning, matematik og forskellige afbildningsformer.

Deltagerne har et elementært kendskab til det danske sprogs grammatik og kan i nogen grad gøre brug heraf i den faglige og almene kommunikation.

Deltagerne kan på et elementært niveau kommunikere på dansk om planlægning og udførelse af arbejdsprocesser, og de kan søge og formidle relevante informationer, blandt andet ved hjælp af it.

Deltagerne kan på et elementært niveau anvende deres flerkulturelle kompetencer til at orientere sig i forhold til det danske arbejdsmarked og branchens arbejdspladskultur.

Deltagerne har et elementært kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem og kan orientere sig i forhold til jobmuligheder og eventuel yderligere uddannelse.

Dansk som andetsprog for F/I alment niveau (45573)
Deltagerne har et relativt godt kendskab til relevant specifikt fagsprog og kan anvende det til at forstå og kommunikere mundtligt og skriftligt om fagområdets centrale begreber, for eksempel materialer, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser.

Deltagerne har et relativt godt kendskab til alment fagsprog og kan anvende det til at forstå og kommunikere mundtligt og skriftligt om almene processer, handlinger, tilstande og egenskaber inden for fagområdet. Heri indgår anvendelse af relevante begreber inden for regning, matematik, naturfag samt forskellige afbildningsformer.

Deltagerne har et relativt godt kendskab til det danske sprogs grammatik og kan gøre brug heraf i den faglige og almene kommunikation.

Deltagerne kan relativt selvstændigt kommunikere på dansk om planlægning og udførelse af arbejdsprocesser, og de kan søge og formidle relevant information, blandt andet ved hjælp af it.

Deltagerne kan anvende deres flerkulturelle kompetencer til at handle relevant i forhold til det danske arbejdsmarked og branchens arbejdspladskultur. Deltagerne har et alment kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem og kan indgå aktivt i job og eventuel yderligere uddannelse.

Dansk som andetsprog for F/I udvidet niveau (45574)
Deltagerne har et godt kendskab til relevant specifikt fagsprog og behersker i store træk anvendelsen heraf i mundtlig og skriftlig kommunikation om fagområdets centrale begreber, for eksempel materialer, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser.

Deltagerne har et godt kendskab til alment fagsprog og behersker i store træk anvendelsen heraf i mundtlig og skriftlig kommunikation om almene processer, handlinger, tilstande og egenskaber inden for fagområdet. Heri indgår anvendelse af relevante begreber inden for regning, matematik, naturfag samt forskellige afbildningsformer.

Deltagerne har et godt kendskab til det danske sprogs grammatik og behersker i store træk anvendelsen heraf i den faglige og almene kommunikation.

Deltagerne kan selvstændigt kommunikere på dansk om planlægning og udførelse af arbejdsprocesser, og de kan søge og formidle relevant information, blandt andet ved hjælp af it.

Deltagerne kan anvende deres flerkulturelle kompetencer til at handle relevant og selvstændigt i forhold til det danske arbejdsmarked og branchens arbejdspladskultur.

Deltagerne har et bredt kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem og kan indgå aktivt og selvstændigt i job og eventuel yderligere uddannelse.

I bilag 1 er det uddybet, hvad målene i de forskellige uddannelser indebærer, så de bliver lettere at arbejde med i praksis. Uddannelsesmålene kan i deres fulde omfang læses på www.efteruddannelse.dk ⁷

Undervisning i dansk som andetsprog

Undervisningen i dansk sprog i arbejdsmarkedsuddannelserne adskiller sig fra anden sprogundervisning ved at tage udgangspunkt i et værksted og/eller et konkret fagområde. Det betyder, at man i danskundervisningen først og fremmest arbejder med det sprog, deltagerne har brug for i forhold til den faglige undervisning og/eller et konkret fagområde. Samtidig arbejdes der i danskundervisningen videre med at udvikle deltagernes almene sprog. ⁸

Det følgende beskriver, hvordan dette kan organiseres i værkstedsbaseret danskundervisning. Der tages udgangspunkt i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for indvandrere og flygtninge, hvor der både indgår danskundervisning og en eller flere andre arbejdsmarkedsuddannelser. Undervises der udelukkende i dansk som andetsprog, tages der stadig udgangspunkt i deltagernes konkrete fagområde.

Værkstedsbaseret danskundervisning

Når vi i her taler om et værksted, bruges dette udtryk i bred forstand som betegnelse for et faglokale, også selvom man ikke i alle brancher taler om et værksted. Værkstedsundervisning er på denne måde en betegnelse for den brancherettede, faglige undervisning, hvor praktiske aktiviteter står centralt i undervisningen.

Værkstedsbaseret danskundervisning indebærer, at sprogundervisningen er funktionel. Den er en del af en helhedsorienteret undervisning, der arbejder tematisk ud fra det faglige brancheområde og uddannelsens mål. Udviklingen af deltagernes kommunikative kompetence, herunder de sproglige færdigheder: tale, lytte, læse og skrive, sker ved at arbejde sprogligt med faglige og almene elementer eller temaer fra det relevante fagområde. Deltagerne arbejder for eksempel med at lære det centrale ordforråd inden for fagområdet og med grammatiske strukturer og sprogbrug i forhold til forskellige situationer. Det kan for eksempel være elementer, som er nødvendige for at forstå et fagligt oplæg eller en faglig instruktion og for at indgå i en kommunikation herom. Der kan arbejdes videre med disse sproglige elementer efter oplægget eller instruktionen for at indlære og automatisere dem.

Undervisningen skal planlægges og tilrettelægges helhedsorienteret, så den fremstår som en helhed for deltagerne. Det betyder, at der skal tilstræbes at være sammenhæng mellem det værkstedsfaglige, det almene og det dansksproglige i undervisningen, fordi dette bedst befordrer den sproglige og faglige læring.

I helhedsorienteret undervisning tager man udgangspunkt i et tema eller en opgave. Man arbejder med mange dele af temaet/helheden, og alle dele sættes i relation til temaet/helheden. Det vil sige, at uanset om det drejer sig om den faglige, almene eller sproglige undervisning, så er den en del af helheden.

Værkstedsundervisningen giver mulighed for, at undervisningen kan gøres så autentisk som muligt, fordi det er muligt at efterligne virkelighedens arbejdsprocesser, omgangsformer og måder at kommunikere på. I denne værkstedsmæssige virkelighed kan man inddrage det almene og teoretiske stof, hvor det hører til. Det kan for eksempel være meget nemmere at forstå ideen med en sikkerhedsrepræsentant i forbindelse med temaet faglig organisering på arbejdspladsen, når man er i gang med en opgave på værkstedet, der indebærer brug af farlige maskiner. At lade deltagerne skiftes til at være sikkerhedsrepræsentant kan for eksempel være med til at skærpe deres forståelse for sikkerheden i arbejdet og hensigten med at have en sikkerhedsrepræsentant på en arbejdsplads.

Danskundervisningen er først og fremmest værkstedsbaseret og tager også udgangspunkt i helheden. Det vil sige, at man arbejder med det relevante sproglige indhold, som deltagerne har behov for, set i forhold til temaet/opgaven. Undervisningen omfatter både sprogets form og funktion. Det betyder, at for eksempel grammatikundervisning er en integreret del af undervisningen, der henter sit materiale fra det sprog, der produceres. Det er således ikke noget adskilt eller noget i sig selv.

Helheden og sammenhængen muliggøres rent praktisk, ved at begge lærere er til stede i undervisningen på samme tid i en del af undervisningstiden. Den kombinerede værksteds- og danskundervisning med dobbeltlærertimer giver mulighed for at udvikle nogle fællesfaglige metoder, der tilgodeser deltagernes særlige behov.

Derudover giver lærersamarbejdet mulighed for, at der eventuelt kan udvikles fælles undervisningsmaterialer ud fra både fagpædagogiske og sprogpædagogiske vurderinger.

Dobbeltlærertimerne sikrer, at faglærer og dansklærer kan få indsigt i hinandens fagområde og undervisning. Værkstedslærerens deltagelse i danskundervisningen sikrer, at værkstedslæreren får den fornødne indsigt i og forståelse for sprogindlæringen. Dansklærerens deltagelse i værkstedsundervisningen sikrer, at dansklæreren får indsigt i det faglige område og dermed kan bruge aktuelt fagligt materiale i danskundervisningen.

Dobbeltlærertimerne planlægges af begge lærere. Disse timer kan bruges til fælles undervisning i for eksempel teoretiske eller almene emner. Dobbeltlærerdækningen sikrer, at undervisningen tilgodeser det sproglige og det faglige på samme tid.

Hvordan bruges overlapningen mellem danskundervisning og værkstedsundervisning

Den værkstedsbaserede danskundervisning arbejder hovedsageligt med sprogligt at forberede og efterbearbejde det faglige og almene stof i undervisningen.

Forberedelse

Som optakt til arbejdet med en given branches faglige indhold vil det være relevant at beskæftige sig med det almene fagsprog samt med deltagernes for-forståelse i relation til fagområdet.

Fra uddannelsens start kan man arbejde på, at deltagerne får kendskab til ord og begreber af almen faglig karakter, som er en forudsætning for deltagernes efterfølgende tilegnelse af de faglige emner og det dertilhørende specifikke fagsprog.

I ethvert fagområde vil der være nogle alment faglige begreber, som er særligt udbredte. Eksempelvis er transportområdet særlig præget af begreber om trafikanters placering og bevægelse i trafikken samt om køretøjers indretning og udstyr m.m. Rengøringsområdet er særlig præget af begreber om materialers og rengøringsmidlers egenskaber samt om målforhold i relation til dosering. Køkkenområdet er særlig præget af begreber om varernes tilstand og egenskaber ved opbevaring, tilberedning, salg, servering osv. ⁹

Som eksempel på arbejde med for-forståelse kan man tage udgangspunkt i phværdi, som er et fagligt element inden for rengøringsområdet. Før deltagerne kan forstå begrebet ph-værdi, som angiver en væskes surhedsgrad, må man sikre sig, at de har kendskab til begreber som sur, neutral og alkalisk.

I begyndelsen af et undervisningsforløb vil det være oplagt, at værkstedslærer og dansklærer arbejder sammen om at udvikle deltagernes for-forståelse og almene fagsprog. I de overlappende timer kan de etablere situationer/opgaver, hvor begreberne introduceres eller trænes. På den måde kan lærerne få en fælles opmærksomhed på deltagernes sproglige forudsætninger, samtidig med at deltagerne forberedes på overgangen til det mere fagspecifikke indhold.

Selv om man generelt bør tilstræbe, at deltagerne har en for-forståelse ved konfrontationen med nye emner, er der en grænse for, hvor langt man kan gå i forberedelsen af et specifikt fagligt emne uden at tage fat på selve emnet.

Efterbearbejdning

Ved undervisning i specifikt faglige emner vil danskundervisningen oftest være i en repeterende rolle i forhold til værkstedsundervisningen, og hovedopgaven er at fastholde og konsolidere deltagernes nye faglige ordforråd.

Ved gennemgang af et specifikt fagligt emne vil rollefordelingen normalt være sådan, at værkstedslæreren gennemgår og forklarer emnet, mens dansklæreren observerer.

Herefter kan dansklærer og værkstedslærer sammen udvælge og tilrettelægge repetitionen, hvoraf en del med fordel kan finde sted i de overlappende timer, således at dansklæreren kan have fokus på det sproglige og værkstedslæreren på det faglige indhold. Og deltagerne vil opleve, at tingene hænger sammen – til gavn for deres sproglige og faglige udvikling.

I det videre forløb i undervisningen er det specielt dansklærerens ansvar, at deltagerne får mulighed for at repetere og automatisere det lærte sprog, samtidig med at nye begreber og ny viden kommer til. Netop repetitionen og automatiseringen kan let få for lidt opmærksomhed, hvis man ikke bevidst inkorporerer det i undervisningen. Men repetition og arbejde med automatisering er nødvendigt arbejde, for at indlæring kan ske.

Deltagere med en svag skolebaggrund har behov for megen gentagelse for at lære nyt, og samtidig har de behov for, at tidligere lært stof inddrages igen, for at det ikke skal blive glemt, når de hele tiden bliver præsenteret for nye begreber.

Hvis deltagerne selv oplever, at de har behov for stoffet, men ikke kan det, vil de være mere motiverede for at repetere. Det er altså et spørgsmål om at synliggøre den manglende viden gennem forskellige opgavetyper. Repetitionen må varieres, så den bearbejder sproget med forskellige metoder og opleves som spændende og meningsfuld af deltagerne.

Fodnoter:
⁶ Se note 1 vedrørende en ny kort praksisorienteret arbejdsmarkedsuddannelse i dansk som andetsprog.

⁷ Vælg menuen Uddannelsesmål: Detaljer og komprimeret regneark. Som EUU (efteruddannelsesudvalg) vælges AP fælleskatalog.

⁸ For en grundig behandling af problematikken i forbindelse med tosprogedes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser kan man læse: "Muligheder og barrierer – en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser", Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2006.

⁹ For konkrete eksempler på sproget i forskellige fagområder henvises til Bilaget: Alment fagsprog i AMU – og noget om dansk på arbejdspladsen i "Sprogtest i AMU". I "Multimedieordbøger" fra Undervisningsministeriet findes et ordværksted med teori og opgaver vedrørende fagsprog. Multimedieordbøgerne kan findes på UVM’s hjemmeside under Onlinepublikationer / Arbejdsmarkedsuddannelser.

Denne side indgår i publikationen "Håndbog i AMU's tilbud til flygtninge og indvandrere "
© Undervisningsministeriet 2006